Offentliggjort 06/21/2011, senest redigeret 11/08/2011
STUDIEVEJLEDNING: Den 1. juli 2011 trådte en ny bekendtgørelse samt nye studieordninger for diplomuddannelserne i kraft. Alle studerende, der er i gang med en diplomuddannelse skal følge den nye bekendtgørelse og studieordning.
Obligatoriske moduler skal udgøre 30 ECTS ud af uddannelsens i alt 60 ECTS. Fra denne regel gælder følgende undtagelse: I de tilfælde hvor en studerende medbringer et obligatorisk modul på 15 ECTS fra den tidligere studieordning, er det tilladt kun at supplere med et obligatorisk modul af 10 ECTS og på denne måde nøjes med i alt 25 ECTS inden for de obligatoriske moduler.
Det vil også være muligt at supplere med to obligatoriske moduler, således at de obligatoriske moduler udgør 35 ECTS af uddannelsens i alt 60 ECTS.