Document Actions

Eyetrack med i web-udviklingsarbejde på 3F

 

Offentliggjort 12/15/2008, senest redigeret 01/17/2011

 

 

Samarbejde med UPDATE og Biblioteksskolen om udvikling af nye formater for nyheder og informationstekster på nettet

 

BESKRIVELSE: OBS: Denne artikel er opdateret og udbygget d. 31. marts 2009

Det var d. 22. januar 2009 på et internt redaktionsseminar. Onlinechef på 3F Henrik Lilholt kalder det for ”det magiske øjeblik” : Det var på dét tidspunkt, at webredaktør i 3F, Susanne Fasting viste videoen, hvor et 3F-medlem langsomt og omstændeligt pløjer sig gennem en webartikel på 3F´s hjemmeside.

”Der blev helt stille, da den video blev spillet. Man kunne se, at det næsten gjorde ondt på journalisterne at se det medlem sidde og kæmpe sig gennem artiklen. Fra det øjeblik stoppede diskussionerne om, hvorvidt vi bør skrive kortere webtekster”, fortalte Henrik Lilholt på et seminar i marts 2009 om eyetrack og redaktionelt udviklingsarbejde.





I flere år havde de i 3F´s kommunikationsafdeling snakket om at skrive kortere webtekster. Frem og tilbage uden at der rigtig var sket noget. Den nævnte videooptagelse blev vendepunktet. Nu var der enighed om nødvendigheden af at gøre noget drastisk.

3F´s særlige udfordringer
Ledelsen i kommunikationsafdelingen i 3F havde et stykke tid forinden besluttet sig for at gå metodisk til værks i udviklingen af den bedst mulige web-kommunikation. Man var godt klar over, at fagforbundet havde en særlig udfordring.

Nok viser tallene, at det går rigtig godt for 3F, når det handler om at kommmunikere med omverdenen:

  • 3F er den mest synlige fagforening målt på antallet af citathistorier i medierne: 644 citathistorier i 2008
  • Flere end 100.000 besøgende månedligt på 3f.dk
  • 4.000 brugere af sitet tillid.dk

    Men samtidig erkendte man, at kontakten med de menige medlemmer ikke er god nok. Nok har 80-85% af medlemmerne computer derhjemme, men mange af dem vurderes at være ”computer-blinde” – oven i en ofte kort skolegang . Desuden er en del af 3F´s medlemmer af udenlandsk oprindelse eller er ordblinde. Fagforbundet har derfor en særlig interesse i at undersøge og evt. afhjælpe læsevanskeligheder på nettet.

    Det var en del af baggrunden for, at 3F gik ind i arbejdet for sammen med UPDATE at finde frem til mere læsevenlige nyheds- og informationstekster på nettet.

    Ved hjælp mobilt eyetrack-udstyr er 20 personer blevet testet, mens de sad foran computeren og surfede rundt på 3F´s hjemmeside. Målet med projektet er at udvikle mere net-venlige tekstformer, der kommunikerer bedst muligt til fagforbundets vigtigste målgrupper – medlemmer, faglige ledere og journalister. Blandt andet vil 3F undersøge, hvordan svage læsere blandt medlemmerne er i stand til at finde og forstå information på hjemmesiden.

    Projektets resultater
    Testene førte til resultater, der var så markante, at de har overrasket de erfarne web-folk i projektgruppen. Først og fremmest viste testene en afgrundsdyb forskel mellem hvordan erfarne netbrugere (som f.eks. journalister) og ikke specielt læsestærke 3F-medlemmer læser på nettet. Den erfarne netbruger formår hurtigt at overskue og skimme en webside og finde den søgte information eller link videre. Den mindre rutinerede netbruger læser mere slavisk og skal bruge meget længere tid på at bevæge sig gennem materialet.

    I øvrigt var hovedresultaterne følgende:
  • Både svage og stærke læsere har svært ved at finde informationer, de leder efter, i traditionelle nyheds- og informationstekster. Nogle måtte sågar opgive at komme videre (såkaldte ”drop-outs”)
  • Kortere tekster opdelt tydeligt i afsnit hjalp alle læsere med at finde informationer på kortere tid
  • Især svage læsere fokuserer fuldstændig på midterfeltet. De har svært ved at opfatte og anvende tekst, navigation m.m. i siderne
  • Mange læsere bryder sig tilsyneladende ikke om at scrolle. Selvom det er tydeligt, at teksten fortsætter, leder de efter yderligere informationer i den tekst, de allerede har læst
  • Billeder og billedtekster blev i høj grad set og læst

    ”Vi kan nu bygge vores arbejde på viden frem for fornemmelser. Det skaber en større sikkerhed, når vi skal træffe konkrete beslutninger ”, siger redaktionssekretær Susanne Fasting, 3F, som sammen med onlinechef Henrik Lilholt er 3F´s ankerpersoner på projektet. Udviklingsarbejdet foregår i tæt samarbejde med journalist og underviser Nils Ulrik Pedersen, UPDATE. Selve eyetrack-arbejdet er foretaget af lektor Haakon Lund, Biblioteksskolen.

