Klima- og COP 15-dækningen
Offentliggjort 03/15/2011
Folkets stemme blev en betydningsfuld faktor i væsentlighedsjournalistikken
Af Lars Kabel, Asbjørn Slot Jørgensen, Kresten Johansen og DJMX
BESKRIVELSE: Da København i december 2009 var globalt brændpunkt blev mediedækningen af klimakonferencen til årtiers historie og nyhedsflow. Men, hvordan var klimajournalistikken og mediedækningen af den betydningsfulde FN-konference rent faktisk?
Det satte en gruppe fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, UPDATE, sig for at undersøge i første halvdel af 2010. Undersøgelsen skete i regi af to forsknings- og udviklingsprojekter: Konstruktiv nyheder/journalistik og det internationale Media Climate Project.
Resultaterne offentliggøres hermed i artiklen: ”Klimadækning – mellem drama og løsning, fiasko og folkelighed”, som kan downloades gratis fra Medie- og Journalisthøjskolen hjemmesider: dmjx.dk og update.dk.
Klimakonferencen blev af mange bedømt til at være en fiasko – ikke logistisk, men politisk. Nyhedsdækningen var helt central for den negative evaluering. Artiklen udfordrer denne kategoriske konklusion – ikke på et politisk grundlag – men ved kritisk at diskutere grundpræmissen for, at nyhedsmedierne vinklede deres COP 15-dækning hen i retningen af konklusionen: fiasko.
Undersøgelsen indsamlede og kortlagde 2554 artikler, billeder, grafikker og tv-indslag fra fem udvalgte mainstream-medier: DR 1, TV 2, Jyllands-Posten, B.T. og metroXpress i perioden 1. til 22. december 2009. De blev kodet ud fra 17 forskellige spørgsmål/emner. Egne journalistiske observationer som medieakkrediterede til COP 15 blev også inddraget i artiklen.
Hvad fandt vi så ud af? Her kommer er par udvalgte bud ud af de mange, som artiklen tilbyder:
§ Blot 20 procent af konferencestoffet i tv-aviserne handlede om det, de mange regeringer og forhandlere fra hele verden var samlet om, nemlig klimaforandringer, naturbeskyttelse, transport, finansiering m.m. Selve forhandlingsresultaterne i plenum og undergrupperne om regnskoven, CO2-kvoterne m.m. blev blot dækket i 8 procent af tv-indslagene. Langt det meste af mediedækningen var om processen, de politiske opgør og logistikken.
§ Videnskabsmænd var sammenlagt blot kilder i mediedækningen i henholdsvis 4 procent af tv-indslagene og 7 procent af avisartiklerne. Blandt de 10 mest citerede peroner var der ingen af de mange tilstedeværende akademiske eksperter. Det i København så lettilgængelige og enestående videnspotentiale blev kun udnyttet i begrænset omfang af nyhedsmedierne.
§ Folkets stemme, demonstrationerne og de sporadiske opgør i gaderne fik stor medieopmærksomhed – på flere forskellige måder. Ikke mindre end 50 procent af stemmerne – kildetyperne – i avisdækningen var NGO’er og ’almindelige’ mennesker – af disse var halvdelen dog læserbreve og kommentarer. I tv-dækningen var 33 procent af stemmerne almindelige mennesker og NGO’er.
I artiklens konklusioner argumenterer forfatterne for, at den kortlagte mediedækning fra december 2009 på mange måder repræsenterer en form for moderne (klassisk) væsentlighedsjournalistik, og at denne nyklassiske journalistik om det vigtige blandt andet kan karakteriseres ved, at folkets stemme nu er en betydningsfuld faktor i væsentlighedsjournalistikken.
Journalistik om det væsentlige og komplekse er dermed ikke så elitær i sit kildevalg og sin vinkling, som vi mener, den ofte var det tidligere. Dermed er den ikke længere folkeligt udgrænsende, men inkluderende.
Yderligere informationer ved:
Lars Kabel, mobil: 25323787, mail: lka@update.dk
Asbjørn Slot Jørgensen, mobil: 21752125, mail: asbo@journalisthojskolen.dk
Læs eller hent hele rapporten her i pdf.