| Titel og resumé |
|---|
| | Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00114 (03-10-2011)
Denne sag handler om erhvervsliv, genmæle og genmæle, interviews.
Klager – JobTeam A/S – klagede over en programomtale på tv2.dk og en udsendelse på TV 2.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
”Falsk”
Pressenævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt straffelovens bestemmelser er overtrådt, henhører under domstolene, og falder uden for nævnets kompetence.
Efter parternes oplysninger lægges det til grund, at JobTeam A/S har forestået kontakten mellem arbejdstager og arbejdsgiver, men JobTeam A/S er ikke part i ansættelsesbeviserne, selvom de i nogle tilfælde har været arbejdsgiver behjælpelig. Ansættelsesbeviserne er underskrevet af arbejdsgiveren og –tageren. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at de omtalte arbejdstagere har været beskæftiget hos en virksomhed efter kursernes afslutning.
Nævnet finder, at begrebet ”falsk” må opfattes som en henvisning til straffelovens bestemmelse om dokumentfalsk. Uanset, at gerningsindholdet i straffelovens bestemmelse herom ikke måtte være opfyldt, finder nævnet ikke grundlag til at udtale kritik, idet det klart fremgår af udsendelsen, hvorfor TV 2 har anvendt betegnelsen.
Rustic & Tangsø A/S og Top-Rengøring
Af optagelserne indhentet med skjult kamera fremgår det, at kursisterne af JobTeam A/S’ afdelingsleder blevet orienteret og modtog opsigelser fra ansættelsesstedet. Optagelserne giver ikke indtryk af, at kursisterne er ansat hos JobTeam A/S.
Pressenævnet finder videre, at det klart fremgår af udsendelsen, at det var Top-Rengøring, der underskrev [Person L]s ”dokumentation af beskæftigelse”. Nævnet bemærker, at fremgangsmåden som beskrevet af Top-Rengørings direktør ikke er tilbagevist.
Indkvartering
Efter det oplyste forestod JobTeam A/S administrationen af Sydjysk Boligudlejnings ejendom til kursisterne. TV 2 tog ved udregningen af logigodtgørelsens størrelse udgangspunkt i en beløbssats, som JobTeam A/S selv havde opgivet. Af den overskydende logigodtgørelse ca. 66.000 kroner (logigodtgørelse 74.500 kroner, fratrukket den månedlige lejeomkostning, 8.500 kroner) skulle Sydjysk Boligudlejning forestå udbetaling af administrationshonorar til JobTeam A/S. Pressenævnet finder ikke anledning til at kritisere omtalen, da JobTeam A/S efter det oplyste, var det selskab, der anmodede om logigodtgørelsen, ligesom der synes at være et vist personsammenfald mellem de to virksomheder.
Forelæggelse
Det forhold, at der blandt kilderne til TV 2’s udsendelse var en tidligere samarbejdspartner og en række tidligere kursister, gav TV 2 anledning til at udvise agtpågivenhed over for de indhentede oplysninger. Forholdet er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkeligt til at bevirke, at god presseskik må anses for tilsidesat.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den, de kan være krænkende over for, jf. punkterne A.1 og A.3.
Efter den forudgående korrespondance og navnlig TV 2’s e-mail af 31. marts 2011 måtte JobTeam A/S være bekendt med, at TV 2’s udsendelse ville være kritisk over for klagers dispositioner blandt andet i forbindelse med ansættelsen af den udenlandske arbejdskraft. JobTeam A/S afslog at deltage i et interview på almindelige vilkår. Da TV 2 i udsendelsen gengav det væsentlige af JobTeam A/S’ afvisning af at være involveret i både udformningen af ansættelseskontrakterne og virksomhedens forklaring på Sydjysk Boligudlejnings rolle, giver TV 2’s udsendelsen ikke anledning til kritik.
Uanset, at afskedigelsen af [Person E], [Person F] og [Person G] måtte være begrundet i økonomiske vanskeligheder hos Rustic & Tangsø ApS, finder nævnet heller ikke grundlag for at kritisere TV 2 for at bringe medarbejdernes kritik. Nævnet har i den forbindelse tillagt det betydning, at der ikke over for Pressenævnet dokumenteres, at andre medarbejdere skulle have udført arbejde for dette eller andre ansættelsessteder, samt at TV 2 har gjort JobTeam A/S bekendt med udsendelsens vinkel.
Genmæle
Det fremgår af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Pressenævnet finder, at konklusionerne om, at JobTeam A/S skulle have ”snydt staten for AMU-midler”, og at ansættelseskontrakterne er ”fiktive eller falske”, er vurderinger på baggrund af de offentliggjorte oplysninger, og ikke faktiske oplysninger. Allerede af denne grund er klager ikke berettiget til at få bragt et genmæle. | |
|
| | Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/106 (12-09-2011)
Denne sag handler om erhvervsliv, genmæle og genmæle, billeder.
Klager – Din Fiskemand Hirtshals – klagede over udsendelsen ”Kontant” på Danmarks Radio.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
I udsendelsen spørges, hvorvidt fiskehandlere overholder dørsalgsloven og forhandlernes overholdelse af fødevarelovgivningen generelt. Indslaget vedrørende fiskehandleres overtrædelser af dørsalgsloven illustreres blandt andet med et billede af Forbrugerombudsmandens sag: ”11/01675, Din Fiskemand, Hirtshals, Dørsalg, [Person B]”. Billedmaterialet hidrører fra Forbrugerombudsmandens lokaler, hvor Danmarks Radio efter det oplyste filmede med Forbrugerombudsmandens samtykke.
