Document Actions

Rapport fra Beijing: Magasinerne leder stadig efter den digitale fremtid

Offentliggjort 06/12/2007, senest redigeret 06/13/2007

Trods alle forudsigelser om det modsatte fortsætter antallet af trykte magasiner med at stige.

Af Flemming Sørensen

REFERAT: Flere end tusind magasinudgivere og –redakt�rer var i maj samlet i Beijing til den 36. udgave af verdens st�rste magasinkonference i regi af FIPP, The International Federation of the Periodical Press.

Bortset fra, at en uforholdsm�ssig stor del af konferencen fokuserede p� forretningsmuligheder i �sten og blev et stort propagandafremst�d for OL, som skal holdes i Beijing n�ste �r, var der is�r to ting, som dominerede indholdet:

For det f�rste, at det ikke kan skjules, at den internationale magasinindustri trods alle forudsigelser om det modsatte har det ganske godt.

Og for det andet, at magasinverdenen stadig har stor opm�rksomhed rettet mod den digitale fremtid – men at der endnu ikke er nogen, der har fundet ud af, hvordan der kan tjenes penge d�r.

Magasiner viser hvem vi er
Vi lever i specialmagasinernes tidsalder. Antallet af magasiner og tidsskrifter, der henvender sig til specielle m�lgrupper eller folk med specielle interesser, forts�tter med at stige. Alene i Storbritannien bliver der hver uge lanceret to nye titler – og efter et �r udkommer den ene stadig. Magasiner bliver i stadigt stigende omfang brugt til at signalisere til omverdenen, hvem vi er. Vis mig dine magasiner – og jeg skal fort�lle dig, hvem du er!

Derfor ser det internationale marked for magasiner ogs� to klare udviklingstendenser: Den ene er globaliseringen. De store, internationalt kendte magasiner bev�ger sig ind p� nye markeder. Meget tydeligt illustreret i gadebilledet i Beijing under konferencen, hvor gigantiske reklamer for bl.a. Cosmopolitan (p� kinesisk) fyldte godt op. Men s� sandelig ogs� kendt fra vores egen magasin-andeg�rd, hvor is�r Bonniers og Benjamin i stigende grad er g�et fra selv at opfinde nye titler til at lancere internationalt kendte m�rkevarer som bl.a. National Geographic og FHM. P� dansk.

St�rre specialisering
Den anden tendens er i virkeligheden mere sp�ndende at f�lge: For mens antallet af titler bliver ved med at stige, bev�ger det gennemsnitlige antal l�sere pr. udgivelse sig st�t og roligt nedad. Det er her det, jeg kalder diversitetens grundlov, rammer magasinudgiverne.

For magasiner bliver bl.a. brugt til at vise, hvem vi er, og hvad vi interesserer os for. Derfor er det noget n�r en naturlov, at det i l�ngden bliver mindre og mindre interessant at k�be de store mainstream-magasiner – som alle andre jo ogs� k�ber. S� hellere bruge (m�ske oven i k�bet flere) penge p� smallere titler, som ikke s� mange andre l�ser. Eller som det ses herhjemme: Skal man partout l�se f.eks. National Geographic, sender det nogle helt andre signaler, hvis man l�ser ”den �gte vare” i stedet for en bearbejdet, dansk udgave.

Men tendensen g�r oplagt i retning af mere og mere specialiserede titler. I stedet for at k�be et generelt computermagasin k�ber man m�ske det blad, der udelukkende handler om den computer, man selv har – eller det blad, som handler om f.eks. billedbehandling p� den computer. Hvilket selvf�lgelig er meget nemmere at g�re p� det engelsksprogede marked, hvor det potentielle publikum kan t�lles i adskillige hundrede millioner – mens det er noget sv�rere p� dansk, der som bekendt kun l�ses af f� millioner.

Men udviklingen herhjemme f�lger alligevel med. Bl.a. illustreret af seneste skud p� den danske magasinstamme, bladet MotorClassic udgivet af FDM – et specialmagasin om gamle biler, hvor FDM oven i k�bet for f�rste gang begiver sig ud p� det kommercielle marked. Bladet skal k�bes – i mods�tning til Motor, der f�s som en del af medlemskabet af FDM.

Det handler om positionering, om branding – og om at f� et ordentligt forhold til sine l�sere, s� de oplever bladet som uundv�rligt.

Cosmopolitan: L�serne inddrages i bladets udvikling
P� konferencen i Beijing leverede chefredakt�r Kate White fra amerikanske Cosmopolitan et af de indholdsm�ssige h�jdepunkter, da hun berettede om, hvad hun g�r for at fastholde sine l�sere.

Cosmopolitan p� kinesisk - foto: Flemming S�rensen
De store internationale magasiner har forl�ngst holdt deres indtog i Kina – og annoncerne for dem fylder godt op i gadebilledet. Foto: Flemming S�rensen

If�lge hende hedder den store udfordring i dag ”Gen. Y” – Generation Ung, eller Generation Hvorfor. En hel generation, der som udgangspunkt kun er loyal over for sig selv og ikke over for et blad.

Cosmopolitan har taget et stort skridt med at inddrage l�serne – langt ind i magasinets spalter. L�serne bliver i stor udstr�kning spurgt til r�ds og f�r lov til at bestemme bladets udvikling. Og redaktionen er i stor udstr�kning kr�bet ud af elfenbenst�rnet for at komme t�ttere p� l�serne. Om det s� i l�ngden er nok til at fastholde Hvorfor-generationen – det er det i virkeligheden sikkert ikke.

Den digitale udfordring
Det mest bem�rkelsesv�rdige er, at der tilsyneladende ikke er noget som helst nyt under solen. For ti �r siden talte alle om den digitale udfordring, om n�dvendigheden af at v�re p� nettet – og at det var tvivlsomt, om det trykte magasin overhovedet havde en fremtid.

Snakken har ikke flyttet sig en meter p� de ti �r. Alle taler stadig om den digitale udfordring, alle er enige om, at alle magasiner er n�dt til ogs� at have en liv p� nettet – men der er ingen, der har fundet ud af, hvordan man kan tjene penge p� det!

Jo, snakken har for resten flyttet sig bare lidt; For i dag har vel selv de mest pessimistiske sv�rt ved at argumentere for, at der ikke ogs� vil findes trykte magasiner i fremtiden.

Der er stor forskel p�, om man udgiver en avis eller et magasin. Avisernes univers handler prim�rt om nyheder – og derfor vil der v�re mange brugere af avisernes netsider. At aviserne s� har l�rt os, at nyheder ikke er noget, man betaler for, er et andet (stort) problem. Men man g�r ikke ind p� et magasins netsted for at se nyheder. Hvorfor s�?

Der skal v�re en reel nyttev�rdi. Man skal opleve, at man f�r noget andet og mere end i det trykte blad. Og specielt for magasiner g�lder det, at netstedet kan bruges til at udvide ”brandet”.

De elektroniske mediers andel af annoncekronerne stiger fortsat – v�sentligt mere end alle andre mediers. Men her er der trods alt sket en mentalitets�ndring over de sidste ti �r: Der er ingen, der tror p�, at den udvikling vil forts�tte i det uendelige. Og ingen, som t�r sp�, at nettet vil overtage det hele – s�dan som nogle troede, da hele udviklingen begyndte.

Muligheder i mobilen
Til geng�ld sker der noget andet p� det digitale omr�de: En stor del af fokus er skiftet fra nettet til mobiltelefonen. I flere lande i �sten er der flere mobiltelefoner end internet-brugere – og tallet stiger langt hurtigere.

Alene i Kina er der i dag 450 millioner mobiltelefoner – og hver m�ned kommer der 4-5 millioner til. En stor unders�gelse fra PriceWaterhouseCoopers ansl�r, at antallet af mobilabonnenter p� verdensplan vil stige fra 840 millioner i 2001 til hele 2,8 milliarder i 2010. Og de tal g�r det voldsomt interessant at interessere sig for indhold p� telefonen.

S� m�ske vil vi inden for ganske kort tid se nye alliancer skyde op – s�dan som vi ogs� s� det i nettets barndom. Hvor en r�kke radio- og tv-stationer, magasinhuse og bladhuse i �vrigt kan blive content providers – og hvor telefonselskaberne kan se en mulighed for at tjene penge p� selve leverancen.

L�s evt. referaterne fra konferencen i Beijing p� FIPP�s hjemmeside:
Dag 1
Dag 2

Document Actions

Rapport fra Beijing: Magasinerne leder stadig efter den digitale fremtid

Søg

Temasider om samme emne

Læs mere