Document Actions

Facebook giver færinger en unik adgang til kilderne

 

Offentliggjort 01/26/2011, senest redigeret 01/27/2011

 

 

Hver anden færing er på Facebook. Det gør det sociale medie til et effektivt værktøj for færøske journalister, når de vil søge kontakt med kilder eller lave hurtige spørgeskemaundersøgelser. På UPDATE-forløbet ”Nyheder og lynhurtig formidling” var der mange vellykkede eksempler på, hvordan Facebook giver merværdi i jagten på gode journalistiske historier.

Hver anden har en profil – og en masse venner
25.000 færinger har en profil på Facebook, hvilket svarer til godt 52 procent af befolkningen. Det gør øgruppen til det næstmest Facebook-glade samfund i Norden – kun overgået af Island.

På kurset ”Nyheder og lynhurtig formidling” på Færøerne tog vi denne udfordring op og forsøgte bevidst at udnytte denne mulighed. Den kendsgerning, at de fleste af deltagerne på kurset havde 3-500 personlige venner på Facebook og enkelte omkring 1000, bestyrkede forventningen om, at der kunne være noget at hente.

En færøsk journalist med eksempelvis 500 Facebookvenner har nemlig direkte kontakt med en procent af den færøske befolkning. En danske journalist skal til sammenligning have 50.000 for at nå ud til en procent af sine landsmænd, og den journalist findes næppe (Lars Nørgaard Pedersen, nyligt kåret Cavlingpris-vinder fra Jyllands-Posten, har for eksempel 339 venner på Facebook).

Guldkilden meldte sin ankomst på Facebook
Resultaterne af kursisternes bevidste anvendelse af Facebook skulle vise sig at blive overraskende gode, hvilket kom til udtryk i de opgaver, som kursisterne afleverede.

En kursist ville undersøge, om unge på Færøerne i lighed med i Danmark misbruger ADHD-medicinen Ritalin, som kan give en amfetamin-lignende rus. Han fortalte om sit projekt på Facebook, og kort tid efter henvendte en ung mand sig. Den pågældende brugte nu og da Ritalin som drug og kunne i øvrigt bekræfte historiens vinkel.

Kursisten og den unge mand aftalte at mødes på betingelse af, at den unge Ritalinbruger fik lov til at fremstå anonym. Han fortalte blandt andet, hvor nemt det var at få adgang til stoffet i det færøske natteliv.

Med dette vigtige udsagn i baghånden, fik kursisten siden bekræftet historien hos politiet, der kunne fortælle, at det jævnligt beslaglagde Ritalin hos øgruppens pushere. Også Færøernes socialarbejdere viste sig at have kendskab til unges misbrug af den receptpligtige medicin. Facebook var på denne måde med til hurtigt at prikke hul på en historie, der i første omgang kun var en hypotese bygget på danske erfaringer.

Snyd med kasse-strimlen
En anden kursist havde også fat i en formodning, som han ved hjælp af Facebook fik bekræftet. Udgangspunktet for historien var, at kursistens kone ofte kom hjem og brokkede sig over, at kassestrimlen fra supermarkedet ikke var korrekt – hun blev med andre ord snydt for rabatterne. Kursisten besluttede derfor at indkredse omfanget af kunder, der føler sig snydt i supermarkederne i Thorshavn.

Kusisten bad vennerne på Facebook om hjælp. I første omgang sendte han et spørgeskema ud og bad vennerne fortælle om deres indkøbs-oplevelser. Der kom 47 svar retur – og ud over svarene kom der også en masse kommentarer, der bekræftede mistanken om strimmel-sløseri i en lang række supermarkeder. Flere af kilderne blev senere citeret i den færdige artikel.

Det blev til historien om, hvordan et supermarked kom halve rugbrød i poser med stregkoder, der angav prisen på et helt rugbrød. Der var beretninger om, hvordan kunderne følte sig nødsagede til at stille sig tæt ved kasseapparatet for at følge med i, hvad displayet viste, mens varerne rullede hen ad båndet.

På baggrund af de 47 tilbagemeldinger om emnet, som kursisten fik på Facebook, kunne han endda udforme et Google-map, der viste de problematiske supermarkeder.

Omfanget af tilbagemeldinger på Facebook-forespørgslen var så massivt, at indehaverne af de to mest fejlbehæftede supermarkeder ikke kunne negligere problemet. De måtte erkende, at der skete fejl, og begge lovede bod og bedring.

Til denne opgave – og til mange andre af kursisternes afleveringer – indgik spørgeskemaundersøgelser, som blev sendt ud via Facebook. Kursisterne brugte til det formål SurveyMonkey, der er et netbaseret spørgeskema, der findes i en gratis version, som alle kan få adgang til. I den gratis version af programmet er der dog en del begrænsninger – blandt andet kan man kun stille 10 spørgsmål per undersøgelse.

SurveyMonkey har en funktion, som kæder programmet sammen med Facebook, så undersøgelserne nemt kan sendes ud til vennerne. Undersøgelserne præsenteres med et lille ikon på Facebook, og spørgeskemaet ser ganske professionelt ud. Når svarene er samlet ind, kan man med få klik får resultaterne regnet ud.

Fåreavlere har skam en have
En kursist brugte SurveyMonkey aktivt, da han tog fat på en velkendt færøsk problemstilling: I visse bygder har fåreavlere i århundreder haft ret til at lade fårene græsse overalt. Dette er til ulempe for haveejere, fordi fårene høster grønsagsbedene, længe inden der når at komme egentlige afgrøder.

Kursisten sendte spørgeskemaet ud til sine henved 1000 venner, og 74 personer med kendskab til konflikten svarede. Selv om det var en forholdsvis begrænset del af befolkningen, skal det ses i sammenhæng med, at det er et begrænset antal bygder, der i dag har problematikken inde på livet. Derfor kunne undersøgelsen alligvel give et fingerpeg om, hvad borgene tænker om konflikten i de berørte byer.

Undersøgelsen viste ret overraskende, at der faktisk er stor interesse for havebrug blandt fåreavlere. Hele 80 procent af fåreavlere svarede, at de havde have, mens kun 59 procent af folk uden får dyrkede have.

Af den grund var det måske heller ikke så overraskende, at 85 procent af fåreavlerne faktisk var velvilligt indstillede over for at afskære fårenes adgang til bygderne. Her blev de dog overhalet af folk uden får, hvor hele 94 procent mente, at fårene skulle udelukkes fra fælleskabet.

Den lille undersøgelse gav et godt fundament for at tage fat på problemstillingen på en ny måde. Historien viste sig dog ikke alene at blive et spørgsmål om gode viljer til forandring. Fåreavlerne har nemlig krav på en klækkelig økonomisk kompensation, hvis de skal afgive deres hævdvundne rettigheder.

0,7 procent af befolkningen svarede på spørgeskema
En anden kursist fik 336 Facebook-brugere (0,7 procent af den færøske befolkning) til at sætte tid af til at svare på et elektronisk spørgeskema. Den høje svarprocent i forhold til historien om fårene skal måske findes i emnet. De 336 besvarelser handlede nemlig om Facebook-vaner.

For at nå ud til et så repræsentativt udsnit af de færøske Facebook-brugere havde kursisten sendt sin undersøgelse ud til sine egne 600 venner, men hun bad desuden ti nøje udvalgte venner om også at formidle undersøgelsen til deres venner. På den måde nåede undersøgelsen ud til en bredere befolkningsgruppe, end kursistens eget netværk.

Besvarelserne viste blandt andet, at hver femte Facebookbruger på Færøerne bruger mere end en time om dagen på Facebook.

Kursisten brugte undersøgelsen til at få en kommunikationsekspert til at forklare, hvorfor færingerne er så begejstrede for Facebook. Eksperten mener blandt andet, at øgruppens bygdestruktur traditionelt set har betydet et nært socialt forhold mellem indbyggerne. Denne funktion er nu delvist flyttet ind på Facebook.

Kursisten kunne med sin indsamlede viden om færingerns Facebookvaner anskueliggøre de positive sider af det sociale medies funktion ved at fortælle historien om, hvordan tre handicappede, der har svært ved at komme rundt i samfundet, alligevel føler sig som en del af fælleskabet, fordi de kan holde sig i kontakt med vennerne via Facebook.

Færinger skal trænes i Facebook-debat
Kursisterne forsøgte også at skabe debat på Facebook om de emner, de lagde ud. Responsen var varierende – men ikke særligt imponerende.

Flere kursister forsøgte at oprette Facebook-grupper knyttet til de emner, de tog op i artiklerne. Herefter blev vennerne opfordret til at melde sig ind i gruppen og give deres mening til kende, men denne form passede tilsyneladende ikke særlig godt til færøske kommunikationsvaner. I hvert fald valgte kursisterne i stedet at gå direkte til vennerne med deres budskab.

Blandt kursisterne var der en udbredt opfattelse af, at deres landsmænd skal i bedre ”træning” hvad angår interessen for at give sin mening til kende i Facebook-grupper. Men det vil de kunne opdrages til, lød det optimistisk fra flere kursister.

Fire Facebook-fordele
Erfaringerne med at etablere kontakt til befolkningen på Færøerne via Facebook har vist, at der kan skabes journalistik, som ellers ville være vanskelig at løfte. Et kort rids over de positive erfaringer med Facebook som journalistisk redakskab ser således ud:

    • Idefasen: Det er let at få af/bekræftet en løs formodning eller forundring. Hvis andre deler den, er der sikkert noget at bygge videre på, hvis ikke, kan ideen begraves.
    • Kildesøgning: Det er let at få kontakt til velegnede cases – enten ved at søge i Facebook-grupper, der knytter sig til det valgte emneområde eller ved at lægge efterlysninger ud på Facebook.
    • Dokumentation: Spørgeskemaundersøgelser kan give et fingerpeg om, hvordan en forholdsvis stor gruppe borgere forholder sig til et emne.
    • Debat: Her er der stadig noget at arbejde med på Færøerne, men på sigt vil færingerne sikkert også vænne sig til at drøfte de væsentligste nyheder på Facebook.

Tilbage står så spørgsmålet, om spørgeskemaundersøgelser er en valid arbejdsmetode at anvende på Facebook. Er det forsvarligt at benytte sit eget private netværk til at udspørge befolkningen?

Svaret må være, at metoden skal bruges varsomt og med stor gennemsigtighed. Via Facebook kan journalister på Færøerne spørge flere procent af befolkningen om deres holdninger og erfaringer. Danske undersøgelser - hvor repræsentative de end måtte være – omfatter oftest langt under en promille af befolkningen.

Færøske medier er små og har langt fra samme økonomiske muligheder for at undersøge befolkningens holdning til forskellige emner. Derfor kan Facebook være ”husmands”-alternativet til de dyre meningsmålingsinstitutter.

 

 


Søg

  




VIL DU VIDE MERE?
Artiklen er skrevet på baggrund af et kursus for færøske journalister.

Læs mere om dine muligheder for at tage journalistisk uddannelse på Færøerne.

Eller følg med på Facebook