Pressenævnet finder, at Danmarks Radio ved at henvise til overtrædelse af dørsalgsloven og bringe optagelser af omslaget med klagers navn giver seerne indtryk af, at klager har overtrådt dørsalgsloven i relation til den konkrete klage fra [Person B]. Efter det oplyste var der ikke på tidspunktet for udsendelsens offentliggørelse den 7. juni 2011 truffet afgørelse i sagen. Da der endnu ikke var truffet afgørelse, finderPressenævnet det kritisabelt, at Danmarks Radio illustrerede spørgsmålet om dørsalgslovens overtrædelse med billede af sagsomslaget uden at indhente klagers kommentarer.
Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Under henvisning til ovennævnte finder Pressenævnet finder, at Danmarks Radio har bragt et faktisk forkert indtryk af, at Forbrugerombudsmanden havde udtalt kritik af Din Fiskemand Hirtshals v/[Person A] i forbindelse med en klage fra [Person B] over overtrædelse af dørsalgsloven. Da forholdet endvidere er egnet til at påføre klager skade af betydning, er Din Fiskemand Hirtshals v/[Person A] derfor berettiget til et genmæle.
I medfør af medieansvarslovens § 49, jf. lovens § 39, pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Danmarks Radio at offentliggøre et kendelsesresumé. | |
|
| | Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/109 (12-09-2011)
Denne sag handler om erhvervsliv.
Klager – Andelsboligforeningen Blomsterparken – klagede over udsendelsen ”Klamphuggerne: Fix og færdig” på TV 2.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, som der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt, blot at have interesse i det emne, der er behandlet.
Klagen angår TV 2s omtale af andelsboligforeningen Blomsterparkens rækkehuse, hvoraf nogle efter det oplyste er afbilledet i udsendelsen. Andelsforeningen ejer boligerne (foreningens medlemmer har som andelshaverne en andel i foreningens formue og en brugsret). Foreningen er derved indirekte nævnt og afbilledet og har derfor retlig interesse i, at klagen realitetsbehandles.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for dem, som eventuelt kan være krænket, jf. punkt A.1 og A.3.
På baggrund af klagers oplysninger, den fremlagte mangelsliste af 23. maj 2003 samt brevet af 9. september 2005 lægges det til grund, at der har været mangler ved minimum fire af andelsboligforeningens elleve boliger (TV 2 har i udsendelsen oplyst 12 rækkehuse). Sådan som sagen foreligger oplyst, er det ikke dokumenteret, at der hos ”langt de fleste af beboerne” har været mangler.
Nævnet finder, at TV 2 har tilsidesat god presseskik, ved ikke – i udsendelsen, der var kritisk over for kvaliteten af Carsten Maachs håndværk – at have indhentet foreningens kommentar eller på anden måde at have undersøgt omfanget af manglerne på tidspunktet for udsendelsens offentliggørelse. Nævnet udtaler kritik af TV 2.
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af TV 2 at offentliggøre et kendelsesresumé. | |
|
| | Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/44 (27-04-2011)
Denne sag handler om genmæle.
Kritik af Danmarks Radio for ikke at oplyse, at scannede lydoptagelser fra en politiradio og tv-billederne ikke nødvendigvis afspejlede ordrer til samme politienhed. Manglende forelæggelse. Delvist grundlag for genmæle.
Københavns Politi klagede over udsendelsen ”En Klima-Krimi!” på dr.dk/pirattv og DR2 samt omtaler heraf på DR1 og andre af dr.dk's brugerflader.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
Presseetik
Efter de foreliggende oplysninger lægges det til grund, at delingsførerens udtalelser må anses som ordre til eventuel magtanvendelse mod tilstedeværende, herunder pressefolk, i det omfang, disse måtte hindre politiets arbejde i at skabe sikkerhed, fred og orden. For så vidt angår udsendelsen ”En Klima-Krimi!”, finder Pressenævnet, at Danmarks Radio har tilsidesat god presseskik ved – uden at dette var oplyst – at bringe udtalelserne i sammenhæng med en billedside, der ikke nødvendigvis afspejler delingsførerens udtalelser. Hertil kommer, at der over for seeren gives indtryk af, at de tre udtalelser er bragt i kronologisk rækkefølge, hvilket heller ikke er tilfældet. Nævnet udtaler kritik af Danmarks Radio for ikke at gøre seerne opmærksomme på, at billederne ikke nødvendigvis tidsmæssigt er en direkte følge af ordrerne over politiradioen.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den, de vedrører. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde, jf. punkt A.3 og A.4.
Uanset, at optagelserne fra politiradioen er delingsførerens ordrette udtalelser, finder Pressenævnet, at Københavns Politi burde have haft forelagt udtalelserne eller oplysningerne herom inden udsendelsen, så klagers kommentarer kunne have været bragt i udsendelsen. Henset til, at optagelsen var cirka et år gammel på offentliggørelsestidspunktet og ikke havde en sådan nyhedsmæssig værdi, at der var grundlag for at bringe den, førend Københavns Politi havde haft mulighed for at kommentere den, udtaler Pressenævnet kritik af Danmarks Radio for ikke at indhente klagers kommentarer inden offentliggørelsen.