    3F har fået konkret kendskab til læsemønstre for websitets forskellige målgrupper. Desuden er styrker og svagheder i de eksisterende nyheds- og informationstekster blevet afdækket. Endelig er nogle nye tekstmodeller blevet afprøvet. De er fremkommet ved, at Nils Ulrik Pedersen har omskrevet eksisterende tekster til nye formater.

    Ny artikelstruktur
    3F´s redaktion gik allerede i efteråret 2008 i gang med at foretage betydelige ændringer: Udviklingen af nye artikelskabeloner for både nyheder og informationstekster er i fuld gang. Målet er at gøre dem kortere og enklere at læse.

    Der er ikke planer om et totalt redesign, men der arbejdes især med følgende elementer:
  • Artikler skal være kortere, med kortere afsnit og flere mellemrubrikker
  • Skriftstørrelsen sættes op
  • Faktabokse flyttes ind som en integreret del af teksten i stedet for at ligge mere separat
  • Der skal være flere links i teksten
  • Venstre-navigationen droppes, og navigation samles i stedet i toppen af siden

    Desuden vil kommunikationsafdelingen mere aktivt bruge billeder. Flere friske nyhedsfotos, større fotos, bedre samspil mellem tekst og fotos og flere billeder med mennesker på – gerne glade ansigter, hvis det er relevant i forhold til artiklens indhold.

    Nye skriveregler
    Nyhedsredaktør Toril Steffensen, 3F, beskrev på seminaret, hvordan Nils Ulrik Pedersens anbefalinger nu bliver "ophævet til lov" i form af redaktionelle regler for skrivestil og -formater på nettet:
  • Nyhedsartikler må højst være 200-300 ord lange (hvilket giver en maksimal læsetid på ét minut)
  • Teksten skal evt. opdeles i flere nyheder om samme emne
  • Der skrives efter 3x3x3-modellen: Maksimalt tre tekstblokke med tre afsnit i hver - og højst tre linier pr. afsnit
  • Der skrives korte sætninger
  • Lixtallet skal helst under 40
  • Faktabokse skal helst skrives i punktform
  • Billedtekster skal fokuseres, så de er korte og rummer en central infomation

    Ændringerne sker i første række med øje for de svage net-læsere, men Toril Steffensen understregede på seminaret, at journalisterne på ingen måde må tale ned til de stærke læsere. Det betyder dels, at journalisterne med fordel kan linke videre fra den "lette" introduktion tiluddybende artikler og tilknyttet materiale, der godt kan være lidt vanskeligere at gå til.

    I øvrigt hæftede man sig på 3F ved, at eyetracktesten viste, at også for de gode læsere steg læsehastighed og forståelse med en mere struktureret skrivemåde.

    3F gennemfører nu på basis af den nye viden kurser for de skrivende journalister i konkret og enkel web-formidling. Og derudover vil 3F inden sommerferien 2009 gennemføre en ny eyetrack-analyse for at afdække effekten af forandringerne.

    Færre personer - flere tests
    Processen har været voldsomt arbejdskrævende for især Susanne Fasting, som har stået for rekruttering af testpersoner og gennemførelse af selve test-seancerne. Men det har været arbejdet værd, mener hun:

    ”Det er vigtigt, at man er med ved selve testene og ikke bare tager konklusionerne i rapporten. Det giver virkelig nogle aha-oplevelser at se, hvor lang tid tre minutter er, mens folk leder efter information, de ikke kan finde. Man får virkelig en oplevelse af, at de leder og leder….i rapporten bliver de tre minutter bare til statistik!”

    Hun fremhæver yderligere gevinsten ved at møde de personer, der er i målgruppen for redaktionens arbejde. Man får et klart billede af, hvordan de oplever det, man skriver, siger hun.

    Det har i øvrigt overrasket hende, at de testede tillidsfolk og menige 3F-medlemmer har været så interesserede i udviklingsarbejdet.

    3F´s erfaringer med at anvende eyetrack kan kort opsummeres i følgende punkter:
  • Før man går i gang, skal man være helt klar over, hvad det specifikke mål med testen er
  • Husk at der er mange involverede i sådanne processer, og at det tager tid at få alle med - især hvis der skal "sluges kameler".
  • Planlæg hele forløbet fra starten
  • Sæt de nødvendige ressourcer af - også til de efterfølgende tiltag
  • Man kan med fordel inddrage et mindre antal testpersoner - og så til gengæld evt. gennemføre flere enkelt-tests.

