Afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen om radio og tv

	Titel og resumé
	Demuth mod Schweiz (05-11-2002) Denne sag handler om public service. De schweiziske myndigheder afslog et kommercielt tv-selskabs ansøgning om at sende bilprogrammer. Afslaget var begrundet i hensynet til kvalitet og alsidighed i programudbudet. Menneskeretsdomstolen fandt, at afslaget ikke var i strid med art. 10
	Fyring af tv-producer (29-02-2000) Denne sag handler om public service. (Mediejuras resumé) Bobo havde i mange år arbejdet som producer ved det spanske tv-selskab TVE. I forbindelse med en arbejdskonflikt, kritiserede Bobo ledelsen i kraftige vendinger. Konflikten blev tilspidset, Bobo suspenderet og han omtalte i radiointerviews ledelsen af TVE som despotiske blodigler, der ikke bekymrede sig om de ansatte. Herefter blev han fyret. Den spanske forfatningsdomstol betragtede ikke fyringen som et indgreb i ytringsfriheden, da det ikke var staten, men TVE, der fyrede. Menneskeretsdomstolen fandt indgrebet i strid med art.10 og lagde bl.a. vægt på: - at staten er forpligtet til at forhindre uberettigede private indgreb i ytringsfriheden, - at der var tale om en arbejdskonflikt, - at der var tale om spontane ytringer i et interview, - at fyring uden kompensation var den hårdest mulige sanktion.
	Tele 1 mod Østrig (20-10-1997) Denne sag handler om public service. Tele 1 fik afslag på at sende æterbåret tv i Wien-området, men kunne fra 1997 sende via satellit. Tele 1 anlagde sag ved menneskeretsdomstolen med henvisning til at kabel- og satellit udsendelser ikke var ligeså tilgængelige som æterbårne, og at den tekniske udvikling betød, at restriktioner ikke længere kunne legitimeres. Menneskeretsdomstolen fandt at art. 10 ikke var krænket, fordi praktisk talt alle husstande i Wien-området havde kabeladgang, og at kabeludsendelser var et brugbart alternativ.
	Radio ABC mod Østrig (20-10-1997) Denne sag handler om public service. Fra 1994 var to frekvenser til rådighed for private medier i Østrig. Radio ABC fik afslag på en ansøgning om en lokal radiostation med begrundelsen, at udsendelserne var for specialiserede. Domstolen kritiserede, at kun to frekvenser var reserverede til private stationer og pointerede, at restriktioner skal vurderes i lyset af den tekniske udvikling.
	Informationsverein mod Østrig (24-11-1993) Denne sag handler om public service. En ansøgning om etablering af en lokal radio- og tv-station i Wien blev afslået med henvisning til et offentligt monopol. Menneskeretsdomstolen fandt, at afslaget i én periode var i strid med art. 10, mens der i en anden periode var et brugbart alternativ i form af kabel-tv, som praktisk talt alle i Wien-området kunne benytte. Domstolen lagde bl.a. vægt på - at et offentligt monopol er en væsentlig begrænsning af ytringsfriheden - at den tekniske udvikling betød, at det offentlige monopol ikke længere kunne forsvares - at hensynet til at sikre alsidighed er relevant, men ikke tilstrækkeligt til at begrunde et offentligt monopol - at hensynet til at undgå spredning af reklamemidler ikke kunne begrunde restriktioner - at staten rådede over mindre restriktive reguleringsmuligheder, f.eks. at stille betingelser for at opnå licens.
	Autronic mod Østrig (22-05-1990) Denne sag handler om public service. Elektronikfirmaet Autronic fik afslag på en ansøgning om at nedtage programmer fra en sovjetisk kommunikationssatellit i forbindelse med en salgsmesse. Afslaget blev bl.a. begrundet med henvisning til manglende tilladelse fra sovjetiske myndigheder og beskyttelse af fortrolig information. Menneskeretsdomstolen fandt at afslaget var i strid med art. 10 og lagde bl.a. vægt på - at informationsfriheden omfatter modtagelse af tv-programmer via antenne - at programmerne var beregnet på offentligheden i Sovjet - at der ikke var risiko for adgang til hemmelig information
	Groppera Radio mod Schweiz (28-03-1990) Denne sag handler om public service. Groppera Radio havde en sender placeret på en bjergtop i Italien få kilometer fra grænsen til Schweitz. Myndigheder i Schweitz forbød en antenneforening i Zurich at formidle Gropperas udsendelser via kabelnet, fordi de ikke var omfattet af bevillingen. Menneskeretsdomstolen vurderede, at administrationen af bevillingssystemet var i overensstemmelse i betingelserne i art. 10, stk.2. Domstolen lagde bl.a. vægt på - at de schweiziske myndigheder ikke hindrede modtagelse af Gropperas udsendelser, men alene ramte videreformidling via kabelnet - at indgrebet ikke var rettet mod programmernes indhold eller tendenser - at der var etableret et samarbejde mellem Groppera Radio og fællesantenneanlægget for at omgå nationale regler.

Dette dokument er en del af MEDIEJURA på UPDATE

Center for journalistisk kompetenceudvikling (UPDATE)