Genmæle
Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedier over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Under henvisning til nyhedsindslaget på DR Update på dr.dk (udsagnene ”da en indsatsleder til klimademonstrationerne sidste år gav direkte ordre til at bruge kniplerne mod pressefolk” og ”lydoptagelser viser, at politiet under klimatopmødet sidste år gav direkte ordre til betjentene om at slå løs på journalister”), artiklen ”Ordre: Slå på journalisterne” på dr.dk (udsagnet ”at politiets indsatsleder under demonstrationen 16. december 2009 opfordrer sine betjente til at slå løs på pressen”) samt indslaget i TV-Avisen på DR1 (udsagnet ”Og politiet gik målrettet med kniplerne efter demonstrationerne og pressefolk”) finder Pressenævnet, at navnlig disse kan give indtryk af, at delingsføreren opfordrede til magtanvendelse i et større omfang end det var nødvendigt mod de fremmødte, herunder navnlig journalisterne. Da dette ikke er dokumenteret, og udsagnene er egnet til at påføre Københavns Politi skade af betydning, er klager berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor.
Derimod finder nævnet, at udsagnet ”hvor politiets indsatsleder opfordrer til rødglødende knipler mod både demonstranter og presse under sidste års klimademonstration” må betragtes som en korrekt oplysning, og Københavns Politi er ikke berettiget til at få bragt et genmæle over for denne.
I medfør af medieansvarslovens § 49, jf. lovens § 39, pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Danmarks Radio at bringe følgende på DR1, DR2, DR Update, dr.dk/pirattv og på dr.dk/nyheder:
”I december 2010 bragte DR2 og Pirat TV udsendelsen ”En Klima-Krimi!”. Udsendelsen fulgte nogle klimaaktivister under klimatopmødet COP 15 og viste bl.a. optagelser fra en demonstration den 16. december 2009 uden for Bella Center, hvor klimaforhandlingerne foregik. Københavns Politi har klaget til Pressenævnet over udsendelsen.
Nævnet har pålagt os at bringe følgende meddelelse:
I udsendelsen blev der bragt brudstykker af en lydoptagelse, der blandt andet indeholdt radiomeldinger fra en delingsfører fra Københavns Politi.
Udsendelsen kunne give det indtryk, at Københavns Politi under klimatopmødet COP 15 i december 2009 bevidst ønskede at slå de fremmødte pressefolk med stavene. Udtalelserne blev imidlertid bragt i sammenhæng med en billedside, som ikke nødvendigvis afspejler delingsførerens udtalelser blandt andet ved, at udtalelserne ikke er bragt i den rækkefølge, som de blev sagt.
Pressenævnet har udtalt kritik af Danmarks Radio for med redigeringen ikke at have givet et reelt dokumentarisk billede af det passerede.
Danmarks Radio havde ikke op til udsendelsestidspunktet kontaktet Københavns Politi med henblik på at efterprøve de oplysninger, der indgik i udsendelsen. Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at kritiske oplysninger bør forelægges for den angrebne part. Det skete ikke, og dermed havde Københavns Politi ikke reel mulighed for at kommentere de oplysninger, udsendelsen frembragte. Danmarks Radio har således ikke levet op til god presseskik.
I samme forbindelse bragte DR Nyheder en række indslag, hvor det blev fremført som et faktum, at Københavns Politi målrettet gik efter at slå pressen med stavene. Disse anklager mod Københavns Politi tog udgangspunkt i den kritiserede gengivelse af lyd- og billedoptagelserne i ”En Klima-Krimi!”. DR Nyheder har således ikke levet op til god presseskik.
Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk."
Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.
| |
|
| | Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/53 (27-04-2011)
Denne sag handler om erhvervsliv og skjult kamera og mikrofon.
Klager – direktøren for Dansk HøreCenter – klagede over udsendelsen ”Operation X: Når ører bliver til kroner” på TV 2.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ligger uden for nævnets kompetence at vurdere, hvilke undersøgelser Dansk HøreCenter er ansvarlige for, og hvorvidt lokaler og personale opfylder eventuelle faglige retningslinjer for gennemførelsen af en høretest. Disse forhold behandles derfor ikke.
På baggrund af Rigsrevisionens ”Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat høreapparatbehandling” af november 2010 lægges det til grund, at undersøgelser i 2007 påviste, at den gennemsnitlige samlede udgift til høreapparatbehandling i det offentlige var højere end tilskuddet til behandling i privat regi. Det oplyses ikke i udsendelsen, at behandlingen hos Dansk HøreCenter eller andre privatklinikker er dyrere pr. samlede behandling. I udsendelsen vurderes en eventuel overbehandling og derved øgede tilskudsomkostninger. Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere TV 2 for at gengive oplysninger fra Center for Alternativ Samfundsanalyses (CASA) og Københavns Kommunes rapporter. Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere TV 2 for at bringe Erik Fabrins vurderinger af årsagerne til stigningen i antallet af høreapparater og begrebet ”skuffehøreapparater” uden at inddrage yderligere forklaringer herpå.
Efter det oplyste viser TV 2 et høreapparat, der ikke er identisk med det høreapparat, som Dansk HøreCenter udleverede til TV 2s testperson. Ifølge TV 2s oplysninger var det muligt for en privat høreklinik at anskaffe et høreapparat med identiske funktioner til 2.200 kroner inklusive moms. Nævnet har ikke mulighed for at vurdere, om kvaliteten og prisen af det viste høreapparat adskiller sig fra Dansk HøreCenters, og udtaler på denne baggrund ikke kritik af prisoplysningen.
Vedrørende optagelserne foretaget med skjult kamera hos Dansk HøreCenter bemærker Pressenævnet, at det som udgangspunkt er betænkeligt at bringe oplysninger indhentet med skjult kamera. Når der som her ikke er indhentet et efterfølgende samtykke til offentliggørelse af optagelserne, følger det af nævnets praksis, at offentliggørelsen skal tjene en samfundsmæssig interesse, der klart overstiger hensynet til den eller de personer, der er optaget med skjult kamera, og at den nødvendige journalistiske dokumentation ikke eller kun meget vanskeligt kan skaffes på anden måde.
Pressenævnet finder, at det er af væsentlig samfundsmæssig interesse i at belyse tilskudsordningens funktion, herunder hvorvidt private høreklinikker behandler hørepatienter i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledninger (vejledning nr. 9096 af 3. marts 2009 om høreapparatbehandling).
Ved bedømmelse af om offentliggørelsen af optagelserne indhentet med skjult kamera var berettiget, har nævnet på den ene side lagt vægt på, at det af optagelserne hos høreklinikken i København fremgår, at Dansk HøreCenter er bekendt med indholdet af Sundhedsstyrelsens vejledning, men alligevel er villige til at indsende en anmodning om tilskud på kundens vegne. Medarbejderen oplyser således, at der ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning ikke tilkendes tilskud til høreapparater til personer med tinnitus. På den anden side finder nævnet det tvivlsomt, at dokumentationen kun kunne indhentes med brugen af skjult kamera. [Klager] kommenterer – og vedgår – Dansk HøreCenters praksis.
Efter en samlet vurdering finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at hensynet til [Klager] og Dansk HøreCenter overstiger den offentlige interesse, og nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af TV 2 for at offentliggøre optagelserne. Nævnet bemærker, at de menige medarbejdere, der optræder i udsendelsen er sløret.
[Klager] kommenterer i udsendelsen optagelserne indhentet med skjult kamera, Agnete Parvings vurdering af Dansk HøreCenters behandling og de tidligere ansattes oplysninger om salgsprognoser og -tal. Nævnet udtaler herefter ikke kritik af TV 2 for ikke at indhente klagers kommentar til oplysningerne, der således ikke fremstår uimodsagt. Pressenævnet har ikke mulighed for at pålægge udlevering af råmateriale, hvorfor nævnet ikke kan tage stilling til, hvorvidt TV 2 har udeladt væsentlige udtalelser fra [Klager]. Det fremgår af klagers kommentarer, at han er bekendt med indholdet af de skjulte optagelser, og nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af TV 2 for ikke at afspille optagelserne indhentet i Århus for [Klager].
Agnete Parving var ansat af Københavns Kommune, der kan bevillige tilskud til høreapparater. Dette forhold gav TV 2 anledning til at udvise agtpågivenhed over for hendes udtalelser. Agnete Parvings baggrund og tilhørsforhold fremgår af udsendelsen, så seeren har mulighed for at forholde sig til hendes troværdighed. Nævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at TV 2 ikke har udvist den fornødne kildekritik ved at bringe Agnete Parvings kommentarer og vurderinger.
Nævnet finder heller ikke grundlag for at fastslå, at TV 2 har tilsidesat god presseskik ved at bringe de øvrige kilders udtalelser eller i øvrigt. | |
|
| | Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1062 (19-01-2011)
Denne sag handler om skjult kamera og mikrofon.
Klager – FOA som mandatar for fire medlemmer (Klager 1, 2, 3 og 4) – klagede over nyhedsindslag og artikler vedrørende Håndværkerhaven offentliggjort af TV 2 DANMARK A/S.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
Vedrørende Håndværkerhavens plejehjem bemærker Pressenævnet indledningsvis, at det af 19Nyhederne den 4. juli 2010 fremgår, at det forud for TV 2s indslag var besluttet at afskedige en ledende medarbejder, ligesom det var besluttet at kommunalisere Håndværkerhavens plejehjem. I udsendelsen den 5. juli 2010 oplyser sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen, at Københavns Kommune samme dag havde besluttet at nedlægge aftenplejen i Håndværkerhaven med øjeblikkelig virkning. Ifølge Social- og Sundhedsforvaltningens referat af 19. august 2010 blev hele hjemmeplejeenheden pr. 9. juli 2010 overflyttet til hjemmeplejeenheden Bispebjerg.
I udsendelsen den 4. juli 2010 udtaler sundheds- og omsorgsborgmesteren: ”Vi ser, at der er medarbejdere, der i den grad snyder ældre for den tid, som de skulle have haft til meget, meget vigtig hjælp”. Chef for hjemmeplejen på Bispebjerg og Nørrebro, Vivian Buse, udtaler i indslaget: ”Man er visiteret til en ydelse, og det udgør jo så en tidsramme, så når hjælperen er der, er der en tidsramme for at kunne løse de her opgaver sammen med brugerne.” Ifølge forvaltningens svar på advokat Simon Hutters e-mail af 2. november 2010 er borgerne visiteret til ydelser, ikke tid. Af forvaltningens svar på advokatens e-mail af 11. november 2010 fremgår, at en times administrativt arbejde ikke er forudsat i kørelisten. Administrativt arbejde skal være planlagt og fremgå af kørelisten.
[Klager 3] har den 30. juli 2010 med kommunen indgået en fratrædelsesaftale. Af aftalen fremgår det, at ”[Klager 3] ikke har foretaget snyd ved sin brug PDA’en for egen vindings skyld”. På det foreliggende grundlag må dette forstås alene som præcisering af, at klager ikke har haft noget motiv om vinding.
Efter parternes oplysninger lægges det videre til grund, at [Klager 1] har fået en advarsel for ikke-korrekt tidsregistrering, at [Klager 2] har fået to påtaler, én for at køre hjem og én med henblik på at sikre en korrekt brug af PDA’erne fremadrettet, og at [Klager 4] har fået en påtale med henblik på at sikre en korrekt brug af PDA’erne fremadrettet.
Skjult kamera
Vedrørende optagelser foretaget med skjult kamera i Håndværkerhavens fællesrum og på terrassen bemærker Pressenævnet, at det som udgangspunkt er betænkeligt at bringe oplysninger indhentet med skjult kamera. Når der som her ikke er indhentet et efterfølgende samtykke til offentliggørelse af optagelserne, følger det af nævnets praksis, at offentliggørelsen skal tjene en samfundsmæssig interesse, der klart overstiger hensynet til den eller de personer, der er optaget med skjult kamera, og at den nødvendige journalistiske dokumentation ikke eller kun meget vanskeligt kan skaffes på anden måde.
Pressenævnet finder, at det er af væsentlig samfundsmæssig interesse at belyse plejen for personer visiteret til hjemmehjælp, herunder hvorvidt medarbejderne registrerer deres arbejdstid i overensstemmelse med de faktiske forhold. Ved bedømmelse af, om offentliggørelsen af optagelserne indhentet med skjult kamera var berettiget, har nævnet lagt vægt på, at optagelserne vedrørte medarbejdernes arbejde, at optagelserne ikke var unødigt krænkende, og at ansigterne var slørede med en ”måne” samt de ansættelsesretlige konsekvenser.
Nævnet finder herefter, at hensynet til klagerne ikke overstiger den offentlige interesse, og at dokumentationen for medarbejdernes brug af PDA’erne næppe eller kun meget vanskeligt kunne skaffes på anden vis. Nævnet har imidlertid ikke haft adgang til råbåndene og har derfor ikke mulighed for at vurdere, hvorvidt optagelserne af [Klager 2] og [Klager 4] har givet et dækkende billede af det passerede. På dette grundlag udtaler nævnet ikke kritik af TV 2 for at offentliggøre optagelserne indhentet med skjult kamera.
Optagelser fra offentligt tilgængelige steder
Det følger af de vejledende regler, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Det er som udgangspunkt ikke i strid med god presseskik, at medier fotograferer eller filmer personer, der befinder sig på offentligt tilgængelige steder, selvom de pågældende ikke har samtykket heri. Der skal dog udvises varsomhed med hensyn til de sammenhænge, hvori de indgår.
Pressenævnet finder som anført, at den samfundsmæssige interesse i at belyse plejen for personer visiteret til hjemmehjælp er væsentlig, og nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af TV 2 for at offentliggøre de viste optagelser. Nævnet har herved også lagt vægt på, at oplysningerne angår forhold vedrørende medarbejders arbejdsudførelse, at besøgstiderne afviger væsentligt fra kørelisterne, og at disse oplysninger er kontrolleret af Københavns Kommune.
Sløring
Et medie, der kritiserer en virksomhed eller myndighed, bør i den forbindelse ikke omtale eller vise ikke-ledende medarbejdere på en sådan måde, at de ud fra mediets oplysninger kan identificeres. Det påhvilede derfor TV 2 at sikre en effektiv sløring af de pågældende menige medarbejdere. Klagernes ansigter, bilers registreringsnumre og andre forhold, der umiddelbart vil kunne medføre identificering af klagerne, er slørede. Nævnet finder, at der er foretaget en tilstrækkelig anonymisering, og at det forhold, at klagernes frisurer eller stemmer ikke var slørede, ikke kan føre til et andet resultat.
Efterprøvelse
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for dem, som eventuelt kan være krænket, jf. punkt A.1 og A.3.
Pressenævnet finder, at beskyldningerne om, at borgere ikke får den pleje, de er visiteret til, kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for navnlig Københavns Kommune, der er ansvarlig for forholdene i hjemmeplejen, men også for de menige medarbejdere, der er filmet. Beskyldningerne har derfor skullet efterprøves i særlig grad, inden de blev bragt, herunder ved forelæggelse for klagerne for at sikre, at optagelserne giver et korrekt billede af det passerede.
Det fremgår af sagens oplysninger, at Københavns Kommune fik forelagt optagelserne den 1. juli 2010. I forlængelse heraf blev navnlig et indslag vedrørende [Klager 3] redigeret bort, men kommunen havde ikke i øvrigt væsentlige rettelser.
Sådan som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at vurdere, hvorvidt [Klager 3] den 1. juli 2010 efter at have set TV 2s optagelserne fra Nørrebro Bycenter ændrede standpunkt og udtalte sig til kamera. På det offentliggjorte klip har klager imidlertid afslået at udtale sig. Nævnet har endvidere ikke mulighed for at vurdere omfanget af den tilladelse, som leder [Person I] den 28. september 2010 bekræftede at have givet.
Vedrørende [Klager 1] og [Klager 3] finder nævnet, at TV 2 i fornødent omfang har forelagt dem optagelserne. Nævnet finder det beklageligt, at [Klager 1] ikke blev kontaktet direkte af TV 2, og at udsendelsen den 4. juli 2010 kan give indtryk af, at [Klager 3] tidsmæssigt blev interviewet af TV 2 umiddelbart efter turen til Nørrebro Bycenter og ikke først fire uger senere. Nævnet finder imidlertid, at disse forhold ikke i sig selv er tilstrækkelige til at udtale kritik. Nævnet har herved også tillagt det betydning, at tiden anvendt til private gøremål ikke fremgår af tidsregistreringerne, uanset om klagerne havde fået tilladelse hertil.
For så vidt angår [Klager 2], finder nævnet, at TV 2 i fornødent omfang har efterprøvet sine oplysninger om, at hun tog hjem i arbejdstiden, herunder dels ved at kontakte kommunen og den vagthavende chefsygeplejerske. Pressenævnet finder, at det havde været i overensstemmelse med god presseskik, om TV 2 havde udfoldet større bestræbelser på at fastslå, om optagelserne indhentet med skjult kamera påviste en koordinering af påstået opdigtede besøg, herunder ved forelæggelse for [Klager 2] og [Klager 4]. Da Pressenævnet som anført ikke kan vurdere, om TV 2’s oplysninger giver et dækkende billede af det passerede, finder nævnet med henvisning til de givne påtaler – uanset disses fremadrettede karakter – vedrørende brugen af PDA’ere, ikke fornødent grundlag for at udtale kritik.
Nævnet finder, at TV 2 heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.
Genmæle
Det fremgår af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Det lægges til grund, at borgerne er visiteret til en ydelse , at ydelsens karakter blandt andet danner basis for borgerens tildelte tid, og at Social- og Sundhedsforvaltningen ved referat af 19. august 2010 har fastslået, at borgerne ikke har været udsat for omsorgssvigt.
Uanset, at grundlaget for udsagnene om, at borgerne ikke ”får den tid, de har ret til”, og at besøgene er kortere, end de skal være, ikke er faktisk korrekte, finder nævnet, at udsagnene vedrørende den manglende tid hos borgerne ikke er egnet til at påføre klagerne skade af betydning. Nævnet har herved også lagt vægt på, at det af udsendelserne fremgår, at udsagnene skal ses i sammenhæng med besøgenes varighed, der er væsentlig kortere end de er skemalagte til at vare efter visitationen.
Allerede på baggrund af de givne påtaler finder nævnet, at forholdet vedrørende indholdet af optagelserne indhentet med skjult kamera på Håndværkerhavens område ikke er egnet til at påføre klagerne skade af betydning.
Nævnet finder, at de øvrige udsagn dels fremstår som vurderinger på baggrund af de offentliggjorte oplysninger, herunder navnlig udsagnene ”systematisk” og ”konsekvent” svindel, dels som oplysninger, der ikke er egnede til at påføre klagerne skade af betydning.
Klagerne er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle. | |
|
| | Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0991 (30-08-2010)
Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.), berigtigelse, erhvervsliv, genmæle, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), interviews, kendte personer, kildekritik, privatliv, pålæg om offentliggørelse af kendelse fra pressenævnet, redigeringsfrihed og berigtigelse, erhvervsliv, genmæle, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), interviews, kendte personer, kildekritik, privatliv, pålæg om offentliggørelse af kendelse fra pressenævnet, redigeringsfrihed, retsreportage (kriminalitet, straffesager mv.).
Københavns Politi og en politibetjent klagede over udsendelsen 21 SØNDAG på Danmarks Radio.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
God presseskik
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at et medie bør kontrollere, at de oplysninger, der gives, er korrekte, og at et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.1 og A.2.
[Person B] var af den opfattelse og gav udtryk for, at hun uberettiget var blevet retsforfulgt og efterfølgende dømt. Dette forhold gav Danmarks Radio anledning til at udvise agtpågivenhed over for hendes udtalelser om politiet og anklagemyndigheden. Af udsendelsen fremgår, at [Person B] var idømt en bøde på 20.000 kr. for i seks tilfælde at have købt ét gram kokain, og at hun havde valgt ikke at anke dommen. For seerne måtte det således være klart, at hun fortalte sin opfattelse af forløbet.
Uanset det ovenfor anførte finder Pressenævnet, at Danmarks Radio – navnlig henset til [Person B]s og Københavns Politis divergerende forklaringer den 21. februar 2010 - burde have kontrolleret hendes oplysning om, at der var klaget over ”politiets opførsel”. Udtalelsen må forstås således, at der var indgivet klage til statsadvokaten over politiassistenten. Faktisk var der på tidspunktet for udsendelsens offentliggørelse ikke indgivet sådan klage, men dette skete først efterfølgende.
Parterne har afgivet modstridende udtalelser om, hvorvidt der var indgået en aftale om, at Københavns Politis skriftlige 4-punkts-udtalelse af 21. februar 2010 kl. 16.05 skulle bringes i 21 SØNDAG eller på dr.dk og i givet fald i hvilket omfang. Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet det ikke dokumenteret, at der har foreligget en aftale.
Tre medlemmer udtaler:
Da Danmarks Radio – trods kendskab til de divergerende udtalelser - ikke sikrede sig, at der faktisk var indgivet klage til statsadvokaten, finder vi, at Danmarks Radio burde have gjort opmærksom på punkt 4 i politiets skriftlige udtalelse: ”Hvis [Person B] mener, at Københavns Politi har begået fejl i forbindelse med afhøringen af hende, så kunne hun have klaget til Statsadvokaten, hvilket ikke er sket.” Ved at undlade dette kom hendes beskrivelse af politiets adfærd til at stå alene. Vi udtaler kritik heraf.
Et medlem udtaler:
Uanset Danmarks Radio ikke sikrede sig, at der var indgivet klage til statsadvokaten, finder jeg ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Danmarks Radio i den anledning. I den forbindelse lægger jeg vægt på, at der ikke udtrykkeligt oplyses, at der er klaget til statsadvokaten, og at forholdet er mindre fremtrædende i udsendelsen.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet vedrørende dette forhold, og nævnet udtaler sin kritik.
Alle medlemmer udtaler:
Pressenævnet finder, at der ikke er klar almen interesse i at bringe den menige medarbejders, politiassistent [Klager 2]s, navn. Da sammenhængen tillige er krænkende, burde Danmarks Radio have anonymiseret politiassistenten inden offentliggørelse af det tidligere optagede interview. Nævnet udtaler sin kritik af Danmarks Radio for den manglende sløring.
Pressenævnet finder ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik.
Et medlem udtaler videre:
Danmarks Radio beklagede i 21 SØNDAG den 21. marts 2010 den manglende anonymisering, og jeg finder derfor ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse efter medieansvarslovens § 49.
I overensstemmelse med stemmeflertallet pålægger Pressenævnet i medfør af medieansvarslovens § 49 herefter den ansvarshavende redaktør af Danmarks Radio at offentliggøre et kendelsesresume vedr. spørgsmålet om god presseskik.”
Genmæle
Det fremgår af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Pressenævnet finder, at de påklagede forhold; at [Person B] ifølge eget udsagn er uskyldig, at politiassistent [Klager 2] skulle have brugt trusler under forhøret, at politiassistent [Klager 2] skulle have afgivet falsk forklaring for retten, og at ansatte hos Københavns Politi skulle have lækket oplysninger til pressen mod betaling, alle fremstår som [Person B]s egne vurderinger eller spekulationer på baggrund af oplysningerne i interviewet og ikke som faktiske oplysninger. Klagerne er allerede af denne grund ikke er berettiget til at få bragt et genmæle. | |
|
| | Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0976 (17-05-2010)
Denne sag handler om berigtigelse, billeder, genmæle, interviews og billeder, genmæle, interviews, pålæg om offentliggørelse af kendelse fra pressenævnet.
Klager – et ministerium – klagede over nyhedsudsendelsen 21 SØNDAG og TV Avisen på Danmarks Radio og dr.dk.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse, der er i strid med god presseskik, jf. medieansvarsloven § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle, herunder om genmælets indhold, form og placering. Da korrespondancen mellem Danmarks Radios redaktør og seere ikke er offentliggjort i mediet, falder forholdet uden for nævnets kompetence. Dette forhold behandles derfor ikke.
Efter det oplyste lægges det til grund, at ændringen af metrostationens placering ved Københavns Kommunes bekendtgørelse af 19. august 2009 ved Tillæg nr. 30 til Kommuneplan – Cityringen er bekendtgjort. Tillægget henviser til VVM-redegørelsen, hvor ændringen er afbildet.
I henhold til punkt A.1 i de vejledende regler for god presseskik er det massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte.
Pressenævnet finder, at Danmarks Radio ved at videregive og fastholde oplysningen fra professor Claus Haagen Jensen – som udtalte sig på baggrund af Danmarks Radios research – om, at beslutningen vedrørende metrostationens placering ikke var bekendtgjort, har bragt ukorrekt information. Danmarks Radio blev under udsendelsen den 1. november 2009 gjort bekendt med dette af daværende transportminister [B]. Pressenævnet finder i denne forbindelse, at det ikke kan tillægges vægt, at oplysningen om beslutningens manglende bekendtgørelse kom fra en troværdig kilde, da Claus Haagen Jensen udtalte sig på grundlag af Danmarks Radios research. Pressenævnet udtaler derfor sin kritik af Danmarks Radio for ikke at have kontrolleret oplysningen tilstrækkeligt.
Det fremgår af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Pressenævnet finder, at oplysningen om, at der ikke er sket bekendtgørelse af afgørelsen, er en faktisk forkert oplysning, og at denne er egnet til at påføre klager skade af betydning. Nævnet finder herefter, at [K] er berettiget til at få bragt et genmæle. Daværende transportminister [B]s udtalelser i 21 SØNDAG kan ikke føre til et andet resultat, da studieværten stillede spørgsmålstegn ved rigtigheden af udsagnet. Den rettelse, som Danmarks Radio oplæste den 2. november 2009 i TV AVISEN, var tillige i en sådan form, at seerne heller ikke derved fik fornøden mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen. Klager er herefter berettiget til at få bragt et genmæle.
Pressenævnet finder, at oplysningen om byggeriets lovlighed er en vurdering og ikke en faktisk oplysning, hvorfor klager allerede af denne grund ikke berettiget til genmæle vedrørende udsagnet ”ulovligt”.
Pressenævnet finder, at de grafiske illustrationer viste en ukorrekt geografisk placering af metrostationen. Da forholdet kan være egnede til at påføre klager skade af betydning, er klager også berettiget til at få bragt et genmæle vedrørende dette forhold. Nævnet finder i den forbindelse, at berigtigelsen på dr.dk er utilstrækkelig. Danmarks Radio burde således have berigtiget de forkerte oplysninger på tv, hvor også det påklagede forhold var offentliggjort.
I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Danmarks Radio og dr.dk efter retningslinjerne i lovens § 39 at offentliggøre et kendelsesresume. | |
|
| | Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0914 (20-01-2010)
Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.), billeder og billeder, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket).
Klager – en person – klagede over udsendelsen ”TV 2 dok: Eks-chikane” på TV 2.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt offentliggørelsen af billederne fra Facebook indebærer en krænkelse af immaterielle rettigheder eller en overtrædelse af straffeloven, henhører under domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence. Disse forhold behandles derfor ikke.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggende for den de krænkende oplysninger vedrører, jf. punkt A.1 og A.3.
På baggrund af domsudskrifterne lægges det til grund, at [K] ved Retten i Middelfart den 1. oktober 2001 blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 244 (vold) og den 30. april 2002 for overtrædelse af straffelovens §§ 267 og 268 (ærekrænkelse og bagvaskelse). Af den sidstnævnte dom fremgår det, at [K] var tildelt et polititilhold. Hans tidligere samlever [A] blev endvidere den 4. december 2001 ved Retten i Middelfart tillagt forældremyndigheden over [G] alene.
Pressenævnet finder, at der er en sådan sammenhæng mellem udsendelsens indhold og [K]s tidligere domme vedrørende vold og ærekrænkelse m.v., at der var belæg for at nævne dommene, som er korrekt gengivet. På baggrund af spørgsmålene under telefonsamtalen, hvoraf [K] besvarede nogle, må han have været bekendt med, at udsendelsen ville være kritisk over for ham. Han afviste efter det oplyste at deltage i udsendelsen. Nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere TV 2 for at offentliggøre oplysningerne fra dommene og fra de tidligere samlevere uden yderligere forelæggelse. Nævnet finder heller ikke grundlag for at fastslå, at TV 2 ikke har udvist den fornødne kildekritik.
Vedrørende den båndede telefonsamtale fremgår det af den offentliggjorte del, at journalisten inden interviewet præsenterede sig og oplyste, at han ringede fra TV 2. Da en optager må anses for et almindeligt journalistisk arbejdsredskab, og da en person, som taler med en journalist, må være forberedt på, at samtalen optages, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af TV 2 for at have optaget interviewet og efterfølgende offentliggjort det uden at indhente [K]s samtykke.
Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.
Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt fotografierne i udsendelsen er hentet fra en åben eller lukket Facebook-profil. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring, der er den rigtige, og må derfor i relation til den rejste klagesag, hvor der kan blive tale om at fastslå, at TV 2 har tilsidesat god presseskik, tage udgangspunkt i, at fotografierne kan være hentet fra en åben profil. På den baggrund og efter karakteren af billederne finder Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere, at TV 2 hentede billederne fra Facebook-profilen og anvendte dem i udsendelsen.
Tre medlemmer udtaler:
I udsendelsen er [K]s fornavn oplyst, og der er endvidere bragt – kun delvis slørede – billeder af ham i private situationer. Det må herefter lægges til grund, at det har været muligt at genkende ham i videre kredse af personer, der kender ham i forvejen. Da de domme, der er overgået [K], ikke havde aktuel karakter, og da der heller ikke i øvrigt findes at foreligge omstændigheder, som kan begrunde, at hans identitet blev afsløret i udsendelsen, stemmer vi for at udtale kritik af TV 2.
Ét medlem udtaler:
I udsendelsen er [K]s fornavn oplyst, og der er endvidere bragt delvis slørede billeder af ham. Da det på baggrund af billederne og oplysningerne i udsendelsen ikke er muligt at genkende ham i videre kredse, finder jeg ikke grundlag for at kritisere TV 2, uanset klagers domme ikke havde aktuel karakter.
Der afsiges kendelse i overensstemmelse med stemmeflertallet, og nævnet udtaler sin kritik vedrørende dette punkt.
Nævnet finder, at TV 2 ikke i øvrigt – bortset fra det oven for omtalte kritisable forhold – har tilsidesat god presseskik.
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af TV 2 at offentliggøre et kendelsesresume. | |
|
| | Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0801 (21-04-2009)
Denne sag handler om erhvervsliv, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), kildekritik og høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), kildekritik, redigeringsfrihed.
Klager – et selskab – klagede over et indslag i udsendelsen ”Basta” på TV 2 og tv2.dk.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
Pressenævnet bemærker, at der er tale om en klage over tilsidesættelse af god presseskik og ikke en klage over afslag på genmæle, jf. medieansvarsloven § 36.
Et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.2 i de vejledende regler for god presseskik. Frederiksen Assurance I/S har siden 2004 har haft uoverensstemmelser med klager. Det forhold, at selskabet indhentede erklæringer fra firmaer, der modtog breve fra [A], gav TV 2 anledning til at udvise agtpågivenhed over for de indhentede oplysninger. Forholdet er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat.
På baggrund af parternes oplysninger lægges det til grund, at [K] har tabt 15 byretssager. Det fremgår af udsendelsen, at dommene i sagerne er anket til landsretten, og at de derfor ikke er endelige. Redaktøren af et medie er som udgangspunkt berettiget til at beslutte, hvilke oplysninger der bringes. Da udeladelse af oplysningen om Vestre Landsrets dom af 29. januar 2008 ikke bevirkede, at udsendelsen blev misvisende i forhold til [K], finder nævnet ikke grundlag for at kritisere den foretagne redigering.
Oplysningerne om [K]s forretningsmetoder kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [K], og det har derfor påhvilet TV 2 at efterprøve dem i særlig grad, inden de blev bragt, først og fremmest ved forelæggelse for klager. TV 2 orienterede på forhånd [A] om indholdet af udsendelsen og tilbød ham et studieinterview. [A] afviste at deltage og accepterede heller ikke et tilbud om et telefoninterview inden for den betænkningstid, TV 2 havde fastsat, ligesom han stillede krav om at få spørgsmålene på forhånd. Pressenævnet lægger herefter til grund, at [A] har afslået at medvirke i et interview med TV 2. Det fremgår af udsendelsen, at der er uoverensstemmelser med tidligere partneres kunder, og at [K] anser sig berettiget til at opkræve honorar under henvisning til, at selskabet har indgået samarbejdsaftaler med kunderne. Efter det anførte udtaler nævnet ikke kritik af TV 2 for ikke at indhente klagers kommentarer.
Nævnet finder, at TV 2 og tv2.dk heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik. | |
|