    Om eyetracking
    Eyetracking foregår ved, at testpersonen sætter sig ved en computer og orienterer sig eller læser på skærmen. Personens øjenbevægelser registreres af en sensor og kamera i den specialindrettede computer, og disse data lagres og kan ”udgives” på forskellig måde til nærmere analyse:
  • Som en video, der viser øjenbevægelserne på siden
  • Som ”heatmaps” der med forskellige farver angiver henholdsvis de mest og mindst læste dele af en netside
  • Som ”gazeplots” der viser øjefikseringer (hvor øjenbevægelsen er stoppet) i nummereret rækkefølge
  • Som rene data (tal)

    Eyetracking´ens historie går tilbage til misten af 1930´erne, hvor amerikaneren Buswell som den første offentliggjorde undersøgelser af folks måde at se på billeder på. Næste afgørende bidrag leverede russeren Yarbus i 1967. Hans bog udgør det teoretiske belæg for en del af det eytrack-arbejde, der finder ted i dag.

    De første eyetrack-studier blev gennemført i 1980´erne. Her gennemførte The Poynter Institute det banebrydende Eyes on the News-studie, der som det første betonede den enorme betydning, som det største foto og den bærende rubrik på en avisside eller et opslag havde for, om artiklen blev læst eller ej.

    I de senere år har Poynter gennemført yderligere en række eyetrack-studier, senest EyeTrack 07. Andre omtalte projekter har været DISEL – digital storytelling effects lab – ved University of Minnesota.

    Også medievirksomheder som Yahoo News har i flere år arbejdet metodisk med eyetrack. Her blev Yahoo blandt andet klar over det kolossale frafald af netlæsere, der var gennem læseprocessen - fra en side blev set på, til der blev klikket på elementer på siden. Ved at få et realistisk indblik i læseprocessen kunne udviklingsfolkene få et grundlag for at gå i gang med at forbedre måden at bygge artikler og sider op på.

    I Skandinavien var John Paulin Hansen, IT-Universitetet, pionér, da han i begyndelsen af 1990´erne anvendte eyetrack til analyse af, hvordan annoncer i trykte medier blev læst. Eyetrack anvendes nu i stigende omfang – blandt andet i produktudvikling af annoncer. Ekstra Bladet tilbyder nu annoncører at få testet deres annoncer med eyetracking med henblik på at finde ud af, hvordan de kommunikerer.

    Center for viden om eyetrack i Norden er Department of Cognitive Science på Lunds Universitet. Desuden samler Mediehøjskolen i Danmark – tidligere Den Grafiske Højskole - og Bibilioteksskolen viden på området.

    Indblik i metodikken
    Eyetracking er altså blevet en tilgængelig og ikke særlig kostbar analysemetode, og UPDATE ønsker at tilbyde eyetrack som en del af de udviklingsprojekter, centret gennemfører for medievirksomheder. Desuden kan metoden anvendes i forbindelse med UPDATE-kurser.

    Det er dog ikke helt ukompliceret at gennemføre tests, der giver troværdige og brugbare resultater. Der er flere faldgruber i den måde, man iscenesætter testsituationen på, hvilke opgaver man giver testpersonen, og hvordan man analyserer de data, der kommer ud af det.

    UPDATE udvikler blandt andet i forbindelse med samarbejdet med 3F en metodik, der gør eyetrack til et troværdigt redskab. Testmetoden har sine begrænsninger, og det er vigtigt at være sig de begrænsninger bevidst. På den anden side kan metoden – brugt rigtigt – i samvirke med andre redskaber give et klart indblik i, hvordan mennesker agerer på en hjemmeside.

    UPDATE udgiver i slutningen af marts 2009 en rapport, der sammenfatter resultaterne af udviklingsarbejdet på 3F. Rapporten er skrevet af projektets leder, Nils Ulrik Pedersen.

    Desuden inviterer UPDATE og 3F til et seminar om anvendelse af eyetrack i redaktionelt udviklingsarbejde onsdag d. 18. marts 2009. Seminaret foregår hos 3F i København.

     

     


  • Søg

      


    Kontakt





    Peter From Jacobsen
    fagmedarbejder
    pf@update.dk
    tlf.: 89 440 554



    Temaside om eyetrack

    Læs mere om eyetrack og lær af andres erfaringer. Styrk jeres web med eyetrack.

    Vil du vide mere:

    Rapport: Eyetrack3F (april 2009)





     

     

    Læs mere

    Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel: