Afgørelser fra Pressenævnet om presseetik

	Titel og resumé
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00360 (19-02-2013) Denne sag handler om pressenævnet og privatliv. I omtalen af en to år gammel retssag, skriver BT i november 2012, at en kontorbestyrer begik selvmord den dag, han skulle for retten. BT får kritik for at påstå, at det var selvmord, for at skrive navnet på manden og for at påstå, at han døde samme dag, som han skulle vidne. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtigt information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Selvmord bør ikke omtales, medmindre klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale, og i så fald bør omtalen være så skånsom som mulig, jf. punkt A.1 og B.2. Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt [Person A] begik selvmord. Som følge af nævnets begrænsede muligheder for at føre bevis har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til dødsårsagen. BT omtalte den 7. november 2012 dødsfaldet som selvmord, men har efterfølgende dementeret oplysningen ved at bringe en rettelse på bt.dk den 7. november og i papirudgivelsen den 8. november, ligesom Infomedia den 20. november 2012 på BTs anmodning har indsat rettelsen indsat teksten i den oprindelige BT-artikel. Pressenævnet finder, at BT inden offentliggørelsen burde have kontrolleret dødsårsagen, således at mediet ikke fremlægger oplysninger om selvmord som faktum uden efterfølgende at kunne dokumentere forholdet. Det forhold, at tre kilder ifølge BT kan bekræfte, at der var tale om selvmord, kan ikke føre til et andet resultat, da BT ikke over for nævnet har dokumenteret rigtigheden af dødsårsagen. Uanset oplysningen måtte være korrekt, finder Pressenævnet videre, at dødsårsagen og afdødes identitet – godt to år efter retssagen – ikke har en sådan almen interesse, at der er grundlag for at omtale forholdet i november 2012. Ifølge parternes oplysninger, er det ikke korrekt, at han døde ”samme dag, som han skulle vidne i retten”. Oplysningen er anvendt til at underbygge årsagen til det udokumenterede selvmord. Nævnet udtaler kritik af BT for at gengive de faktiske forhold forkert. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af BT at offentliggøre følgende: ”[rubrik] Kritik af BT for påstand om selvmord [underrubrik] Pressenævnet kritiserer BT for i en artikel, der blev bragt i november 2012, om to år gammel retssag og 3Fs blokade mod Restaurant [Restaurant] at skrive, at Kontorbestyrer begik selvmord under retssag. [brødtekst] BT bringer navnet på kontorbestyreren og kan ikke dokumentere, at personen skulle have begået selvmord. Pressenævnet finder, at hverken dødsårsag eller navnet på den døde har almen interesse godt to år efter, at den omtalte retssag har fundet sted. Dermed har BT overtrådt reglerne for god presseskik. Herudover skriver BT, at personen døde samme dag, som han skulle vidne i retten. Det er ikke korrekt. Pressenævnet kritiserer BT for at ikke at overholde god presseskik og for at give forkerte oplysninger i artiklen. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra nævnet kan læses på: www.pressenaevnet.dk”
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00328 (26-11-2012) Denne sag handler om interviews og redigeringsfrihed. Klager – KVINFO – klagede over debatinterviewet ”Kulturbattle” i Berlingske. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, jf. punkt A.1. Pressenævnet finder, at de manglende citationstegn ved gengivelsen af citatet i interviewet ”Kulturbattle” den 24. august 2012 forvansker citatet fra kronikken ”Frihed er ikke lig med lighed” af 15. marts 2012 (kronikken er også omtalt på Groft Sagt-siden i indlægget ”Let’s dance” den 11. august 2012). Nævnet finder, at Berlingske burde have udvist større omhu ved gengivelsen af citatet, hvorved avisen havde kunnet undgå at bringe citatet i en misvisende sammenhæng. Pressenævnet kritiserer Berlingske for ikke at gengive citatet korrekt.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00325 (01-11-2012) Denne sag handler om overskrifter og mellemrubrikker skal have dækning. Klagerne – et plejeforældrepar – klagede blandt andet over artiklen "plejebørn: Udnyttelse og straf" i Randers Amtsavis.   Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålene om, hvorvidt Randers Kommunes familiechef har tilsidesat sin tavshedspligt, og hvorvidt formand for børne- og skoleudvalget, Bjarne Overmark, på grund af sit hverv som advokat for [Plejebarn A] er inhabil, henhører under Folketingets Ombudsmand og domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34. Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Det er videre massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde, jf. punkterne A.1-A.4. Efter det oplyste lægges til grund, at [Plejemor] og [Plejefar] i november 2011 selv opsagde deres stilling som plejefamilie for Randers Kommune. Pressenævnet finder derfor, at der ikke var dækning for i forsideoverskriften og i overskriften side 8 den 8. september 2012 at oplyse, at ”Randers Kommune afbryder samarbejde” med klagerne. Denne forside har ikke dækning i de faktiske oplysninger, ligesom kommunens familiechef i artiklen inde i avisen bekræftede, at plejefamilien ikke var frataget retten til at have plejebørn. Nævnet udtaler derfor kritik af Randers Amtsavis for overskrifternes formulering.   I artiklerne ”Plejebørn: Udnyttelse og straf” og ”Luder og kattepis” bragte Randers Amtsavis plejebørnenes, [Plejebarn A] og [Plejebarn B]s, beretninger om opholdet hos [Plejemor] og [Plejefar]. Beretningerne var stærkt kritiske over for opholdet hos plejeforældrene. Artiklerne indeholder oplysninger, som kan være meget skadelige og krænkende for klagerne og har derfor skullet efterprøves i særlig grad. Pressenævnet finder derfor, at avisen burde have foretaget yderligere research inden offentliggørelsen af beskyldningerne den 8. september 2012. Først den 11. september 2012 bringer avisen udtalelser til støtte for plejeforældrene og beretninger fra andre plejebørn. Disse beretninger underbygger ikke [Plejebarn A] og [Plejebarn B]s udtalelser. Hertil kommer, at Randers Kommune stadig har anbragt tre plejebørn hos klagerne. Nævnet udtaler kritik af Randers Amtsavis for den 8. september 2012 at bringe en ensidig omtale af forholdene. Nævnet finder tillige, at det af artiklen ”Nu skal der skærpet fokus på tilsyn” burde have fremgået, at Bjarne Overmark i artiklen udtaler sig om en sag, hvor han som advokat repræsenterer [Plejebarn A]. Det oplyses alene, at han er medlem af Randers Kommunes byråd og formand for kommunens børne- og skoleudvalg. Nævnet udtaler kritik af Randers Amtsavis for ikke at oplyse om dette væsentlige forhold.   Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Pressenævnet finder, at forholdene for anbragte børn har almen interesse, og at det var berettiget at omtale [Plejebarn A] og [Plejebarn B]s beretning. Nævnet finder imidlertid, at avisen burde have undladt at offentliggøre navnene på plejeforældrene den 8. september 2012. Nævnet har herved lagt vægt på, at avisens beskyldninger ikke er underbyggede, ligesom de heller ikke har ført til indgriben fra myndighedernes side.   Tre medlemmer – Jesper Rothe, Inger Bach og Karsten Kolding – udtaler herefter: Vi finder videre, at avisen burde have rettet henvendelse til klagerne i forlængelse af modtagelsen af deres bemærkninger, som efterfølgende blev offentliggjort i avisen under overskriften ”Mod had, ondskab og løgn kæmper man forgæves” den 11. september 2012. I forlængelse af avisens omtale den 8. september 2012, burde Randers Amtsavis således have sikret sig, at henvendelsen var indsendt med henblik på offentliggørelse. Det forhold, at Randers Amtsavis i en parentes henviser til klagernes kommentarer (sendt til avisen to dage tidligere) i sin e-mail til klagerne den 10. september 2012, kan i dette tilfælde ikke føre til et andet resultat, da klagernes svar samme dag med henvisningen til ”den” må anses for alene at vedrøre til avisens fremsendte artikeltekst. Vi udtaler på denne baggrund kritik af avisen.   Ét medlem – Lars Lindskov – udtaler: Jeg finder, at det havde været bedst i overensstemmelse med god presseskik, om avisen udtrykkeligt havde sikret sig, at indlægget var indsendt til at avisen med henblik på offentliggørelse. Da avisen imidlertid i e-mailen den 10. september 2012 oplyste, at indlægget ville blive offentliggjort, og klagerne ikke protesterede heroverfor, finder jeg ikke grundlag for at kritisere avisen for at of-fentliggøre klagernes kommentarer. Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og nævnet udtaler også kritik af avisen på dette punkt. Nævnet finder ikke anledning til at udtale kritik af Randers Amtsavis' illustrationer, der viser indholdet af plejebørnenes beskyldninger.   I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Randers Amtsavis at offentliggøre en forsidehenvisning med overskriften:   ”Pressenævnet kritiserer Randers Amtsavis’ artikler om plejefamilie”   Herudover pålægges den ansvarshavende redaktør at offentliggøre følgende tekst i avisen:   ”[rubrik] Pressenævnet kritiserer ensidig omtale af plejefamilie   [mellemrubrik] Randers Amtsavis får kritik for en meget ensidig dækning og for fejlagtigt at skrive, at kommunen har afbrudt samarbejdet med plejefamilien [Plejemor] og [Plejefar].   [brødtekst] Avisen bragte i september måned en række kritiske artikler, hvor to tidligere plejebørn beskyldte deres plejeforældre for at have afstraffet og været nedværdigende over for dem. I den forbindelse skrev avisen i overskriften, at ”Randers Kommunen afbryder samarbejde”. Det er ikke korrekt. Randers Amtsavis bragte efterfølgende nogle andre artikler med beretninger fra andre af plejeforældrenes plejebørn. Deres beretninger var positive over for [Plejemor] og [Plejefar], ligesom beskyldningerne fra de tidligere plejebørn ikke har ført til indgriben fra myndighedernes side. Har stadig børn i pleje I november 2011 opsagde familien selv samarbejdet som følge af beskyldningerne og ønskede, at deres nuværende plejebørn anbringes andre steder. Plejebørnene bor dog stadig hos plejeforældrene. Plejefamilien har klaget til Pressenævnet og oplyst, at kommunen i september 2012 endnu ikke havde fundet andre steder til børnene. Pressenævnets begrundelse Pressenævnet finder, at Randers Amtsavis har tilsidesat god presseskik, da der ikke var dækning for overskriften ”Randers Kommune afbryder samarbejde”. Nævnet har også kritiseret, at avisens dækning var ensidig, og at det ikke blev oplyst, at formanden for Randers Kommunes børne- og skoleudvalg, der udtalte sig om sagen, samtidig var advokat for det tidligere plejebarn, der nu udtalte sig stærkt kritisk om opholdet. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra nævnet kan læses på: www.pressenaevnet.dk”
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00312 (01-11-2012) Denne sag handler om pressenævnet og privatliv. Klager – Søfartens Ledere s.m.f. [Kaptajnen] – klagede over artikler i Fyns Amts Avis. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Pressenævnet finder, at sagen, herunder spørgsmålet om, hvorvidt hændelser i fritiden kan få ansættelsesmæssige konsekvenser, har almen interesse. Nævnet finder imidlertid, at den principielle og samfundsrelevante problemstilling kunne være omtalt og behandlet uden at identificere [Kaptajnen] i videre kredse ved angivelse af navn og billede. Nævnet finder ligeledes, at den konkrete hændelse, i det omfang den skulle omtales i forbindelse med denne problemstil-ling, kunne være omtalt uden at identificere klageren ved angivelse af navn og billede. Da artiklerne kan være krænkende for klager, og den almene interesse ikke overstiger hensynet til [Kaptajnen], finder nævnet, at Fyns Amts Avis burde have sløret klagers identitet ved omtalen. Det forhold, at klager inden sin afske-digelse som kaptajn havde haft ansvaret for 2.000 personer, kan ikke føre til et andet resultat, da klager på tidspunktet for artiklernes offentliggørelse ikke længere var ansat. Nævnet udtaler kritik. På baggrund af parternes oplysninger lægges det til grund, at [Kaptajnen] og journalisten var privat bekendte. Der er afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt telefonsamtalen forud for offentliggørelsen var at betragte som en pri-vat samtale, der ikke var til citat. Under hensyn til, at klager var bekendt med, at han talte med en journalist, finder nævnet imidlertid ikke grundlag for at kritisere Fyns Amts Avis for at bringe klagers udtalelser. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Fyns Amts Avis at offentliggøre følgende:   [rubrik] ”Pressenævnet kritiserer omtale af fyret skibsfører   [underrubrik] Fyns Amts Avis får kritik for at ikke at sløre skibsførers identitet ved omtale af hans spirituskørsel og efterfølgende afskedigelse.   [brødtekst] Avisen bragte i august 2012 en række artikler i anledning af, at en skibsfører som følge af spirituskørsel i sin fritid var blevet afskediget som kaptajn af sin arbejdsgiver, DFDS. I den forbindelse blev skibsførerens navn og billede offentliggjort. Skibsføreren har klaget til Pressenævnet. Pressenævnets begrundelse Artiklerne kan være krænkende for skibsføreren, og nævnet finder ikke, at den almene interesse i sagen overstiger hensynet til at beskytte skibsførerens privatliv. Pressenævnet finder derfor, at Fyns Amts Avis har tilsidesat god presseskik ved ikke at sløre skibsførerens identitet ved omtalen af hans spirituskørsel og efterfølgende afskedigelse. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra nævnet kan læses på: www.pressenaevnet.dk”
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00316 (09-10-2012) Denne sag handler om pressenævnet. Klager – en person – klagede over et billede indsat til artiklen ”Midt i skilsmisse: [Person A] kæreste med 22-årig [Klager]” på Newsbreak.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Newsbreak.dk anmeldte ved e-mail af 5. september 2012 hjemmesiden til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. lovens § 1, nr. 3. Hjemmesiden er herefter omfattet af nævnets kompetence. Pressenævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt eventuelle ophavsrettigheder er krænket ved offentliggørelsen af billedet, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Dette forhold behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Det er Pressenævnets opfattelse, at billeder på lukkede Facebook-profiler (med begrænset tilgængelighed) som udgangspunkt er forbeholdt de personer, der har fået tilladelse til at have adgang til profilen. Derfor har medierne som udgangspunkt ikke adgang til at bruge disse informationer, medmindre materialet fra den lukkede profil har så stor samfundsmæssig interesse, at offentliggørelsen overstiger hensyn til indehaveren af profilen. Ifølge Pressenævnets praksis kan materiale på profiler med begrænset adgang imidlertid sidestilles med offentligt tilgængeligt materiale, hvis profilen har et meget stort antal ”venner” tilknyttet, uden profilindehaveren har et personligt kendskab hertil. Efter det oplyste havde [Klager] indstillet sin Facebook-profil, så han skulle acceptere udefrakommende som ”ven” for, at disse fik adgang (en ”lukket” profil med begrænset adgang). Under hensyn til, at klager havde ca. 1.300 Facebook-venner tilknyttet sin profil, herunder flere journalister, og klager som stifter af og formand for Homofobilis samt deltager i ”Mr. Gay Denmark 2011” selv har deltaget i offentlige arrangementer, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere Newsbreak.dk for at offentliggøre billedet fra [Klager]s profil uden at indhente hans samtykke. Nævnet udtaler ikke kritik.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00309 (09-10-2012) Denne sag handler om pressenævnet og privatliv. Klager – en person – klagede over artiklen ”I sjældne øjeblikke fik han mig til at føle mig som den eneste ene” i Femina. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt straffeloven er overtrådt, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Dette forhold behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, jf. punkt B.1. Pressenævnet finder, at [Person A] som udgangspunkt har ret til at fortælle sin historie. Dette indebærer dog ikke, at [Klager]s personlige forhold har en sådan almen interesse, at de uden samtykke fra klager kan offentliggøres. Ud fra klagers oplysninger lægges det til grund, at det for personer, der ikke i forvejen har kendskab til de omtalte forhold i artiklen, har været muligt at identificere [Klager] ud fra de konkrete oplysninger. Da der ikke er en sådan almen interesse i offentliggørelsen af klagers personlige forhold, at disse kan offentliggøres uden samtykke, udtaler nævnet kritik af Femina for ikke at sløre klager – som flere af de øvrige personer, der er omtalt under fiktivt navn – tilstrækkeligt inden artiklens offentliggørelse. Da klager ikke har ønsket kendelsen offentliggjort i Femina, pålægger Pressenævnet ikke offentliggørelse i medfør af medieansvarsloven § 49.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00296 (12-09-2012) Denne sag handler om pressenævnet og privatliv. Klager – afdødes søster – klagede bl.a. over forsiden ”[Afdøde] blev dræbt af tigre. DE LEGEDE MED LIGET” i Ekstra Bladet og artiklerne ”Dræbt af tigre: Han så sin var blive slået ihjel” og ”Zoo dagen derpå: Alt er normalt” på ekstrabladet.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, ligesom ofre og deres pårørende skal vises det størst mulige hensyn. Pressenævnet finder, at det forhold, at en mand er fundet død i tigerindhegningen i Københavns Zoologiske Have, kan have en sådan almen interesse, at omtale af hændelsen er berettiget. Nævnet finder imidlertid ikke, at identiteten på en i øvrigt for offentligheden ukendt person har en sådan almen interesse, at der er grundlag for at offentliggøre navnet eller billede af afdøde dagen efter dødsfaldet. Ekstra Bladet var ved søsterens telefoniske henvendelse gjort opmærksom på, at familien ikke ønskede identiteten offentliggjort, og avisen har derved ikke udvist det størst mulige hensyn over for de efterladte eller over for afdøde, og nævnet udtaler kritik . Det forhold, at billederne måtte være hentet fra afdødes offentligt tilgængelige Facebook-profil og en offentlig tilgængelig fanside, kan i dette tilfælde ikke føre til et andet resultat. Sådan som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at vurdere, om andre familiemedlemmer har udtalt sig til Ekstra Bladet som citeret i avisen, ligesom det ikke er muligt at vurdere, om en søster til afdøde skulle have udtalt sig om [afdøde]s psykiske tilstand til BT som oplyst i Ekstra Bladet. På denne baggrund udtaler nævnet ikke kritik af avisen for at bringe disse udtalelser. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at bringe følgende forsidehenvisning i papirudgivelsen: ”Pressenævnet kritiserer omtale af dødsfald hos tigre” På en fremtrædende plads inde i bladet og på ekstrabladet.dk pålægges redaktøren at bringe følgende: ”[rubrik] Kritik af omtale af dødsfald hos tigre [underrubrik] Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet for at identificere manden, der blev dræbt af tigrene i Københavns Zoo. [brødtekst] Ekstra Bladet beskrev i juli måned, hvordan en mand var fundet død hos tigrene i Københavns Zoo. Manden var død efter bid fra tigrene. Forud for omtalen ringer søsteren til Ekstra Bladet og gør opmærksom på, at familien ikke ønsker navnet på afdøde eller afdødes foto offentliggjort. Pressenævnet finder, at Ekstra Bladet ved omtalen af dødsfaldet har tilsidesat god presseskik, idet omtalen hverken har udvist det fornødne hensyn over for de pårørende eller afdøde. Nævnet finder, at omtalen af dødsfaldet i tigerburet har offentlig interesse, men ikke identiteten på afdøde. Nævnet udtaler derfor kritik af Ekstra Bladet. Pressenævnet har pålagt os at bringe denne meddelelse. Hele kendelsen kan læses på nævnets hjemmeside: www.pressenaevnet.dk”
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 (18-06-2012) Denne sag handler om pressenævnet. Klager – en person – klagede over Ekstra Bladets offentliggørelse over Pressenævnets kendelse. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af medieansvarsloven § 49, at offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske uden kommenterende tilføjelser og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges. Pressenævnet finder, at henvisningen må anses som en kommenterende tilføjelse til kendelsen, hvilket som udgangspunkt ikke er i overensstemmelse med medieansvarslovens § 49. Da henvisningen imidlertid i det væsentlige er begrænset til faktisk karakter, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Ekstra Bladet i det konkrete tilfælde.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00215 (18-06-2012) Denne sag handler om pressenævnet. ResuméKlager – en person – klagede over indslagene ”Ung mand ked af lejlighed”, Regning efter tv-optræden” og ”LLO kræver strammere lovgivning” på TV 2/FYN. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af medieansvarslovens § 49, at Pressenævnet kan pålægge redaktøren for et medie at offentliggøre en kendelse. Spørgsmålet om, hvorvidt klager er berettiget til erstatning, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Dette forhold behandles ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde, jf. punkterne A.1-A.4. Det forhold, at henholdsvis [Person B], [Person A], [Person C] og Lejernes Landsorganisation (repræsenteret ved Jan Holm Hansen), alle henholdsvis har været eller er involveret i tvister vedrørende [Klager] og hans udlejningsvirksomhed, gav TV 2/FYN anledning til at udvise agtpågivenhed over for disse kilders udtalelser, men er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat. De medvirkendes forhold til klager fremgår således af indslagene. Pressenævnet finder, at oplysningerne i indslagene vedrørende uoverensstemmelserne kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager] og dennes virksomhed, hvorfor oplysningerne skulle efterprøves i særlig grad inden offentliggørelse, først og fremmest ved forelæggelse for klager. På baggrund af opkaldslisterne fra TDC lægger Pressenævnet til grund, at TV 2/FYN den 10. januar 2012 én gang telefonisk forsøgte at kontakte klager kl. 15.36 (dette nummer har telefontid mellem kl. 11 og kl. 12), den 15. januar 2012 telefonisk forsøgte at kontakte klager fire gange i tidsrummet fra kl. 13.37 til 14.11, og den 16. januar 2012 telefonisk forsøgte at kontakte klager én gang kl. 18.06. Indslagene omhandler [Klager]s praksis som udlejer af boliglejemål. Henset til oplysningernes mulige skadevirkning finder Pressenævnet, at TV 2/FYN som udgangspunkt burde have sikret sig, at [Klager] var bekendt med kritikken, så han fik lejlighed til at kommentere denne inden offentliggørelsen, første gang den 10. januar 2012. Tv-stationen forsøgte imidlertid løbende og har også efterfølgende tilbudt klager at få sine synspunkter bragt på sædvanlige vilkår. [Klager] så udsendelsen 10. januar 2012 og var således bekendt med omtalen efter dette tidspunkt. Under disse omstændigheder finder nævnet, at forholdet ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at udtale kritik, selvom nyhedsindslagene som udgangspunkt ikke havde en sådan aktualitet, at der var grund til at bringe dem, inden TV 2/FYN havde sikret sig, at [Klager] var bekendt med indholdet af kritikken. Pressenævnet finder, at udtalelserne fra politikerne fremstår som generelle udtalelser, der ikke refererer til [Klager] konkret. Nævnet udtaler ikke kritik af TV 2/FYN for at bringe disse. Nævnet finder imidlertid, at indslaget den 15. januar 2012 burde have oplyst om Huslejenævnets afgørelse af 28. oktober 2011, hvor der var truffet afgørelse delvist til fordel for udlejer vedrørende [Person B]s forhold. Ved alene at referere [Person B]s kritiske synspunkter gengav udsendelsen ensidigt den ene parts synspunkter i en verserende tvist ved Retten i Odense, selvom mediet ved hjælp af Huslejenævnets afgørelse havde mulighed for at referere klagers synspunkter. Nævnet udtaler kritik heraf. Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, skal en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder, at det af udsendelsen fremgår, at det er [Person A]s beskyldning, at han er blevet anmodet om at betale for husleje, som han én gang tidligere har betalt. Det fremgår tydeligt af udsendelsen, at lejeren ikke har kvittering for indbetalingerne, og at TV 2/FYN således ikke har dokumentation for beskyldningen. En anden lejers, [Person C]s, kommer dog med lignende udtalelser i indslaget den 16. januar 2012. Af indslaget den 15. januar 2012 fremgår det, at [Klager] Ejendomme er uenig og mener, at [Person A] ikke har betalt husleje svarende til 17.000 kroner (som klager opkræver som en kumuleret sum). Både lejer og udlejers synspunkter fremgår af indslaget. Et genmæle vil derfor være en gentagelse af de synspunkter, som fremgår af udsendelsen, og parterne har fremført. Pressenævnet finder det ikke dokumenteret, at [Person C] har fået udleveret en lejekontrakt. Da [Klager] imidlertid ikke på nævnets forespørgsel har kunnet fremvise en underskrevet lejekontrakt, finder nævnet omvendt heller ikke, at klager er berettiget til at få bragt et genmæle over for denne oplysning. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af TV 2/FYN at offentliggøre følgende: ”Speak: I januar måned sendte TV 2/FYN tre indslag om forholdene for lejerne, der bor i udlejer [Klager]s lejemål i Odense. Han har klaget til Pressenævnet. Nævnet har udtalt kritik TV 2/FYN og pålagt os at bringe følgende meddelelse: I et af indslagene udtalte en tidligere lejer sig kritisk om [Klager]. Det fremgik af indslaget, at den tidligere lejer havde stævnet [Klager], da hun mente, at hun uretmæssigt var blevet pålagt at betale for malerarbejde. Huslejenævnet havde bestemt, at hun skulle betale for malerarbejdet, men den tidligere lejer mente omvendt, at hun kunne bevise, at malerarbejdet ikke var udført. Af udsendelsen fremgik det ikke tydeligt, at udlejer [Klager] havde fået medhold i sagen i Huslejenævnet. Pressenævnet finder, at TV 2/FYN burde have oplyst, at Huslejenævnet delvist gav [Klager] medhold. Ved kun at referere den tidligere lejers kritiske synspunkter – og ikke de forhold, hvor Huslejenævnet gav [Klager] medhold i – gengav udsendelsen ensidigt den ene parts synspunkter samtidig med, at sagen verserede ved Retten i Odense. Mediet havde haft mulighed for at gengive klagers synspunkter ved hjælp af Huslejenævnets afgørelse. Da [Klager]s synspunkter ikke var omtalt i tilstrækkelig grad, har nævnet udtalt kritik af TV 2/FYN. Hele nævnets kendelse kan læses på nævnets hjemmeside www.pressenaevnet.dk”
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00219 (18-06-2012) Denne sag handler om høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), klageadgang til pressenævnet og klageadgang til pressenævnet, pålæg om offentliggørelse af kendelse fra pressenævnet. ResuméKlager – Aarhus Universitet – klagede over følgende omtale: ”Uddannelser på AU, RUC og CBS dumpede”, ”Hvem kvali-dumpede, Rigsrevisor?”, ”BERIGTIGELSE vedr. Rigsrevisionsrapport”, ”Tre universiteter dumper i kvalitetstest”, ”Rigsrevisor hemmeligholder kritik-baggrund” og ”Rigsrevisor mistænkeliggjorde”. Omtalen var henholdsvis bragt i bladet FORSKERforum, på FORSKERforum.dk samt udsendt som nyhedsbrev. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: FORSKERforums elektroniske udgivelser (hjemmesiden og nyhedsbrevet) er anmeldt efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3, efter modtagelsen af klagen til Pressenævnet. På baggrund af FORSKERforums anmodning om, at klagen behandles, finder nævnet ikke grundlag for at afvise klagen over de elektroniske udsendelser. Klagen realitetsbehandles herefter i sin helhed. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives er korrekt, herunder ved forelæggelsen for den, der kan være krænket, jf. punkt A.1 og A.3. Efter parternes oplysninger lægges det til grund, at ACE Denmarks notat indgik som ét af de fem elementer, der dannede grundlag for Rigsrevisionens samlede vurdering af universiteters sikring af kvalitetsstandarder. Aarhus Universitet levede op til sikringen af kvalitetsstandarder og var ikke et af de tre universiteter, der samlet set ikke levede op til sikring af kvalitetsstandarder. Pressenævnet finder herefter, at FORSKERforum i sit nyhedsbrev og på hjemmesiden den 27. januar 2012 samt i papirudgivelsen nr. 251 for februar måned har bragt forkerte oplysninger ved fejlagtigt at angive Aarhus Universitet som et af Rigsrevisionens omtalte tre universiteter. Dette er ikke korrekt, og den fejlagtige information kunne have været undgået, hvis FORSKERforum havde kontrolleret oplysningen tilstrækkeligt inden offentliggørelse. Nævnet finder, at artiklen ikke havde en sådan nyhedsmæssig karakter, at der var grund til at bringe artiklen, før oplysningen var behørigt kontrolleret. Nævnet udtaler kritik af FORSKERforums manglende research og pålægger offentliggørelse i medfør af medieansvarslovens § 49. Det forhold, at FORSKERforum efterfølgende omtalte den fejlagtige oplysning i et nyhedsbrev og på hjemmesiden samt i en artikel i FORSKERforum nr. 252 kan ikke føre til et andet resultat, idet ingen af disse berigtiger, at Aarhus Universitet samlet set levede op til sikringen af kvalitetsstandarder. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af FORSKERforum at offentliggøre følgende som nyhedsbrev, artikel på FORSKERforum.dk og som artikel i papirudgivelsen FORSKERforum: ”[rubrik] FORSKERforum kritiseres for artikel om kvalitetssikring [underrubrik] FORSKERforum lavede ufuldstændigt journalistisk arbejde i en artikel om kvalitetssikring i universitetsverdenen. Aarhus Universitet blev derfor ubegrundet hængt ud. Det udløser kritik fra Pressenævnet. [brødtekst] FORSKERforum udsendte den 27. januar 2012 en nyhed om sikring af kvalitetsstandarder i universitetsverdenen. Det skete i form af et nyhedsbrev, artikler på hjemmesiden samt i bladet for februar måned. Af artiklerne fremgik det, at Aarhus Universitet var ét af tre universiteter, som Rigsrevisionen ikke mente levede op til sikring af kvalitetsstandarder. Rigsrevisionen havde ikke navngivet de tre universiteter. Men FORSKERforum oplyste navnene på tre universiteter herunder Aarhus Universitet, på baggrund af et notat fra ACE Denmark. Notatet fra ACE Denmark indgik imidlertid alene som del af grundlaget for Rigsrevisionens vurdering og var således ikke eneafgørende for den samlede vurdering. Rigsrevisionen hentydede således ikke til Aarhus Universitet og har siden afkræftet, at Aarhus Universitet var ét af de tre kritiserede universiteter. Aarhus Universitet har klaget til Pressenævnet. Pressenævnet finder, at FORSKERforum har tilsidesat god presseskik ved ikke at kontrollere oplysningen tilstrækkeligt, inden man offentliggjorde beskyldningen. Hvis det var sket, kunne man have undgået på et forkert grundlag at beskylde Aarhus Universitet for ikke at leve op til sikringen. Nævnet udtaler derfor kritik af FORSKERforum. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: www.pressenaevnet.dk.” Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00223 (18-06-2012) Denne sag handler om høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket) og pålæg om offentliggørelse af kendelse fra pressenævnet. ResuméKlager – en person – klagede over artiklen ”Politi brugte peberspray mod demonstranter” på ekstrabladet.dk Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket. Angreb og svar bør tillige, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde, jf. punkt A.1, A.3 og A.4. I artiklen henviser en anonym 21-årig demonstrant til ”nazister”. Da omtalen navnlig angår [Klager], må beskyldningen anses for også at angå klager. [Klager] omtales endvidere som havende ”været frontfigur i flere racistiske og voldelige grupper”. Ifølge Den Danske Ordbog anses racisme for diskrimination eller fjendtlig holdning over for grupper af mennesker på grund af deres etniske baggrund og fremmedartede udseende, kultur m.m. Begrebet racisme kan ifølge ordbogen tillige dække over en forestilling om, at mennesker kan inddeles i racer med bestemte fysiologiske, mentale og sociale særtræk der gør nogle racer overlegne eller underlegne i forhold til andre. Klager har tidligere været medlem af Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse. Han er stifter og leder af Danskernes Parti. Pressenævnet finder navnlig på baggrund af partiprogrammets punkt 3. Befolkningssammensætningen og punkt 4. Forældre og børn ikke anledning til at kritisere Ekstra Bladets omtale af klager som frontfigur i en racistisk gruppering. Efter det oplyste betegner [Klager] sig som nationaldemokrat og har tidligere færdedes i højreorienterede miljøer. Klager har tidligere været omtalt som nazist og afbilledet foran hagekors i artikler, hvor han selv har medvirket. Under disse omstændigheder finder Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for ikke at indhente klagers kommentarer til den anonyme demonstrants udtalelser. Efter det oplyste fik [Klager] i 2010 en bøde for et håndgemæng med formanden for Stop Islamiseringen af Danmark (overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoner og den offentlige sikkerhed mv., samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger). Klager er tillige i 2008 idømt 60 dages betinget fængsel for (i 2007) at have knust et glas i ansigtet på en anden person (overtrædelse af straffeloven). I 2009 blev klager idømt tre måneders betinget fængsel i forbindelse med en hændelse, hvor der blev malet nazistisk graffiti forud for en antiracistisk demonstration. [Klager] var under hændelsen sammen med tre medlemmer af White Pride. Det bemærkes, at klager har afvist at have malet graffitien og være medlem af White Pride. Ifølge oplysningerne på Dansk Institut for Internationale Studier – Holocaust og folkedrab har [Klager] været tilknyttet White Pride, der af politiet i ”Rapport om bekæmpelse af hooliganisme i Danmark” af 8. marts 2005 beskrives som havende medlemmer dømt for voldelig adfærd. Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt [Klager] har været medlem af White Pride. Under hensyn til oplysningens krænkende karakter finder nævnet, at avisen burde have udfoldet yderligere bestræbelser på at efterprøve, hvorvidt klager kunne betegnes som ”frontfigur” for voldelige grupperinger, herunder ved forelæggelse for klager. Nævnet finder det ikke dokumenteret. Det gælder uanset, at det blandt andet af Dansk Institut for Internationale Studiers hjemmeside holocaust.dk fremgår, at [Klager] er ”tilknyttet” White Pride. Nævnet udtaler kritik af Ekstra Bladet. I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af ekstrabladet.dk at offentliggøre følgende: [rubrik] "Ekstra Bladet får kritik for [Klager]-artikel [underrubrik] Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet for at bringe en krænkende oplysning om, at [Klager] har været frontfigur for voldelige grupper. [brødtekst] Ekstra Bladet omtalte i marts 2012 en demonstration i København. Lederen af Danskernes Parti, [Klager], var inviteret til at deltage i et debatmøde hos Venstres Ungdom. [Klager] er kendt som hørende til den yderste højrefløj og er stifter og leder af Danskernes Parti. Personer fra venstrefløjen demonstrerede mod, at [Klager] fik taletid. Det kom til et sammenstød mellem demonstranterne og politiet. I Ekstra Bladets omtale skriver avisen, at [Klager] har været (citat): ”frontfigur i flere racistiske og voldelige grupper”. [Klager] har klaget til Pressenævnet. Under nævnets sag kom det frem, at Ekstra Bladet baserer sin oplysning om tilknytningen til voldelige grupper på Dansk Institut for Internationale Studiers hjemmeside www.holocaust.dk. Her påstås det, at [Klager] er ”tilknyttet” hooligangruppen White Pride. [Klager] har tidligere fået en betinget dom på tre måneder for en hændelse, hvor der blev malet nazistisk graffiti. Han var til stede sammen med personer med tilknytning til White Pride. Han afviser at have malet graffitien, ligesom han afviser at have været medlem af White Pride. Pressenævnet finder, at Ekstra Bladet har tilsidesat god presseskik ved ikke at have kontrolleret oplysningen om, at [Klager] har været ”frontfigur” for voldelige grupper. Nævnet har ikke fundet anledning til at udtale kritik af at omtale [Klager] som frontfigur for racistiske grupper. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen kan læses på: www.pressenaevnet.dk" Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00202 (07-05-2012) Denne sag handler om berigtigelse, erhvervsliv, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), interviews, kildekreditering, ophavsret og erhvervsliv, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), interviews, kildekreditering, ophavsret, pålæg om offentliggørelse af kendelse fra pressenævnet. Klagerne – TrygFonden, Dansk Sundhedsinstitut og Anæstesi- og operationsklinikken, Rigshospitalet – klagede over en artikelserie om akutlægehelikopter i Ekstra Bladet og på ekstrabladet.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Retlig interesse Da såvel TrygFonden som Dansk Sundhedsinstitut og Anæstesi- og operationsklinikken på Rigshospitalet er omtalt i artiklerne, har samtlige klagere retlig interesse i, at klagen realitetsbehandles. God presseskik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkterne A.1 og A.3. Efter det oplyste lægges til grund, at sammenligningsgrundlaget – men ikke datamængden – efter ”review”-gruppens gennemsyn blev ændret, da der i sammenligningsgrundlaget vedrørende svært traumatiserede patienter i den foreløbige evalueringsrapport var anvendt oplysninger vedrørende lettere tilskadekomne. Den endelige konklusion fastslog, at dødeligheden for svært tilskadekomne i perioden før akutlægehelikopterens indsættelse var højere end efter indsættelsen. Pressenævnet finder, at Ekstra Bladet på baggrund af de tilsendte evalueringsoplysninger – og navnlig henvisningerne til det ændrede datagrundlag – i artiklen burde have præciseret årsagen til den endelige konklusion. Ved at udelade denne konkrete oplysning giver artiklerne indtryk af, at den foreløbige og den endelige rapport konkluderer forskelligt på et identisk sammenligningsgrundlag, hvilket ikke er korrekt. Nævnet udtaler på denne baggrund kritik af Ekstra Bladet for at udelade en væsentlig oplysning i omtalen af evalueringsrapporten. Genmæle Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. På baggrund af interviewet af 15. februar 2012 med TrygFondens forskningschef, Anders Hede, og den e-mail af 15. februar 2012 kl. 17.31, som fondens projektchef for akutområdet, Grethe Thomas, sendte til Ekstra Bladet, lægges det til grund, at de afviste, at fonden havde udpeget nogle af de reviewere, som gennemgik evalueringsrapporten. Pressenævnet finder det udokumenteret, at TrygFonden skulle have udpeget nogle af de personer, som reviewede den foreløbige evalueringsrapport. Da oplysningen kan være egnet til at betvivle rapportens konklusioner og påføre klagerne skade af betydning, er klagerne berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor. Det forhold, at Ekstra Bladet gengav Anders Hedes afvisning af at have lagt pres på nogen, kan ikke føre til et andet resultat. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet og ekstrabladet.dk efter retningslinjerne i lovens § 39 at offentliggøre et kendelsesresumé.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00213 (07-05-2012) Denne sag handler om erhvervsliv og høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket). Klager – Poul Due Jensens Fond – klagede over artiklerne ”Grundfos-tops høje honorarer skal undersøges” og ”Poul Due Jensens Fond nærig med uddelinger til almene formål” i Berlingske. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som eventuelt kan være krænket, jf. punkt A.1 og A.3. På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at der udbetales 5,05 millioner kroner til Niels Due Jensen, heraf udgør et særskilt vederlag 3,8 millioner kroner, 750.000 kroner udbetales som honorar til Niels Due Jensen som formand for Poul Due Jensens Fond samt 500.000 kroner udbetales for arbejdet som bestyrelsesmedlem i Grundfos Holding A/S. Spørgsmålet om, hvorvidt Niels Due Jensens vederlag er berettiget, herunder om det særskilte vederlag på 3,8 millioner kroner kan sidestilles med et honorar for formandsarbejde, henhører under fondsmyndighederne og domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence. Nævnet finder imidlertid, at Berlingske i forsideartiklen under overskriften ”Grundfos-tops høje honorarer skal undersøges” fejlagtigt oplyser, at der for arbejdet som formand i Poul Due Jensens Fond er udbetalt fem millioner kroner. Mindst 500.000 kroner heraf er honorar for arbejde som bestyrelsesmedlem i Grundfos Holding A/S og dækker således arbejde uden for fonden. Nævnet udtaler kritik af Berlingske for at bringe denne forkerte oplysning, der er anvendt til at underbygge en kritisk vinkel. Det forhold, at den specificerede honoraroversigt fremgår af siderne 4-5 i sektionen Business, kan ikke føre til et andet resultat. Pressenævnet finder videre, at Berlingske som udgangspunkt burde have berigtiget forholdet, da man blev gjort opmærksom herpå. Da Poul Due Jensens Fond imidlertid afviste avisens formulering, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere avisen for ikke at have offentliggjort en berigtigelse vedrørende dette punkt. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.6. Uanset, at begrebet ”at stå skoleret” måtte være et ældre udtryk for en (skole)straf, finder nævnet, at underoverskriften ”Fondsmilliarder. Niels Due Jensen skal stå skoleret over for fondsmyndighederne” af 17. januar 2012 klart giver indtryk af, at fonden er blevet afkrævet en forklaring for sine dispositioner. Dette er i overensstemmelse med artiklen og de faktiske forhold, hvor Erhvervsstyrelsen (tidl. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) ved brev af 1. december 2011 anmodede fonden om en redegørelse. Nævnet udtaler ikke kritik af Berlingske for at anvende begrebet i denne sammenhæng. På baggrund af fondens fundats af 19. februar 1987 lægges det til grund, at Poul Due Nielsens fonds primære formål er at sikre og udbygge det økonomiske grundlag for Grundfosselskaber. Af fundatsen fremgår det, at fonden ”kan” uddele til almene formål. Nævnet har ikke kompetence til at vurdere, hvorvidt fonden har pligt til at uddele til almennyttige formål og i givet fald i hvilket omfang. En erhvervsdrivende fond som Poul Due Jensens Fond er imidlertid underlagt andre regler om uddelinger end ikke-erhvervsdrivende fonde som Nordea Bank-fonden og Villum Kann Rasmussen Fonden (Villum Fonden), der er nævnt i samme artikel. Erhvervsdrivende fonde er således underlagt erhvervsfondsloven (Lovbekendtgørelse nr. 560 af 19. maj 2010), hvorimod andre fonde er underlagt fondsloven (Lovbekendtgørelse nr. 698 af 11. august 1992 om fonde og visse foreninger). Nævnet finder, at det af brødteksten til overskriften ”Poul Due Jensens Fond nærig med uddelinger til almene formål” af 19. januar 2012 fremgår på hvilket grundlag, Berlingske baserer sin vurdering, ligesom Niels Due Jensen i artiklen er citeret for, at fondens formål er at sikre Grundfos’ fortsatte udvikling og vækst. Nævnet finder på denne baggrund ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere avisen for overskriftens formulering eller for ikke at beskrive fondens formål yderligere. Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Under henvisning til ovennævnte finder nævnet, at Berlingske har bragt faktisk forkerte oplysninger om Niels Due Jensens honorar som formand for Poul Due Jensens Fond. Da oplysningen er egnet til at påføre fonden skade af betydning, er klager berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor. Nævnet finder, at der ikke i øvrigt er bragt faktisk forkerte oplysninger af betydning for klager. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Berlingske efter retningslinjerne i lovens § 39 at offentliggøre en forsidehenvisning med overskriften: ”Pressenævnet kritiserer Berlingskes Grundfos-artikel” Herudover pålægges den ansvarshavende redaktør at offentliggøre følgende i avisen: ”Genmæle og kritik af Grundfos-artikel Berlingske skrev på forsiden af avisen tirsdag den 17. januar 2012, at Niels Due Jensen samlet hæver i omegnen af 5 mio. kr. for sit arbejde som formand for Poul Due Jensens Fond, der er hovedaktionær i Grundfos-koncernen. Poul Due Jensens Fond oplyser, at det ikke er korrekt, da formandshonoraret til Niels Due Jensen alene er på 750.000 kr. Der udbetales et særskilt vederlag på 3,8 mio. kr. til Niels Due Jensen for at varetage en ambassadørfunktion for Grundfos-koncernen. De resterende 500.000 kr. udbetales til Niels Due Jensen af Grundfos Holding A/S som honorar for en bestyrelsespost i dette selskab. Pressenævnet har pålagt avisen at bringe ovennævnte og har tillige udtalt kritik af Berlingske for ikke at oplyse, at honorarerne hidrørte henholdsvis fra fonden og aktieselskabet, og altså ikke samlet fra fonden. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: www.pressenaevnet.dk”
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00214 (07-05-2012) Klager – en læge – klagede over spisesedlen og forsiden med ordlyden ”De hjælper hinanden med at svinge kniven. SKRÆKLÆGERNES NETVÆRK”, lederartiklen ”Skræklæger” og artiklen ”Skræklægernes selskab” i Ekstra Bladet. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel. Det samme gælder de såkaldte spisesedler, jf. punkterne A.1 og A.6. Pressenævnet finder, at såvel spisesedlen, avisforsiden, lederartiklen ”Skræklæger” samt artiklen ”Skræklægernes selskab” giver indtryk af, at [Klager] har en relation til de øvrige fem afbildede læger, der alle omtales for plastikkirurgisk arbejde. Det understøttes af den valgte grafik og navnlig udsagnet i lederartiklen: ”Ekstra Bladet vælger i dag at udstille en gruppe læger med det fælles kendetegn, at de mildest talt har gjort sig uheldigt bemærket inden for plastikkirurgien … De seks læger har et indgående kendskab til hinanden.” [Klager] optrådte i 2009 i en artikel i Dagens Medicin med [Kirurg E], men har i øvrigt ikke nogen relation til [Kirurg E]. Efter det oplyste har [Klager] ingen relation til de øvrige fem læger, der alle har speciale i plastikkirurgi. Klager har ikke specialiseret sig i nogen former for kirurgi og har ikke udført kirurgiske indgreb. Nævnet finder herefter, at Ekstra Bladet har bragt forkerte oplysninger og inddraget klager i den kritiske omtale af plastikkirurger på et faktisk forkert grundlag. Fejlen kunne være undgået, såfremt avisen havde foretaget en tilstrækkelig research inden offentliggørelsen. Nævnet udtaler kritik af Ekstra Bladets utilstrækkelige kontrol af oplysningerne og overskriftens formulering, der går ud over, hvad der i artiklen og de faktiske forhold er dækning for. Det forhold, at Ekstra Bladet den 3. februar 2012 forgæves forsøgte at komme i telefonisk kontakt med klager, kan ikke føre til et andet resultat. Nævnet udtaler tillige kritik af Ekstra Bladet for ikke at berigtige, at [Klager] ikke var kritiseret for plastikkirurgiske indgreb, da Ekstra Bladet den 3. februar 2012 blev gjort opmærksom herpå. Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af udtrykket ”Dr. Klam”, idet der i dele af pressen er tradition for, at omtalte personer betegnes med udtryk eller øgenavne af satirisk karakter. Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Klager] skulle have ”gjort sig uheldigt bemærket inden for plastikkirurgien” er en faktisk forkert oplysning, der er egnet til at påføre klager skade af betydning. [Klager] er herefter berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor. Det forhold, at udsagnet er bragt i en lederartikel, hvor der tillades en højere grad af frisprog end i nyhedsartikler og lignende reportager, kan ikke føre til et andet resultat. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet efter retningslinjerne i lovens § 39 at offentliggøre en forsidehenvisning med overskriften: ”Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet” Herudover pålægges den ansvarshavende redaktør at offentliggøre det anvendte profilbillede af [Klager] som et 1-spaltet billede med følgende tekst i avisen: [rubrik] Ekstra Bladet får kritik i læge-sag [underrubrik] Pressenævnet kritiserer en forkert oplysning om, at [Klager] skulle være kritiseret for plastikkirurgisk arbejde. Lægen er end ikke plastikkirurg. [brødtekst] RETTELSE. Ekstra Bladet omtalte i februar måned, hvordan seks navngivne plastikkirurger indgik i det avisen kaldte ”Skræklægernes netværk”. På spisesedlen, på forsiden og i flere artikler i avisen var Ekstra Bladet kritisk over for lægernes plastikkirurgiske operationer. De omtalte personer fik således bragt deres billede over rubrikken ”Skræklægernes netværk”. Fem af lægerne havde specialiseret sig i plastikkirurgi, mens den sjette læge, [Klager] (billedet), ikke er plastikkirurg og heller ikke har udført plastikkirurgisk arbejde. Han har klaget til Pressenævnet. Pressenævnet finder, at Ekstra Bladet har tilsidesat god presseskik ved ikke at kontrollere oplysningen, inden avisen på et forkert grundlag kædede lægen sammen med en gruppe af kritiserede plastikkirurger. Nævnet har tillige udtalt kritik af Ekstra Bladet for ikke at rette fejlen, da lægen – samme dag som artiklen blev offentliggjort – gjorde avisen opmærksom på fejlen. Pressenævnet har pålagt avisen at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra nævnet kan ses på www.pressenaevnet.dk.”
	Pressenævnets kendelse i sag 12-70-00218 (07-05-2012) Denne sag handler om genmæle, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket) og høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), pålæg om offentliggørelse af kendelse fra pressenævnet. Klager – en mor – klagede over artiklen ”Myndigheder svigter i bortførelsessager – historien om [Drengen]” på 180grader.dk og et indlæg på Facebook-siden ”Hvor er [Drengen]”. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Da Facebook-siden ”Hvor er [Drengen]” på Facebook.com ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3. Klagen over indlæg på denne side hører således ikke under nævnets kompetence. Denne del af klagen afvises. Klagen over 180grader.dk fremmes for realitetsbehandling. Pressenævnet bemærker, at nævnet i overensstemmelse med § 34 i medieansvarsloven (lovbekendtgørelse nr. 85 af 9. februar 1998) træffer afgørelse om, hvorvidt massemediers indhold og handlemåde er i overensstemmelse med god presseskik. Det er mediet – og ikke den enkelte journalist – der er part i nævnets sager, når der indgives klage over offentliggjorte artikler. Det er således 180grader.dk, der er part i sagen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Det er videre massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den de krænkende oplysninger vedrører, jf. punkterne A.1-A.3. Efter det oplyste lægges det til grund, at [Moren] havde forældremyndigheden over [Drengen] alene (efter dansk ret), da hun i den 17. juli 2010 flyttede til Østrig med sønnen. [Faren] ansøgte om fælles forældremyndighed den 2. juli 2010. Det fremgår af Retten i Helsingørs dom af 22. december 2010, som senere er blevet stadfæstet af Østre Landsret den 17. juni 2011, at [Faren]s anmodning om fællesforældremyndighed ikke var trukket tilbage på tidspunktet for [Moren]s og sønnens flytning til Østrig. [Faren] blev den 24. august 2010 midlertidigt tillagt forældremyndigheden og ved dommen af 22. december 2010 blev han tillagt forældremyndigheden efter dansk ret. De østrigske myndigheder har imidlertid afslået at fuldbyrde den danske forældremyndighedsafgørelse under henvisning til, at den oprindelige afgørelses virkninger ikke længere er forenelige med, hvad der er bedst for barnet. Spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om en børnebortførelse den 17. juli 2010 – og om 180grader.dk derved kunne omtale det som en bortførelse – samt hvorvidt sønnen skulle have været tilbageført til Danmark, henhører under domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence. [Faren] er imidlertid modpart til [Moren] i forældremyndighedssagen, hvilket gav 180grader.dk anledning til at udvise særlig agtpågivenhed over for kildens historie og vurderinger. Pressenævnet finder, at 180grader.dk – som erkendt – burde have kontrolleret [Faren]s udtalelser, herunder ved forelæggelse for [Moren], inden offentliggørelse. Da dette ikke skete, kom artiklens indhold til udelukkende at gengive den ene parts synspunkter i sagen, ligesom det ikke klart fremgik af artiklen, at [Moren] på tidspunktet for flytningen havde forældremyndigheden over drengen. Nævnet udtaler kritik. Af Helsingør Byrets dom af 22. december 2010, som er stadfæstet af Østre Landsret den 17. juni 2011, fremgår det, at [Faren] betragtes som den primære omsorgsperson. Nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af 180grader.dks omtale heraf. Til artiklen var indsat et billede af [Drengen]. Nævnet finder, at det kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren at offentliggøre navne og billeder af børn i følsomme sager, som den foreliggende. Da [Faren] imidlertid ifølge dansk ret på tidspunktet for offentliggørelsen den 2. februar 2012 var indehaver af forældremyndigheden, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik. Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Af lovens § 36, stk. 3, fremgår det, at anmodning om genmæle skal fremsendes skriftligt til redaktøren senest fire uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået. Det forhold, at anmodningen om genmæle fejlagtigt blev indgivet til journalisten (og Pressenævnet) i stedet for redaktøren, kan ikke føre til en afvisning af spørgsmålet om, hvorvidt [Moren] har krav på at få bragt et genmæle. Under henvisning til det ovenfor anførte, har Pressenævnet ikke mulighed for at vurdere, hvorvidt der ved flytningen i juli 2010 var tale om en bortførsel. Da oplysningen ikke er dokumenteret som utvivlsom rigtig og samtidig er egnet til at påføre [Moren] skade af betydning, er klager berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af 180grader.dk efter retningslinjerne i medieansvarslovens § 39 at offentliggøre følgende: [rubrik] ”Olivers mor: Flytning til Østrig var ingen bortførsel [underrubrik] Pressenævnet har kritiseret 180grader.dk for ikke at bringe morens side af forældremyndighedssagen, hvor den østrigske mor og den danske far begge ønsker forældremyndigheden. [brødtekst] Den 2. februar 2012 omtalte 180grader.dk en forældremyndighedssag i artiklen ”Myndigheder svigter i bortførelsessager – historien om Oliver”. 180grader.dk skrev, at moder i forbindelse med en flytning til Østrig i juli 2010 havde bortført den dengang knap 4-årige søn, Oliver. Moren havde imidlertid forældremyndigheden i juli 2010, da flytningen fandt sted. Faren havde dog inden flytningen bedt Statsforvaltningen om fælles forældremyndighed. Den sag var ikke afgjort. Moren har klaget til Pressenævnet. Pressenævnet finder, at 180grader.dk har tilsidesat god presseskik ved i artiklen at skrive, at der var tale om en bortførelse. Denne alvorlige beskyldning blev bragt uden at morens kommentarer hertil blev indhentet og uden at oplyse, at moren havde eneforældremyndigheden på tidspunktet for flytningen. Det er ikke dokumenteret, at man kunne omtale flytningen som en bortførelse, og Pressenævnet har kritiseret 180grader.dk for ikke at kontrollere, om man kunne beskylde moren for noget kriminelt i den forbindelse. Pressenævnet har pålagt 180grader.dk at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra nævnet kan læses på hjemmesiden: www.pressenaevnet.dk.” Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00216 (07-05-2012) Denne sag handler om berigtigelse, genmæle, pålæg om offentliggørelse af kendelse fra pressenævnet og genmæle, pålæg om offentliggørelse af kendelse fra pressenævnet, redigeringsfrihed. Klager – InterfaceFLOR – klagede over artiklerne ”Ansatte arbejder på tæpper med farligt stof” og ”Farlige stoffer anvendes i mange produkter” i Politiken. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Genmæle Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder, at mistanken om, at tæpperne tilsat Densil P – og derved også InterfaceFLORs tæpper – skulle være årsagen til de allergiske reaktioner, fremstår som henholdsvis bedriftslæge Jens Brandt, overlæge Niels Ebbesen og kontorchef Jens Skovgaards vurderinger. Da citaterne efter det oplyste er korrekt citeret, og der ikke er tale om faktiske oplysninger, har InterfaceFLOR ikke krav på at få bragt et genmæle. God presseskik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den, der kan være krænket, jf. punkt A.3. Pressenævnet finder, at mistanken om en sammenhæng mellem InterfaceFLORs tæpper og helbredsproblemerne i tilstrækkeligt grad er forsøgt kontrolleret, herunder ved forelæggelse for virksomheden, hvis bemærkninger er bragt i Politiken. Det er ikke dokumenteret, at Politiken skulle have indgået aftale med klager om, at InterfaceFLOR skulle have den fulde artikel til gennemsyn inden offentliggørelse. Nævnet finder på denne baggrund, at Politiken i fornødent omfang har forelagt beskyldningerne for klager. I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, er Politiken som udgangspunkt berettiget til at beslutte hvilke oplysninger, man vil bringe i mediet. Pressenævnet finder imidlertid, at Politiken – som erkendt – skulle have oplyst, at professor Peder Wolkoff fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø havde oplyst, at det var hans vurdering, at stoffet Densil P ikke kunne være årsag til de hudproblemer, som beskrives i Politikens artikler. Ved at undlade professorens synspunkt kom ekspertudsagnene til ensidigt at være kritiske over for InterfaceFLOR, selvom Politiken inden offentliggørelsen var gjort bekendt med det modsatte synspunkt. Nævnet udtaler derfor kritik af Politiken for at udelade denne væsentlige vurdering. Nævnet har i den forbindelse også tillagt det betydning, at der ikke er dokumenteret en sammenhæng mellem InterfaceFLORs tæpper og medarbejdernes eksem. Den 11. februar 2012 berigtigede og beklagede Politiken på side 2 i rubrikken ”Fejl og Fakta” forholdet. Under hensyn til navnlig opsætningen af de kritiserede artikler, finder nævnet, at berigtigelsen ikke er tilstrækkelig. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Politiken af offentliggøre følgende: [Overskrift] ”Kritik af Politikens tæppe-artikler [Underoverskrift] Pressenævnet kritiserer Politiken for at udelade væsentlig vurdering i omtalen af stoffet Densil P og tæppevirksomheden InterfaceFLOR. [Brødtekst] Politiken bragte i februar måned en række kritiske artikler, hvor tæppeproducenten InterfaceFLOR blev kritiseret for indtil 2009 at have behandlet sine tæpper med stoffet Densil P. I artiklerne vurderede tre eksperter (en bedriftslæge, en overlæge i arbejdsmedicin og en kontorchef i Arbejdstilsynet), at der var en sammenhæng mellem stoffet Densil P og hudirritation. En fjerde ekspert – en professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø – var forud for artiklernes offentliggørelse blevet anmodet om også at fremkomme med sin vurdering af stoffet og en mulig sammenhæng med hudirritationer. Det var hans umiddelbare vurdering, at Densil P ikke var årsag til de hudproblemer, der blev beskrevet i Politikens artikler. Denne vurdering valgte avisen ikke at bringe. InterfaceFLOR har klaget til Pressenævnet. Pressenævnet finder, at Politiken har tilsidesat god presseskik ved ikke også at bringe den fjerde eksperts vurdering. Ved at udelade denne var ekspertudsagnene i artiklerne alle kritiske over for InterfaceFLOR, selvom Politiken inden artiklernes offentliggørelse var gjort bekendt med, at der også var en anden vurdering. Pressenævnet har derfor udtalt kritik af Politiken. Det blev ved nævnets vurdering tillagt betydning, at der ikke var dokumenteret en sammenhæng mellem InterfaceFLORs tæpper og de hudproblemer, som blev beskrevet. Artiklerne var således baseret på vurderinger. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte tekst. Hele kendelsen kan læses på nævnets hjemmeside: www.pressenaevnet.dk”
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00196 (11-04-2012) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.), klageadgang til pressenævnet og klageadgang til pressenævnet, ulykker. Klager – svigerfaderen til sin afdøde svigersøn – klagede over artiklen ”Dødsofre selv skyld i dødsulykke” på ekstrabladet.dk og artiklen ”Vintersol skyld i vinterulykke” i Ekstra Bladet. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det er en betingelse for, at Pressenævnet kan behandle en klage, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. I tilfælde, hvor den berørte person var død, da omtalen blev offentliggjort, kan en klage efter nævnets praksis under visse omstændigheder indgives af visse nære pårørende, herunder ægtefælle, forældre, børn, børnebørn og søskende. Klagen angår artiklens omtale af afdøde [Person A]. Klager, [Klager], er ikke selv nævnt direkte eller indirekte i artiklen. Han er svigerfar til [Person A], og nævnet finder derfor, at han i denne situation, er omfattet af den kreds af nære pårørende, der efter nævnets praksis under visse omstændigheder kan klage over omtale af en anden person. Sagen realitetsbehandles herefter. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, ligesom ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn. Det samme gælder vidner og pårørende til de implicerede. jf. punkt B.1 og B.3. Pressenævnet finder, at dødsulykken på offentlig vej kan have almen interesse, og Ekstra Bladet har sløret de afdøde, så det kun er personer, der i forvejen har kendskab til sagen, som kan identificere afdøde. Nævnet udtaler ikke kritik af Ekstra Bladet for at omtale forholdet. Nævnet udtaler heller ikke kritik af avisen for at gengive Midt- og Vestjyllands Politiets vurdering. Det fremgår klart af artiklerne, at der var tale om politiets teori på daværende tidspunkt. Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.7. Uanset avisen i overskriften ”Dødsofre selv skyld i dødsulykke” måtte have gengivet de faktiske forhold forkert, finder nævnet, at den rette sammenhæng klart fremgik af artiklen. Da Ekstra Bladet tillige har rettet overskriften til ”Dødsoffer selv skyld i dødsulykke”, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00198 (11-04-2012) Denne sag handler om berigtigelse, genmæle, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket) og genmæle, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), interviews. ResuméFire klagere – Rønshoved Højskole, forstanderparret og bestyrelsesformanden – klagede over artikler om højskolen i Gråsten Avis (i sektionen Bov Avis) i april 2011 og januar 2012. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Klagens rettidighed Det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. I begge tilfælde er klagefristen fire uger efter offentliggørelsen. Massemediets afgørelse kan senest fire uger efter, at den er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet. Klagefristen vedrørende artiklerne bragt i april 2011 udløb i maj måned 2011. Da Pressenævnet først har modtaget klagen over Gråsten Avis i januar 2012, er klagen over artiklerne fra april 2011 indgivet efter klagefristens udløb. Indgår for sent påklagede artikler i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med artikler, som er påklaget rettidigt (artiklerne af januar 2012), kan en sådan helhedsvurdering i nogle tilfælde omfatte samtlige påklagede artikler. Pressenævnet finder imidlertid ikke, at de to artikler fra april 2011 indgår i så nær tidsmæssig sammenhæng med påklagede artikler fra januar 2012, at der er grundlag for at behandle denne del af klagen. Det forhold, at højskolens økonomiske forhold, der er emnet for artiklerne fra april 2011, også kort omtales i artiklen af 17. januar 2012, kan ikke føre til andet resultat. Klagen over artiklerne fra april 2011 afvises herefter som for sen. Den øvrige del af klagen vedrørende artiklerne offentliggjort i januar 2012 realitetsbehandles. Realitetsbehandlingen Pressenævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser er overtrådt, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Dette forhold behandles derfor ikke. God presseskik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlige interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.2. Det forhold, at [redaktøren] trods sin tidligere tilknytning til Rønshoved Højskole og baggrunden for hans afskedigelse har skrevet om forhold vedrørende højskolen, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at udtale kritik af avisen. Nævnet finder imidlertid, at redaktøren i en sådan nyhedsdækning må være særlig varsom med, at oplysningerne er korrekte, og de krænkede personer får lejlighed til at udtale sig. Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den, der kan være krænket, jf. punkterne A.1 og A.3. På baggrund af referatet af bestyrelsesmødet den 31. august 2011 lægges det til grund, at højskolens bestyrelse meddelte daværende formand [tidl. bestyrelsesformand] et mistillidsvotum. Højskolens nuværende bestyrelsesformand, [Klager C], har ikke været ansat på Rønshoved Højskole, hvorimod Gråsten Avis’ redaktør [redaktøren] var ansat som lærer i perioden januar 2003 – november 2007 og sad i skolebestyrelsen i perioden december 2003 – september 2007. Pressenævnet finder herefter, at Gråsten Avis har bragt ukorrekte oplysninger, da avisen skrev, at [tidl. bestyrelsesformand] selv havde valgt at trække sig som formand på grund af utilfredshed med forstanderne. Den fejlagtige oplysning om [Klager C] er berigtiget den 6. marts 2012. Nævnet finder, at navnlig forholdet omkring valget af en ny bestyrelsesformand burde have været kontrolleret yderligere inden offentliggørelse, så de fejlagtige og krænkende oplysninger kunne være undgået. Da dette ikke ses at være sket, udtaler nævnet kritik af Gråsten Avis. Pressenævnet finder, at [tidl. bestyrelsesformand]s beskyldninger om, at relevante oplysninger ikke blev forelagt bestyrelsen, og at forstanderboligen blev anskaffet til en ”særdeles favorabel pris” (1,3 millioner kroner), der i artiklen 24. januar 2012 holdes op mod et købstilbud på 2,5 millioner kroner tilbage i 2009. Nævnet finder, at disse beskyldninger burde have været forelagt klagerne inden offentliggørelse. Da klagerne ikke fik mulighed for at kommentere beskyldningerne, udtaler nævnet kritik. Genmæle Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Under henvisning til ovennævnte finder nævnet, at oplysningerne er egnede til at påføre klagerne skade af betydning, hvorfor de er berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor. Af medieansvarslovens § 39 fremgår det, at genmælet skal offentliggøres vederlagsfrit uden unødig forsinkelse og bringes på en så fremtrædende måde, som det efter omstændighederne med rimelighed kan forlanges. Redaktionelle bemærkninger i umiddelbar tilslutning til offentliggørelsen skal indskrænkes til faktiske oplysninger. Da Gråsten Avis den 24. januar 2012 stillede spørgsmålstegn ved rigtigheden af oplysningerne i [Klager A] og [Klager B]s genmæle, har avisen bragt redaktionelle kommentarer i strid med medieansvarslovens § 39. I medfør af medieansvarslovens § 49, jf. lovens § 39, pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Gråsten Avis at offentliggøre et genmæle.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00203 (11-04-2012) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.), erhvervsliv og erhvervsliv, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket). Klager – en medarbejder på University College Syddanmark – klagede over artiklen ”Stor støtte til rektor” i JydskeVestkysten. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Efter det oplyste lægges det til grund, at klager selv sendte e-mailen til ca. 700 personer, herunder medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer. Uanset, at e-mailen fra klagers side ikke var sendt med henblik på offentliggørelse i JydskeVestkysten, men henvendt til personer i University College Syddanmarks organisation, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere JydskeVestkysten for at viderebringe klagers kommentar med angivelse af navn og stillingsbetegnelse uden at indhente samtykke. Hertil kommer, at omtalen af opbakningen i e-mailen er relevant i relation til JydskeVestkystens øvrige artikler, og nævnet udtaler ikke kritik.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00201 (11-04-2012) Denne sag handler om erhvervsliv, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket) og høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), interviews. Klager – værestedet Oaseregnbuen – klagede over artiklerne ”Beboere frygter islamisering” og ”Beboere i Gadehavegård råber om hjælp” i Lokalavisen Taastrup. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Da [Person B] ikke selv er direkte eller indirekte nævnt i artiklen den 31. januar 2012, har medarbejderen ikke en sådan interesse, at der er grundlag for at vurdere klagen i relation til ham. Klagen behandles herefter alene i forhold til værestedet. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som eventuelt kan være krænket, jf. punkt A.1 og A.3. Pressenævnet finder, at navnlig beskyldningerne i artiklen ”Beboere i Gadehavegård råber om hjælp” om, at værestedet Oaseregnbuen alene er for børn og unge med muslimsk trosbekendelse, kan være krænkende og skadelig for værestedet. Denne beskyldning underbygges af, at en imam skulle have indviet lokalerne til brug for værestedet Oaseregnbuen. Det bemærkes, at der er afgivet modstridende forklaring om, hvorvidt imamen alene befandt sig i lokalet eller, om denne også indviede lokalet. Sådan som sagen foreligger oplyst, er det ikke muligt for Pressenævnet at tage stilling til, hvilken forklaring, der er den rigtige. Pressenævnet finder, at avisen burde have kontrolleret oplysningerne inden offentliggørelse, herunder ved forelæggelse for værestedet. Det må særlig gælde tilfælde, hvor kilden – de øvrige beboere – tidligere har sendt klager over stedet og således har en personlig interesse i sagen. Da beskyldningerne mod værestedet Oaseregnbuen ikke ses at være kontrolleret ved forelæggelse for værestedet, udtaler Pressenævnet kritik af Lokalavisen Taastrup. I relation til læserbrevet ”Radikalisering i Gadehavegård” bemærker Pressenævnet, at det er nævnets opfattelse, at der i debatindlæg må tillades en højere grad af frisprog end i nyhedsartikler, og at der endvidere må indrømmes medierne vide rammer med hensyn til at offentliggøre satiriske kommentarer i forhold til personer og begivenheder. Viceborgmester Lars Priers er medlem af Dansk Folkeparti, der er kendt for en indvandrerkritisk politik, og nævnet finder, at læserbrevet klart fremstår som viceborgmesterens subjektive kommentarer til forholdene omtalt i avisen. Nævnet udtaler ikke kritik af avisen for at bringe disse uden forelæggelse. Nævnet udtaler – ud over ovennævnte forhold – ikke i øvrigt kritik af avisen. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Lokalavisen Taastrup at offentliggøre et kendelsesresumé.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00204 (11-04-2012) Denne sag handler om erhvervsliv, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket) og høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), interviews. Klager – Gadehavegårds afdelingsbestyrelse – klagede over artiklen ”Beboere i Gadehavegård råber om hjælp” i Lokalavisen Taastrup. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som eventuelt kan være krænket, jf. punkt A.1 og A.3. Pressenævnet finder, at navnlig beskyldningerne om, at Gadehavegårds afdelingsbestyrelse skulle have været medvirkende til at diskriminere mellem muslimer og personer med anden tro, kan være krænkende og skadeligt for bestyrelsens arbejde. Denne beskyldning underbygges af, at en imam skulle have indviet lokalerne til brug for værestedet Oaseregnbuen. Det bemærkes, at der er afgivet modstridende forklaring om, hvorvidt imamen alene befandt sig i lokalet eller, om denne også indviede lokalet. Sådan som sagen foreligger oplyst, er det ikke muligt for Pressenævnet at tage stilling til, hvilken forklaring, der er den rigtige. Pressenævnet finder imidlertid, at avisen burde have kontrolleret oplysningerne inden offentliggørelse, herunder ved forelæggelse for afdelingsbestyrelsen. Det må særlig gælde tilfælde, hvor kilden – de øvrige beboere – tidligere har sendt klager over afdelingsbestyrelsen og således har en personlig interesse i sagen. Avisen forsøgte forgæves op til avisens udgivelse den 31. januar 2012 (og efterfølgende) at kontakte boligadministrator Domea – og derigennem angiveligt afdelingsbestyrelsen. Gadehavegårds afdelingsbestyrelses kontaktoplysninger fremgår ikke af hjemmesiden gadehavegaard.dk. Derimod fremgår Domeas og ejendomskontorets kontaktoplysninger. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at Lokalavisen Taastrup har gjort hverken Domea eller ejendomskontoret bekendt med, at avisen ønskede kontaktoplysningerne på afdelingsbestyrelsen i Gadehavegård. Under disse omstændigheder udtaler nævnet kritik af Lokalavisen Taastrup for ikke at udfolde tilstrækkelige anstrengelser på at forelægge beskyldningerne for afdelingsbestyrelsen inden offentliggørelse. Pressenævnet udtaler kritik af Lokalavisen Taastrup. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Lokalavisen Taastrup at offentliggøre et kendelsesresumé.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00210 (11-04-2012) Denne sag handler om genmæle og klageadgang til pressenævnet. Klager – en tidligere kasserer – klagede over artiklen ”Ekstraordinært kredsmøde” i DK Camping Clubs medlemsblad. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Formalia Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. [Klager] var frem til kredsmødet i kreds 2 kasserer i kredsen og dermed an-svarlig for kredsens økonomi, da de omtalte 4.000 kroner blev anvendt. Hertil kommer, at klageren efterfølgende fortsatte som ordinært bestyrelsesmedlem. [Klager] har herefter retlig interesse i, at sagen behandles i Pressenævnet.  Realitetsbehandlingen I medfør af medieansvarslovens § 36, stk. 1, skal en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Efter det oplyste lægger Pressenævnet til grund, at der i forbindelse med den forhenværende kreds 2’s møde i oktober 2011 blev anvendt 4.000 kroner. På sammenlægningsmødet i november 2011 blev de resterende 2.163 kroner i kassebeholdningen anvendt. Nævnet finder herefter, at oplysningen om, at der var et forbrug på 4.000 kroner i forbindelse med sammenlægningsmødet i november 2011 er en faktisk forkert oplysning. Pressenævnet finder imidlertid ikke, at oplysningen er egnet til at påføre [Klager] skade af betydning. Hertil kommer, at han på tidspunktet for mødets afholdelse ikke længere var kasserer i kredsen og derved ikke ansvarlig for kredsens økonomi. Det forhold, at klager i november 2011 var ordinært bestyrelsesmedlem, kan heller ikke føre til et andet resultat, uanset at det ikke af artiklen fremgår, at han var fraværende til mødet. [Klager] er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00208 (11-04-2012) Denne sag handler om erhvervsliv, genmæle, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), klageadgang til pressenævnet og genmæle, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), klageadgang til pressenævnet, overskrifter og mellemrubrikker skal have dækning. Klager – en person – klagede over artiklerne ”Fængselsdomme skal stoppe karteller”, ”Pressenævnet kritiserer Dagbladet Børsen” og ”Danfoss får kartelbøde” i Dagbladet Børsen Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Formalia Massemediets afgørelse om, hvorvidt god presseskik er tilsidesat og hvorvidt klager er berettiget til at få bragt et genmæle, kan senest fire uger efter, at afgørelsen er ”kommet frem” til klageren, indbringes for Pressenævnet, jf. medieansvarslovens § 34 og § 40. For så vidt angik spørgsmålet om klagens rettidighed, bemærkedes det, at Børsens brev af fredag den 13. januar 2012 formodes at være kommet frem til advokat Rolf Dane dagen efter, lørdag den 14. januar 2012. Fristen for at klage til Pressenævnet er som udgangspunkt fire uger efter, dvs. lørdag den 11. februar 2012. I overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper forlænges fristen til den følgende hverdag, hvilket ville sige mandag den 13. februar 2012. Klagen er herefter rettidig. Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. På baggrund af det indgåede forlig af 4. oktober 2011 mellem Danfoss Flensburg GmbH og den amerikanske stat lægges det til grund, at [Klager]s forhenværende arbejdsplads Danfoss Flensburg GmbH for i 2004 – 2007 har erkendt at have medvirket til at begrænse konkurrencen på markedet for kompressorer ([Klager]s navn fremgår ikke af forliget). Danfoss Flensburg GmbH er endvidere stævnet i et civilt gruppesøgsmål, som amerikanske kunder har rejst mod bl.a. Danfoss Flensburg GmbH med påstand om, at selskaberne skal erstatte sagsøgernes tab som følge af en påstået karteldannelse. [Klager]s navn er nævnt i den reviderede stævning af 21. september 2010 i punkt 72 som en af flere personer, der hævdes at have deltaget i møder, der har haft til formål at begrænse konkurrencen på markedet. Efter det oplyste er der ikke faldet dom i denne sag, hvorfor [Klager]s involvering i det konkurrencebegrænsende samarbejde heller ikke i den forbindelse er bevist. [Klager] er ikke identificeret i artiklerne ”5 spørgsmål: Tvivlsomme motiver i kartelsag” og ”Det må aldrig ske igen” af 8. december 2011 eller ”Danfoss får kartelbøde” af 30. december 2012, men var nævnt ved navn i Dagbladet Børsen i forbindelse med tidligere omtale i september og oktober 2011. Ud fra de faktiske forhold er det nærliggende, at [Klager] er én af de personer, der henvises til som de tre personer, der har afholdt hemmelige møder og som efterfølgende er afskediget. På denne baggrund finder nævnet, at klager har retlig interesse i at få klagen over alle artiklerne behandlet. Klagen realitetsbehandles i sin helhed. God presseskik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som eventuelt kan være krænket, jf. punkt A.1 og A.3. Nævnet finder, at læserne på baggrund af tidligere omtale i Dagbladet Børsen i september og oktober 2011 må forventes at henlede udsagnene i artiklen til blandt andre [Klager] som én af de tre medarbejderes handlinger medførte, at Danfoss indgik et forlig i straffesagen på ca. 669 og 16,5 millioner kroner for henholdsvis det europæiske og det amerikanske marked. Da parternes oplysninger om de faktiske forhold ikke er modstridende, og der heller ikke er taget stilling til spørgsmålet om en eventuel skyld hos de tre medarbejdere, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere avisen for ikke at kontrollere oplysningerne yderligere inden offentliggørelse, herunder ved forelæggelse for [Klager]. Under henvisning til det ovennævnte forlig og navnlig den reviderede stævning i den civile sag, hvori det anføres, at [Klager] deltog i møderne, finder nævnet hverken anledning til at at kritisere formuleringen ”de tre ansvarlige for kartelmøderne” eller, at Børsen ikke præciserede, om [Klager] var én af de tre omtalte medarbejdere. I den forbindelse bemærkes det dog, at sådan som sagen foreligger oplyst for Pressenævnet, ses det civile gruppesøgsmål, hvor klager er omtalt i stævningen endnu ikke at være afgjort, hvorfor der heller ikke er stilling til [Klager]s involvering i det konkurrencebegrænsende samarbejde. Genmæle I medfør af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Under henvisning til ovennævnte finder nævnet, at Dagbladet Børsen har bragt faktisk korrekte oplysninger, og [Klager] allerede af den grund ikke er berettiget til et genmæle. I den forbindelse bemærkes det, at Dagbladet Børsen ikke i artiklerne har taget stilling til skyldspørgsmålet. Offentliggørelse af nævnets kendelse Det følger af medieansvarslovens § 49, at offentliggørelsen af nævnets kendelse skal ske snarest muligt. En sådan offentliggørelse skal ske uden kommenterende tilføjelser og være på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges. Offentliggørelsen fandt sted onsdag den 28. december 2011, dvs. efter nævnets fremsendelse af kendelsen den 20. december 2011, er avisen udkommet torsdag den 21., fredag den 22. og tirsdag den 27. december 2011. Nævnet finder, at en offentliggørelse bør finde sted i førstkommende udgave af mediet, hvorfor en offentliggørelse onsdag den 28. december 2011 ikke ses at være i overensstemmelse med medieansvarslovens § 49. Nævnet udtaler kritik af Dagbladet Børsen for ikke at offentliggøre kendelsesresuméet snarest muligt. Derimod finder nævnet, at artiklen 30. december 2011, der er bragt to dage efter offentliggørelsen af nævnets kendelse, ikke kan anses for at være en kommenterende tilføjelse, og nævnet udtaler ikke kritik af dette forhold. I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger nævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Dagbladet Børsen at offentliggøre et kendelsesresumé.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00183 (12-03-2012) Denne sag handler om erhvervsliv, genmæle, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket) og genmæle, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), pålæg om offentliggørelse af kendelse fra pressenævnet. ResuméTo klagere – Opholdsstedet Plantagen og dets leder – klagede over artiklen ”Svigtede handicappet for at score kassen” i Ekstra Bladet. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkede eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den, der kan være krænket, jf. punkt A.3. Pressenævnet finder, at oplysningerne i artiklen – som er hentet fra programmet ”Operation X: De sociale plattenslagere Del 2”, der er bragt på TV 2 den 28. november 2011 efter offentliggørelsen af Ekstra Bladets artikel – kan være krænkende for såvel opholdsstedet som leder [Lederen]. Det påhvilede derfor Ekstra Bladet at efterprøve oplysningerne, herunder ved at indhente klagernes kommentar til artiklen. Efter det oplyste forsøgte Ekstra Bladet først at kontakte [Lederen] telefonisk ved at ringe til hende søndag den 27. november 2011. Der blev ringet to gange til hendes privatadresse, uden at telefonen blev taget, og [Lederen] var således ubekendt med, at Ekstra Bladet gerne ville i kontakt med hende. Nævnet finder, at Ekstra Bladet ikke har udfoldet tilstrækkelige anstrengelser for at indhente [Lederen]s kommentarer til de meget krænkende oplysninger, der har skullet efterprøves i særlig grad. Nævnet udtaler derfor kritik. Det forhold, at [Lederen] over for et andet medie, TV 2, måtte have afvist at kommentere kritikken, kan ikke føre til et andet resultat. Det følger af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Oplysningen om, at anbringelseskommunen betalte for 204 arbejdstimer månedligt til [Tidligere beboer], og at [Pædagog] maksimalt havde arbejdet 26 timer på en måned, må forstås som en oplysning om, at opholdsstedet Plantagen har anvendt de resterende 178 timer i strid med bevillingen. Dette understøttes af udsagnet, at pengene ”er tilsyneladende forsvundet et helt andet sted hen”. Ifølge klagerne er der månedligt gennemsnitligt opkrævet 150 timer i overensstemmelse med bevillingen og de udbetalte lønudbetalinger. Da Ekstra Bladet ikke har dokumenteret oplysningerne som utvivlsomt rigtige, og de tillige er egnede til at påføre klagerne skade af betydning, er klagerne berettiget til at få bragt et genmæle. Rettelsen af 30. november 2011 i Ekstra Bladet kan ikke føre til et andet resultat, idet ordlyden ikke på tilstrækkelig vis berigtiger ovennævnte forhold. Pressenævnet finder, at spørgsmålet om, hvorvidt [Tidligere beboer] er handicappet, årsagen til ophøret af [Pædagog]s ansættelsesforhold og dennes stillingsbetegnelse, ikke i sammenhængen er forhold, der er egnede til at påføre klagerne skade af betydning, hvorfor opholdsstedet Plantagen og [Lederen] ikke er berettigede til at få bragt et genmæle heroverfor eller i øvrigt. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet efter retningslinjerne i lovens § 39 at offentliggøre et kendelsesresumé.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00192 (12-03-2012) Denne sag handler om berigtigelse, billeder, erhvervsliv, genmæle, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), interviews og billeder, erhvervsliv, genmæle, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), interviews, pålæg om offentliggørelse af kendelse fra pressenævnet. ResuméTo klagere – Opholdsstedet Plantagen og dets leder – klagede over tre udsendelser på TV 2 og to artikler på tv2.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Klagens rettidighed Klage over TV 2’s tilsidesættelse af god presseskik skal rettes til mediet selv inden fire uger efter offentliggørelsen. Fristen for at klage til Pressenævnet er fire uger efter massemediets afgørelse, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 3. [Leder A] klagede den 20. december 2011 til TV 2 over nyhedsudsendelserne og –artiklerne 28.-30. november 2011, og den 22. december 2011 klagede hun til produktionsselskabet Monday Production ApS, der står bag Operation X-udsendelsen, over ”Operation X: De sociale plattenslagere Del 2” af 28. november 2011. Uanset, at Operation X-udsendelsen isoleret set måtte være påklaget for sent, indgår den i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med de nyhedsindslag og -artikler, der er påklaget rettidigt til TV 2 (og herefter til Pressenævnet), og som er offentliggjort umiddelbart efter den for sent påklagede Operation X-udsendelse. Da vurderingen af, om god presseskik er tilsidesat, sker ud fra en helhedsvurdering, og derfor under de anførte omstændigheder også må omfatte Operation X-udsendelsen, finder Pressenævnet, at klagen i sin helhed skal behandles. God presseskik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives er korrekt, herunder ved forelæggelsen for den, der kan være krænket, jf. punkt A.1 og A.3. Under mailkorrespondancen forud for offentliggørelsen af ”Operation X: De sociale plattenslagere Del 2” konkretiseredes det først sent i korrespondancen, hvad den konkrete kritik angik – herunder hvilke unge og hvilke medarbejdere – navnlig ved e-mail af 17. november 2011 og senere. Nævnet bemærker, at uanset den pågældende person ikke ønsker at deltage i udsendelsen på sædvanlige vilkår, må vedkommende have mulighed for at få et overblik over, hvad spørgsmålene og kritikken vedrører, førend man beslutter, hvorvidt man ønsker at udtale sig. Dette må særligt gælde i tilfælde, hvor dele af kildematerialet hidrører fra tidligere medarbejdere, der kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. [Leder A] blev imidlertid løbende – og også den 17. november 2011 – opfordret til at medvirke i programmet. Hun afviste at deltage med forskellige begrundelser. Ved e-mail af 21. november 2011 gjorde hun opmærksom på, at regnskaberne ikke havde medført bemærkninger hos tilsynsmyndigheden Guldborgsund Kommune. Da [Leder A] afviste at deltage i programmet under sædvanlige vilkår, og Plantagens regnskaber næppe kan påvise arbejdsindholdet af de opkrævede timer, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere TV 2 for ikke at medtage yderligere kommentarer fra klager i Operation X-udsendelsen. Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere TV 2 for offentliggørelsen af beskyldningerne i Operation X-udsendelsen eller den følgende nyhedsudsendelse kl. 22.00. Pressenævnet finder imidlertid, at [Leder A] burde have været gjort bekendt med beskyldningerne fra [Tidligere beboer I], der blev offentliggjort i Nyhederne den 29. november 2011, så hun kunne vurdere, hvorvidt hun ønskede at kommentere beskyldningerne fra denne tidligere beboer. Under hensyn til [Tidligere beboer I]s ukonkrete beskyldninger af mere vurderende karakter og indslagets – i sammenhæng med de øvrige udsendelsers – mindre væsentlige karakter, finder nævnet imidlertid ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af TV 2 for at undlade at forelægge indholdet af dette nyhedsindslag. Pressenævnet finder på denne baggrund, at TV 2 ikke har tilsidesat god presseskik. Genmæle I medfør af medieansvarslovens § 36, stk. 1, skal en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Nævnet finder, at spørgsmålet om, hvorvidt [Tidligere beboer B] er handicappet, årsagen til ophøret af [Pædagog E]s ansættelsesforhold og dennes stillingsbetegnelse, ikke i sammenhængen er forhold, der er egnede til at påføre klagerne skade af betydning, hvorfor opholdsstedet Plantagen og [Leder A] ikke er berettigede til at få bragt et genmæle heroverfor. Pressenævnet finder imidlertid, at de tidligere medarbejderes oplysninger om, at [Leder A] bad dem udføre håndværksmæssige opgaver uden socialpædagogisk formål, har karakter af faktiske oplysninger, der er egnet til at påføre klager skade af betydning. Ved vurderingen af om, klager er berettiget til at få bragt et genmæle, bemærkes det, at TV 2 skal dokumentere rigtigheden af udsagnene i udsendelsen. Flere ansatte såvel som beboerne [Tidligere beboer I] og [Tidligere beboer B] har forklaret, at pædagogerne udførte håndværksmæssigt og andet forefaldende arbejde for lederen af Plantagen og følgelig ikke i fuldt omfang tilbragte tid med beboerne. [Leder A] har på den anden side anført, at renoveringen af Postholderens Sted er udført af professionelle håndværkere uden dog at dokumentere det. Nævnet finder, at TV 2’s oplysning i Operation X-udsendelsen giver indtryk af, at [Pædagog E] var eneste medarbejder, der skulle varetage de socialpædagogiske opgaver med [Tidligere beboer B] i henhold til rammebevillingen på 204 timer månedligt. Uanset rammebevillingens timeantal på 204 ligger væsentligt over den almindelige arbejdstid pr. måned, giver udsendelsen indtryk af, at [Pædagog E] var eneste person, der blev ansat til at hjælpe [Tidligere beboer B]. Det sker navnlig ved udsagnene ”en særlig kontaktperson for at få noget ekstra hjælp”, ”Så kom [Pædagog E]” og ordvekslingen: ”Men var der så andre, der så blev sat på ham for den bevilling?”, hvortil der svares: ”Nej, det har der ikke været. Ikke nogen, der har været [der] primært for ham”. Oplysningen om, at [Pædagog E] maksimalt opholdt sig sammen med beboeren 26 timer om måneden, og at kommunen omvendt er blevet faktureret 150 timer (af rammebevillingen på 204 timer), er en oplysning, der er egnet til at påføre klagerne skade af betydning. [Leder A] har bestridt denne oplysning og meddelt, at det socialpædagogiske arbejde med [Tidligere beboer B] blev udført af flere personer i forening. [Leder A] har videre anført, at det alene er sket i enkeltstående tilfælde, at medarbejdere har udført praktisk arbejde, hvor den unge er udeblevet. TV 2’s oplysninger er ikke dokumenteret som utvivlsomt rigtige, og klagerne er som udgangspunkt berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor. Pressenævnet finder imidlertid, at et genmæle over for disse oplysninger blot ville være en gentagelse af de synspunkter, som [Leder A] fremkom med i nyhedsudsendelsen den 28. november 2011. [Leder A] udtaler således i udsendelsen, at der har været op til otte personer, der har ydet støtte til [Tidligere beboer B]. Pressenævnet finder derfor ikke, at klagerne ikke er berettiget til at få bragt et genmæle vedrørende det håndværksmæssige arbejde og det pædagogiske arbejde med [Tidligere beboer B], jf. medieansvarsloven § 39. Nævnet finder ikke, at [Leder A] og Plantagen har fået bragt deres kommentarer til, at [Tidligere beboer I] i årene 1999 til 2002 ikke fik den påkrævede hjælp på Plantagen, da medarbejderne anvendte tiden på andre ting end det socialpædagogiske arbejde. Da denne oplysning ikke er dokumenteret som utvivlsomt korrekt, er klagerne som udgangspunkt berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor. Klagers generelle bemærkninger til beskyldningerne fra [Tidligere beboer I] ville imidlertid også være en gentagelse af de synspunkter, som [Leder A] fremkom med i nyhedsudsendelsen den 28. november 2011 og bibringer ikke sagen yderligere, og nævnet finder på denne baggrund ikke tilstrækkeligt grundlag for i det konkrete tilfælde at pålægge offentliggørelse efter medieansvarslovens § 49, jf. § 39. Plantagen og [Leder A] er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle. Berigtigelse Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.7. I relation til artiklen ”Ansatte skulle renovere leders ejendom” af 28. november 2011 på tv2.dk finder nævnet, at klagernes synspunkter ved at indsætte tv-interviewet til artiklen er bragt på en så fremtrædende måde, som klagerne med rimelighed kunne kræve. For så vidt angår kommentaren indsat til artiklen ”Handicappede [Tidligere beboer B] snydes for kontaktperson” af 30. november 2011 finder Pressenævnet, at det af hensyn til nye læsere var hensigtsmæssigt, at tv2.dk indarbejdede kommentaren i den bragte artikel. Læsere af den oprindelige artikel uden klagers kommentarer kan imidlertid ikke forventes på ny at klikke ind på artiklen og på den måde blive gjort bekendt med tilføjelsen. Disse læsere har således ikke fået tilstrækkelig mulighed for at blive opmærksom på kommentaren, som derfor – i tillæg til artiklen med den indarbejdede rettelse – burde have været bragt særskilt på websitet som en nyhed med samme placering som den oprindelige artikel. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af hjemmesiden tv2.dk at offentliggøre et kendelsesresumé.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00187 (05-03-2012) Denne sag handler om erhvervsliv og privatliv. To klagere – Det Faglige Hus og forretningsføreren – klagede over artiklen ”SPEKULATIV SAG FRA DET FAGLIGE HUS” i Malernes Fagforening Sjællands medlemsblad, Skrivestokken, og på hjemmesiden sj.maler.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: En del af klagen vedrører offentliggørelsen på hjemmeside sj.maler.dk. Da denne internetside, hvorpå den pågældende artikel også er bragt, ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarsloven § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3. Klagen over hjemmesiden hører således ikke under nævnets kompetence. Denne del af klagen afvises, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1. Papirudgivelsen af Skrivestokken udgives to gange årligt og er omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 1, jf. § 2. Klagen over papirudgivelsen realitetsbehandles. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som eventuelt kan være krænket. Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkterne A.1, A.3 og A.5. Pressenævnet finder, at udsagnet ”grundlaget for at jurister/advokaterne i det faglige tabte sagen, var manglende ekspertise, viden og erfaringer” klart fremstår som Malernes Fagforening Sjælland og medlemsbladet Skrivestokkens subjektive vurdering af en konkurrerende organisation, Det Faglige Hus, på baggrund af udfaldet af den omtalte retssag. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere Skrivestokken for ikke at forelægge Det Faglige Hus kommentaren inden offentliggørelse. Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt ansatte hos Det Faglige Hus har rettet henvendelse til næstformanden i Malernes Fagforening Sjælland for faglig vejledning og en ordveksling med Danske Malermestres repræsentant. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilke forklaringer, der er de rigtige. På denne baggrund udtaler nævnet ikke kritik. Pressenævnet finder, at Skrivestokken – som erkendt – har bragt en faktisk forkert oplysning ved at skrive, at ”ejeren af Det Faglige Hus” er [Person A]. [Person A] er ansat som forretningsfører og valgt som landsformand i paraplyorganisationen Det Faglige Hus. Nævnet finder, at Skrivestokken ved at kontrollere oplysninger yderligere inden offentliggørelse kunne have undgået at bringe forkert information. Nævnet finder imidlertid, at fejlen ikke i sammenhængen er tilstrækkeligt til at udtale kritik.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00189 (05-03-2012) Denne sag handler om erhvervsliv og privatliv. To klagere – Det Faglige Hus og et medlem – klagede over lederen ”Overenskomstforhandlin­ger” og artiklen ”GUL SVEND KAN KOSTE DYRT” i Malerforbundet i Danmarks blad, Maleren. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: En del af klagen vedrører en lederartikel, hvor der tillades en højere grad af frisprog end i nyheds­artikler og lignende reportager. Pressenævnet finder, at det klart fremgik, at artiklen ”Overens­komstforhandlinger” var bladets leder, hvori fagforbundet Malerforbundet i Danmark tilkendegav sin holdning til nogle civilretlige domme, hvor mesteren havde tabt sagen. Nævnet finder, at formuleringerne ikke overskred de vide rammer, der må gælde i en lederartikel. Det bemærkes dog, at mesteren i sagen omtalt i artiklen ”GUL SVEND KAN KOSTE DYRT”, ma­lerfirmaet [Malerfirma C], havde vundet retssagen, men at de af retten tilkendte sagsomkostninger ikke forventedes at modsvare de advokatomkostninger, malerfirmaet [Malerfirma C] reelt havde haft. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Pressenævnet finder, at det ikke kan udelukkes, at det er muligt at identificere [Person A] på bag­grund af oplysningerne i artiklen, herunder ansættelsesstedet og hendes initialer. Efter det oplyste blev den omtalte retssag imidlertid behandlet i overensstemmelse med princippet om offentlighed i retsplejen. Pressenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at kritisere Maleren for at be­skrive den afsagte dom, heller ikke for at undlade yderligere anonymisering af [Person A]. Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, at de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som eventuelt kan være krænket. Kritik bør udvises for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig inte­resse eller skadevoldende hensigt. Det skal endvidere gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkterne A.1-A.3 og A.5. Det forhold, at [Person D] var ansat som driftschef hos malerfirmaet [Malerfirma C], der var mod­part til Det Faglige Hus og [Person A] i den afsagte dom, gav bladet Maleren anledning til at udvise agtpågivenhed ved gengivelsen af [Person D]s kommentarer. Pressenævnet finder, at det af omtalen i fagforeningsbladet klart fremgår, at navnlig billedteksten ”Advokaten fra Det Faglige Hus viste med sine indlæg, at han aldrig havde forstået teksten i overenskomsten, siger [Person D]” er drifts­chefens subjektive vurdering af Det Faglige Hus’ advokat. Da det i øvrigt af omtalen fremgik, at [Person D] var ansat hos modparten, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere bladet for at gen­give kommentarerne uden at forelægge dem for klagerne inden offentliggørelse. Da klagerne heller ikke i øvrigt har påpeget faktisk forkerte oplysninger i artiklen, udtaler nævnet ikke kritik.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00194 (05-03-2012) Denne sag handler om berigtigelse. Klager – en person – klagede over udsendelsen ”Helte Galla 2011” på TV 2. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det lægges til grund, at udsendelsen den 30. december 2011 fejlagtigt identificerede en medvirkende som ”[Klager]”, og at antallet af personer med det pågældende navn ”[Klager]” er begrænset. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytternes eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.7. Det er Pressenævnets opfattelse, at medier som udgangspunkt skal berigtige forkerte oplysninger det sted, hvor den fejlagtige udsendelse har været bragt. I dette tilfælde på TV 2. Under hensyn til fejlens karakter, herunder at seere grundet billedmaterialet måtte have været bekendt med, at den afbillede gymnastikelev ikke var identisk med klager, finder nævnet, at TV 2 med ændringen af ”identen”, hvorved klagers navn ikke længere fremgår af
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00186 (05-03-2012) Denne sag handler om berigtigelse, erhvervsliv, kompetence for pressenævnet og erhvervsliv, kompetence for pressenævnet, overskrifter og mellemrubrikker skal have dækning. ResuméKlager – en advokat – klagede over artiklen ”Advokat rådgav begge parter i sagen” i Dagbladet Ringsted og en identisk artikel i Sjællandske Slagelse samt en berigtigelse. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet i medfør af medieansvarsloven § 49 kan pålægge en redaktør af et medie at bringe nævnets kendelse. Spørgsmålet om, hvorvidt der er klager er berettiget til en økonomisk godtgørelse, henhører under domstolene og falder uden for nævnets område. På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] arbejdede hos advokatfirmaet [herunder Advokaterne F og E], der i 1988-1990 rådgav [Person G, sælger] (der boede Søgade 14 med [sin hustru]) vedrørende salget af Søgade 18. [Klager] underskrev som advokatfuldmægtig i august 1988 et brev i sagen for sin principal, advokat [Advokat F]. En del af rådgivningen vedrørte tinglysningen af en servitut (deklarationen). Deklarationen er blandt andre underskrevet af [Person D, sælgers hustru] og [Person I, køberen i handlen i 1988-90]. Sidstnævnte købte den omdiskuterede grund beliggende Søgade 18. Grunden blev i 2010 solgt af [Person I] til [Personerne A og B]. Efter salget har [Person G]s enke, [Person D] (Søgade 14), sammen med [Person I’s mand] (Søgade 16) klaget over den nye købers byggeplaner. [Klager] har som advokat rådgivet [Person A, køberen i handlen i 2010] i forbindelse med købet af Søgade 18. Det fremgår af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. Spørgsmålet om, hvorvidt [Klager] (som advokat) har tilsidesat Advokatetiske regler, henhører under Advokatnævnet og falder uden for nævnets område. Dette forhold behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.6. Det oplyses i artiklen, at [Klager] for tyve år siden rådgav beboerne i Søgade 14, [ægteparret, Person D og nu afdøde G], ”sammen med sin kollega [Advokat E]”. Klager var i 1988 advokatfuldmægtig, og [Advokat E] var klagers overordnede. Uanset omfanget af daværende advokatfuldmægtig [Klager]s rådgivning i 1988 var den rådgivende advokat ikke klager. Overskriften giver desuden indtryk af, at klager i samme handel rådgav både køber og sælger, hvilket der heller ikke er dokumentation for. Pressenævnet finder derfor, at overskriften ”Advokat rådgav begge parter” går ud over, hvad der er dækning for i artiklen og de faktiske forhold. Sjællandske Medier var i besiddelse af brevet fra 1988, hvoraf det fremgår, at klager ikke var den rådgivende advokat, og nævnet udtaler kritik af Sjællandske Medier for overskriftens formulering. Da Sjællandske Medier den 10. december 2012 bragte klagers uddybende kommentarer til forholdet, finder nævnet ikke anledning til at pålægge offentliggørelse efter medieansvarslovens § 49.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00195 (05-03-2012) Denne sag handler om erhvervsliv, internet og internet, privatliv. ResuméKlager – en person – klagede over artiklen ”Jehovas Vidne knaldet for kæmpe moms-fup” på bt.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker, at klagen alene vurderes i forhold til [Klager], da klagen ikke er indgivet på vegne af hans tidligere hustru. [Klager] blev ved Københavns Byrets dom af 25. januar 2012 idømt to års fængsel for momsunddragelse på fem millioner kroner samt idømt en tillægsbøde på fem millioner kroner. Klager blev endvidere frakendt retten til at være stifter af eller direktør for eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar på ubestemt tid. Én medtiltalt blev idømt otte måneders betinget fængsel og en tillægsbøde på 825.000 kroner, en anden medtiltalt blev idømt 40 dages betinget fængsel og en tillægsbøde på 195.000 kroner, og yderligere to medtiltalte blev frifundet. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives er korrekt, herunder ved forelæggelsen for den, der kan være krænket, jf. punkt A.1 og A.3. Nævnet finder, at bt.dk korrekt har refereret dommen. Nævnet finder ikke, at bt.dk har overskredet de vide rammer for redigeringsfrihed ved at undlade omtale af klagers medtiltalte. Nævnet finder videre, at oplysningerne om klagers øvrige erhvervsaktiviteter og forretningsmetoder, herunder oplysningerne om MitMaster og smspengelån.dk, har offentlighedens interesse. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af bt.dk for at bringe oplysningerne. Nævnet finder dog, at det havde været i overensstemmelse med god presseskik at kontrollere, hvorvidt disse forhold – som ikke var beskrevet i dommen – der er beskrevet i en artikel senest opdateret i 2010 stadig var gældende, herunder ved forelæggelse for klager. I den konkrete sammenhæng finder nævnet imidlertid ikke, at forholdet er tilstrækkeligt til at udtale kritik. Sådan som sagen foreligger påklaget, finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at bt.dk har undladt at udvise den fornødne kildekritik over for kommentarerne vedrørende klagers erhvervsmæssige virke fra klagers tidligere medarbejder. Det fremgår, at kommentaren er den tidligere medarbejders subjektive vurdering, og at vedkommende ikke længere er ansat hos klager. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det i retsreportager bør undgås, at nævne personers slægtsforhold, stilling, race, nationalitet, trosbekendelse eller organisationsforhold, medmindre dette direkte har med sagen at gøre, jf. punkt C.4. Klagers religiøse overbevisning ses ikke at have haft betydning for dommens udfald og er heller ikke omtalt i dommen af 25. januar 2012. Nævnet finder derfor, at bt.dk ved at videregive oplysningen om [Klager]s religiøse overbevisning har tilsidesat god presseskik, og nævnet udtaler kritik. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende chefredaktør af bt.dk at offentliggøre et kendelsesresumé. Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00185 (13-02-2012) Denne sag handler om høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket). Klager – en person – klagede over artiklerne ”United Plantations pudsede advokat på kritiske eksperter” og ”Må jeg så be’ om navnet på din chef, så jeg kan få en forklaring dér” i Politiken. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: I medfør af medieansvarslovens § 49 har Pressenævnet kompetence til at pålægge redaktøren for det indklagede medie at offentliggøre nævnets kendelse. Det ligger således uden for nævnets kompetence at pålægge sletning af artikler efter medieansvarsloven. Dette forhold behandles derfor ikke. Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at klageren selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Da [Klager] omtales i artiklerne, har han derfor en retlig interesse i, at klagen vedrørende de to artikler realitetsbehandles. Pressenævnet bemærker, at det ikke er dokumenteret, at der foreligger en fuldmagt for så vidt angår [Person A], hvorfor [Klager] ikke kan indgive klage på [Person A]s vegne vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt Politiken har fejlciteret ham. Denne del af klagen afvises derfor. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkterne A.1 og A.3. Pressenævnet finder, at artiklerne indeholder oplysninger, der er krænkende for klager, og det påhvilede derfor Politiken at indhente klagers kommentarer til artiklerne. Det lægges til grund, at Politiken forud for offentliggørelsen af artiklerne kontaktede klager ved telefonisk henvendelse og efterfølgende ved e-mail med henblik på at få hans kommentarer. Klager oplyste telefonisk til Politikens journalist, at han ikke ønskede at tale med journalisten, og oplyste ved e-mail af 22. november 2011, at Politikens spørgsmål ville blive besvaret på klagers blog. Det fremgår af artiklerne, at klager ikke har ønsket at svare på spørgsmål fra Politiken. Nævnet finder ikke, at bemærkningen om, at klager hverken vil be- eller afkræfte, om han har kontaktet [Professor A] og [Professor B], ligger ud over, hvad klager har meddelt Politiken. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af Politiken for ikke at forelægge klager oplysningerne yderligere.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00188 (06-02-2012) Denne sag handler om berigtigelse og høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket). Klager – en sagsbehandler – klagede over artiklen ”Borgeropgør i Svendborg Kommune” i Politiken. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Det er Pressenævnets opfattelse, at et medie, som kritiserer en virksomhed, ikke i den forbindelse bør omtale ikke ledende medarbejdere på en sådan måde, at de ud fra mediets oplysninger kan identificeres, da dette normalt ikke vil være nødvendigt af hensyn til formålet med medieomtalen. I den påklagede artikel er klager omtalt ved navns nævnelse og kan derfor identificeres. Da kritikken i artiklen imidlertid hverken er rettet mod Jobcentret Svendborg eller klagers sagsbehandling, men mod Svendborg Kommune, der tilsidesatte klagers indstilling, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Politiken for ikke at sløre klagers identitet. Efter det oplyste lægges det til grund, at de refererede uddrag fra Jobcentret Svendborgs indstilling vedrørende borgeren [Person A] er korrekt citeret. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere Politiken for ikke at kontrollere oplysningerne yderligere inden offentliggørelse, herunder ved forelæggelse for klager.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00175 (19-01-2012) Denne sag handler om erhvervsliv, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), overskrifter og mellemrubrikker skal have dækning og høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), overskrifter og mellemrubrikker skal have dækning, pålæg om offentliggørelse af kendelse fra pressenævnet. Klager – Lønmodtagernes Dyrtidsfond – klagede over Jyllands-Postens artikelserie ”Den gyldne dobbeltrolle”. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Klagens rettidighed Fristen for klager over tilsidesættelse af god presseskik er fire uger efter offentliggørelsen i massemediet. Rettes klagen direkte mod mediet, kan massemediets afgørelse indbringes for Pressenævnet seneste fire uger efter, at massemediets afgørelse er kommet frem til klageren, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Klagen vedrører artikler bragt den 30. og 31. oktober, 1., 3.-9., 11., 17.-18., 21. og 30. november samt 2. december 2011. Lønmodtagernes Dyrtidsfond klagede til Jyllands-Posten over artiklen ”Nyt angreb på LD-handel” af 11. november 2011. Avisen svarede senest 18. november 2011. Fonden klagede til avisen over artiklen ”Deloitte stod bag omstridt regnestykke i LD” af 17. november 2011 dagen efter. Klagen blev afvist delvist af avisen samme dag, den 18. november 2011. Fonden klagede over avisens kommentarer til Harald Børstings debatindlæg ”Jyllands-Postens forgyldte tal” den 30. november 2011, og avisen afviste samme dag. Pressenævnet modtog Lønmodtagernes Dyrtidsfonds klage den 8. december 2011. Klagen er indgivet rettidigt i forhold til artiklerne den 11. november 2011 og senere, men – isoleret vurderet – for sent for så vidt angår de tidligere artikler. De for sent påklagede artikler indgik imidlertid i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med de artikler, der rettidigt er påklaget til nævnet. Pressenævnet finder, at artikelserien må opfattes som en helhed og anser derfor klagen for rettidig i forhold til alle de påklagede artikler. Realitetsbehandlingen Lønmodtagernes Dyrtidsfond har anført, at man har bedt Jyllands-Posten bringe en rettelse, ikke et genmæle. På denne baggrund har nævnet ikke anset klagen som en klage over afslag på genmæle, jf. medieansvarslovens § 36. Klagen behandles derfor alene i relation til spørgsmålet om tilsidesættelse af god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34. Overskrifter og underrubrikker Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse. Artikelserien blev bragt under titlen ”Den gyldne dobbeltrolle”. Jyllands-Posten bragte blandt andet udsagnet ”Direktør [Tidligere direktør i LD] brolagde sin karrierevej med guld, da han i 2008 forlod topposten i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) for at blive direktør og aktionær i et LD-ejet selskab…” den 30. oktober 2011. Efter parternes oplysninger lægges det til grund, at investeringerne i LD Equity 1 har givet investorerne et afkast på 1.455 millioner kroner, og at der over en 5-årig periode fra 2006-2011 er udbetalt 120 millioner kroner i resultatafhængige honorarer til Maj Invest A/S, ligesom en forventet afvikling af LD Equity 1 antages at kunne medføre resultatafhængige honoreringer på 265 millioner kroner over en 7-årig periode. Rigsrevisionen udtalte i 2008, at ”bestyrelsen ikke ved etableringen af LDE 1 [LD Equity 1] burde have ladet direktionen deltage i drøftelserne, da den administrerende direktør [Tidligere direktør i LD] kunne have en personlig interesse i udfaldet af beslutningen.” Disse forhold er beskrevet i artikelserien, og nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Jyllands-Posten for formuleringerne. På det foreliggende grundlag har nævnet ikke mulighed for at vurdere, om de omtalte resultataflønninger mellem Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Maj Invest A/S er sædvanlige for administration af kapitalfonde. Det bemærkes dog, at [Tidligere direktør i LD] og tidligere bestyrelsesformand i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Hans Jensen i artikelserien er refereret for udsagn om, at procentsatserne for resultataflønningerne er i overensstemmelse med branchekutyme. Jyllands-Posten omtalte i underoverskriften ”… en aktiehandel mellem LD og en tidligere LD-direktørs nye firma…” den 17. november 2011. Den omtalte aktiehandel fandt sted mellem sælgerne Lønmodtagernes Dyrtidsfond og FIH Erhvervsbank på den ene side og køberne Maj Invest Holding A/S, PKA og Realdania på den anden side og ikke som anført af Jyllands-Posten mellem Lønmodtagernes Dyrtidsfond og fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S. Uanset at [Tidligere direktør i LD] siden etableringen af Maj Invest A/S har været direktør i fondsmæglerselskabet og der dermed ikke var tale om et nyligt direktørskifte og heller ikke ”en tidligere LD-direktørs nye selskab”, finder nævnet, at det tilstrækkeligt klart fremgår, at forholdet henviser til, at [Tidligere direktør i LD] ikke længere var ansat i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, men alene i Maj Invest A/S, der i denne forbindelse omtales som det nye selskab. Dette forhold er tillige indgående beskrevet i artikelserien med henvisning til Rigsrevisionens udtalelse af 2008 om forholdet. Det fremgår tillige af artiklen ”Deloitte stod bag omstridt regnestykke i LD”, at køberen ikke alene ”primært” var Maj Invest Holding A/S. Hertil kommer, at køberkredsen må antages at have været læserne af artikelserien bekendt den 17. november 2011. Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af Jyllands-Posten for formuleringen ”… en aktiehandel mellem LD og en tidligere LD-direktørs nye firma…”. ”Fuld kontrol” Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives er korrekte. Det følger videre, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkterne A.1 og A.7. Efter det oplyste lægges det til grund, at direktionen, herunder [Tidligere direktør i LD], og medarbejderne i selskabet tilsammen ejede 43,6 pct. af aktierne i Maj Invest Holding A/S i oktober 2011, og at det også gjorde sig gældende på tidspunktet for artikelseriens offentliggørelse. Maj Invest A/S ejes 100 % af Maj Invest Holding A/S. Maj Invest Holding A/S ejede imidlertid 24,4 pct. egne aktier (de resterende 32 pct. ejedes af eksterne investorer). Det følge af aktieselskabslovgivningen, at der ikke kan udøves stemmeret over egne aktier. Disse aktieandele medregnes således ikke, når en beslutnings gyldighed kræver samtykke fra samtlige aktieandele eller en vis stemmeflerhed. Herefter har direktionen og medarbejderne med en aktieandel på tilsammen 43,6 % - selvom det forudsættes, at de handler som en enhed – ikke den fornødne aktieandel på 2/3 for at kunne gennemføre vedtægtsændringer. Det er således ikke korrekt som oplyst i artiklen ”Nyt angreb på LD-handel” af 11. november 2011, at [Tidligere direktør i LD] og medarbejderne i Maj Invest A/S efter Lønmodtagernes Dyrtidsfolds og FIH Erhvervsbanks salg har opnået ”fuld kontrol”. Direktionen og medarbejderne havde i forhold til de eksterne investorers (PKA, Realdania, PBU og øvrige eksterne investorers) aktieandel på 32 % simpelt flertal. Pressenævnet bemærker, at nævnet ikke er bekendt med eventuelle stemmebegrænsninger eller andre særlige stemmeretsforhold i selskabets vedtægter. Jyllands-Posten blev af Lønmodtagernes Dyrtidsfond gjort opmærksom på fejlen den 11. november 2011, og nævnet udtaler kritik af avisen for ikke at berigtige den fejlagtige oplysning, da man blev bekendt hermed. Det forhold, at aktieandelene fremgik af artiklen kan ikke føre til et andet resultat. Kildekritik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt. A.2. Johnny Madsen og Søren Astrup er henholdsvis partner i Dansk Formue & Investeringspleje A/S og direktør i Formuepleje A/S. Det forhold, at begge selskaber er formueforvaltende selskaber og derved i en konkurrencesituation med fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S, gav Jyllands-Posten anledning til at udvise en vis agtpågivenhed over for deres udtalelser, men kan ikke føre til, at brugen af deres udtalelser i sig selv er i strid med god presseskik. På denne baggrund, og da de to personers tilknytningsforhold fremgik af artiklerne, ligesom de faktiske og ubestridte forhold, som ligger til grund for vurderingerne fremgår af artiklerne, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Jyllands-Posten. Forelæggelse Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved fondens direktør [Nuværende direktør i LD] fik løbende lejlighed til at forholde sig til kritikken i Jyllands-Postens artikler. Bestyrelsesformand Harald Børsting afviste efter det oplyste at lade sig interviewe, men fik efter eget ønske bragt to læserbreve. Læserbrevene blev efter sædvanlig praksis bragt i debatsektionen. Pressenævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af Jyllands-Posten for ikke at forelægge oplysningerne yderligere for Lønmodtagernes Dyrtidsfond inden offentliggørelsen eller for at bringe debatindlæggene i en anden sektion end den, hvor hovedparten af artiklerne i artikelserien blev bragt. Jyllands-Postens ”SVAR”, der var indsat den 11. og 30. november 2011, er tillige bragt på debatsiderne, hvor der tillades en højere grad af frisprog end i nyhedsartikler og lignende reportager. Efter Pressenævnets opfattelse er det klart, at der var tale om kommentarer, hvor mediet tilkendegav sin subjektive holdning til oplysninger, der tidligere var offentliggjort andetsteds, herunder oplysningerne om, at der var tale om særdeles gunstige, lave priser. Udsagnene herom bygger bl.a. på markedsaktørers vurderinger på baggrund af lignende transaktioner og på Rigsrevisionens rapport fra 2008, hvoraf det fremgik, at Finanstilsynet havde påtalt, at ”bestyrelsen for LD ikke har haft dækkende dokumentation til at fastslå, om LD har sikret sig det bedst mulige afkast ved stiftelsen af LDE 1 [LD Equity 1]”. Udsagnene var derfor ikke uden grundlag. Nævnet finder, at Jyllands-Posten i tilstrækkeligt omfang har bragt Lønmodtagernes Dyrtidsfonds synspunkter. Pressenævnet finder, at Jyllands-Posten heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik og finder herefter alene grundlag for at udtale kritik af det nævnte forhold vedrørende kontrol. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet den ansvarshavende redaktør af Jyllands-Posten at bringe et kendelsesresumé.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00179 (19-01-2012) Denne sag handler om berigtigelse, erhvervsliv, genmæle og erhvervsliv, genmæle, pålæg om offentliggørelse af kendelse fra pressenævnet. Klager – Lønmodtagernes Dyrtidsfond – klagede over notitsen ”Maj Invest og gevinsten på lønmodtagerkroner” i Økonomisk Ugebrev. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at klagen ikke er indgivet af direktør [Direktøren], men af Lønmodtagernes Dyrtidsfond og vurderes i relation til fonden. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som eventuelt kan være krænket, jf. punkt A.1 og A.3. Lønmodtagernes Dyrtidsfond etablerede i 2006 LD Equity 1 K/S, der har en aftalerelation til Maj Invest Equity A/S. Etableringen af kommanditselskabet skete ved, at aktiver fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond blev overført til LD Equity K/S. Rigsrevisionen har i 2008 udtalt, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond burde have sikret sig yderligere honorar som følge af transaktionen. Investeringerne i kommanditselskabet LD Equity 1 har i 2006-2011 givet investorerne et afkast på 1.455 millioner kroner, og som følge deraf er der udbetalt 120 millioner kroner i resultatafhængige honorarer til Maj Invest A/S i samme periode. På baggrund af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsrapporter for navnlig 2004 og 2005 finder nævnet imidlertid ikke, at der foreligger oplysninger, der påviser, at hensigten ved etableringen i 2005 af datterselskabet Fondsmæglerselskabet af 2004 A/S (i dag Maj Invest A/S) var ”en forretningsrelation, som skulle være uafhængig og kommercielt baseret” som påstået af Økonomisk Ugebrev. Det fremgår således af årsrapporterne, at der var tale om en ”Nærtstående parter”, og at aftaler blev indgået på ”omkostningsdækkende” basis. På baggrund af Rigsrevisionens ”Beretning til Statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfond” fra 2008 og ”Notat til Statsrevisorerne om beretning om Lønmodtagernes Dyrtidsfond” i 2011 lægges det til grund, at [Direktøren] i perioden 14. december 2004 – 31. marts 2009 både var direktør for Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Maj Invest A/S (tidligere LD Invest A/S). Rigsrevisionen fastslog i 2008 og 2011, at [Direktøren] måtte anses for at være inhabil i forbindelse med seks investeringsbeslutninger som følge af hans personlige økonomiske interesser. Han burde således have meddelt bestyrelsen, at han var inhabil og have afstået fra at deltage i disse investeringsbeslutninger. Det blev samtidig tilkendegivet, at [Direktøren] ikke konkret havde været påvirket af personlige økonomiske interesser. Pressenævnet finder, at udsagnet ”direktør, [Direktøren], som selv strikkede aftalen mellem Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Maj Invest sammen” går ud over, hvad Økonomisk Ugebrev har dokumentation for. Uanset [Direktøren]s direktørposter i begge selskaber fastslog Rigsrevisionen som anført netop, at direktør [Direktøren] ikke konkret havde været påvirket af økonomiske interesser. Udsagnet indeholder en grov beskyldning om magtmisbrug og et muligt strafbart forhold. Da ugebrevet ikke ses at have kontrolleret beskyldningen vedrørende forholdet mellem selskaberne eller aftaleindgåelsen, herunder hverken ved forelæggelse for [Direktøren] eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond, udtaler nævnet kritik af Økonomisk Ugebrev for ikke at kontrollere oplysningerne tilstrækkeligt inden offentliggørelsen. Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Nævnet finder, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond for så vidt er berettiget til at få bragt et genmæle, da udsagnet fremstår som en faktisk oplysning, der er egnet til at påføre Lønmodtagernes Dyrtidsfond skade af betydning. Det samme gælder forholdet vedrørende grundlaget for forretningsrelationen mellem Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Maj Invest A/S, der ikke er dokumenteret som ”en forretningsrelation, som skulle være uafhængig og kommercielt baseret”. Da nævnet imidlertid pålægger Økonomisk Ugebrev at offentliggøre den kritik, nævnet har udtalt, findes der ikke anledning til herudover at pålægge mediet at offentliggøre et genmæle. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Økonomisk Ugebrev at offentliggøre et kendelsesresumé.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00161 (12-01-2012) Denne sag handler om erhvervsliv, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket) og høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), pålæg om offentliggørelse af kendelse fra pressenævnet. Klager – Sparekassen Himmerland A/S – klagede over blandt andet forsideartiklen ”Risikobanker slipper for tilsyn” i Jyllands-Posten. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling til den økonomiske situation i Sparekassen Himmerland A/S. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.2. Sådan som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt Jyllands-Posten ikke har udvist den fornødne kildekritik. Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den, de krænkende oplysninger vedrører. Hertil kommer, at angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde, ligesom det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkterne A.3-A.5. Pressenævnet finder, uanset udsagnet ”problembank” måtte være udtryk for en vurdering, at det fremstår som en konstatering uden, at læseren får mulighed for at blive opmærksom på, hvilket faktisk grundlag vurderingen bygger på. Udsagnet "problembank" kan sammenholdt med den kritiske omtale af Finanstilsynets kontrolbesøg og af banker under skærpet kontrol være skadelig for Sparekassen Himmerland A/S. Pressenævnet lægger til grund, at det ikke på forhånd var almindelig kendt, at Sparekassen Himmerland skulle være en "problembank". Nævnet finder på den baggrund, at Jyllands-Posten, hvis man ville anvende udtrykket "problembank" om Sparekassen Himmerland, burde have redegjort nærmere for det faktiske grundlag for denne karakteristik og forelagt det faktiske grundlag for Sparekassen Himmerland til kommentering forud for offentliggørelsen. Da dette ikke er sket, udtaler Pressenævnet sin kritik af Jyllands-Posten. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Jyllands-Posten at offentliggøre et kendelsesresumé.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00176 (12-01-2012) Denne sag handler om høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket). Klager – en moder – klagede over indslaget ”VENTER PÅ LOV TIL AT SE SINE BØRN” på TV 2. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den oplysningerne er krænkende for, jf. punkt A.1 og A.3. Indslaget ”Venter på lov til at se sine børn” beskriver de problemer, der er for fædre med hensyn til samværsret med deres børn i situationer, hvor de beskyldes for ”falske anklager” om seksuelle overgreb m.v. I den forbindelse omtales [Fader]s sag. Det siges ikke i indslaget, at der i denne sag har været tale om falske anklager. Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af TV 2 på dette punkt. Nævnet finder dog anledning til at bemærke, at indslaget kan give indtryk af, at der i [Fader]s sag var tale om falske anklager, da det er den eneste konkrete sag, som blev omtalt i indslaget, og at det derfor ville have været i bedst overensstemmelse med god presseskik, om TV 2 mere tydeligt havde fremhævet, at bemærkningerne om falske anklager ikke havde relation til sagen. Det oplyses i udsendelsen, at den tidligere ægtefælle, [Moder], havde fremført ”beskyldninger om seksuelle overgreb og vold”. På den baggrund er det nærliggende for seeren at antage, at det var [Moder], som indgav politianmeldelse. Det havde derfor været i bedst overensstemmelse med god presseskik, om TV 2 havde gjort det klart, at det var kommunen, som indgav anmeldelsen. Nævnet finder imidlertid, at dette forhold ikke kan begrunde, at der udtales kritik.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00174 (12-01-2012) Denne sag handler om pålæg om offentliggørelse af kendelse fra pressenævnet. Klager – Danmarks Fiskeriforening – klagede over artiklen ”Fiskeriboss på støtten” i Politiken. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, jf. punkt A.1. Det følger videre af de vejledende regler, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.6. Efter det oplyste lægges det til grund, at [Fisker B] og [Fisker E] er medlemmer af Pelagisk Fiskeriforening, [Fisker C] er medlem af Hanstholm Fiskeriforening, og at [Fisker D] er medlem af Skagen Fiskeriforening. Ingen af disse personer har plads i Danmarks Fiskeriforenings Hovedbestyrelse ud over formand [Formand A]. Danmarks Fiskeriforening er dog hovedorganisation for medlemmernes lokalforeninger. Pressenævnet finder, at underoverskriften ”De fiskere, der får mest i fiskeristøtte har tætte bånd til fiskeriforening” og udsagnet ”flere af storfiskerne har tætte forbindelser til toppen af Danmarks Fiskeriforening, fiskeindustriens magtfulde interesseorganisation, med adgang til både fødevareministeren og EU-kommissionen” giver indtryk af, at flere end formand [Formand A] har poster i Danmarks Fiskeriforening, og at de pågældende har udnyttet deres indflydelse til at opnå støtte. Dette er uden dækning i de faktiske forhold, og nævnet udtaler derfor sin kritik af avisen for ikke at kontrollere udsagnene tilstrækkeligt inden offentliggørelse. Nævnet finder, at de nævnte kritiserede forhold ikke i tilstrækkelig grad er berigtiget den 10. december 2011 og pålægger derfor Politiken at offentliggøre et kendelsesresumé.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00154 (19-12-2011) Denne sag handler om erhvervsliv og genmæle. Klager – en person – klagede over artiklen ”Lokker med svimlende priser” i Ekstra Bladet. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt straffelovens bestemmelser (Lovbe­kendtgørelse nr. 1062 af 17. november 2011) om ærekrænkelser og Lov nr. 223 af 8. juni 1966 om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed er overtrådt, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Disse forhold behandles derfor ikke. Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller an­den skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmin­dre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Efter parternes oplysninger lægges det til grund, at [Klager] ikke kunne betale købesummen kontant, da Ekstra Bladets journalist henvendte sig. Klagers købspris var den højeste i sam­menligning med de øvrige fire steder, hvorfra Ekstra Bladet indhentede grundlag for pris­sammenligningen. Ifølge politiet opfyldte lokalet i lokalet hos Charlies Scott’s ikke kravene til forretningslokalet. På denne baggrund finder nævnet, at de påklagede udsagn ”[Klager] tilbyder os den absolut højeste pris for vores guld og sølvvarer – men kan desværre ikke betale kontant” og ”Da det bliver vores tur, kaldes vi hen til et bord, hvor den engelske guldkrejler sidder og tager imod især gamle guldsmykker” er faktisk korrekte oplysninger, og klager er derfor ikke berettiget til et genmæle heroverfor. Det fremgår af artiklen, hvordan Ekstra Bladet har beregnet avan­cen på ti kroner ved, at den aktuelle kurs på 292 kroner er fratrukket den oplyste kurs på hjemmesiden vikoeberguld.dk på 282 kroner. Pressenævnet finder, at udsagnet ”guldkrejler” fremstår som en vurdering og ikke en faktisk oplysning. Allerede derfor er klager ikke berettiget til at få bragt et genmæle vedrørende dette. Nævnet finder, at udsagnet ”den engelske svindler” sammenholdt med navnlig udtalelsen fra direktør i Guldsmedefagets Fællesråd Line Bech om, at ”prisen er dybt urealistisk, og det kan kun betyde, at der sker noget, som ikke bør ske i forhold til den danske lovgivning”, kan have faktisk karakter og give indtryk af, at klager ikke kan drive en rentabel forretning med de pågældende guldkøbspriser og samtidig overholde dansk lovgivning. Der er ikke oplysninger, der dokumenterer, at [Klager] ikke overholder moms- og skattelovgivningen i Danmark. Kla­gers kommentarer hertil fremgår af artiklen ”DEN ENGELSKE OPKØBER: ’Danskerne er alt for grådige’”. Klager er således citeret for, at han betaler skat i Danmark, og at han ikke sæl­ger noget i Danmark, hvorfor han ikke svarer moms i Danmark. Pressenævnet finder heref­ter, at klager ikke er berettiget til at få bragt et genmæle, da dette vil være en gentagelse af klagers synspunkter. [Klager] er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00162 (19-12-2011) Denne sag handler om erhvervsliv og høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket). Klager – 2700Kultur – klagede over ”Kolde hjerner koster den gamle købmand livet” i Lokalavisen Brønshøj Posten. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den, de krænkende oplysninger vedrører. Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkterne A.3 og A.5. Pressenævnet finder, at det af Lokalavisen Brønshøj Postens artikel fremgår, at der er tale om avisens vurderinger af 2700Kulturs dis­positioner, og nævnet udtaler ikke kritik heraf. Nævnet har tillagt det betydning, at det af omtalen fremgår, at ”så vidt i dumhed og brutalitet er … 2700-Kultur ikke nået”. Nævnet finder, at lokalavisen – i en kritisk artikel som den påklagede – burde have oplyst om journalistens egen interesse som formand for foreningen Brønshøj Museums Venner. Pressenævnet finder dog ikke, at denne udeladelse i sig selv er tilstrækkeligt til at udtale kritik i denne sammenhæng. Nævnet udtaler ikke kritik af Lokalavisen Brønshøj Posten.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00166 (19-12-2011) Denne sag handler om erhvervsliv, kendte personer og kendte personer, pålæg om offentliggørelse af kendelse fra pressenævnet. Klager – en politiker – klagede over artiklerne ”Venstres guldfugl har to boliger: Får skattekroner for jysk adresse”, ”FÅR SKATTEKRONER FOR JYSK ADRESSE” og ”Politiker slipper for boligsag” i B.T. og på bt.dk samt en utilstrækkelig berigtigelse. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave af bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadeligt, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.1 og A.3. Efter det oplyste lægges det til grund, at B.T. den 12. oktober 2011 ved sin henvendelse til Frederiksberg Kommune vedrørende [Klager]s boligforhold foranledigede en anmeldelse. Klager sendte ved e-mail af 13. oktober 2011 kl. 10.25 en redegørelse til B.T., hvori hun oplyste, at hun fra 1. januar – 12. oktober 2011 havde opholdt sig 165 dage i Sønderborg, hvortil kom 29 dage i udlandet og halvanden uge andre steder i Danmark. Det fremgik, at Frederiksberg og Sønderborg Kommuner havde redegørelsen i kopi, sendt samme dag kl. 10.32. Hverken Frederiksberg Kommune eller Sønderborg Kommune fandt efter modtagelsen af klagers redegørelse af 13. oktober 2011 anledning til at betvivle rigtigheden af klagers folkeregisteradresse i Sønderborg eller foretage sig yderligere. På denne baggrund finder Pressenævnet det ukorrekt, når B.T. den 15. oktober 2011 skrev, at klager af Frederiksberg Kommune var blevet anmodet om at fremkomme med en redegørelse, da kommunen netop ved e-mail af 14. oktober 2011 kl. 20.51 havde meddelt klager, at man ikke foretog yderligere. Nævnet finder, at det påhvilede B.T. at kontrollere rigtigheden inden offentliggørelse. Det må navnlig gælde tilfælde som det foreliggende, hvor det omtalte forhold skyldes avisens eget initiativ. Da B.T. allerede den 13. oktober 2011 var gjort bekendt med, at [Klager] havde sendt en redegørelse til de to kommuner, havde B.T. anledning til at undersøge, hvad der videre måtte være sket. Derved kunne offentliggørelsen af den fejlagtige oplysning have været undgået. Da dette ikke skete, udtaler nævnet alvorlig kritik af B.T. for utilstrækkelig research. Det forhold, at den konstituerede kommunaldirektør ikke svarede på B.T.s e-mail af 14. oktober 2011 inden offentliggørelsen angiveligt, fordi han ikke havde læst e-mailen, kan ikke føre til et andet resultat. [Klager] er citeret for den korte bemærkning, som hun ved e-mail af 13. oktober 2011 kl. 12.14 tillod avisen at bruge redaktionelt, og nævnet udtaler ikke kritik af B.T. for ikke at forelægge klager oplysningerne tilstrækkeligt eller i rimelig tid. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør at offentliggøre et kendelsesresumé.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00171 (19-12-2011) Denne sag handler om erhvervsliv. ResuméKlager – Aarhus Taxa – klagede over artiklen ”VI DROPPER DYRE TAXA’ER – SÅ NU STIGER PRISEN” i Århus Stiftstidende og på stiften.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det er Pressenævnets opfattelse, at debatsider, hvor udefrakommende kan skrive uredigerede debatindlæg, ikke er omfattet af medieansvarsloven, idet der ikke er tale om en redigeret envejskommunikation. Kommentarfunktionen på stiften.dk er en sådan uredigeret envejskommunikation, at debatten ikke er omfattet af medieansvarsloven. Denne del af klagen hører således ikke under nævnets kompetence og afvises, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, jf. punkt A.1. Pressenævnet finder, at det af prissammenligningerne fremgår hvilke oplysninger, der er medtaget. De bragte oplysninger er således korrekte. Det oplyses imidlertid i artiklen, at København og Randers ”opererer med en starttakst og en ren kilometertakst: Kun antallet af kørte kilometre afgør prisen”. Efter det oplyste er det ikke korrekt, idet der for kørsel i København tillægges en ”ventetidstakst” på 6,25 kroner i minuttet for kørsel under 27,5 kilometer i timen, mens ventetidstaksten i Randers udgør mellem 5,30 og 7,20 kroner i minuttet. Denne oplysning burde have fremgået af avisen den 23. november 2011. Da det ikke var tilfældet, udtaler nævnet kritik af Århus Stiftstidende for at udelade den væsentlige oplysning. Det følger videre af de vejledende regler, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.7. Pressenævnet finder, at papiravisen behørigt har berigtiget forholdet i avisen den 24. november 2011 i artiklen ”Kunder betaler ventetid i Københavner-taxa’er”. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse efter medieansvarsloven § 49 i papirudgivelsen. Artiklen ”Kunder betaler ventetid i Københavner-taxa’er” er imidlertid ikke bragt på stiften.dk, hvor oplysningerne er bragt i artiklen ”Krisen kradser – taxaprisen stiger”. Da stiften.dk således ikke har berigtiget oplysninger på hjemmesiden, udtaler nævnet herefter kritik af internetavisen for ikke at gøre opmærksom på den manglende oplysning. Pressenævnet pålægger herefter stiften.dk at offentliggøre et kendelsesresumé.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00147 (05-12-2011) Denne sag handler om høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), genmæle, kildekritik, mindreårige og genmæle, kildekritik, mindreårige, privatliv. Klager – en mor – klagede over indslaget ”- Det føles som om, det er mig, der har gjort noget ulovligt” i ”Aftenshowet” på DR1. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Da [Klager] er den omtalte mor, har hun retlig interesse i at få klagen behandlet. Hertil kommer, at såvel barnets fornavn, faderens fulde navn og billeder af begge bringes, hvilket gør klager identificerbar. Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i kapitel 6 (§§ 36-40) er forpligtet til at offentliggøre et genmæle. Spørgsmålet om strafansvar for mediernes indhold efter medieansvarslovens kapitel 3 og erstatningsansvar for medierne efter kapitel 4 henhører under domstolene, og falder således uden for nævnets kompetence. Disse forhold behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Det er videre massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den de krænkende oplysninger vedrører, jf. punkterne A.1-A.3. Efter det oplyste lægges det til grund, at [Klager] havde forældremyndigheden over [sønnen] alene (efter dansk ret), da hun den 17. juli 2010 flyttede til Østrig med sønnen. Ifølge Retten i Helsingørs kendelse af 7. september 2010 verserede der ingen sag i Statsamtet på tidspunktet for flytningen, da denne sag først blev anlagt den 22. juli 2010. Efter oplysningerne fra klagers advokat havde [faderen] ansøgt om fælles forældremyndighed den 2. juli 2010. Denne anmodning blev dog trukket tilbage den 19. juli 2010. Efter oplysningerne fra Familiestyrelsens hjemmeside og Statsforvaltningens Hovedstadens notat af 30. juli 2010 var der således ikke dokumentation for at omtale forholdet som en børnebortførelse. Pressenævnet udtaler således kritik af Danmarks Radio for ikke at kontrollere oplysningernes rigtighed, herunder ved forelæggelse for klager. Efter det oplyste fik [faderen] den 24. august 2010 midlertidigt tillagt forældremyndigheden og ved afgørelse af 22. december 2010 blev han tillagt forældremyndigheden efter dansk ret. Omvendt er [Klager] tillagt forældremyndigheden efter østrigsk ret. Spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om en børnebortførelse den 17. juli 2010, samt hvorvidt sønnen skal tilbageføres til Danmark, henhører under domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence. [faderen] er modpart til [Klager] i forældremyndighedssagen, hvilket gav Danmarks Radio anledning til at udvise særlig agtpågivenhed over for kildens historie og vurderinger. Pressenævnet finder imidlertid, at Danmarks Radio burde have kontrolleret [faderen]s udtalelser, herunder ved forelæggelse for [Klager]. Da dette ikke skete, kom udsendelsens indhold til udelukkende at gengive den ene parts synspunkter i en verserende sag, og nævnet udtaler kritik heraf. Pressenævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af Danmarks Radio for at bringe [faderen]s vurderinger om størrelsen af rummet til brug for samværet eller sine tyskkundskaber. På baggrund af brevet fra Institut für Kind, Jugend und Familie, finder Pressenævnet det tvivlsomt, at [sønnen] i forbindelse med samværet ordret har udtalt sig, som anført af [faderen] i udsendelsen. Da det over for seeren klart fremgår, at [faderen]s udtalelser er hans subjektive betragtninger, og da udtalelsen – henset til sønnens udtalelser vedrørende en flytning til bedsteforældrene – ikke er helt uden faktisk grundlag, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af dette forhold. I udsendelsen blev bragt billeder af [sønnen]. Nævnet finder, at det kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren at offentliggøre navne og billeder af børn i følsomme sager, som den foreliggende. Da [faderen] imidlertid ifølge dansk ret på tidspunktet for offentliggørelsen var indehaver af forældremyndigheden, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik. Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Under henvisning til det ovenfor anførte, finder Pressenævnet, at oplysningen om, at [Klager] ved flytningen den 17. juli 2010 bortførte sønnen [sønnens navn], ikke er dokumenteret som utvivlsomt rigtig. Da oplysningen er egnet til at påføre klager skade af betydning, er [Klager] berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor. Da berigtigelsen på dr.dk den 6. september 2011 og i Aftenshowet den 7. november 2011 ikke retter ovennævnte forhold, ændrer disse ikke klagers krav. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af DR1 og dr.dk efter retningslinjerne i medieansvarslovens § 39 at offentliggøre et kendelsesresumé.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00159 (28-11-2011) Denne sag handler om overskrifter og mellemrubrikker skal have dækning og pålæg om offentliggørelse af kendelse fra pressenævnet. Klager – en person – klagede over artiklen ”NARKOSAG MOD [KLAGER]” i B.T. og den identiske artikel ”Ny bog afslører: [Klager] blev undersøgt i narkosag” på bt.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.6. Efter parternes oplysninger lægges det til grund, at [Person A] i 1981 fik konfiskeret 35 gram hash og 150 gram topskud fra hampplanter under ophold i [Klager]s sommerhus. Pressenævnet finder, at formuleringen af overskriften ”Ny bog afslører: [Klager] blev undersøgt i narkosag” kan give indtryk af, at [Klager] var indblandet i [Person A]s hashforbrug på anden vis end som ejer af sommerhuset. De faktiske forhold fremgår imidlertid af artiklen, herunder at det var i 1980’erne, og at [Klager] ikke var indblandet i det pågældende forhold. Nævnet finder herefter ikke tilstrækkelig grundlag for at udtale kritik af overskriften på bt.dk. Pressenævnet finder imidlertid, at formuleringen ”NARKOSAG MOD [KLAGER]” giver indtryk af, at [Klager] var indblandet i [Person A]s hashforbrug på anden vis end som ejer af sommerhuset. Da, der hverken i artiklen eller de faktiske forhold, er dækning herfor, udtaler Pressenævnet udtaler kritik af B.T. for overskriften formulering. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af B.T. at offentliggøre et kendelsesresumé.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00129 (01-11-2011) Denne sag handler om berigtigelse, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), klageadgang til pressenævnet og høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), klageadgang til pressenævnet, kompetence for pressenævnet. Klager – en læge – klagede over indslaget ”Brystkræft” på DR1. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af medieansvarslovens § 49, at Pressenævnet kan pålægge redaktøren for et medie at offentliggøre en kendelse. Spørgsmålet om, hvorvidt klager er berettiget til erstatning, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Dette forhold behandles ikke. Klagens rettidighed Det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 3, at klager over Danmarks Radios overtrædelse af god presseskik senest fire uger efter offentliggørelsen skal indgives til Danmarks Radio. Danmarks Radios afgørelse kan senest fire uger efter, at afgørelsen er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet. Da klagen vedrører en udsendelse af 14. november 2010, og klager først har klaget til Danmarks Radios Lytternes og Seernes Redaktør den 26. januar 2011, er klagen som udgangspunkt indgivet til Danmarks Radio efter klagefristens udløb. Pressenævnet bemærker, at en klage til Lytternes og Seernes Redaktør, Danmarks Radios interne klageorgan, normalt ikke har opsættende virkning i forhold til en klage til Pressenævnet. Danmarks Radio realitetsbehandlede imidlertid [Klager]s klage, og klagen til Pressenævnet er indgivet inden fire uger efter modtagelsen af mediets afgørelse af 23. august 2011, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 3. På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at afvise klagen. Realitetsbehandlingen Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, oplysningerne vedrører. Hertil kommer, at det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkterne A.1, A.3 og A.5. 21 Søndags emne – spørgsmålet om hvorvidt undersøgelser for kræft foretages forsvarligt – er af væsentlig samfundsmæssig betydning. Det fremgår af såvel Patientforsikringens afgørelse af 28. september 2011 som af Danish Breast Cancer Groups retningslinjer vedrørende diagnose af 1. januar 2006, at [Klager] ved undersøgelsen af [Patient D] i 2008 burde have foranlediget yderligere undersøgelser, heraf tripletesten, der dengang bestod af 1) klinisk undersøgelse, 2) mammografi og/eller ultralydsscanning af brystet samt 3) nålebiopsi. Efter det oplyste udførte [Klager] ikke biopsien og foretog i øvrigt ikke videre. På denne baggrund finder Pressenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag til at udtale kritik af udsagnene ”private ultralydsklinikker, der slet ikke følger de mest basale retningslinjer, når de undersøger kvinder for brystkræft” og ”derfor bør man ikke tilbyde kun at lave diagnostik på basis af ultralyd”, da tripletesten i Danish Breast Cancer Groups retningslinjer bestod af tre dele; klinisk undersøgelse, mammografi og/eller ultralydsscanning af brystet samt nålebiopsi. Pressenævnet finder – som erkendt af Danmarks Radio – at det var misvisende at undlade at oplyse seerne om, at det af [Patient D]s patientjournal fremgik, at [Klager] ved undersøgelsen i 2010 foreslog [Patient D] at få foretaget en biopsi. Danmarks Radio var forud for offentliggørelsen i besiddelse af journalen. Under hensyn til den meget alvorlige kritik, der i udsendelsen rettes mod [Klager], finder nævnet, at der påhviler Danmarks Radio en forpligtelse til at udvise særlig omhu i forbindelse med gengivelsen af relevante oplysninger, som mediet er bekendt med. Da Danmarks Radios undladelse af at videregive oplysningen giver et klart misvisende indtryk af [Klager]s dispositioner i forbindelse med undersøgelsen i 2010, udtaler nævnet kritik af Danmarks Radio. Pressenævnet finder, at Niels Bengtsons udsagn om, at ”Ingen ved, hvor længe hun har haft den sygdom i sit bryst, som hun har nu. Vi taler sandsynligvis flere år”, og udsagnet om, at det er usandsynligt, at sygdommen er brudt ud efter klagers undersøgelser i august 2010, klart fremstår som hans lægefaglige vurderinger. Nævnet udtaler ikke kritik af Danmarks Radio for at bringe disse. Pressenævnet finder heller ikke, at den øvrige omtale af patienten [Patient D]s sygdom er forkert. Det nævnes således i udsendelsen, at der var tale om forstadier til kræft. Pressenævnet finder det som udgangspunkt betænkeligt at bringe optagelser indhentet ved skjult kamera uden, at der foreligger et efterfølgende samtykke fra de berørte. En sådan fremgangsmåde kan kun være berettiget efter en nøje afvejning i hvert enkelt tilfælde af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse. Nævnet finder, at det har samfundsmæssig interesse, hvorvidt læger ved kræftdiagnosticering og -behandling følger retningslinjerne på området. Tre medlemmer udtaler herefter: Vi finder det ikke godtgjort, at Danmarks Radio ikke kunne indhente den fornødne dokumentation på anden vis end at bringe optagelserne indhentet med skjult kamera. Vi har lagt vægt på, at Danmarks Radio ikke inden offentliggørelsen har rettet henvendelse til [Klager] med anmodning om at gennemføre undersøgelser til kamera. Vi har endvidere lagt vægt på, at Danmarks Radios kritik af [Klager]s undersøgelsespraksis kunne belyses gennem forklaringer fra patienten [Patient D] og [Patient C] samt ved overlæge Niels Bengtsons lægefaglige vurderinger af [Patient D]s forløb. Vi finder derfor, at offentliggørelsen af optagelserne indhentet med skjult kamera var unødvendig. Vi udtaler kritik af Danmarks Radio for at bringe optagelserne. Ét medlem udtaler: De pågældende optagelser indhentet med skjult kamera fra [Klager]s undersøgelse af [Patient C] påviser, at klagers undersøgelse af patienten ikke fulgte retningslinjerne på området (han gennemførte således ikke alle undersøgelser i den såkaldte tripletest), men gennemførte således alene en ultralydsmammografi. I den forbindelse bemærkes det, at diagnosticering af kræft generelt må anses for afgørende for, at behandlingen ikke forsinkes. Danmarks Radio anmodede ikke om tilladelse til at optage en af klagers undersøgelser til kamera. Alligevel finder jeg det usandsynligt, at man havde kunnet indhente dokumentationen uden brug af skjult kamera. [Klager] afviste således at deltage i et interview i 21 Søndag. På denne baggrund finder jeg, at det var berettiget, at Danmarks Radio offentliggjorde optagelserne af undersøgelsen, hvor det på grund af patientens følelsesmæssige situation tillige kan være vanskeligt for patienten at gengive hændelsesforløbet præcist. Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og nævnet udtaler kritik af Danmarks Radio for at bringe optagelserne indhentet med skjult kamera. Da [Klager] var bekendt med Danmarks Radios vinkel på udsendelsen og alligevel afviste at kommentere Danmarks Radios oplysninger, udtaler nævnet ikke kritik af mediet for ikke at udfolde større anstrengelser for at indhente klagers kommentarer, heller ikke til de skjulte optagelser. Nævnet bemærker dog, at Danmarks Radio burde have sikret sig, at [Klager] også var bekendt med, at mediet havde oplysninger om patienten [Patient C], der fremgik af de skjulte optagelser. Danmarks Radio berigtigede den 9. og 19. september 2011 på dr.dk det kritiserede forhold vedrørende undladelsen af at oplyse, at [Klager] i 2010 foreslog [Patient D] at få foretaget en biopsi. Berigtigelser bør som udgangspunkt finde sted samme sted som det påklagede forhold er offentliggjort. Disse skal have en sådan form, at seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen. Pressenævnet finder herefter, at seerne af DR1 ikke har haft fornøden mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, der alene er bragt på Danmarks Radios hjemmeside dr.dk. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af DR1 at offentliggøre et kendelsesresumé.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00137 (01-11-2011) Denne sag handler om interviews. Klager – en person – klagede over artiklen ”Min mor var kastebold” i B.T. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Uanset, at klagerens navn er gengivet i en sammenhæng, der fejlagtigt giver indtryk af, at [Klager] stillede spørgsmål vedrørende kræftbehandlingen, finder Pressenævnet ikke, at forholdet er af en sådan karakter, at der er grundlag for at udtale kritik.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00139 (01-11-2011) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.), erhvervsliv, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket) og erhvervsliv, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), kompetence for pressenævnet. Klager – Corner Kiosken – klagede bl.a. over artiklen ”Naboer: Hashkiosk i gågaden” i Fyns Amts Avis og ”Naboer venter bare på politiet” i Fyens Stiftstidende. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt straffelovens § 267 er overtrådt, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Dette klagepunkt behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den, de krænkende oplysninger vedrører. Hertil kommer, at angreb og svar så vidt muligt bør bringes i sammenhæng og på samme måde, ligesom det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkterne A.3, A.4 og A.5. Pressenævnet finder, at beskyldningerne om hashsalg er forsøgt kontrolleret, ligesom de er forelagt indehaverne, og ejernes bemærkninger er bragt i sammenhæng med beskyldningerne. Nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00143 (01-11-2011) Denne sag handler om genmæle. Klager – en person – klagede over artiklen ”›Deres hensigt er at ødelægge folk, der mener som jeg‹” i Politiken. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder det beklageligt, at formuleringen ”møde med” kan give indtryk af, at [Klager] holdt møde med [Person A], og ikke foredrag. Nævnet finder imidlertid ikke, at forholdet bevirker, at klager tillægges tilhørsforhold i billedteksten. Da billedteksten således er utvivlsom korrekt, er [Klager] ikke berettiget til at få bragt et genmæle.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00111 (03-10-2011) Denne sag handler om erhvervsliv, genmæle, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), interviews og genmæle, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), interviews, kildekritik. Klager – Infonordic Market Intelligence & Research – klagede over en udsendelse på Danmarks Radio. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at der ikke foreligger dokumentation for, at de indgåede ansættelseskontrakter ikke honoreres i overensstemmelse med indholdet. Infonordic følger spansk lovgivning. God presseskik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at der bør udvises kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.2. [Person B] og [Person C] var begge tidligere medarbejdere hos Infonordic. Det forhold, at [Person C] arbejdede hos en konkurrerende virksomhed, gav navnlig Danmarks Radio anledning til at udvise agtpågivenhed over for denne kildes udtalelser, men er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat. Det oplyses i indslaget, at [Person C] i dag er ansat hos en konkurrent til klager. Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den de krænkende oplysninger vedrører, jf. punkt A.1. og A.3. Ifølge Infonordic oppebar telefonsælgerne et månedligt vederlag på 1.106 euro. Hertil kom eventuelle bonusordninger. I indslaget blev det oplyst, at de ansatte fik ”cirka 1.000 euro i løn”, og at ”du ender nok op med 1.000 euro, når du har betalt skat”. Sådan som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at vurdere, i hvilket omfang værdien af eventuelle tillæg og provisioner burde være medregnet beløbet på ca. 7.500 kroner i sammenligningen med Danmarks Statistiks gennemsnitlige månedsløn for en telefonsælger på 20.265 kroner (inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.). Under disse omstændigheder finder nævnet ikke grundlag for at kritisere sammenligningen. Infonordics bonusordninger vurderes af tidligere ansatte at være vanskelige at oppebære. Blandt andet under telefoninterviewet den 11. marts 2011 forelagde Danmarks Radio [Person A] beskyldningerne. I den forbindelse blev det afvist, at beløbet 1.000 euro var at betragte som grundsatsen med udsagnet ”Nu er det ikke 1.000 euro”. Grundsatsen ses hverken at være præciseret under telefonsamtalen eller på et senere tidspunkt inden udsendelsens offentliggørelse. Der er ikke offentliggjort oplysninger om, at Infonordic tilsidesætter ansættelsesretlige forhold, og nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af Danmarks Radio for at viderebringe blandt andre [Person B]s og [Person C]s vurderinger, som tilbagevises i indslaget med navnlig udsagnene ”Vi fremsender dokumentation … som man skal acceptere” og ”bonusreglerne er kendt af de ansatte, inden de begynder”. Det oplyses endvidere i indslaget, at Infonordic drives efter spanske regler. Efter Infonordics oplysninger ydes der i Spanien fuld løn fra første sygedag, i det omfang betingelserne herfor er opfyldt. Uanset [Person B] ikke selv har haft sygedage uden fuld løn, finder nævnet, at forholdet ikke er tilstrækkeligt til at udtale kritik, da man ikke som arbejdstager er sikret fuld løn under sygdom. Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt de ansatte videoovervåges i arbejdstiden. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, har nævnet ikke mulighed for at vurdere hvilken forklaring, der er den rigtige. Nævnet finder herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Danmarks Radio for ikke at have kontrolleret den ugentlige arbejdstid – der rettelig er 39 timer frem for de oplyste 40 timer – forud for offentliggørelsen af indslaget eller indslagets øvrige oplysninger. Carlo Søndergaard fra HK Privat har ved e-mail af 1. juli 2011 oplyst, at han udtalte sig generelt i indslaget, og hans udtalelser fremstår som sådanne. Der henvises således til overenskomsterne i Danmark. Nævnet finder, at Danmarks Radio kunne have præciseret, at Infonordic ikke har sager hverken hos danske eller spanske fagforeninger, men at undladelsen heraf ikke kan medføre kritik. Pressenævnet finder endeligt, at Danmarks Radio – som erkendt og beklaget over for Infonordic – burde have efterkommet sit eget tilsagn om at oplyse, hvornår udsendelsen blev bragt. Genmæle I medfør af medieansvarslovens § 36, stk. 1, skal en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Efter det foran anførte, er Danmarks Radios oplysning om, at Infonordic videoovervåger sine ansatte i arbejdstiden ikke af utvivlsom rigtighed. Da oplysningerne er egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning, er Infonordic som udgangspunkt berettiget til at få bragt et genmæle. Da et genmæle vil være en gentagelse af det synspunkt, som fremgik af udsendelsen: ”[Person A] afviser, at de ansatte videoovervåges i dagtimerne”, finder Pressenævnet, at Infonordic ikke er berettiget til at få bragt et genmæle, jf. medieansvarsloven § 39. Under henvisning til, hvad der foran er anført under god presseskik, finder nævnet, at der ikke i øvrigt er bragt faktisk forkerte oplysninger, der er egnet til at påføre klager skade af betydning. Infonordic er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00114 (03-10-2011) Denne sag handler om erhvervsliv, genmæle og genmæle, interviews. Klager – JobTeam A/S – klagede over en programomtale på tv2.dk og en udsendelse på TV 2. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: ”Falsk” Pressenævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt straffelovens bestemmelser er overtrådt, henhører under domstolene, og falder uden for nævnets kompetence. Efter parternes oplysninger lægges det til grund, at JobTeam A/S har forestået kontakten mellem arbejdstager og arbejdsgiver, men JobTeam A/S er ikke part i ansættelsesbeviserne, selvom de i nogle tilfælde har været arbejdsgiver behjælpelig. Ansættelsesbeviserne er underskrevet af arbejdsgiveren og –tageren. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at de omtalte arbejdstagere har været beskæftiget hos en virksomhed efter kursernes afslutning. Nævnet finder, at begrebet ”falsk” må opfattes som en henvisning til straffelovens bestemmelse om dokumentfalsk. Uanset, at gerningsindholdet i straffelovens bestemmelse herom ikke måtte være opfyldt, finder nævnet ikke grundlag til at udtale kritik, idet det klart fremgår af udsendelsen, hvorfor TV 2 har anvendt betegnelsen. Rustic & Tangsø A/S og Top-Rengøring Af optagelserne indhentet med skjult kamera fremgår det, at kursisterne af JobTeam A/S’ afdelingsleder blevet orienteret og modtog opsigelser fra ansættelsesstedet. Optagelserne giver ikke indtryk af, at kursisterne er ansat hos JobTeam A/S. Pressenævnet finder videre, at det klart fremgår af udsendelsen, at det var Top-Rengøring, der underskrev [Person L]s ”dokumentation af beskæftigelse”. Nævnet bemærker, at fremgangsmåden som beskrevet af Top-Rengørings direktør ikke er tilbagevist. Indkvartering Efter det oplyste forestod JobTeam A/S administrationen af Sydjysk Boligudlejnings ejendom til kursisterne. TV 2 tog ved udregningen af logigodtgørelsens størrelse udgangspunkt i en beløbssats, som JobTeam A/S selv havde opgivet. Af den overskydende logigodtgørelse ca. 66.000 kroner (logigodtgørelse 74.500 kroner, fratrukket den månedlige lejeomkostning, 8.500 kroner) skulle Sydjysk Boligudlejning forestå udbetaling af administrationshonorar til JobTeam A/S. Pressenævnet finder ikke anledning til at kritisere omtalen, da JobTeam A/S efter det oplyste, var det selskab, der anmodede om logigodtgørelsen, ligesom der synes at være et vist personsammenfald mellem de to virksomheder. Forelæggelse Det forhold, at der blandt kilderne til TV 2’s udsendelse var en tidligere samarbejdspartner og en række tidligere kursister, gav TV 2 anledning til at udvise agtpågivenhed over for de indhentede oplysninger. Forholdet er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkeligt til at bevirke, at god presseskik må anses for tilsidesat. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den, de kan være krænkende over for, jf. punkterne A.1 og A.3. Efter den forudgående korrespondance og navnlig TV 2’s e-mail af 31. marts 2011 måtte JobTeam A/S være bekendt med, at TV 2’s udsendelse ville være kritisk over for klagers dispositioner blandt andet i forbindelse med ansættelsen af den udenlandske arbejdskraft. JobTeam A/S afslog at deltage i et interview på almindelige vilkår. Da TV 2 i udsendelsen gengav det væsentlige af JobTeam A/S’ afvisning af at være involveret i både udformningen af ansættelseskontrakterne og virksomhedens forklaring på Sydjysk Boligudlejnings rolle, giver TV 2’s udsendelsen ikke anledning til kritik. Uanset, at afskedigelsen af [Person E], [Person F] og [Person G] måtte være begrundet i økonomiske vanskeligheder hos Rustic & Tangsø ApS, finder nævnet heller ikke grundlag for at kritisere TV 2 for at bringe medarbejdernes kritik. Nævnet har i den forbindelse tillagt det betydning, at der ikke over for Pressenævnet dokumenteres, at andre medarbejdere skulle have udført arbejde for dette eller andre ansættelsessteder, samt at TV 2 har gjort JobTeam A/S bekendt med udsendelsens vinkel. Genmæle Det fremgår af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder, at konklusionerne om, at JobTeam A/S skulle have ”snydt staten for AMU-midler”, og at ansættelseskontrakterne er ”fiktive eller falske”, er vurderinger på baggrund af de offentliggjorte oplysninger, og ikke faktiske oplysninger. Allerede af denne grund er klager ikke berettiget til at få bragt et genmæle.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00117 (03-10-2011) Denne sag handler om pålæg om offentliggørelse af kendelse fra pressenævnet. Klager – en person – klagede over et nyhedsindslag på TV 2/FYN. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker, at klagen ikke angår kommentaren skrevet på en anden persons Facebook-profil, men offentliggørelsen af optagelserne af [Klager]s Facebook-profil, der på tidspunktet for offentliggørelsen havde 545 Facebook-venner tilknyttet. Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysninger på lukkede profiler er forbeholdt de personer, der har fået tilladelse til at have adgang til profilen. Derfor har medierne som udgangspunkt ikke adgang til at bruge disse informationer, medmindre materialet fra den lukkede profil har så stor samfundsmæssig interesse, at offentliggørelsen overstiger hensyn til indehaveren af profilen. Efter det oplyste havde klager indstillet sin profil, så hun skulle acceptere udefrakommende som ”ven” for, at disse fik adgang (en ”lukket” profil). Informationerne var således ikke frit tilgængelige for alle, men [Klager] accepterede, at TV 2/FYN refererede kommentaren vedrørende interviewafvisningen fra profilen. Pressenævnet finder det udokumenteret, at [Klager] skulle have givet TV 2/FYN tilladelse til at offentliggøre optagelser fra profilen. Allerede fordi [Klager] havde givet tilladelse til, at TV 2/FYN kunne referere den pågældende begrundelse, finder nævnet, at optagelserne fra klagers Facebook-profil ikke har en sådan nyhedsværdi, at der var grundlag for at fravige udgangspunktet og offentliggøre optagelser af profilen – der også viste andre forhold - uden samtykke. Nævnet udtaler kritik af TV 2/FYN for at bringe optagelserne. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af TV 2/FYN at offentliggøre et kendelsesresumé.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00127 (03-10-2011) Denne sag handler om genmæle. ResuméKlager – en person – klagede over artiklen ”Det norske efterspil” i Dagbladet Børsen. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Klagens rettidighed Pressenævnet finder, at [Klager]s e-mail af 9. august 2011 alene fremstår som en anmodning om genmæle efter medieansvarslovens § 36, stk. 1. En klage over god presseskik kan rettes til mediet selv eller direkte til Pressenævnet. I begge tilfælde er klagefristen fire uger fra offentliggørelsen i massemediet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Da klagen vedrører en lederartikel bragt den 26. juli 2011, og klagen vedrørende god presseskik først ses at være fremsat i forbindelse med indbringelse for Pressenævnet den 5. september 2011, er denne del af klagen indgivet efter klagefristens udløb. Det forhold, at klager til en forkert mailadresse rettidigt sendte sin klage, kan ikke føre til et andet resultat. Klagen vedrørende spørgsmålet om tilsidesættelse af god presseskik afvises som for sen, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 3. En anmodning om genmæle skal først fremsendes til redaktøren, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 3. Afslag på genmæle skal snarest muligt skriftligt meddeles den, der har anmodet om genmælet, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem. Nævnets adresse skal samtidig oplyses, jf. lovens § 40, stk. 1. Pressenævnet finder, at der ikke var tvivl om hensigten i klagers e-mail af 9. august 2011, uanset udtrykket ”berigtigelse” var anvendt, hvorfor Børsen burde have klagevejledt [Klager] ved afslaget af 10. august 2011. Spørgsmålet om krav på genmæle realitetsbehandles. Realitetsbehandlingen Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder, at udsagnet ”har ydet moralsk støtte” må anses som en vurdering og ikke en faktisk oplysning, hvorfor anmodningen allerede af denne grund afvises.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/103 (12-09-2011) Denne sag handler om pressenævnet. Klager – en person – klagede over forsiden ”3-dobbelt synder udløser krav om bøder til medier” i Politiken. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker, at nævnet i overensstemmelse med § 34 i medieansvarsloven (lovbekendtgørelse nr. 85 af 9. februar 1998) træffer afgørelse om, hvorvidt massemediers indhold og handlemåde er i overensstemmelse med god presseskik. Det er mediet – og ikke den enkelte journalist – der er part i nævnets sager, når der indgives klage over offentliggjorte artikler. Det var således B.T., der var part i de omtalte tre sager fra Pressenævnet. I medfør af medieansvarslovens § 49 kan Pressenævnet pålægge redaktøren for det indklagede massemedie snarest muligt at offentliggøre en kendelse i et af nævnet nærmere fastlagt omfang. Det ligger derimod uden for nævnets kompetence at pålægge et medie at beklage forhold. Spørgsmålet om, hvorvidt Politikens interne retningslinjer er tilsidesat, falder ligeledes uden for nævnets kompetence og behandles ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Journalisters arbejde er ofte offentlig tilgængeligt, ligesom journalister krediteres med navns nævnelse i byline og i nogle tilfælde også med billedidentifikation. I de tre omtalte artikler, der har været genstand for Pressenævnets kritik, har [Klager] været angivet i byline med navns nævnelse. På denne baggrund finder Pressenævnet ikke anledning til at kritisere Politiken for ikke at have udeladt [Klager]s navn ved omtalen af hans arbejde, også selvom han ikke var en ledende medarbejder. Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som eventuelt kan være krænket, jf. punkt A.1 og A.3. Efter det oplyste var [Klager] ikke medforfatter på artiklen, der udløste Pressenævnets kritik i sag nr. 2010-6-1011. Uanset dette, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere Politiken for ikke at kontrollere den fejlagtige oplysning yderligere inden offentliggørelse, idet [Klager]s navn fremgik af artiklens byline. [Klager] formulerede heller ikke underrubrikken, som nævnet kritiserede i sag nr. 10-70/27. Dette arbejde forestås ofte af et mediets redaktionssekretær, hvilket Politiken måtte have været bekendt med. B.T.s chefredaktør er citeret for at udtale, at ”den [underrubrikken] har [Klager] ikke lavet, så det er ikke rimeligt at rette kritikken mod ham”. Da dette fremgår af artiklen, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Politiken for at inddrage dette forhold i omtalen af [Klager]s arbejde. Sådan som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt den omtalte politianmeldelse i sag nr. 2010-6-1018 efterfølgende er frafaldet. Dette forhold ændrer dog ikke ved, at artiklens konklusion om afføring i Øllingegaard Mejeris fløde ikke var korrekt. Politikens oplysninger om [Klager]s journalistiske arbejde kan være krænkende for klager og har derfor som udgangspunkt skullet forelægges ham inden offentliggørelse. Politiken forsøgte forgæves at kontakte [Klager] i perioden fra den 9. juni 2011 til offentliggørelsen den 14. juni 2011 via Berlingske Medias hovednummer, klagers arbejdsmobiltelefon og -mail. Af arbejdsgiveren, B.T., fik Politiken oplyst, at klager var på ferie, og arbejdsgiveren udtalte sig til Politiken. På denne baggrund finder nævnet, at Politiken har udfoldet tilstrækkelige anstrengelser for at kontrollere oplysningerne og indhente klagers kommentar inden offentliggørelse. Hertil kommer, at [Klager]s bemærkning vedrørende Øllingegaard Mejeri blev videregivet i rubrikken Fejl og Fakta den 15. juni 2011. Nævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik, herunder heller ikke for at gengive henholdsvis Knud Foldsnacks, Torben Kochs og Tine Lunds vurderinger.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/106 (12-09-2011) Denne sag handler om erhvervsliv, genmæle og genmæle, billeder. Klager – Din Fiskemand Hirtshals – klagede over udsendelsen ”Kontant” på Danmarks Radio. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: I udsendelsen spørges, hvorvidt fiskehandlere overholder dørsalgsloven og forhandlernes overholdelse af fødevarelovgivningen generelt. Indslaget vedrørende fiskehandleres overtrædelser af dørsalgsloven illustreres blandt andet med et billede af Forbrugerombudsmandens sag: ”11/01675, Din Fiskemand, Hirtshals, Dørsalg, [Person B]”. Billedmaterialet hidrører fra Forbrugerombudsmandens lokaler, hvor Danmarks Radio efter det oplyste filmede med Forbrugerombudsmandens samtykke. Pressenævnet finder, at Danmarks Radio ved at henvise til overtrædelse af dørsalgsloven og bringe optagelser af omslaget med klagers navn giver seerne indtryk af, at klager har overtrådt dørsalgsloven i relation til den konkrete klage fra [Person B]. Efter det oplyste var der ikke på tidspunktet for udsendelsens offentliggørelse den 7. juni 2011 truffet afgørelse i sagen. Da der endnu ikke var truffet afgørelse, finderPressenævnet det kritisabelt, at Danmarks Radio illustrerede spørgsmålet om dørsalgslovens overtrædelse med billede af sagsomslaget uden at indhente klagers kommentarer. Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Under henvisning til ovennævnte finder Pressenævnet finder, at Danmarks Radio har bragt et faktisk forkert indtryk af, at Forbrugerombudsmanden havde udtalt kritik af Din Fiskemand Hirtshals v/[Person A] i forbindelse med en klage fra [Person B] over overtrædelse af dørsalgsloven. Da forholdet endvidere er egnet til at påføre klager skade af betydning, er Din Fiskemand Hirtshals v/[Person A] derfor berettiget til et genmæle. I medfør af medieansvarslovens § 49, jf. lovens § 39, pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Danmarks Radio at offentliggøre et kendelsesresumé.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/87 (26-08-2011) Denne sag handler om berigtigelse, erhvervsliv og erhvervsliv, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket). ResuméKlager – en person – klagede over artiklen ”[Professor]s kritiker har selv ’dobbeltpubliceret’ data” på Videnskab.dk Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som de krænkende oplysninger vedrører. Efter det oplyste lægges det til grund, at [Klager] og Videnskab.dk den 3. maj 2011 aftalte, at klager skulle fremsende sine bemærkninger til de krænkende oplysninger senest 4. maj 2011 om morgenen. Klagers e-mails af 4., 5. og 9. maj 2011 nåede ikke redaktionen, da de blev opfanget hos Videnskab.dks (eksterne) spamfilter. Videnskab.dk forsøgte at indhente klagers kommentarer ved at rette henvendelse til klager pr. e-mail 3. maj 2011 kl. 21.07 – efter telefonisk aftale af samme dag. Videnskab.dk var således bekendt med, at [Klager] ønskede at kommentere beskyldningerne, og kommentarerne blev blandt andet sendt den 4. maj 2011 kl. 09.07. E-mailen blev ikke Videnskab.dk bekendt inden offentliggørelsen – og kommentarerne fremgik derfor heller ikke af den oprindelige artikel – hvilket navnlig skyldtes mediets spamfilter. Dette kunne muligvis være afhjulpet, såfremt mediet havde udvist større omhu i forsøget på at gøre klager bekendt med, at kommentarerne ikke var modtaget eller ved en gennemgang af spamfilteret. Videnskab.dk må anses for nærmest til at bære risikoen for, at mediets spamfilter kontrolleres og derved også, at kommentarerne ikke nåede mediet. Henset til, at Videnskab.dk var bekendt med, at klageren ønskede at kommentere beskyldningerne, burde mediet have kontrolleret, om [Klager] havde afsendt sine bemærkninger. Nævnet udtaler sin kritik af Videnskab.dk for et utilstrækkeligt forsøg på at indhente klagers kommentarer. Nævnet finder, at det af hensyn til nye læsere var hensigtsmæssigt, at Videnskab.dk bragte artiklen med den indarbejdede rettelse og teksten ”Genmæle fra overlæge [Klager]”. Læsere af den oprindelige artikel med fejlen kan imidlertid ikke forventes på ny at klikke ind på artiklen, og på den måde blive gjort bekendt med rettelsen. Disse læsere har således ikke fået tilstrækkelig mulighed for at blive opmærksom på rettelsen, som derfor – i tillæg til artiklen med den indarbejdede rettelse – burde have været bragt særskilt på websitet som en nyhed med samme placering som den oprindelige artikel. Hertil kommer, at Videnskab.dk først offentliggjorde [Klager]s genmæletekst og klagers synspunkter henholdsvis den 22. maj og 6. juni 2011. Nævnet udtaler kritik af såvel berigtigelsens form som af, at offentliggørelsen heraf ikke skete snarest muligt. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Videnskab.dk at offentliggøre et kendelsesresumé. Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/76 (24-08-2011) Denne sag handler om erhvervsliv, genmæle, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), kildekritik, overskrifter og mellemrubrikker skal have dækning og genmæle, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), kildekritik, overskrifter og mellemrubrikker skal have dækning, redigeringsfrihed. ResuméKlager – Formuepleje A/S – klagede over tre artikler i Dagbladet Børsen. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: I Formuepleje Penta A/S’ børsprospekt fra juni 2007 har selskabet skrevet, at der i tilfælde med en høj aktieandel (i forhold til selskabets strategi) typisk vil være en fremmedfinansiering på 2,5-3 gange egenkapitalen. I andre tilfælde 3-4 gange egenkapitalen. Hvad selskabet anser for ”høj” er efter det oplyste ikke nærmere angivet i prospektet, men må ses i sammenhæng med den maksimalt tilladte aktieandel og grafen ”Skematisk sammensætning af Selskabets aktiv- og passivside”. Ifølge klagers e-mail af 31. marts 2011 er investeringsrammen 120 % af egenkapitalen (mod 130 % på emissionstidspunktet i 2007). Af vedtægterne af 12. marts 2010 fremgår det, at bestyrelsen er bemyndiget til at optage lån på fire gange egenkapitalen (gearing). Ifølge Dagbladet Børsens oplysninger er der på tidspunktet for artiklens offentliggørelse investeret for 506 % af egenkapitalen i Formuepleje Penta A/S (for hver af investorernes 100 kroner, har selskabet lånt yderligere 406 kroner til at investere for). Investeringsrammen for aktieandelen er fuldt udnyttet med 120 % af egenkapitalen. På denne baggrund lægges til grund, at gearingen var fire gange egenkapitalen. Gearingen i Formuepleje Penta A/S er ifølge Dagbladet Børsens oplysninger faldet fra 4,4 medio 2010 til 4,1 ultimo 2010. Det fremgår af klagers oplysninger, at standardafvigelsen på Formuepleje Penta A/S i perioden 1. juli 2010 – 1. april 2011 var 3,4 % (Dagbladet Børsen har kritiseret risikovurderingen for ikke at dække en 12-måneders periode), mod 15,0 % i perioden 1. juli 2007 – 1. juli 2010). Det anføres i forsideartiklen og artiklen side 6-7, at Formuepleje A/S øger risikoen ”imod egne løfter i et børsprospekt”. På baggrund af omtalen og korrespondancen lægges det til grund, at der henvises til Formuepleje Penta A/S’ børsprospekt af juni 2007. Det ligger uden for nævnets kompetence at vurdere, hvorvidt de anvendte beregningsformer giver et retvisende billede af risikoen i selskaberne. Det er imidlertid udokumenteret, at Formuepleje Penta A/S – som oplyst i overskriften – øgede risikoen for investeringer forud for artiklens offentliggørelse den 1. april 2011. Pressenævnet finder, at Dagbladet Børsen er berettiget til at foretage en kritisk vurdering af selskabets investeringer, omvendt er retningslinjerne i Formuepleje Penta A/S’ børsprospekt forholdsvis blødt formuleret, hvorimod Dagbladet Børsens artikler giver indtryk af, at klager klart tilsidesætter ram­merne i børsprospektet. Denne opfattelse understøttes af illustrationen af en roulette. Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at navnlig overskriften ”Investeringerne går stik imod den strategi, der blev lovet i prospektet” går ud over, hvad der er dækning for. Nævnet bemærker dog, at selskabets gearing var på det højest tilladte niveau sammenholdt med, at aktieandelen udgjorde det højest tilladte ifølge selskabets e-mail af 31. marts 2011. Ved ikke at oplyse de nærmere investeringsrammer for Formuepleje Penta A/S’ som beskrevet i børsprospektets side 33, giver artiklerne det indtryk, at klager har tilsidesat retningslinjerne i børsprospektet, hvilket der ikke er dokumentation for. Til påstanden om, at ”Formuepleje på det dyrest mulige tidspunkt under finanskrisen” solgte schweizerfranc har klager oplyst, at dagskursen den 18. april 2011 var 579, og at schweizerfranc’ene blev solgt til kurs 511, som er lavere end under finanskrisen. Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte klagers forklaring. Som anført finder Pressenævnet, at Dagbladet Børsen ved ovennævnte oplysninger om øget risiko og kursen på schweizerfranc har bragt ukorrekt information, og nævnet udtaler kritik af avisen for ikke at kontrollere oplysningerne tilstrækkeligt inden offentliggørelse, herunder ved ikke at forelægge klager den konkrete kritik. Det forhold, at direktør Esben Vibe afviser løftebrud i artiklen ”Direktør afviser blankt”, ændrer ikke herpå, idet der i den øvrige omtale ikke er taget hensyn til de faktiske investeringsrammer. Accunia Fondsmæglerselskab forvalter ligesom Formuepleje A/S kapital for investorer og kan have økonomiske interesser i samme marked som klager. Dette gav Dagbladet Børsen anledning til at udvise agtpågivenhed over for direktør Jan Thorsens udtalelser. Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at Børsen ikke har udvist den fornødne kildekritik. Nævnet bemærker, at det af omtalen fremgår, at Accunia Fondsmæglerselskab også er kapitalforvalter. Pressenævnet finder, at overskriften ”Enorme tab bliver aldrig vundet hjem igen” fremstår som Dagbladet Børsens vurdering i det konkrete tilfælde – på baggrund af tabenes størrelse og ”high water mark’et” – og at formuleringen ikke går ud over redaktørens redigeringsfrihed. Nævnet udtaler ikke kritik heraf. Nævnet finder, at avisen ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik, herunder heller ikke ved at undlade oplysninger om selskabernes forskelligartede risiko. Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder, at overskriften ”Enorme tab bliver aldrig vundet hjem igen” fremstår som Dagbladet Børsens vurdering, og allerede fordi der ikke er tale om en faktisk oplysning, er Formuepleje A/S ikke berettiget til et genmæle heroverfor. Som ovenfor anført har avisen ikke dokumenteret rigtigheden vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt Formuepleje Penta A/S har øget sin risiko, og hvorvidt de lånte ”schweizerfranc [er solgt] på det dyrest mulige tidspunkt under finanskrisen”. Nævnet finder, at disse oplysninger tillige er egnede til at påføre Formuepleje Penta A/S skade af betydning. Klager er således berettiget til at få bragt et genmæle vedrørende disse oplysninger. I medfør af medieansvarslovens § 49, jf. lovens § 39, pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Dagbladet Børsen at bringe et kendelsesresumé.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/92 (24-08-2011) Denne sag handler om genmæle, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket) og høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), klageadgang til pressenævnet. To klagere – den administrerende direktør og DNA1 ApS – klagede over artiklen ”Det Nye Advice” og tv-indslaget ”Bladkonge fortsætter efter endnu en konkurs” i NORDJYSKE Medier. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Klage over tilsidesættelse af god presseskik skal ske inden fire uger efter offentliggørelsen, og klagen kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. Massemediets afgørelse kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at den er kommet frem til klageren, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 2. [Direktøren] og DNA1 ApS klagede ved e-mail af 24. april 2011 til NORDJYSKE Medier, og NORDJYSKE Medier afviste samme dag klagen og klagevejledte ved at indsætte et link til forsiden af Pressenævnets hjemmeside, hvoraf fanebladet ”Klagevejledning” fremgår. [Direktøren] og DNA1 ApS’ klage over NORDJYSKE Mediers afgørelse er modtaget hos Pressenævnet den 25. maj 2011, hvorfor klagen som udgangspunkt er indgivet efter 4-ugers klagefristens udløb. Da der ved klagevejledningen imidlertid ikke blev gjort opmærksom på klagefristen og nævnets adresse, finder nævnet ikke grundlag for at afvise behandlingen af sagen som følge af fristoverskridelse. Klagen realitetsbehandles. Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som de krænkende oplysninger vedrører, jf. punkt A.1 og A.3. Efter det oplyste lægges det til grund, at [Person A] arbejdede som konsulent for DNA1 ApS, at telefonsvareren henviste til Advice, og at DNA1 ApS havde lejet lokaler, som Advice tidligere havde benyttet. Pressenævnet finder på det foreliggende grundlag hverken anledning til at kritisere, at NORDJYSKE Medier anvendte den del af telefoninterviewet, der vedrørte [Person A], eller måden hvorpå mediet beskrev [Person A]s arbejde for selskabet. Nævnet finder det beklageligt, at [Direktøren] ikke fik lejlighed til at kommentere de enkelte detaljer vedrørende lokaleleje mv., da disse i artiklen blev brugt til at stille spørgsmålstegn ved ledelsen i DNA1 ApS. Da de faktiske oplysninger imidlertid i det væsentlige var korrekte, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere mediet for ikke at kontrollere disse yderligere, herunder ved forelæggelse for klager. Pressenævnet finder heller ikke anledning til at kritisere overskriften ”Det Nye Advice”. Det fremgår af artiklen på hvilket grundlag, Nordjyske Stiftstidende har anvendt formuleringen, ligesom det fremgår, at det er [Person A] personligt, som angiveligt skulle have opkøbt Advices konkursbos debitorbeholdning. Pressenævnet finder heller ikke anledning til at kritisere mediet for at henvende sig til borgmesteren for at indhente dennes vurdering eller i øvrigt. Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Sådan som sagen foreligger påklaget, finder nævnet, at der ikke er bragt forkerte faktiske oplysninger, der er egnet til at påføre klagerne skade af betydning. [Direktøren] og DNA1 ApS er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/88 (24-08-2011) Denne sag handler om berigtigelse, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), pålæg om offentliggørelse af kendelse fra pressenævnet og høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), pålæg om offentliggørelse af kendelse fra pressenævnet, redigeringsfrihed. Klager – LM Wind Power A/S – klagede over nyhedsindslaget ”Styren-afsløring: LM bryder loven” på TV SYD og tvsyd.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som eventuelt kan være krænket, jf. punkt A.1 og A.3. Efter det oplyste lægges til grund, at Arbejdstilsynet den 10. marts 2003 gav LM Wind Power A/S’ afdeling Hammelev II i Vojens påbud om at udføre en målerapport for polyesterstøbning indeholdende dokumentationsmålinger. LM Wind Power A/S ankede den 2. april 2003 tilsynets påbud til Arbejdsmiljøklagenævnet. Ifølge § 81 i arbejdsmiljøloven har en anke som udgangspunkt opsættende virkning. Der foreligger ikke oplysninger om, at LM Wind Power A/S’ anke ikke skulle være tillagt suspensiv virkning. Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt ved afgørelse af 21. juni 2004 Arbejdstilsynets påbud. (Af afgørelsen fremgår det, at påbuddet herefter skulle efterkommes senest den 15. oktober 2004.) LM Wind Power A/S anmodede ved brev af 12. oktober 2004 klagenævnet om at genoptage behandlingen af sagen. BST miljø+job A/S’ rapport af 10. november 2004 indeholdt dokumentationsmålinger, hvoraf det fremgik, at grænseværdien for styren var overskredet. Ved afgørelse af 8. juni 2005 afviste Arbejdsmiljøklagenævnet at genoptage behandlingen af sagen. Det lægges endvidere til grund, at de interviewede tillids- og sikkerhedsrepræsentanter var ansat på LM Wind Power A/S’ afdeling Vingen i Lunderskov. I perioden 1995-2010 har Arbejdstilsynet givet påbud til andre af LM Wind Power A/S’ afdelinger, men afdelingen Vingen modtog ingen påbud i samme periode. På baggrund af rapporten fra BST miljø+job A/S finder nævnet, at det er korrekt, at målinger påviste, at ”målinger foretaget netop på LM i 2004 viser, at mængden af styren i luften er mange gange højere end det maksimalt tilladte”. Nævnet finder det beklageligt, at TV SYD med nutidsformen af ordet ”nægte” i sammenhængen kan have givet seere den opfattelse, at LM Wind Power A/S på tidspunktet for offentliggørelsen af tv-indslaget fortsat ikke havde udarbejdet målinger i overensstemmelse med Arbejdstilsynets påbud. Dette er ikke korrekt, idet målingerne blev gennemført som en del af rapporten af 10. november 2004. Det fremgår imidlertid af ovennævnte udsagn i indslaget, at der blev foretaget målinger i 2004, hvorfor nævnet ikke finder grundlag for at udtale kritik heraf. I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, er TV SYD berettiget til at beslutte, hvilke oplysninger man vil bringe i mediet. Pressenævnet finder det beklageligt, at TV SYD ikke oplyste, at der ifølge BST miljø+job A/S’ rapport ikke var sundhedsmæssig risiko ved overskridelserne af grænseværdierne. Da der imidlertid blev målt overskridelser, finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at redaktøren har handlet uden for redaktørens redigeringsret ved at udelade dele af rapporten. TV SYD rettede forud for nyhedsindslaget henvendelse til LM Wind Power A/S. Den presseansvarlige blev gjort opmærksom på artiklen ”Livet som hun kendte det” af 6. marts 2011 i Berlingske, der blandt andet omhandlede grænseværdierne for styrendampe. På denne baggrund måtte klager have været bekendt med, at indslaget kunne være kritisk over for denne praksis. Sådan som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at vurdere, hvorvidt TV SYD afviste at videregive oplysninger til klager om de konkrete medarbejdere, så LM Wind Power A/S havde mulighed for at forholde sig hertil. På denne baggrund udtaler nævnet heller ikke kritik af TV SYD for ikke at forsøge at indhente klagers kommentarer. Rapporten fra november 2004 er ikke udarbejdet af Arbejdstilsynet som oplyst i indslaget den 6. marts 2011. På baggrund af denne ukorrekte oplysning konkluderede TV SYD, at LM Wind Power A/S overtrådte arbejdsmiljølovens § 18 ved ikke at have informeret de berørte medarbejdere (den dagældende lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 er i det væsentlige identisk med den nuværende lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010). De interviewede tillids- og sikkerhedsrepræsentanter arbejdede på afdelingen i Lunderskov, der ikke havde fået påbud af Arbejdstilsynet. Det ligger uden for Pressenævnets kompetence at tage stilling til, hvorvidt arbejdsmiljølovens § 18 er overtrådt. Der er imidlertid ikke over for Pressenævnet fremlagt dokumentation for, at LM Wind Power A/S ikke skulle have informeret tillids- og sikkerhedsrepræsentanterne i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven, og nævnet udtaler på denne baggrund kritik af TV SYD for at videregive medarbejdernes indtryk uden at orientere seeren om, at medarbejderne arbejdede på afdelingen i Lunderskov, hvorimod påbuddene vedrørte fabrikker i Vojens. Pressenævnet finder videre, at TV SYD burde have berigtiget den forkerte oplysning, da mediet blev gjort bekendt hermed ved modtagelsen af LM Wind Power A/S’ e-mail af 11. marts 2011. Da det ikke skete, udtaler nævnet tillige kritik heraf. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af TV SYD at offentliggøre et kendelsesresume.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/94 (24-08-2011) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.), billeder, interviews, kendte personer og billeder, interviews, kendte personer, retsreportage (kriminalitet, straffesager mv.). Klager – en person – klagede over blandt andet forsideoverskriften ”BOKSETRÆNER MELDT FOR VOLD” med tilhørende billede i Randers Amtsavis. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person. Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke, hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget, jf. punkt C.7. Pressenævnet finder, at det på den ene side må tillægges betydning, at politianmeldelsen på tidspunktet for omtalen den 5. maj 2011 ikke havde ført til indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side (og heller ikke senere førte til indgriben fra anklagemyndighedens side). På den anden side fandt optrinet sted i forbindelse med udførelsen af klagers erhverv som leder af Fritidscentret. På baggrund af parternes oplysninger lægges videre til grund, at klager har færdedes i boksemiljøet i Randers. Efter en samlet vurdering finder nævnet herefter, at der var belæg for at omtale klager ved navns nævnelse og gengive billedet i forbindelse med omtalen af politianmeldelsen for de påståede knytnæveslag. Nævnet udtaler ikke kritik. Nævnet har også tillagt det betydning, at udtalelserne fra henholdsvis klager selv, vicepolitikommissær Ove Stendahl og kultur- og fritidschef Anders Højstrup er med til at gengive klagers synspunkter i sagen.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/105 (24-08-2011) Denne sag handler om berigtigelse, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket) og høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), interviews. Klager – Danmarks Naturfredningsforening – klagede over tre udsendelser på TV 2/Lorry. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Parterne har afgivet modstridende forklaringer vedrørende en række forhold, herunder hvorvidt Danmarks Naturfredningsforening var part i begge sager vedrørende [Person C]s ejendom, hvorvidt præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening fik oplyst indholdet af indslaget den 25. maj 2011, og hvorvidt samarbejdet mellem Danmarks Naturfredningsforening og lodsejerne i Værebro Ådal var afbrudt. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilke forklaringer, der er de rigtige, og disse punkter behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som de kan være krænkende over for. [Person A og B] Efter parternes oplysninger lægges det til grund, at forslaget fra Danmarks Naturfredningsforening ikke nævnte private haver, og det af Fredningsnævnets afgørelse fremgik, at ”private haver kan benyttes og dyrkes som hidtil”. I samme afgørelse fra nævnet var der vedlagt et matrikelkort, hvor nogle private haver ikke var markeret som sådanne. Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at den konkrete fredningssag på [Person A og B]s grund, herunder oplysningerne om, at klager anbefalede fredning omfattende familiens have og fastholdt, at denne burde fredes, ikke er korrekte. Det var rettelig matrikelkortet vedlagt Fredningsnævnets afgørelse, der angav denne fredning. Samtidig fremgik det modstridende af nævnets afgørelse, at ”private haver kan benyttes og dyrkes som hidtil”. Denne uoverensstemmelse burde have givet TV 2 Lorry anledning til at kontrolleret oplysningerne yderligere inden offentliggørelse. Såfremt TV 2 Lorry havde forelagt Danmarks Naturfredningsforening den konkrete kritik, havde foreningen tillige haft mulighed for at gøre mediet opmærksom på misforståelserne. Pressenævnet udtaler kritik af TV 2 Lorry for ikke at kontrollere oplysningerne tilstrækkeligt inden offentliggørelse, hvorved offentliggørelsen af fejlagtige oplysninger kunne være undgået. Udtalelserne i indslaget den 23. maj 2011 om, at Danmarks Naturfredningsforening er en ”Maren i kæret-forening”, og at foreningen er ”diktatorisk”, fremstår som [Person B]s vurderinger, og nævnet udtaler ikke kritik af TV 2 Lorry for at bringe disse. Pressenævnet finder endvidere heller ikke anledning til at udtale kritik af TV 2 Lorry for beskrivelsen af Danmarks Naturfredningsforenings rolle i fredningssager. [Person C] Af indslaget den 24. maj 2011 fremgår det fejlagtigt, at det var den lokale formand, der rejste fredningssagen vedrørende [Person C]s ejendom. Det er rettelig foreningen, der har denne kompetence, hvilket også fremgår af indslaget, hvorfor nævnet ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik vedrørende dette forhold. Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af TV 2 Lorry vedrørende omtalen af [Person C]s manglende byggeret eller påbudte skovning. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det af fredningsforslaget af 18. november 2008 fremgår, at der ikke må bygges på den fredede jord, og at det af tv-indslaget fremgår, at den fredede jord alene er marken, som vist i indslaget. Nævnet finder, at TV 2 Lorry ikke er gået ud over den redaktionelle formuleringsfrihed ved at undlade oplysning om, at træerne først skal fældes inden for 15 år, eller for at anvende udsagnet ”krig” og gengive vurderingerne ”krigslignende tilstand”. Det fremgår af udsendelserne, at de pågældende personer er modparter i fredningssager. Det er rettelig Fredningsnævnet, der træffer afgørelse om erstatningens størrelse, men som oplyst af TV 2 Lorry, efter forslag fra klager. I sammenhængen finder Pressenævnet imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere TV 2 Lorry for den fejlagtige oplysning. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør for TV 2 Lorry at offentliggøre et kendelsesresumé.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/56 (03-08-2011) Denne sag handler om berigtigelse, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), interviews, kildekritik, pålæg om offentliggørelse af kendelse fra pressenævnet og høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), interviews, kildekritik, pålæg om offentliggørelse af kendelse fra pressenævnet, redigeringsfrihed. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Kanalchef på DR2, Arne Notkin, har tidligere offentligt udtalt sig om [Klager]s journalistiske virke. Dette gav Danmarks Radio anledning til at udvise agtpågivenhed over for Arne Notkins udtalelser, men kan ikke i sig selv medføre, at god presseskik er tilsidesat. Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at Danmarks Radio herved ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik. På baggrund af den forudgående korrespondance samt besvarelsen af tilrettelæggerens spørgsmål vedrørende PFLP finder nævnet, at [Klager] som journalist måtte have været klar over, at Danmarks Radio kunne anvende svaret og i øvrigt sætte interviewet i sammenhæng med andres holdninger, herunder klagers eget virke for Danmarks Radio. For så vidt angår Søren Espersens udtalelser, finder Pressenævnet, at Danmarks Radio har handlet inden for redaktørens redigeringsret ved at medtage hans vurderinger. Det fremgår således klart, at disse vurderinger ikke er faktiske oplysninger, og at Søren Espersens udtalelser kan være farvet af det forhold, at han i den pågældende periode som medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti støttede den borgerlige regering, og at [Klager] imødegår beskyldningerne. Tre medlemmer udtaler herefter: Vi finder imidlertid, at Michael Kristiansens udtalelser er af en sådan karakter, at [Klager] burde have haft lejlighed til at imødegå dem inden offentliggørelse. Dette gælder navnlig udsagnet, at klagers dækning adskilte sig fra andre kanalers nyhedsdækning og derved ikke kunne anses for objektiv. Da Danmarks Radio ikke forelagde [Klager] de konkrete beskyldninger, og da der i øvrigt ikke ses at være sammenhæng mellem Michael Kristiansens udtalelser og [Klager]s svar, udtaler vi kritik. Det gælder, uanset det af udsendelsen fremgår, at Michael Kristiansen var rådgiver for statsminister Anders Fogh Rasmussen. Ét medlem udtaler: Jeg finder, at det for seeren fremstår klart, at også Michael Kristiansens udtalelser er vurderinger af [Klager]s journalistiske arbejde og ikke faktiske oplysninger. Dette gælder tillige spørgsmålet, hvorvidt nyhedsdækningen på andre kanaler adskilte sig fra Danmarks Radios og [Klager]s dækning. Det fremgår af udsendelsen, at Michael Kristiansens udtalelser kan være farvet af det forhold, at han i den pågældende periode var en del af den borgerlige regering som rådgiver for Anders Fogh Rasmussen. Da [Klager]s svar på beskyldningerne – omend i overordnet form – fremgår af udsendelsen, finder jeg ikke grundlag for at udtale kritik af Danmarks Radio for ikke at have sikret sig, at [Klager]s svar til de konkrete beskyldninger fremgik af udsendelsen. Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og nævnet udtaler kritik vedrørende dette forhold. [Klager] var indkaldt som ”ekspertvidne” af forsvaret under sagen i Københavns Byret i den såkaldte Fighters & Lovers-sag (Højesterets dom 25. marts 2009, gengivet i U.2009.1453H). Tre medlemmer udtaler herefter: Henset til, at klager var indkaldt af forsvaret, og at han i udsendelsen selv oplyste, at han var indkaldt som ekspertvidne, finder vi ikke grundlag for at kritisere Danmarks Radio for omtalen eller billeddækningen. Ét medlem udtaler: Jeg finder, at navnlig billeddækningen og særligt henvisningerne Blekingegade-bandens drab på en politimand i Købmagergade går ud over, hvad der i sammenhængen var relevant i forhold til klager. Da dette er krænkende for [Klager], finder jeg grundlag for at kritisere Danmarks Radio for omtalen. Det forhold, at [Klager] var indkaldt som ekspertvidne i den såkaldte Fighters & Lovers-sag, ændrer ikke herpå. Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og nævnet udtaler ikke kritik vedrørende dette forhold. Alle medlemmer udtaler: De øvrige påklagede forhold giver ikke Pressenævnet anledning til kritik af Danmarks Radio. Pressenævnet finder, at det af hensyn til nye seere var hensigtsmæssigt, at Danmarks Radio redigerede udsendelsen. Seere af det oprindelige program 3, kan imidlertid ikke forventes på ny at se udsendelsen eller på anden måde blive gjort bekendt med det kritiserede forhold, hvorfor disse seere ikke har fået tilstrækkelig mulighed for at blive opmærksom på forholdet, som derfor – i tillæg til den redigerede udsendelse – burde være bragt som en særskilt nyhed. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af DR2 at offentliggøre et kendelsesresume.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/82 (23-06-2011) Denne sag handler om overskrifter og mellemrubrikker skal have dækning. Klager – en person – klagede over artiklen ”Dansk nazist vil i Folketinget” på ekstrabladet.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Parterne har afgivet modstridende forklaring om indholdet af interviewet til brug for samtalen, herunder det nye partis politik. Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke tage stilling til hvilken forklaring, der er den rigtige. Dette forhold behandles derfor ikke. Efter det oplyste betegner [Klager] sig som nationalist og færdes i højreorienterede miljøer. Klager har tidligere været offentligt omtalt som nazist og afbilledet foran hagekorsflag i artikler, hvor han har medvirket. Under disse omstændigheder finder Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere ekstrabladet.dk for at omtale klager og klagers parti som henholdsvis ”nazist” og ”naziparti”. Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere avisen for billedtekstens generelle formulering ”del af det voldelige, højreorienterede miljø” eller i øvrigt.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/99 (23-06-2011) Denne sag handler om overskrifter og mellemrubrikker skal have dækning. Klager – en person – klagede over artiklerne ”VELKOMMEN PÅ SIDE 5, NYBORG. Her er bevise på nazimøde” og ”Voldsdømt eksnazist vil overhale Pia K.” i Ekstra Bladet. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Efter det oplyste betegner [Klager] sig som nationalist og færdes i højreorienterede miljøer. Klager har tidligere været offentligt omtalt som nazist og afbilledet foran hagekorsflag i artikler, hvor klager selv har medvirket. Under disse omstændigheder finder Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at omtale klager som ”nazist” eller ”eksnazist”. Pressenævnet bemærker, at [Klager] ikke har gjort indsigelse mod berettigelsen af ordet ”voldsdømt”, og udtaler heller ikke kritik af denne betegnelse. For så vidt angår billedet, bemærker Pressenævnet, at spørgsmålet om, hvorvidt eventuelle ophavsrettigheder er krænket, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Sådan som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt billedet offentliggjort den 3. juni 2011 er taget til en privat eller offentlig begivenhed. På denne baggrund og da [Klager] ikke i øvrigt optræder kompromitterende på fotografiet, finder nævnet heller ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at offentliggøre billedet. Nævnet udtaler ikke kritik.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/74 (21-06-2011) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.), erhvervsliv og erhvervsliv, genmæle. Klager – en person – klagede over artiklen ”LÅSBY-SVENDSEN POLITIANMELDT IGEN” i B.T. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det er en betingelse for, at en sag kan behandles af Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Da klager er indirekte nævnt i artiklen, har han en sådan interesse i sagen, at der er grundlag for at behandle klagen. Klagen realitetsbehandles herefter. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som eventuelt kan være krænket, jf. punkt A.1 og A.3. På baggrund af parternes oplysninger lægges det til grund, at der den 15. juni 2009 blev afsagt konkursdekret vedrørende Jens Peter Svendsen, og at [Klager] og Jens Peter Svendsens konkursbo i marts 2011 indgik forlig om tilbageskødning af ejendomme (gaver givet i perioden 2004-2008), betaling af et beløb på ca. 698.000 kroner samt betaling af kreditomkostninger. Der er over for Pressenævnet ikke fremlagt dokumentation for, at der efter konkursdekretets afsigelse skulle være opkøbt ejendomme i [Klager]s navn. Da oplysningen ”at fortsætte karrieren efter konkursen ved bl.a. at købe huse på tvangsauktioner i enten sine sønners eller sin samlevers navn” kan være krænkende og skadelig for [Klager], burde avisen som udgangspunkt have kontrolleret oplysningen yderligere inden offentliggørelse, herunder ved forelæggelse for klager. B.T. havde derved også haft lejlighed til at blive opmærksom på, at der siden Boris Frederiksens udtalelse var indgået forlig. Tre medlemmer udtaler herefter: Under hensyn til, at klager i artiklen er omtalt som ét af flere familiemedlemmer uden navns nævnelse, finder vi ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af B.T. for at have bragt de forkerte oplysninger. Vi har i den forbindelse også lagt vægt på det indgåede forlig. Ét medlem udtaler: Selvom [Klager] ikke selv er omtalt ved navn, er han indirekte omtalt på en sådan måde, at klagers forretningsforbindelser og andre vil kunne identificere ham som én af sønnerne, hvorfor oplysningen kan være krænkende for klager. Det fremgår tillige af artiklen, at B.T. var bekendt med, at Kammeradvokaten behandlede spørgsmålet om krav mod familiemedlemmerne. På denne baggrund finder jeg, at B.T. har tilsidesat god presseskik ved ikke at have undersøgt udfaldet af Kammeradvokatens undersøgelser, inden artiklen blev offentliggjort den 7. april 2011. Derved kunne offentliggørelsen af de forkerte og forældede oplysninger have været undgået. Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og nævnet udtaler ikke kritik. Af medieansvarslovens § 36, stk. 1, følger det, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder det udokumenteret, at der skulle være opkøbt ejendomme efter konkursdekretets afsigelse i sønners eller samlevers navn. Oplysningen er således ikke utvivlsom rigtig. Tre medlemmer udtaler herefter: Under henvisning til ovennævnte finder vi imidlertid ikke omtalen egnet til at påføre [Klager] skade af betydning. Klager er derfor ikke berettiget til at få bragt et genmæle. Ét medlem udtaler: Under henvisning til ovennævnte, og da oplysningerne om opkøb i [Klager]s navn efter konkursens indtræden er egnet til at påføre ham skade af betydning, er klager berettiget til at få bragt et genmæle. Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet. [Klager] er herefter ikke berettiget til et genmæle.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/75 (21-06-2011) Denne sag handler om erhvervsliv, interviews og interviews, redigeringsfrihed. ResuméKlager – en virksomhed – klagede over udsendelsen ”Operation X – I Lamborghini og kørestol” på TV 2. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af medieansvarslovens § 49 (lovbekendtgørelse nr. 85 af 9. februar 1998 om medieansvar), at Pressenævnet kan pålægge redaktøren for det indklagede massemedie at offentliggøre en kendelse i et af nævnet nærmere fastlagt omfang. Spørgsmålet om, hvorvidt klager er berettiget til erstatning efter medieansvarslovens regler eller i øvrigt, falder uden for nævnets kompetence. Det samme gælder vurderingen af [Person B, direktør for HandiGruppen A/S]s hjælperes ageren i henhold til serviceloven (lovbekendtgørelse nr. 81 af 4. februar 2011). Disse forhold behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.1. Det forhold, at [Person D] er tidligere medarbejder hos HandiHelp A/S og part i den verserende civilretlige sag med HandiGruppen A/S (med binavnet HandiHelp A/S), gav TV 2 anledning til at udvise agtpågivenhed over for hendes udtalelser, men er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat. Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at TV 2 har undladt at udvise den fornødne kildekritik over for den tidligere medarbejder, hvis udtalelser understøttes af de øvrige oplysninger i udsendelsen. Da den civilretlige sag vedrørende ansættelsesmæssige forhold ikke har direkte forbindelse til de omtalte forhold, finder nævnet heller ikke grundlag for at kritisere TV 2 for ikke at oplyse om den verserende sag. HandiLeasing ApS er et helejet datterselskab af HandiGruppen A/S, ligesom der i et ikke ubetydeligt omfang består et personsammenfald. På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere TV 2 for at omtale Lamborghinien som HandiHelp A/S’ firmabil eller omtalen heraf i øvrigt. Det fremgår af såvel udsendelsen som udsagnet ”medarbejderne joker med, at det er Københavns Kommune, der har betalt for bilen”, at Københavns Kommune ikke direkte har betalt bilen, og at udsagnet ikke er udtryk for en faktisk oplysning, men en spøg. Nævnet har også tillagt det betydning, at det af [Person B]s udtalelser fremgår, at bilkøbet er en investering. Efter parternes oplysninger lægges det til grund, at der i et vist omfang er sket en tilbagebetaling til Gladsaxe Kommune og Aarhus Kommune af udbetalte honorarer, at Københavns Kommune har politianmeldt [Person B], og at to borgere i Viborg Kommune har anmeldt HandiHelp A/S for bedrageri. På denne baggrund udtaler nævnet ikke kritik af TV 2 for at omtale fakturaer som falske: ”Vi kan se, at I sender nogle falske fakturaer ud til forskellige kommuner for nogle ydelser, som I ikke – som I får penge for – som I ikke har leveret.” Nævnet har også tillagt det betydning, at både oplysningerne om falske fakturaer og eksemplet fra Viborg Kommune forelægges [Person B] under interviewet. Det er ikke muligt for nævnet at vurdere hvilke arbejdsopgaver, [Person F, person B’s broder] har udført for det månedlige konsulenthonorar på 75.000 kroner fra HandicapPortalen A/S. Uanset, at vederlaget måtte hidrøre fra andre arbejdsopgaver end [Person B]s BPA-ordning varetaget af HandiHelp A/S, finder nævnet – henset til oplysningerne i udsendelsen og sådan som sagen i øvrigt foreligger oplyst – ikke grundlag for at udtale kritik af stillingsbetegnelsen. Pressenævnet finder, at TV 2 kunne have konkretiseret beskyldningerne på baggrund af optagelserne af [Person B]s moder yderligere under forelæggelsen for [Person B]. Under hensyn til den forelæggelse, der faktisk fandt sted, og de i øvrigt offentliggjorte oplysninger, finder nævnet imidlertid ikke grundlag for at kritisere TV 2 for ikke at kontrollere oplysningerne yderligere. Nævnet finder heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af TV 2, herunder for at gengive Jens Elmelunds udtalelser. Genmæle Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Som sagen foreligger oplyst, finder nævnet, at udsagnene vedrørende faktureringen, honoreringen af [Person F] og Lamborghinien enten er vurderinger eller oplysninger, der ikke er egnet til at påføre HandiGruppen A/S skade af betydning. Klager er derfor ikke berettiget til at få bragt sit genmæle.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/77 (21-06-2011) Denne sag handler om erhvervsliv, overskrifter og mellemrubrikker skal have dækning og overskrifter og mellemrubrikker skal have dækning, redigeringsfrihed. Klager – en person – klagede over blandt andet artiklen ”Slut med konkursrytteri” i Nordjyske Stiftstidende. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Da [Klager] var én af ”de fire nordjyske erhvervsfolk, hvis forretningsførelse er beskrevet indgående i avisen siden nytår”, finder Pressenævnet, at han har en sådan interesse i at få behandlet klagen, for så vidt angår omtalen både i avisen og 24Nordjyske, at klagen skal behandles i sin helhed. Klagen realitetsbehandles herefter. På baggrund af [Klager]s oplysninger lægges det til grund, at klager har haft ledende stillinger i mindst tre selskaber, der er gået konkurs. Pressenævnet finder, at der kan være grundlag for at omtale virksomheder, der ikke opfylder deres betalingsforpligtigelser, og at der på denne baggrund heller ikke er anledning til at kritisere Nordjyske Medier for at omtale [Klager] ved navn. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal tillige have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.6. Betegnelsen ”konkursrytter” anvendes i almindelighed om en person, der i flere tilfælde enten personligt eller ved, at selskaber, som vedkommende har behersket, er gået konkurs, har påført kreditorer tab. Pressenævnet finder, at Nordjyske Medier ved at anvende udtrykket ”konkursrytter” med henvisning til blandt andre klager ikke har handlet uden for redaktørens formuleringsfrihed. Nævnet finder videre, at det af artiklen ”Rødt kort til erhvervsfolk” klart fremgår, at overskriften refererer til to andre erhvervsfolk end klager, og at [Klager] ikke vurderes at kunne ifalde karantæne på baggrund af Konkursrådets betænkning nr. 1525/2011 om konkurskarantæne. Pressenævnet finder, at omtalen den 27. marts 2011 kan give indtryk af, at det var [Klager] personligt, der opkøbte ejendommene. Dette er ikke korrekt. Klager er direktør i Hjørring EjendomsInvest ApS og repræsenterede selskabet i skifteretten. Det fremgår dog med tilstrækkelig tydelighed af omtalen, at det var Hjørring EjendomsInvest ApS, der var køber, og at klager købte ejendommene som direktør for selskabet, og nævnet udtaler derfor ikke kritik. Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke afgøre, på hvilket grundlag professor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen udtalte sig, eller hvorvidt der i ejendomskoncernen var en aktivside på 13 millioner kroner, som burde have været modregnet Nordjyske Mediers oplysning om en ”gæld på mere end 100 millioner kroner”. På baggrund af klagers tre konkurser finder nævnet imidlertid ikke grundlag for at kritisere avisen for at viderebringe Ulrik Rammeskow Bang-Pedersens udtalelse om, at der ved konkurserne skulle være påført personer økonomiske tab. Nævnet udtaler heller ikke i øvrigt kritik af Nordjyske Medier.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/52 (24-05-2011) Denne sag handler om overskrifter og mellemrubrikker skal have dækning. Klager – en person – klagede over artiklen ”Snød sexslaver for ’Hvem vil være millionær’-gevinst” på bt.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Efter det oplyste lægges til grund, at samarbejdet mellem Fonden Safe and Alive og døgntilbuddet Safe House ophørte i december 2009, og at fonden og Safe House siden har været to juridisk adskilte enheder. Efter Københavns Kommunes Socialudvalgs beslutningsreferat fra mødet 2. marts 2011 lægges det til grund, at kommunens tilskud til fonden i de foregående år ikke har været anvendt til formål udenfor bevillingen. Kommunen blev ved brev af 2. februar 2010 orienteret om det afbrudte samarbejde med Safe House. Frederiksberg Kommune har ved e-mail af 20. januar 2010 meddelt, at kommunen fortsat ville yde tilskud til fonden, selvom Safe House ikke længere juridisk var underlagt fonden. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel. Efter det oplyste blev de donerede 125.000 kroner fra tv-programmet ikke anvendt til døgntilbuddet Safe House. Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke tage stilling til, hvorvidt Brian Mørk og Michael Christensen donerede gevinsten til den juridiske enhed Safe House. På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere overskriftens formulering ”Snød sexslaver for ’Hvem vil være millionær’-gevinst”. Nævnet bemærker, at det af artiklen fremgår, at samarbejdet mellem Safehouse og fonden er afbrudt, og at pengene er anvendt til fondens sundhedsprojekter. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, jf. punkt A.1. Efter klagers oplysninger er bevillingen på 300.000 kroner fra Københavns Kommune udbetalt til fonden, som dog ikke har ønsket at indtræde i bevillingen. Nævnet har ikke mulighed for at vurdere, hvorvidt bevillingerne var øremærkede døgntilbuddet, og om bevillingerne er udbetalt uden godkendelse. Nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af bt.dks omtale den 16. januar 2011.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/64 (24-05-2011) Denne sag handler om erhvervsliv, overskrifter og mellemrubrikker skal have dækning og overskrifter og mellemrubrikker skal have dækning, privatliv. Klager – en person – klagede blandt andet over artiklen ”Skuffet far advarer mod berygtet udlejer” i Nordjyske Stiftstidende. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker, at det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling til de lejeretlige spørgsmål. Disse forhold behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som de krænkende oplysninger vedrører. Pressenævnet finder, at udsagnene ”berygtet” og ”advarer” er avisens vurderinger på baggrund af de omtalte forhold. Nævnet finder, at det klart fremgår af omtalen, at overskrifterne er avisens subjektive vurderinger på baggrund af de omtalte forhold. Nævnet finder ikke, at formuleringerne går ud over, hvad der i artiklerne er dækning for. Udsagnene om, at [Klager] var ”som sunket i jorden”, ”det var noget skrækkeligt rod” og ”snydeværelser” fremstår som henholdsvis [Person A]s og forretningsfører Eigil Johansens vurderinger, og nævnet udtaler heller ikke kritik af disse. Pressenævnet finder imidlertid, at oplysningerne om uoverensstemmelserne mellem lejer [Person B]s og udlejers slutopgørelser såvel som forretningsfører Eigil Johansens udtalelser vedrørende problemer med tilbagebetaling af depositum er af en sådan karakter, at Nordjyske Stiftstidende burde have indhentet [Klager]s kommentarer hertil. Efter det oplyste forsøgte avisen to gange at kontakte [Klager] på telefonnummeret, der fremgik af De Gule Sider og Krak. Pressenævnet finder det beklageligt, at avisen ikke via oplysningerne i lejekontrakten (som avisen ifølge egne oplysninger var i besiddelse af) ikke søgte at kontakte [Klager]. Nævnet finder imidlertid ikke, at det er tilstrækkeligt til at udtale kritik. Nævnet har lagt vægt på, at det af artiklen den 28. februar 2011 fremgår, at [Klager] mente, ”der var et års opsigelse”, og at lejemålets kategori er ændret fra en kategori (kategori 3) til en anden (kategori 2), ligesom uenighed omkring december måneds huslejebetaling er refereret i artiklen. Hertil kommer, at det efter parternes oplysninger må lægges til grund, at [Klager] har tilbageholdt lejernes depositum i Louisegade 5. Nævnet udtaler herefter ikke sin kritik.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/65 (24-05-2011) Denne sag handler om overskrifter og mellemrubrikker skal have dækning. Klager – bestyrelsen for en nu lukket privatskole – klagede over artiklen ”70 børn skal ud at finde ny skole mandag morgen” i JydskeVestkysten. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Efter det oplyste blev Jerne Privatskole begæret konkurs, og meddelelsen herom er offentliggjort på skolen den 4. februar 2011 samt fremsendt med posten til modtagelse dagen derpå. Der foreligger ikke oplysninger om, at der skulle være indgivet politianmeldelse mod bestyrelsen for mandatsvig (§ 280 i lovbekendtgørelse nr. 1235 af 26. oktober 2010 Straffeloven). Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Hvor det er rimeligt, bør angreb og svar bringes i sammenhæng og på samme måde, jf. punkterne A.3 og A.4. Pressenævnet finder det beklageligt, at avisen ikke søgte at indhente bestyrelsens kommentar til forældrenes beskyldning om mandatsvig, således at eventuelle svar kunne have været bragt i sammenhæng med beskyldningen. Nævnet har herved lagt vægt på, at den konkrete beskyldning er bragt i sammenhæng med overskrifternes oplysninger om, at indbetalte skolepenge ikke kan tilbagebetales Det forhold, at bestyrelsen tidligere har afvist at kommentere andre forhold, kan ikke undskylde, at JydskeVestkysten ikke på ny rettede henvendelse til bestyrelsen. Da det imidlertid klart fremgår af artiklen, at udsagnet er forældres udbrud i en følelsesladet situation, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af forholdet. Pressenævnet finder, at JydskeVestkysten ikke har krænket bestyrelsesmedlemmernes privatliv ved omtalen, da omtalen angår arbejdet som bestyrelse og ikke bestyrelsesmedlemmerne personligt. Nævnet udtaler ikke sin kritik.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/66 (24-05-2011) Denne sag handler om berigtigelse. Klager – en person – klagede over artiklerne ”[PERSON A] HJÆLPER DE 2 ANDRE” og ”[Person A] hjælper to venner i nød” på B.T. og bt.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives er korrekte, jf. punkt A.1. Det følger af Indsamlingsloven (§ 5a i lovbekendtgørelse nr. 555 af 6. juni 2006), at pyramidespil er forbudt. Avisen har – som erkendt – ikke dokumenteret, at [Klager] skulle have ”spekuleret i pyramidespil”. Pressenævnet udtaler kritik af B.T. og bt.dk for ikke inden offentliggørelsen at kontrollere tilstrækkeligt, hvorved offentliggørelse af skadelige oplysninger kunne være undgået. Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at en berigtigelse skal foretages i en sådan form, at læserne får mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen. Pressenævnet finder, at B.T. den 1. april 2011 behørigt har berigtiget forholdet og pålægger derfor ikke papirudgivelsen offentliggørelse efter medieansvarslovens § 49. For så vidt angår rettelsen på bt.dk, finder Pressenævnet, at det af hensyn til nye læsere var hensigtsmæssigt, at bt.dk den 29. marts 2011 indarbejdede rettelsen i den oprindelige artikel. Nævnet finder videre, at udsagnet ”pyramidelignende” fremstår som avisens vurdering, ikke en faktisk oplysning. Læsere af den oprindelige artikel af 22. marts 2011 med fejlen kan imidlertid ikke forventes på ny at klikke ind på artiklen og på den måde blive gjort bekendt med rettelsen. Disse læsere har således ikke fået tilstrækkelig mulighed for at blive opmærksomme på rettelsen, som derfor – i tillæg til artiklen med den indarbejdede rettelse – burde have været bragt særskilt på websitet som en nyhed med samme placering som den oprindelige artikel. Da dette ikke er sket, udtaler nævnet kritik af bt.dk for ikke at berigtige fejlen på behørig vis. I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af bt.dk at offentliggøre et kendelsesresume.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/70 (24-05-2011) Denne sag handler om berigtigelse. Klager – Dansk Tamilsk Forum – klagede over artiklen ”Viborg blandet ind i tamil-strid” i Viborg Stifts Folkeblad på viborg-folkeblad.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det lægges til grund, at avisen og Dansk Tamilsk Forum var enige om at berigtige oplysningen om en tilknytning til De Tamilske Tigre. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktørens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne får mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.7. Pressenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at formuleringen eller placeringen af rettelsen ”Tamilsk Forum uden forbindelse til Tigrene” den 31. januar 2011 på side 12 ikke var i en sådan form, at læserne ikke fik fornøden mulighed for at blive opmærksomme på rettelsen. Nævnet udtaler ikke kritik af papirudgivelsen Viborg Stifts Folkeblad. For så vidt angår berigtigelsen på viborg-folkeblad.dk, bemærker Pressenævnet, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden. Pressenævnet finder, at det af hensyn til læsere af de oprindelige artikler med fejlen var hensigtsmæssigt at bringe artiklen ”Forum uden forbindelse til Tigrene”, da læsere af artiklerne den 3. januar 2011 ikke på ny kan forventes at klikke ind på artiklerne og på den måde blive gjort bekendt med en rettelse. Nævnet finder imidlertid, at viborg-folkeblad.dk i tillæg til artiklen burde have indarbejdet en rettelse i artiklerne ”Viborg centrum i tamilsk strid” og ”Omstridt tamiler-leder har besøgt Viborg” af 3. januar 2011, da disse stadig er tilgængelige på avisens hjemmeside. Nye læsere får således ikke tilstrækkelig mulighed for at blive opmærksom på rettelsen, og nævnet udtaler kritik af viborg-folkeblad.dk for ikke at foretage en behørig berigtigelse. Hertil kommer, at [Person A] både den 31. januar og 21. marts 2011 gjorde avisen opmærksom på forholdet. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af viborg-folkeblad.dk at offentliggøre et kendelsesresume.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/72 (24-05-2011) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.) og retsreportage (kriminalitet, straffesager mv.). Klager – en af de tiltalte – klagede over artiklen ”SMÅ BØRN FIK SMURT CHILI I ØJENENE” i Ekstra Bladet. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at i en retsreportage bør en tiltalts navn eller anden identificering udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet. Efter det oplyste var der ikke nedlagt navneforbud. Henset til sagens karakter og almene interesse, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at identificere [Klager] ved navns nævnelse. Det fremgår tillige af artiklen, at der på tidspunktet for artiklens offentliggørelse ikke var faldet dom i sagen, og at klager og [Person A] nægtede sig delvist skyldige. Nævnet udtaler ikke kritik af omtalen.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/71 (24-05-2011) Denne sag handler om interviews, pålæg om offentliggørelse af kendelse fra pressenævnet og pålæg om offentliggørelse af kendelse fra pressenævnet, retsreportage (kriminalitet, straffesager mv.). Klager – en person – klagede blandt andet over artiklen ”Forsikringsmand tiltales for millionbedrageri” i Sjællandske og på sn.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at parterne har afgivet modstridende forklaringer om en række forhold. Nævnet har ikke mulighed for at vurdere, hvilken af parternes forklaringer, der er den rigtige. Disse forhold behandles derfor ikke. Det følge af de vejledende regler for god presseskik, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person. Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke, hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget. Pressenævnet finder, at forholdene i det nu opløste CT-Assurance ApS stadig har en sådan almen interesse, at der var grundlag for at bringe artiklerne i april 2011 og i den forbindelse omtale klager ved navns nævnelse. Nævnet finder imidlertid, at de anvendte begreber ”internationalt efterlyst” og ”bedrageri”, herunder overskrifterne ”Forsikringsmand tiltales for millionbedrageri” og ”Han vil ikke vedkende sig sin fortid, der blandt andet rummer millionbedrageri”, giver indtryk af, at [Klager] med sikkerhed vil blive tiltalt for de omtalte forhold. Dette er ikke dokumenteret, og Pressenævnet udtaler kritik heraf. Da Sjællandske har forsøgt at forelægge de krænkende oplysninger for klager, finder Pressenævnet, at avisen ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Sjællandske og sn.dk at offentliggøre et kendelsesresume. Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/36 (27-04-2011) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.) og retsreportage (kriminalitet, straffesager mv.). Klager – en person – klagede over artiklen ”Ung ludoman stjal 120.000 kr. fra gymnasieelever” i Vejle Amts Folkeblad og vejleamtsfolkeblad.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Da vejleamtsfolkeblad.dk, hvorpå den påklagede artikel også blev bragt, ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarsloven § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3. Klagen hører således ikke under nævnets kompetence og afvises derfor allerede af den grund i medfør af medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1. Klagen behandles herefter alene i relation til papirudgaven Vejle Amts Folkeblad. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Det følger videre, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt A.1 og B.1. Dette gælder også for retsreportager, jf. punkt C.1. Pressenævnet finder, at retssagen, der i overensstemmelse med retsplejeloven blev behandlet i offentlighed, har almen interesse, og at der ikke er grundlag for at kritisere avisen for ikke at anonymisere klager yderligere. [Klager] er alene dømt for to tilfælde af tyveri efter straffelovens § 276, idet de øvrige forhold er bedømt som bedrageri eller databedrageri. Pressenævnet finder det beklageligt, at indklagede ikke har været præcis i sine betegnelser af de strafbare forhold. Under hensyn til, at det – uanset betegnelsen tyveri - klart fremgår, at der var tale om misbrug eller forsøg på misbrug af andres betalingskort finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af avisens omtale af dommen. Nævnet har herved lagt vægt på, at samtlige 30 forhold vedrører formueforbrydelser efter straffelovens kapitel 28 (§§ 276 – 305). Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere avisen for ikke at have kontrolleret oplysningerne tilstrækkeligt, herunder ved forelæggelse for klager. Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt [Klager] er dømt for forhold, der vedrører klassekammerater eller andre studerende på Grindsted Gymnasium. Rektoren på gymnasiet er citeret for at sige, at hun ikke har kendskab til, at klager har stjålet fra nogen i skoletiden. Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke tage stilling til, hvorvidt de 30 forhold vedrører studerende eller forældre til studerende på Grindsted Gymnasium. På denne baggrund udtaler nævnet ikke kritik af avisen vedrørende dette forhold. Det følger af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Efter det foran anførte lægges det til grund, at [Klager] er dømt for 30 formueforbrydelser. På denne baggrund finder nævnet, at den upræcise angivelse af karakteren af formueforbrydelserne ikke er egnet til at påføre klager skade af betydning. [Klager] er derfor ikke berettiget til at få bragt et genmæle.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/37 (27-04-2011) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.) og retsreportage (kriminalitet, straffesager mv.). ResuméKlager – en person – klagede blandt andet over forsiden ”37 tilfælde af bedrageri: Gymnasieelev dømt til behandling” i JydskeVestkysten. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Det følger videre, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt A.1 og B.1. Dette gælder også for retsreportager, jf. punkt C.1. Pressenævnet finder, at retssagen, der i overensstemmelse med retsplejeloven blev behandlet i offentlighed, har almen interesse, og at der heller ikke er grundlag for at kritisere avisen for ikke at anonymisere klager yderligere. Vedrørende klagen over jv.dk [Klager] er alene dømt for to tilfælde af tyveri efter straffelovens § 276, idet de øvrige forhold er bedømt som bedrageri eller databedrageri. Dette fremgår ikke med tilstrækkelig tydelighed af mediets omtale. Offentligheden kan vurdere strafværdigheden af de enkelte formueforbrydelser forskelligt, hvorfor avisen burde have været præcis i sine betegnelser af de strafbare forhold. Under hensyn til, at samtlige 30 forhold vedrører formueforbrydelser efter straffelovens kapitel 28 (§§ 276 – 305), finder nævnet imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik. Det bemærkes, at det af artiklerne i papirudgaven JydskeVestkysten fremgår, at avisen var bekendt med, at hovedparten af forholdene var bedømt som bedrageri. Vedrørende klagen over JydskeVestkysten Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt [Klager] er dømt for forhold, der vedrører klassekammerater eller andre studerende på Grindsted Gymnasium. Rektoren på gymnasiet er citeret for at sige, at hun ikke har kendskab til forhold vedrørende skolens studerende, men at flere forældre har rettet henvendelse til skolen. Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke tage stilling til, hvorvidt de 30 forhold vedrører studerende eller forældre til studerende på Grindsted Gymnasium. På denne baggrund udtaler nævnet ikke kritik af avisen vedrørende dette forhold. Nævnet finder endvidere ikke grundlag for at kritisere avisen for gengivelsen af de forhold, som klager er dømt for, idet det for læseren må være klart, at der er tale om en kort beskrivelse af hovedpunkterne i sagen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person. Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke, hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget, jf. punkt C.7. Efter det oplyste lægges det til grund, at der var indgivet politianmeldelse mod [Klager] for forhold vedrørende [Person A]s datter, men at denne blev trukket tilbage, da pengene blev tilbagebetalt. Denne sag er ikke omfattet af domfældelsen, ligesom dette heller ikke er tilfældet vedrørende den sag, [Person C] omtaler. På dette grundlag kan avisen ikke dokumentere, at klager har gjort sig skyldig i tyveri og bedrageri i disse sager. Under hensyn til, at klager ikke er identificeret ved navn i artiklen – og derved ikke umiddelbart kan identificeres af personer uden kendskab til sagen – og at det klart fremgår, at der er tale om [Person A] og [Person C]s oplevelser af andre situationer, der ikke indgår i domfældelsen, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af overskrifternes formulering. Det følger af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Efter det foran anførte lægges det til grund, at [Klager] er dømt for 30 formueforbrydelser. På denne baggrund finder nævnet, at omtalen i JydskeVestkysten og jv.dk ikke er egnet til at påføre klager skade af betydning. [Klager] er derfor ikke berettiget til at få bragt et genmæle.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/41 (27-04-2011) Denne sag handler om interviews og retsreportage (kriminalitet, straffesager mv.). Klager – en person – klagede over artiklen ”Utilfreds med rettens håndtering: [Person A] anker dom for ærekrænkelse” i Skive Folkeblad. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at sådan som sagen foreligger påklaget, har nævnet opfattet klagen som en klage over artiklerne den 6. januar 2011. For så vidt angår artiklerne offentliggjort før denne dato, er 4-ugers klagefristen da også overskredet. Nævnets afgørelse er dog altid en samlet vurdering på baggrund af oplysningerne i sagen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at en retsreportage bør være objektiv. På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes synspunkter. Det følger videre, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som eventuelt kan være krænket. Pressenævnet finder, at det af artiklen fremgår, at der er tale om et referat af et retsmøde, hvor [Person A] i overensstemmelse med de faktiske forhold blev dømt som udebleven. Nævnet finder det beklageligt, at artiklen kan give det fejlagtige indtryk, at [Person A] ikke havde haft lejlighed til at dokumentere beskyldningerne for retten. I den forbindelse bemærkes det, at [Person A] i sit svarskrift til retten (før han blev dømt som udebleven) havde haft lejlighed til at dokumentere beskyldningerne. Nævnet finder imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag til at udtale kritik heraf, da det af artiklerne fremgår, at [Person A] blev dømt for æreskrænkelser, og at det er [Person A]s vurdering af dommen, der gengives i artiklerne. Nævnet bemærker, at dommen tillige er omtalt den 11. januar 2011. Nævnet udtaler ikke sin kritik.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/48 (27-04-2011) Denne sag handler om berigtigelse, erhvervsliv, genmæle, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket) og erhvervsliv, genmæle, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), pålæg om offentliggørelse af kendelse fra pressenævnet. Sampension KP Livsforsikring A/S klagede bl.a. over artiklen ”Finanstilsynet greb ind over for Sampension” i Økonomisk Ugebrev. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: I relation til mediers klagevejledning følger det blandt andet af medieansvarslovens § 40, stk. 1, at afslag på genmæle snarest muligt skriftligt skal meddeles den, der har anmodet om genmælet, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem. Nævnets adresse skal samtidig oplyses. Pressenævnet skal gøre opmærksom på, at et medie altid skal give klagevejledning uanset en klagers eventuelle kendskab til medieansvarslovens regler. I relation til klagesagens indhold bemærkes det, at det ligger uden for Pressenævnets kompetence at tage stilling til den økonomiske situation i Sampension. God presseskik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den de krænkende oplysninger vedrører. Det følger videre, at overskrifter i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkterne A.1, A.3 og A.6. Efter det oplyste lægges det til grund, at klagers ledelse havde udarbejdet et notat af 15. marts 2010 om konsekvenserne af Solvens II-reglerne, og at dette blev fremlagt for bestyrelsen i Sampension den 16. april 2010. Det lægges endvidere til grund, at klager har deltaget i de såkaldte QIS 4 og QIS 5 beregninger i 2008-2010. På den baggrund finder Pressenævnet, at Økonomisk Ugebrev – som erkendt – har bragt ukorrekt information i artiklen af 7. februar 2011 vedrørende klagers undersøgelser af Solvens II-reglernes betydning for selskabet og klagers deltagelse i de såkaldte QIS 4 og QIS 5 beregninger. På baggrund af de forkerte oplysninger vurderede ugebrevet, at Finanstilsynet ”afslørede økonomisk kaos”, og at Sampensions informationer til sine kunder var foranlediget af Finanstilsynets besøg og ikke af Sampensions egne beregninger og analyser. Pressenævnet udtaler kritik af Økonomisk Ugebrev for ikke at kontrollere de skadelige oplysninger tilstrækkeligt inden offentliggørelsen, herunder ved forelæggelse for klager. Pressenævnet finder, at udsagnet ”Sampension var i dyb krise” fremstår som Økonomisk Ugebrevs vurdering af klagers situation på baggrund af de offentliggjorte oplysninger, herunder navnlig Finanstilsynets brev af 12. juli 2010. Nævnet udtaler ikke sin kritik af vurderingen. Pressenævnet finder, at udsagnet ”Finanstilsynet greb ind over for Sampension” kan give indtryk af, at der er tale om en mere indgribende sanktion end Finanstilsynets pålæg af 12. juli 2010 om bl.a. at indsende en ny bestyrelsesgodkendt kapitalplan for virksomheden. Da det fremgår af artiklen, hvori ”indgrebet” består, finder Pressenævnet ikke tilstrækkelig grundlag for at kritisere overskriftens formulering. Nævnet finder, at overskriften ”Sampension tvivler på egen overlevelsesplan” fremstår som Økonomisk Ugebrevs vurdering på baggrund af de i artiklen offentliggjorte oplysninger, og udtaler ikke kritik heraf. Pressenævnet finder i øvrigt – ud over det anførte – ikke anledning til at udtale kritik af Økonomisk Ugebrev for tilsidesættelse af god presseskik. Genmæle Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Som ovenfor anført har Økonomisk Ugebrev bragt faktisk forkert information vedrørende genmæleanmodningens punkt 3 og 4. Nævnet finder, at disse oplysninger tillige er egnede til at påføre Sampension skade af betydning. Klager er således berettiget til at få bragt et genmæle vedrørende disse oplysninger. Som ovenfor anført finder nævnet, at genmæleanmodningens punkt 2 og overskrifterne af 7. og 14. februar 2011 er vurderinger eller korrekte oplysninger. Allerede af denne grund er Sampension ikke berettiget til at få bragt et genmæle over for disse. Af medieansvarslovens § 39 fremgår det, at genmælet skal offentliggøres vederlagsfrit uden unødig forsinkelse og bringes på en så fremtrædende måde, som det efter omstændighederne med rimelighed kan forlanges. Redaktionelle bemærkninger i umiddelbar tilslutning til offentliggørelsen skal indskrænkes til faktiske oplysninger. Pressenævnet finder, at Økonomisk Ugebrev ved at bringe sine kommentarer til genmæleanmodningens punkt 1 i sammenhæng med rettelsen af genmæleanmodningens punkter 2-4 den 14. februar 2011, har bragt redaktionelle kommentarer i strid med medieansvarslovens § 39. I medfør af medieansvarslovens § 49, jf. lovens § 39, pålægger nævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Økonomisk Ugebrev at offentliggøre et kendelsesresume.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/49 (27-04-2011) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.), privatliv og privatliv, ulykker. To klagere – afdødes tidligere kone og søn– klagede over artiklen ”Selvmordernes bro” i Ekstra Bladets tillæg EKSTRA. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre almen interesse kræver omtale. Selvmord bør ikke omtales, medmindre klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale, og i så fald bør omtalen være så skånsom som mulig, jf. punkt B.1 og B.2. Pressenævnet finder, at der som udgangspunkt ikke er en sådan almen interesse knyttet til offentliggørelse af fotografier fra private begivenheder og private hjem, at de kan bringes uden samtykke. Det gælder ikke mindst i den foreliggende situation, hvor omtalen bør være så skånsom som mulig. Da de bragte fotografier ikke har en sådan almen interesse, at der var grundlag for at fravige det nævnte udgangspunkt om samtykke, udtaler nævnet sin kritik af Ekstra Bladet for at offentliggøre billederne med klagerne. Det påhvilede tillige Ekstra Bladet at sikre en effektiv anonymisering af de personer, som er omtalt i artiklen. Da dette ikke er sket, udtaler nævnet endvidere sin kritik af dette forhold. Da Ekstra Bladet både over for familien og i avisen den 12. marts 2011 har beklaget, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse efter medieansvarslovens § 49.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/50 (27-04-2011) Denne sag handler om erhvervsliv og privatliv. To klagere - et selskab og den daglige leder - klagede bl.a. over artiklen ”Opkøb i eget konkursbo” i Nordjyske Stiftstidende og et tv-indslag på 24Nordjyske. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som de krænkende oplysninger vedrører. Overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal tillige have dækning i den pågældende artikel. Hjørring EjendomsInvest ApS har opkøbt ejendomme som tidligere var del af ejendomsporteføljen i Ejendomsselskabet af 31/12-03 ApS under konkurs. [Klager] er direktør i Hjørring EjendomsInvest ApS og har i øvrigt samme postadresse som begge anpartsselskaber. Pressenævnet finder, at forsideoverskrifterne og overskrifterne og billedteksterne i tillægget Indblik er misvisende, idet de fejlagtigt kan give indtryk af, at det var [Klager] personligt, der opkøbte ejendommene. Dette er ikke korrekt. [Klager] er imidlertid direktør i Hjørring EjendomsInvest ApS og repræsenterede selskabet i skifteretten. Det fremgår af artiklerne, at det var Hjørring EjendomsInvest ApS, der var køber. Pressenævnet finder det beklageligt, at Nordjyske Medier ikke formår at skelne mellem [Klager] personligt og som tilbudsgiver som direktør for Hjørring EjendomsInvest ApS. Under hensyn til, at det som nævnt fremgik af artiklerne, at auktionsbuddene ikke blev afgivet på vegne [Klager] personligt, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af overskrifternes formulering eller af, at [Klager] var nævnt i artiklerne. Nordjyske Medier rettede forud for offentliggørelsen henvendelse til såvel stifter [Person A] som direktør [Klager] for at indhente en kommentar til oplysningerne i artiklen om, at købesummerne dækkede Sparekassen Vendsyssels pant, og at købsprisen kunne have sammenhæng med dækningen af pantet. Da oplysningerne er forelagt for klagerne såvel som for sparekassen, og deres kommentarer er gengivet i artiklen, finder nævnet ikke grundlag for at udtale sin kritik heraf. Klagerne måtte endvidere være bekendt med, at deres udtalelser kunne sættes i sammenhæng med vurderinger af auktionsbuddene og disses størrelse. Nævnet finder ikke anledning til at kritisere, at Nordjyske Medier har bragt formanden for Hjørring Grundejerforenings vurdering, ”Ejendommene, der kom på tvangsauktion er blevet solgt 20-30 procent dyrere end forventet”. Pressenævnet finder endvidere ikke grundlag for at fastslå, at Nordjyske Stiftstidende ikke har udvist den fornødne kildekritik over for formanden for Grundejerforeningen i Hjørring og den lokale ejendomsmægler. Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke afgøre på hvilket grundlag professor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen udtalte sig, og hvorvidt citatet er misvisende. Nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik. Klagerne har oplyst, at Post Danmark har givet en frist til 13. marts 2011 for at få sat postkasser op. Uanset artiklen kan give indtryk af, at fristen er 1. marts 2010 finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik heraf, da forholdet er mindre væsentligt i artiklen, og der på tidspunktet for artiklens offentliggørelse stadig var mulighed for at få bragt forholdet i orden inden fristen. Nævnet finder heller ikke anledning til at udtale kritik af avisen for ikke i større omfang at gøre opmærksom på, at Hjørring EjendomsInvest ApS først overtog ejendommene efter anden auktionsrunde. Nævnet har i den forbindelse også lagt vægt på personsammenfaldet i selskaberne. Betegnelsen ”konkursrytter” anvendes i almindelighed om en person, der i flere tilfælde enten personligt eller ved, at selskaber, som vedkommende har behersket, er gået konkurs, har påført kreditorer tab. I lederartikler og debatindlæg tillades en højere grad af frisprog end i nyhedsartikler. Pressenævnet finder, at avisen ved at anvende udtrykket ”konkursrytter” med henvisning til blandt andre [Klager] ikke har overskredet de vide rammer, der må gælde for lederartikler, der i sagens natur ofte består af mere vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger end almindelige artikler. For så vidt angår optagelsen af telefonsamtalen bemærker Pressenævnet, at det i dag må anses for et ofte benyttet journalistisk arbejdsredskab at optage samtaler. En person, som taler med en journalist, må være forberedt på, at samtalen optages. Efter det oplyste var [Klager] bekendt med, at han talte med en journalist. Uanset klager havde afvist at deltage i et tv-interview, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at interviewet blev optaget, uden at journalisten forinden gjorde klager opmærksom på det, og efterfølgende offentliggjort. Udtalelserne i 24Nordjyske er ikke krænkende for klagerne, og nævnet udtaler ikke sin kritik af mediet for at bringe optagelserne. Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af Nordjyske Stiftstidende eller 24Nordjyske.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/53 (27-04-2011) Denne sag handler om erhvervsliv og skjult kamera og mikrofon. Klager – direktøren for Dansk HøreCenter – klagede over udsendelsen ”Operation X: Når ører bliver til kroner” på TV 2. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ligger uden for nævnets kompetence at vurdere, hvilke undersøgelser Dansk HøreCenter er ansvarlige for, og hvorvidt lokaler og personale opfylder eventuelle faglige retningslinjer for gennemførelsen af en høretest. Disse forhold behandles derfor ikke. På baggrund af Rigsrevisionens ”Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat høreapparatbehandling” af november 2010 lægges det til grund, at undersøgelser i 2007 påviste, at den gennemsnitlige samlede udgift til høreapparatbehandling i det offentlige var højere end tilskuddet til behandling i privat regi. Det oplyses ikke i udsendelsen, at behandlingen hos Dansk HøreCenter eller andre privatklinikker er dyrere pr. samlede behandling. I udsendelsen vurderes en eventuel overbehandling og derved øgede tilskudsomkostninger. Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere TV 2 for at gengive oplysninger fra Center for Alternativ Samfundsanalyses (CASA) og Københavns Kommunes rapporter. Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere TV 2 for at bringe Erik Fabrins vurderinger af årsagerne til stigningen i antallet af høreapparater og begrebet ”skuffehøreapparater” uden at inddrage yderligere forklaringer herpå. Efter det oplyste viser TV 2 et høreapparat, der ikke er identisk med det høreapparat, som Dansk HøreCenter udleverede til TV 2s testperson. Ifølge TV 2s oplysninger var det muligt for en privat høreklinik at anskaffe et høreapparat med identiske funktioner til 2.200 kroner inklusive moms. Nævnet har ikke mulighed for at vurdere, om kvaliteten og prisen af det viste høreapparat adskiller sig fra Dansk HøreCenters, og udtaler på denne baggrund ikke kritik af prisoplysningen. Vedrørende optagelserne foretaget med skjult kamera hos Dansk HøreCenter bemærker Pressenævnet, at det som udgangspunkt er betænkeligt at bringe oplysninger indhentet med skjult kamera. Når der som her ikke er indhentet et efterfølgende samtykke til offentliggørelse af optagelserne, følger det af nævnets praksis, at offentliggørelsen skal tjene en samfundsmæssig interesse, der klart overstiger hensynet til den eller de personer, der er optaget med skjult kamera, og at den nødvendige journalistiske dokumentation ikke eller kun meget vanskeligt kan skaffes på anden måde. Pressenævnet finder, at det er af væsentlig samfundsmæssig interesse i at belyse tilskudsordningens funktion, herunder hvorvidt private høreklinikker behandler hørepatienter i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledninger (vejledning nr. 9096 af 3. marts 2009 om høreapparatbehandling). Ved bedømmelse af om offentliggørelsen af optagelserne indhentet med skjult kamera var berettiget, har nævnet på den ene side lagt vægt på, at det af optagelserne hos høreklinikken i København fremgår, at Dansk HøreCenter er bekendt med indholdet af Sundhedsstyrelsens vejledning, men alligevel er villige til at indsende en anmodning om tilskud på kundens vegne. Medarbejderen oplyser således, at der ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning ikke tilkendes tilskud til høreapparater til personer med tinnitus. På den anden side finder nævnet det tvivlsomt, at dokumentationen kun kunne indhentes med brugen af skjult kamera. [Klager] kommenterer – og vedgår – Dansk HøreCenters praksis. Efter en samlet vurdering finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at hensynet til [Klager] og Dansk HøreCenter overstiger den offentlige interesse, og nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af TV 2 for at offentliggøre optagelserne. Nævnet bemærker, at de menige medarbejdere, der optræder i udsendelsen er sløret. [Klager] kommenterer i udsendelsen optagelserne indhentet med skjult kamera, Agnete Parvings vurdering af Dansk HøreCenters behandling og de tidligere ansattes oplysninger om salgsprognoser og -tal. Nævnet udtaler herefter ikke kritik af TV 2 for ikke at indhente klagers kommentar til oplysningerne, der således ikke fremstår uimodsagt. Pressenævnet har ikke mulighed for at pålægge udlevering af råmateriale, hvorfor nævnet ikke kan tage stilling til, hvorvidt TV 2 har udeladt væsentlige udtalelser fra [Klager]. Det fremgår af klagers kommentarer, at han er bekendt med indholdet af de skjulte optagelser, og næv­net udtaler på denne baggrund ikke kritik af TV 2 for ikke at afspille optagelserne indhentet i Århus for [Klager]. Agnete Parving var ansat af Københavns Kommune, der kan bevillige tilskud til høreapparater. Dette forhold gav TV 2 anledning til at udvise agtpågivenhed over for hendes udtalelser. Agnete Parvings baggrund og tilhørsforhold fremgår af udsendelsen, så seeren har mulighed for at forholde sig til hendes troværdighed. Nævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at TV 2 ikke har udvist den fornødne kildekritik ved at bringe Agnete Parvings kommentarer og vurderinger. Nævnet finder heller ikke grundlag for at fastslå, at TV 2 har tilsidesat god presseskik ved at bringe de øvrige kilders udtalelser eller i øvrigt.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/56 (27-04-2011) Denne sag handler om klageadgang til pressenævnet. To personer klagede over udsendelsen ”Jagten på de røde lejesvende 1-3” på DR 2. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det bemærkes indledningsvis, at en klage skal være modtaget i Pressenævnet inden for normal kontortid, ellers vil klagen først blive anset for indgivet den følgende hverdag. Fristen for at indbringe Danmarks Radios afgørelse for Pressenævnet er fire uger efter, at afgørelsen er kommet frem til klageren, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 3. [Klager 2]s klage vedrører et afslag, hvor der blev givet klagevejledning den 16. november 2010. Da nævnet først har modtaget klagen den 4. marts 2011, er fristen overskredet. Hverken klagen til Lytternes og Seernes Redaktør eller det forhold, at generaldirektøren sendte indstillingen til afgørelse, kan føre til et andet resultat. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at redaktøren har gjort klager opmærksom på, at en klage til Lytternes og Seernes Redaktør ikke har opsættende virkning for en eventuel klage til Pressenævnet. Pressenævnet finder ikke grundlag for at bortse fra fristoverskridelsen og sambehandle sagen med klagen fra [Klager 1]. I medfør af medieansvarslovens § 44, stk. 2, og bekendtgørelse nr. 876 af 26. oktober 1992 om forretningsorden for Pressenævnet § 7, stk. 3, følger det, at nævnet af egen drift kan tage en sag op til behandling, hvis sagen er af væsentlig og principiel betydning. Pressenævnet finder heller ikke, at sagen er af sådan væsentlig og principiel betydning, at der er grundlag for at tage sagen op efter medieansvarslovens § 44, stk. 2. [Klager 2]s klage over Danmarks Radio afvises herefter. Fristen for at klage til Danmarks Radio er fire uger efter offentliggørelsen af udsendelsen, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 3, 1. pkt. Da [Klager 1] først den 10. november 2010 ved en henvendelse stilet til generaldirektøren klagede til Danmarks Radio over udsendelsesrækken, hvor afsnit 3 blev sendt 3. oktober 2010, er klagen til Danmarks Radio indgivet efter 4-ugersfristen. Danmarks Radio behandlede imidlertid klagen og traf afgørelse ved brev af 10. december 2010 fra redaktionschefen i DR’s Kulturredaktion. Afgørelsen indeholdt vejledning om muligheden for at klage til Lytternes og Seernes Redaktør, hvortil der ikke er samme 4-ugers klagefrist. Danmarks Radio har efterfølgende givet afkald på at påberåbe sig klagefristen i medfør af medieansvarslovens § 34, stk. 3, hvorfor [Klager 1]s del af klagen realitetsbehandles.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/57 (27-04-2011) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.), mindreårige og mindreårige, privatliv. Forældrene klagede for deres mindreårige barn over udsendelsen ”TV 2 Dok: Man slår da børn” på TV 2. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at klager over TV 2’s eller TV 2’s regionale virksomheder senest fire uger efter offentliggørelsen skal indgives til mediet, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 3 og § 36, stk. 1. Da klagefristen for så vidt angår nyhedsindslagene sendt på TV 2|ØST­JYLLAND i 2008 er overskredet, behandles denne del af klagen ikke. Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Efter parternes oplysninger lægges det til grund, at TV 2|DAN­MARK ikke forud for offentliggørelsen af optagelserne fra videoafhøringen af [Person A] indhentede samtykke fra forældremyndighedsindehaverne [Klager 1] og [Klager 2]. Tre medlemmer udtaler: Videoafhøringer, foretaget af politiet som led i en strafferetlig efterforskning, og videoafhøringer, foretaget som led i en behandling af voldsramte, er ikke undergivet offentlighed, og den afhørte har – af hensyn til sit privatlivs fred - en berettiget forventning om, at en sådan vidneafhøring ikke gengives i et massemedie, medmindre den pågældende har givet sit samtykke hertil. Dette gælder, uanset om den pågældende er sløret, således at vedkommende ikke kan genkendes af andre, der ikke har kendskab til afhøringen. [Person A] er mindreårig, og der er ikke givet samtykke til offentliggørelsen af nogle, der kan handle på hans vegne. På denne baggrund finder vi, at TV 2|DANMARK har handlet i strid med god presseskik ved at bringe optagelserne. Det bemærkes herved, at der ikke findes at foreligge sådanne ganske særlige almene interesser, at en offentliggørelse kan anses for berettiget uden samtykke Det er et formildende forhold, at Østjyllands Politi har udleveret optagelserne og godkendt sløringen, men det kan ikke fritage TV 2|DANMARK for at sikre sig, at der er meddelt samtykke. Vi udtaler derfor kritik. Ét medlem udtaler: Selvom [Person A] er mindreårig, og hans forældre ikke på forhånd har givet samtykke til offentliggørelsen, finder jeg ikke grundlag for at kritisere TV 2|DANMARKs brug af videoafhøringen. I den forbindelse har jeg lagt vægt på, at emnet for udsendelsen har stor samfundsmæssig betydning, og at sløringen af drengen og hans sag er så effektiv, at ingen udenforstående kan identificere sagen og de implicerede. TV 2|DANMARK må anses for at have handlet i god tro, når fortroligt materiale er udleveret af en offentlig myndighed, som tillige efterfølgende har godkendt brugen af det pågældende materiale. Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og Pressenævnet udtaler kritik. Da klagerne ikke ønsker en kritik offentliggjort, pålægger nævnet ikke offentliggørelse i medfør af medieansvarslovens § 49.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/63 (27-04-2011) Denne sag handler om erhvervsliv, overskrifter og mellemrubrikker skal have dækning og overskrifter og mellemrubrikker skal have dækning, privatliv. To personer klagede over artiklen ”Grossist lukker efter afsløringer i B.T. [Kødgrossist] konkurs efter kødskandale” i B.T. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Da [Klager 1] ikke selv er direkte eller indirekte nævnt i artiklen, har han ikke en sådan interesse, at der er grundlag for at behandle klagen i forhold til denne klager. Da [Klager 2] er citeret i artiklen, og omtalen kan opfattes krænkende over for den tidligere direktør, finder nævnet, at han har en sådan interesse, at der er grundlag for at behandle klagen. Det bemærkes, at [Kødgrossist] ApS er undergivet konkursbehandling, og at der ikke er indgivet klage på vegne af virksomheden. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.6. Efter parternes oplysninger lægges det til grund, at Fødevarekontrollens politianmeldelse fra oktober 2010 på tidspunktet for artiklens offentliggørelse ikke havde ført til indgriben fra anklagemyndighedens side over for virksomheden. Efter forløbet omkring Fødevarekontrollens besøg og de i øvrigt omtalte forhold finder nævnet, at overskriftens formulering ikke går ud over, hvad der er dækning for i artiklen. Nævnet udtaler ikke kritik. Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet heller ikke grundlag for at fastslå, at god presseskik er tilsidesat som følge af, at B.T. over for [Person B] ikke skulle have udøvet den fornødne kildekritik. Nævnet finder det imidlertid beklageligt, at avisen ikke i artiklen præciserede, at en tidligere medarbejder var tiltalt for bedrageri, da udsagnet ”Virksomheden påstod dengang” kan være medvirkende til at mistænkeliggøre virksomheden og dermed den tidligere direktør. Det fremgår dog af artiklen, at [Klager 2] anser påstandene for udokumenterede, og at de hidrører fra ”tidligere medarbejdere, der selv er mistænkt for omfattende ommærkning”. På denne baggrund udtaler nævnet ikke kritik. Nævnet bemærker, at bt.dk den 31. marts 2011 omtalte [Person B]s dom. Nævnet finder heller ikke, at avisen har tilsidesat god presseskik ved at gengive Rejseholdets chef, Michael Rosenmarks, udtalelse, da det fremgår, at det er en ældre udtalelse med udsagnet ”dengang udtalte”. Nævnet udtaler heller ikke i øvrigt kritik.
	Tvivl om højreekstremisme (22-03-2011) Denne sag handler om kildekritik. Klager – en person – klagede over artiklerne ”Talsmand for højregruppe anholdt” og ”Politiet: højreekstrem bag bombefabrik” på ekstrabladet.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at et medie skal udvise kildekritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.2. Efter det oplyste lægges det til grund, at ekstrabladet.dk blandt andet baserede beskyldningerne mod klager i artiklerne den 12. og 14. januar 2011 på oplysninger indhentet fra Redox.dk, som må anses for særdeles kritisk indstillet over for personer på højrefløjen. Dette forhold gav avisen anledning til at udvise særlig agtpågivenhed over for oplysninger fra Redox, men anvendelsen af oplysninger fra Redox er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat. Der foreligger modstridende oplysninger om, hvorvidt klager er en central figur på højrefløjen og stod bag ”Xerxes-rapporten”. På grundlag af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet, kan nævnet ikke fastslå, om oplysningerne er rigtige. Nævnet finder imidlertid, at oplysningerne kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager, hvorfor de har skullet efterprøves i særlig grad inden offentliggørelsen, først og fremmest ved forelæggelse for [Klager]. Da ekstrabladet.dk hverken har fremlagt dokumentation for beskyldningernes rigtighed eller givet klager lejlighed til at kommentere oplysningerne inden offentliggørelsen den 12. januar 2011, udtaler nævnet sin kritik af ekstrabladet.dk og pålægger ekstrabladet.dk at offentliggøre kritikken som nedenfor bestemt. Den 14. januar 2011 kl. 14.22 indsatte avisen opfølgningen ”[Klager]. Jeg bliver chikaneret” til artiklen ”Politiet: højreekstrem bag bombefabrik”. Pressenævnet finder, at avisen ikke kan forvente, at personer besvarer en e-mail sendt kl. 9.26 inden kl. 14.22 samme dag. Dette må særligt gælde, hvor journalisten som her har oplyst først at kunne træffes efter kl. 13.00. Da ekstrabladet.dk imidlertid bragte klagers kommentar fra e-mailen af 12. januar 2011 kl. 21.37, finder nævnet ikke grundlag for at udtale sin kritik af avisen for ikke at afvente klagers kommentar. Det fremgår af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningerne rigtighed er utvivlsom. Det følger af medieansvarslovens § 38, stk. 1, at et genmæles indhold i alt væsentligt skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger. Pressenævnet finder ikke grundlag for at afvise klagers genmæleanmodning af 16. januar 2011 i medfør lovens § 38, stk. 1, da anmodningen i det væsentlige vedrører faktiske forhold. Som ovenfor nævnt kan Pressenævnet ikke tage stilling til, om oplysningerne er utvivlsomt rigtige. Da de er egnet til at påføre klager skade af betydning, er klager som udgangspunkt berettiget til at få bragt et genmæle. Under hensyn til, at klager er citeret for at afvise de fremførte påstande, og at nævnet har pålagt mediet at offentliggøre det ovenfor kritiserede forhold, finder nævnet imidlertid ikke grundlag for også at pålægge ekstrabladet.dk at bringe et genmæle. Efter det oplyste var klager ikke bekendt med avisens henvendelse forud for offentliggørelsen af artiklen 12. januar 2011. Selv om oplysningen om, at klager ikke ønskede at besvare spørgsmål i sagen, ikke er korrekt, finder nævnet, at oplysningen ikke er egnet til at påføre ham skade af betydning. Klager er derfor ikke berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af ekstrabladet.dk at offentliggøre et kendelsesresume.
	United Plantations (02-03-2011) Denne sag handler om erhvervsliv og genmæle. United Plantations Berhad klagede over Politiken og politiken.dk’s artikelserie vedrørende formodede pesticid forgiftninger og arbejdsforholdene på selskabets plantager i Malaysia. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Efter det oplyste lægges til grund, at brugen af paraquat og monocrotophos er forbudt i EU. Begge midler er tilladt i Malaysia, dog må monocrotophos ikke anvendes som sprøjtemiddel. I overensstemmelse med de stedlige regler injiceres monocrotophos i træerne hos United Plantations Berhad og anvendes ikke som sprøjtemiddel. Pressenævnet har ikke mulighed for at pålægge et medie at udlevere råbånd og kan derfor ikke afgøre, hvorvidt kvinderne i indslaget den 8. september 2010 er identiske med de kvinder, som United Plantations Berhad efterfølgende har offentliggjort videoer med. Der foreligger ligeledes modstridende forklaringer om Politikens adfærd dels i forbindelse med adgangen til plantagerne, dels i forbindelse med interviews af de ansatte. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis kan Pressenævnet ikke tage stilling til disse forhold. Dr. [Person A] har afgivet erklæringer om, at han er blevet fejlciteret, og at han ikke udtalte sig specifikt om United Plantations Berhad i det interview, som blev offentliggjort på politiken.tv den 8. september 2010. Endvidere har NGO-organisationen, Tenaganita, hvis repræsentanter var til stede under interviewet, ved brev 11. oktober 2010 meddelt, at det er organisationens opfattelse, at doktoren udtalte sig generelt om pesticidforgiftning. Pressenævnet har – som ovenfor anført – ikke mulighed for at pålægge et medie at udlevere råbåndene, og kan derfor ikke tage stilling til, om redigeringen af interviewet er foretaget loyalt i forhold til de fremkomne udtalelser. God presseskik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som eventuelt kan være krænket, jf. punkt A.1 og A.3. United Plantations Berhad har fremlagt dokumentation i form af videooptagelser med arbejdere, fra fagforeningsmøder, af udtalelser fra fagforeningsrepræsentant, og af rapporter om undersøgelser af United Plantations Berhad fra det malaysiske Arbejdsministerium, Energistyrelsen og AarhusKarlshamn AB/PricewaterhouseCoopers. Heraf fremgår, at arbejdere på United Plantations Berhads plantage ikke er blevet forgiftet. Det fremgår bl.a. af brevet fra det malaysiske Arbejdsministerium, at deltagerne på fagforeningsmødet den 13. september 2010 alle var uenige med Politikens anklager, og det konkluderes, at ingen love er blevet overtrådt af United Plantations Berhad. Ministeriet tager dog forbehold for, at man ikke er klar over, hvorvidt Politikens kilder var til stede under besøget. Endvidere konkluderes det i rapporten fra AarhusKarlshamn, at der ikke findes bevis for de beskyldninger, som Politiken har fremsat. Klagers direktør oplyste i pressemeddelelsen den 8. september 2010, at man var bekendt med, at medarbejderne i nogle tilfælde havde undladt at anvende det obligatoriske beskyttelsesudstyr. Det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling til de lægefaglige spørgsmål, men på baggrund af dr. [Person A]s oplysning om, at der ikke var foretaget blodprøver, lægges det til grund, at det ikke er endeligt afklaret, om Politikens kilder var forgiftede med paraquat eller monocrotophos. Politiken rettede forud for 8. september 2010 såvel som under artikelseriens offentliggørelse henvendelse til United Plantations Berhad med detaljerede oplysninger om artiklernes indhold for at få selskabets kommentarer hertil. Tre medlemmer udtaler herefter: Under henvisning til de løbende og detaljerede henvendelser til klager forud for ethvert artikelkompleks og at Politiken bragte uddrag af de af klager udsendte udtalelser, finder vi ikke grundlag for at kritisere Politiken for ikke at kontrollere beskyldningerne yderligere. Vi har i den forbindelse også tillagt det betydning, at den administrerende direktør erkendte, at medarbejdere undertiden tog beskyttelsesudstyret af, og at avisen på ny rettede henvendelse til medarbejderne med henblik på at få sagen yderligere belyst. Et medlem udtaler: Jeg finder, at Politiken burde have foretaget yderligere undersøgelser for at få afklaret, om arbejdernes forklaringer om arbejdsforholdene og de påståede forgiftningstilfælde var korrekte. Det forhold, at United Plantations Berhad ikke ønskede at medvirke i artikelserien, kan ikke føre til et andet resultat, idet avisen har haft mulighed for at undersøge forholdene på anden vis. Beskyldningernes meget skadelige virkning må i den forbindelse også tillægges betydning, hvorfor jeg udtaler min kritik. Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet vedrørende dette forhold, og nævnet udtaler ikke sin kritik. I artiklen den 21. oktober 2010 – som er bragt både i avisen og på politiken.dk – anfører Politiken i billedteksten, at ”United Plantations har fået lavet en rapport, der viser…” Herved kan læseren få det indtryk, at rapporten er at sammenligne med et partsindlæg fra United Plantations Berhad, selvom rapporten er udarbejdet på AarhusKarlshamns foranledning. Den korrekte sammenhæng fremgår imidlertid af artiklen, og Politiken har den 27. oktober 2010 berigtiget oplysningen. For så vidt angår politiken.dk, er udsagnet imidlertid stadig tilgængeligt. Nævnet finder, at avisen burde have foranlediget udsagnet korrigeret, men finder ikke tilstrækkelig grundlag til at udtale kritik herover. [Person H] har ved brev af 4. november 2010 til Politiken tilkendegivet, at han er blevet fejlciteret i Politikens artikel, som blev bragt den 29. oktober 2010, idet han ikke udtalte sig om United Plantations Berhad, men generelt. FN har således ikke kritiseret klager, hvad overskriften ”FN kritiserer dansk plantefirma” af 9. september 2010 giver indtryk af. Politiken har herefter den 8. november 2010 bragt en rettelse i avisen i rubrikken ”Fejl og Fakta”. På den baggrund finder Pressenævnet, at Politiken – som erkendt – har bragt ukorrekt information, idet [Person H], FAO, ikke udtalte sig specifikt om forholdene på United Plantations Berhad. Pressenævnet udtaler sin kritik af Politiken for at anvende [Person H]s udtalelser i en for United Plantations Berhad skadelig sammenhæng, der ikke var belæg for. Da forholdet imidlertid den 8. november 2010 er berigtiget, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse vedrørende dette forhold. Der er afgivet modstridende forklaringer vedrørende [Person H]s udtalelser om Energistyrelsens rapport, hvorfor Pressenævnet ikke kan afgøre, om [Person H] i denne sammenhæng er blevet fejlciteret. Pressenævnet finder – ud over det anførte – ikke grundlag for at fastslå, at Politiken har tilsidesat god presseskik. Genmæle Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder, at beskyldningerne i artikelserien sammenholdt med de påståede arbejdsmæssige forhold har karakter af faktiske oplysninger. Det anføres således i artikelserien, at arbejderne på United Plantations Berhads plantage har symptomer på pesticidforgiftning, og der gives konkrete eksempler herpå. Det anføres bl.a., at ”arbejderne siger, at mange af dem lider af bl.a. udslæt, åndedrætsbesvær og negle, der bliver røde og går i opløsning, hvilket er klassiske symptomer på forgiftning med sprøjtemidler”, at arbejderne ”er bange for, at sprøjtemidlerne gør os syge”, og at ”når jeg spildte noget af giften på min arm, faldt hårene på armen af”. Det samme gælder underoverskriften ”Efter Politikens afsløring af giftproblemer på United Plantations er sikkerheden nu i orden”. Pressenævnet finder, at Politiken ikke har dokumenteret, at oplysningerne om arbejdsforholdene på United Plantations Berhad og oplysningerne vedrørende forgiftning som følge af arbejdet med paraquat eller monocrotophos er utvivlsomt rigtige. Disse er alene baseret på udtalelser fra arbejderne og fra en læge, som er uden tilknytning til arbejdspladsen, og som efterfølgende har bestridt at have udtalt sig som citeret. Oplysningerne er egnede til at påføre klager skade af betydning, og UP er således berettiget til at få bragt et genmæle over for oplysningerne i Politikens artikler. Af medieansvarslovens § 39 fremgår det, at genmælet skal offentliggøres vederlagsfrit uden unødig forsinkelse og bringes på en så fremtrædende måde, som det efter omstændighederne med rimelighed kan forlanges. Redaktionelle bemærkninger i umiddelbar tilslutning til offentliggørelsen skal indskrænkes til faktiske oplysninger. Pressenævnet finder videre, at offentliggørelsen af indlægget ”United Plantations Berhad går i rette med Politiken” af 13. oktober 2010 på debatsiderne i et kulturtillæg ikke opfylder kravene i medieansvarslovens § 39 til et genmæle. Nævnet har lagt vægt på, atde påklagede artikler i papirudgaven bl.a. har været genstand for omfattende omtale, navnlig i avisens 1. sektion og sektionen Økonomi, hvor der er bragt flere forsideartikler. Hverken indlægget i papirudgaven eller på politiken.dk er bragt på en så fremtrædende måde, som man med rimelighed kan forvente. Hertil kommer, at teksten i papirudgaven er bragt i forlængelse af det redaktionelle indlæg ”Problemfyldt arbejdsmiljø hos United Plantations”, der går ud over redaktionelle faktiske oplysninger. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Politiken og politiken.dk efter retningslinjerne i lovens § 39 at offentliggøre et genmæle.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 10-70/6 (23-02-2011) Denne sag handler om erhvervsliv, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket) og høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), retsreportage (kriminalitet, straffesager mv.). GoExcellent Denmark A/S klagede over artiklen ”HK’erne vil have en overenskomst” i HK Service Hovedstaden. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for dem, som eventuelt kan være krænket, jf. punkt A.1 og A.3. Artiklen angik efter det oplyste nogle forhold, som blev behandlet i en retssag mellem HK Service Hovedstaden på vegne af flere medlemmer og Dansk Erhverv på vegne af GoExcellent. Nævnet kan konstatere, at der mellem parterne er uenighed om alle klagepunkterne 1-10. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis har Pressenævnet ikke mulighed for at tage stilling til disse uenigheder. Pressenævnet finder, at oplysningen i punkt 1, 2, 3 og 10 om, at [Person A] og andre medarbejdere er blevet bortvist af GoExcellent, at oplysningen i punkt 7 om, at 50 %-reglen er opfyldt, og at oplysningen om, at klager er i gang med at forhandle overenskomst med en anden fagforening i punkt 9, kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for GoExcellent, hvorfor de ovenfor nævnte oplysninger burde have været forelagt for klager. Da dette ikke er sket, udtaler nævnet sin kritik af HK Service Hovedstaden. At artiklen er bragt i et medlemsblad, ændrer ikke på, at oplysningerne burde have været forelagt for klager inden offentliggørelsen. Pressenævnet bemærker, at det ikke med tilstrækkelig klarhed fremgår, at der er tale om et partsindlæg i en verserende sag som anført af HK Service Hovedstaden. Der er enighed om, at bortvisningen af [Person A] blev behandlet i en retssag. Pressenævnet finder, at det til punkt 5 burde være oplyst, at bortvisningen af [Person A] er behandlet i en retssag. Nævnet finder imidlertid, at forholdet i sig selv ikke er tilstrækkeligt til at udtale kritik. Vedrørende punkt 4 lægger nævnet til grund, at [Person A] er blevet bortvist, da GoExcellent ikke havde modtaget en tro- og loveerklæring. Der er uenighed om, hvorvidt [Person A] har sendt sin tro- og loveerklæring rettidigt til GoExcellent. Nævnet finder, at udsagnet, ”[Person A] er sygemeldt på ubestemt tid, og det skriver han også i blanketten, som han sender til arbejdsgiveren. Men ifølge GoExcellent er blanketten aldrig nået frem”, er korrekt gengivet, uanset om GoExcellent måtte have modtaget erklæringen den 4. december 2009. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af HK Service Hovedstaden at offentliggøre et kendelsesresume.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 10-70/24 (23-02-2011) Denne sag handler om erhvervsliv og høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket). Klager – en person – klagede over artiklen ”Isolering færdig men fortsat problemer i afdelingen” i Samsø Posten. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggende for den de krænkende oplysninger vedrører, jf. punkt A.1 og A.3. Efter det oplyste har beboerklagenævnet udstedt et påbud om efterisolering af nogle lejligheder. Samsø Ældreboligselskabet har afvist at ville betale den omtalte isolering. Pressenævnet finder, at oplysningerne i artiklen om manglende betaling for udført efterisolering og afdelingens øvrige problemer kan være krænkende over for Samsø Ældreboligselskab, hvorfor det havde været i overensstemmelse med god presseskik at forelægge oplysningerne for klager eller andre, der kan udtale sig på vegne af boligselskabet inden offentliggørelse. Da rigtigheden af oplysningerne om påbuddet og de øvrige faktiske forhold imidlertid ikke er bestridt, og det af artiklen fremgår, at selskabet mener, at Skanska som entreprenør på den tidligere udførte entreprise skal holdes ansvarlig, finder nævnet imidlertid ikke grundlag for at kritisere Samsø Posten ikke at indhente yderligere kommentarer fra formand [Klager] eller ældreboligselskabet i øvrigt. Nævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik af Samsø Posten.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 10-70/20 (23-02-2011) Denne sag handler om erhvervsliv, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket) og høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), retsreportage (kriminalitet, straffesager mv.). Club Foam ApS klagede over artiklen ”Diskoteker blæser på bevillinger” i Vejle Amts Folkeblad. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, de krænkende oplysninger vedrører, jf. punkterne A.1 og A.3. Efter det oplyste lægges det til grund, at Club Foam har en alkoholbevilling med tilladelse til en åbningstid til kl. 05.00. Klager blev sigtet den 31. oktober 2010 for at holde åbent kl. 05.50. Endelig fremgår det af Sydøstjyllands Politis skrivelse af 19. november 2010, at Vejle Kommune og Club Foam er uenige omkring fortolkningen af den nugældende alkoholbevilling. Da [ejeren af et andet diskotek end Club Foam] er citeret for ”Vi føler os simpelthen presset til at holde åbent til den lyse morgen”, og da klager endvidere er sigtet for at holde åbent kl. 05.50, finder nævnet, at overskriftens formulering ”Diskoteker blæser på bevillinger” og artiklens oplysning om, at klager ikke overholder sin åbningstid, er korrekt. Nævnet finder, at det fremgår, at der er en verserende tvist mellem de omtalte diskoteker, klager og Vejle Kommune, og da bestyreren af Club Foam ikke har ønsket at udtale sig, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af avisen for ikke at forelægge oplysningerne yderligere for klager. Vicepolitiinspektør [Person A] er citeret for ”Vi har sigtet dem gentagne gange for det her. Men for at tage så drastiske skridt som at fratage dem deres bevilling, er de nødt til at lave flere overtrædelser, end de har nu.” Nævnet finder, at citatet, i den konkrete sammenhæng, giver indtryk af, at klager er sigtet flere gange. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet, kan nævnet ikke tage stilling til om, der er tale om flere sigtelser af klager. Da bestyreren af Club Foam som anført ikke har ønsket at udtale sig, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af avisen for ikke at kontrollere oplysningen yderligere.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 10-70/18 (23-02-2011) Denne sag handler om høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), interviews og interviews, redigeringsfrihed. Klager – en person – klagede udsendelsen ”Præster under anklage” på Danmarks Radio. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at sådan som klagen er udformet, har nævnet opfattet sagen som en klage over tilsidesættelse af god presseskik, og der tages derfor ikke stilling til, hvorvidt [Klager] måtte være berettiget til at få bragt et genmæle, jf. medieansvarsloven § 39, jf. § 36. Efter det oplyste lægges det til grund, at klager har indgivet anmeldelse om to episoder til den katolske kirke om [Person A]s adfærd, dels i forbindelse med en årsfest og dels vedrørende [Person A]s adfærd over for en elev på skolen. Anmeldelsen var baseret på oplysninger fra elever, som klager havde fået under sit virke som præst. Efterfølgende havde kirken overdraget sagens behandling til politiet. Pressenævnet finder, at Danmarks Radio har handlet inden for redaktørens redigeringsret ved at undlade oplysningen om, at klagers anmeldelse alene var tiltænkt Fagetisk råd, og at det i Danmarks Radios fremstilling af sagen ikke har nogen væsentlig betydning. Nævnet finder ej heller, at udsendelsen giver indtryk af, at det alene er på baggrund af klagers anmeldelse, at [Person A] forlod Danmark. Nævnet har lagt vægt på, at [Person A]s udsagn ”men betingelserne i Danmark er måske ikke lige sådan, at der er plads til mig”, og udtaler derfor ikke kritik heraf. Pressenævnet finder, at udsagnet ”Han betragtes som konservativ katolik og er en ivrig debattør” fremstår som Danmarks Radios vurdering af klager. Udsagnet skal blandt andet ses i sammenhæng med den teologiske holdning, der er tillagt [Person A] i udsendelsen, og nævnet udtaler ikke sin kritik. Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som eventuelt kan være krænket, jf. punkt A.1 og A.3. I udsendelsen fremgår det, at de tre interviewede elever samt den elev, klager har henvist Danmarks Radio til, ikke bekræfter den hævdede adfærd ved årsfesten. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet kan nævnet ikke afgøre, om eleverne er blevet spurgt om den årsfest, som klager i sin anmeldelse har henvist til, og om den af klager omtalte elev er blevet citeret korrekt i udsendelsen. Da Danmarks Radio imidlertid har forelagt klager oplysningen om, at ingen af de adspurgte daværende elever har kunnet bekræfte beskrivelsen i klagers anmeldelse om [Person A]s adfærd ved årsfesten, og da klager er kommet til orde i udsendelsen i forbindelse med denne oplysning, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Danmarks Radio – hverken for utilstrækkelig kontrol af [Person A]s adfærd ved årsfesten eller for ikke at give klager mulighed for at kommentere indholdet af Danmarks Radios e-mail af 2. november 2010 i udsendelsen. Pressenævnet har ikke råmaterialet til brug for udsendelsen, men sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Danmarks Radio som følge af, at klagers version af det passerede generelt ikke skulle være gengivet korrekt i udsendelsen. Klager har været informeret om udsendelsens emne samt er kommet til orde i udsendelsen. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet kan dette ikke tage stilling til, om forløbet vedrørende [Person A]s adfærd over for eleven med krum næse har medført yderligere udover den tjenstlige påtale, som er oplyst i udsendelsen. Nævnet finder på denne baggrund, at Danmarks Radio ved fremstillingen af forløbet ikke har handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler ikke sin kritik. Nævnet finder, at Danmarks Radio heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 10-70/19 (31-01-2011) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.), høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket) og høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), retsreportage (kriminalitet, straffesager mv.). ResuméKlagerne – en person og to virksomheder – klagede over artiklen ”Beboere flygter fra udlejer” i Fyens Stiftstidende. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Vedrørende artiklen ”Beboere flygter fra udlejer” Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. Hvor det er rimeligt, bør angreb og svar bringes i sammenhæng og på samme måde. Pressenævnet finder, at lejernes forhold i administrationsselskabet [Klager 1] er af en sådan offentlig interesse, at der var grundlag for at bringe omtalen. Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere Fyens Stiftstidende for at omtale [Klager 3] ved navn. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [Klager 3] repræsenterer administrationsselskabet udadtil, og at tv-signalet og internetforbindelsen i ejendommen leveres af [Klager 2] v/[Klager 3]. Af artiklen fremgår [Klager 3]s kommentarer til navnlig [Tidligere lejer 1]s og [Lejer 1]s beskyldninger, ligesom klager generelt forholder sig uforstående over for de syv beboeres beskyldninger. Nævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at omtalen er ensidig. Det forhold, at avisen ikke omtalte, at to personer skulle flytte ind i ejendommen, kan ikke føre til et andet resultat. Vedrørende artiklen ”LLO: Kontrakter er bondefangeri” Efter [Klager 3]s oplysninger indgår lejere ved indflytning aftale om et års uopsigelighed med administrationsselskabet [Klager 1], ligesom [Klager 2] v/[Klager 3] forsyner ejendommen med tv-signal og internetforbindelse. Over for Pressenævnet er ikke oplyst navnet på den tidligere lejer, der har indklaget administrationsselskabet [Klager 1] i Huslejenævnet. Det er derfor ikke muligt for nævnet at vurdere, om det er de fremlagte aftaler af 26. juni 2009 mellem [Tidligere lejer 1] og [Klager 2], der er genstand for behandling hos Huslejenævnet. Pressenævnet kan derfor heller ikke tage stilling til, hvorvidt det er korrekt, at den uidentificerede lejer har en bindingsperiode på 24 måneder, og at den for Huslejenævnet indbragte aftale ikke kan opsiges uanset fraflytning fra lejemålet hos administrationsselskabet [Klager 1]. På denne baggrund udtaler nævnet ikke kritik af omtalen. Vedrørende omtalen ”Andre sager omtalt i Fyens Stiftstidende” Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at en domfældt person bør forskånes for at få fremdraget en ham tidligere overgået straffedom, hvis den er uden betydning for de forhold, han nu er sigtet, tiltalt eller dømt for. I anden nyhedssammenhæng bør de mod en person tidligere rejste straffesager som regel ikke omtales, jf. punkt C.8. Pressenævnet finder, at der er en sådan sammenhæng mellem de tidligere sager og den nu omtalte klage til Huslejenævnet samt de fremførte beskyldninger, at der var belæg for at nævne såvel sagerne vedrørende administrationsselskabet som [Klager 3]s dom af december 1998. De af [Klager 3] fremlagte domme af 29. juni 1999 afsagt af Byretten i Middelfart vedrører huslejens størrelse. Den i avisen refererede afgørelse (af august 1998) fra Huslejenævnet vedrører ”for sen fraflytningsbesigtigelse”. Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke tage stilling til, hvorvidt denne eller de øvrige afgørelser fra august og november 1998 er refereret korrekt i avisen. På denne baggrund udtaler nævnet ikke kritik af avisens referat af disse afgørelser. På baggrund af [Klager 3]s fremlagte dom af 25. august 1999 afsagt af Østre Landsret vedrørende ”ulovlig indtrængen” lægger Pressenævnet til grund, at dommen i Middelfart i december 1998, der tillige vedrører ”ulovlig indtrængen”, blev anket til frifindelse af landsretten. Nævnet finder, at Fyens Stiftstidende burde have undersøgt om byrettens dom var anket og hvad resultatet i givet fald var blevet af anken. Dette forhold har dog ikke en sådan betydning, at nævnet finder grundlag for at udtale kritik. Pressenævnet finder, at Fyens Stiftstidende heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1062 (19-01-2011) Denne sag handler om skjult kamera og mikrofon. Klager – FOA som mandatar for fire medlemmer (Klager 1, 2, 3 og 4) – klagede over nyhedsindslag og artikler vedrørende Håndværkerhaven offentliggjort af TV 2 DANMARK A/S. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Vedrørende Håndværkerhavens plejehjem bemærker Pressenævnet indledningsvis, at det af 19Nyhederne den 4. juli 2010 fremgår, at det forud for TV 2s indslag var besluttet at afskedige en ledende medarbejder, ligesom det var besluttet at kommunalisere Håndværkerhavens plejehjem. I udsendelsen den 5. juli 2010 oplyser sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen, at Københavns Kommune samme dag havde besluttet at nedlægge aftenplejen i Håndværkerhaven med øjeblikkelig virkning. Ifølge Social- og Sundhedsforvaltningens referat af 19. august 2010 blev hele hjemmeplejeenheden pr. 9. juli 2010 overflyttet til hjemmeplejeenheden Bispebjerg. I udsendelsen den 4. juli 2010 udtaler sundheds- og omsorgsborgmesteren: ”Vi ser, at der er medarbejdere, der i den grad snyder ældre for den tid, som de skulle have haft til meget, meget vigtig hjælp”. Chef for hjemmeplejen på Bispebjerg og Nørrebro, Vivian Buse, udtaler i indslaget: ”Man er visiteret til en ydelse, og det udgør jo så en tidsramme, så når hjælperen er der, er der en tidsramme for at kunne løse de her opgaver sammen med brugerne.” Ifølge forvaltningens svar på advokat Simon Hutters e-mail af 2. november 2010 er borgerne visiteret til ydelser, ikke tid. Af forvaltningens svar på advokatens e-mail af 11. november 2010 fremgår, at en times administrativt arbejde ikke er forudsat i kørelisten. Administrativt arbejde skal være planlagt og fremgå af kørelisten. [Klager 3] har den 30. juli 2010 med kommunen indgået en fratrædelsesaftale. Af aftalen fremgår det, at ”[Klager 3] ikke har foretaget snyd ved sin brug PDA’en for egen vindings skyld”. På det foreliggende grundlag må dette forstås alene som præcisering af, at klager ikke har haft noget motiv om vinding. Efter parternes oplysninger lægges det videre til grund, at [Klager 1] har fået en advarsel for ikke-korrekt tidsregistrering, at [Klager 2] har fået to påtaler, én for at køre hjem og én med henblik på at sikre en korrekt brug af PDA’erne fremadrettet, og at [Klager 4] har fået en påtale med henblik på at sikre en korrekt brug af PDA’erne fremadrettet. Skjult kamera Vedrørende optagelser foretaget med skjult kamera i Håndværkerhavens fællesrum og på terrassen bemærker Pressenævnet, at det som udgangspunkt er betænkeligt at bringe oplysninger indhentet med skjult kamera. Når der som her ikke er indhentet et efterfølgende samtykke til offentliggørelse af optagelserne, følger det af nævnets praksis, at offentliggørelsen skal tjene en samfundsmæssig interesse, der klart overstiger hensynet til den eller de personer, der er optaget med skjult kamera, og at den nødvendige journalistiske dokumentation ikke eller kun meget vanskeligt kan skaffes på anden måde. Pressenævnet finder, at det er af væsentlig samfundsmæssig interesse at belyse plejen for personer visiteret til hjemmehjælp, herunder hvorvidt medarbejderne registrerer deres arbejdstid i overensstemmelse med de faktiske forhold. Ved bedømmelse af, om offentliggørelsen af optagelserne indhentet med skjult kamera var berettiget, har nævnet lagt vægt på, at optagelserne vedrørte medarbejdernes arbejde, at optagelserne ikke var unødigt krænkende, og at ansigterne var slørede med en ”måne” samt de ansættelsesretlige konsekvenser. Nævnet finder herefter, at hensynet til klagerne ikke overstiger den offentlige interesse, og at dokumentationen for medarbejdernes brug af PDA’erne næppe eller kun meget vanskeligt kunne skaffes på anden vis. Nævnet har imidlertid ikke haft adgang til råbåndene og har derfor ikke mulighed for at vurdere, hvorvidt optagelserne af [Klager 2] og [Klager 4] har givet et dækkende billede af det passerede. På dette grundlag udtaler nævnet ikke kritik af TV 2 for at offentliggøre optagelserne indhentet med skjult kamera. Optagelser fra offentligt tilgængelige steder Det følger af de vejledende regler, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Det er som udgangspunkt ikke i strid med god presseskik, at medier fotograferer eller filmer personer, der befinder sig på offentligt tilgængelige steder, selvom de pågældende ikke har samtykket heri. Der skal dog udvises varsomhed med hensyn til de sammenhænge, hvori de indgår. Pressenævnet finder som anført, at den samfundsmæssige interesse i at belyse plejen for personer visiteret til hjemmehjælp er væsentlig, og nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af TV 2 for at offentliggøre de viste optagelser. Nævnet har herved også lagt vægt på, at oplysningerne angår forhold vedrørende medarbejders arbejdsudførelse, at besøgstiderne afviger væsentligt fra kørelisterne, og at disse oplysninger er kontrolleret af Københavns Kommune. Sløring Et medie, der kritiserer en virksomhed eller myndighed, bør i den forbindelse ikke omtale eller vise ikke-ledende medarbejdere på en sådan måde, at de ud fra mediets oplysninger kan identificeres. Det påhvilede derfor TV 2 at sikre en effektiv sløring af de pågældende menige medarbejdere. Klagernes ansigter, bilers registreringsnumre og andre forhold, der umiddelbart vil kunne medføre identificering af klagerne, er slørede. Nævnet finder, at der er foretaget en tilstrækkelig anonymisering, og at det forhold, at klagernes frisurer eller stemmer ikke var slørede, ikke kan føre til et andet resultat. Efterprøvelse Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for dem, som eventuelt kan være krænket, jf. punkt A.1 og A.3. Pressenævnet finder, at beskyldningerne om, at borgere ikke får den pleje, de er visiteret til, kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for navnlig Københavns Kommune, der er ansvarlig for forholdene i hjemmeplejen, men også for de menige medarbejdere, der er filmet. Beskyldningerne har derfor skullet efterprøves i særlig grad, inden de blev bragt, herunder ved forelæggelse for klagerne for at sikre, at optagelserne giver et korrekt billede af det passerede. Det fremgår af sagens oplysninger, at Københavns Kommune fik forelagt optagelserne den 1. juli 2010. I forlængelse heraf blev navnlig et indslag vedrørende [Klager 3] redigeret bort, men kommunen havde ikke i øvrigt væsentlige rettelser. Sådan som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at vurdere, hvorvidt [Klager 3] den 1. juli 2010 efter at have set TV 2s optagelserne fra Nørrebro Bycenter ændrede standpunkt og udtalte sig til kamera. På det offentliggjorte klip har klager imidlertid afslået at udtale sig. Nævnet har endvidere ikke mulighed for at vurdere omfanget af den tilladelse, som leder [Person I] den 28. september 2010 bekræftede at have givet. Vedrørende [Klager 1] og [Klager 3] finder nævnet, at TV 2 i fornødent omfang har forelagt dem optagelserne. Nævnet finder det beklageligt, at [Klager 1] ikke blev kontaktet direkte af TV 2, og at udsendelsen den 4. juli 2010 kan give indtryk af, at [Klager 3] tidsmæssigt blev interviewet af TV 2 umiddelbart efter turen til Nørrebro Bycenter og ikke først fire uger senere. Nævnet finder imidlertid, at disse forhold ikke i sig selv er tilstrækkelige til at udtale kritik. Nævnet har herved også tillagt det betydning, at tiden anvendt til private gøremål ikke fremgår af tidsregistreringerne, uanset om klagerne havde fået tilladelse hertil. For så vidt angår [Klager 2], finder nævnet, at TV 2 i fornødent omfang har efterprøvet sine oplysninger om, at hun tog hjem i arbejdstiden, herunder dels ved at kontakte kommunen og den vagthavende chefsygeplejerske. Pressenævnet finder, at det havde været i overensstemmelse med god presseskik, om TV 2 havde udfoldet større bestræbelser på at fastslå, om optagelserne indhentet med skjult kamera påviste en koordinering af påstået opdigtede besøg, herunder ved forelæggelse for [Klager 2] og [Klager 4]. Da Pressenævnet som anført ikke kan vurdere, om TV 2’s oplysninger giver et dækkende billede af det passerede, finder nævnet med henvisning til de givne påtaler – uanset disses fremadrettede karakter – vedrørende brugen af PDA’ere, ikke fornødent grundlag for at udtale kritik. Nævnet finder, at TV 2 heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik. Genmæle Det fremgår af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Det lægges til grund, at borgerne er visiteret til en ydelse , at ydelsens karakter blandt andet danner basis for borgerens tildelte tid, og at Social- og Sundhedsforvaltningen ved referat af 19. august 2010 har fastslået, at borgerne ikke har været udsat for omsorgssvigt. Uanset, at grundlaget for udsagnene om, at borgerne ikke ”får den tid, de har ret til”, og at besøgene er kortere, end de skal være, ikke er faktisk korrekte, finder nævnet, at udsagnene vedrørende den manglende tid hos borgerne ikke er egnet til at påføre klagerne skade af betydning. Nævnet har herved også lagt vægt på, at det af udsendelserne fremgår, at udsagnene skal ses i sammenhæng med besøgenes varighed, der er væsentlig kortere end de er skemalagte til at vare efter visitationen. Allerede på baggrund af de givne påtaler finder nævnet, at forholdet vedrørende indholdet af optagelserne indhentet med skjult kamera på Håndværkerhavens område ikke er egnet til at påføre klagerne skade af betydning. Nævnet finder, at de øvrige udsagn dels fremstår som vurderinger på baggrund af de offentliggjorte oplysninger, herunder navnlig udsagnene ”systematisk” og ”konsekvent” svindel, dels som oplysninger, der ikke er egnede til at påføre klagerne skade af betydning. Klagerne er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 10-70/16 (19-01-2011) Denne sag handler om høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket) og genmæle. Klager – en person – klagede over artiklen ”Journalist-studerende i krise” i Fyns Amts Avis. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som oplysningerne er krænkende over for, jf. punkt A.1 og A.3. Pressenævnet finder, at det af artiklen fremgår og må være klart for læseren, at det var blandt de nominerede til Jern Henrik-prisen (fem journaliststuderende), at der ikke blev fundet en egnet modtager. Uanset, at klager ikke var et af priskomitéens/juryens medlemmer, som var uddannede journalister, finder nævnet, at forholdene i sammenhængen ikke er af en sådan karakter, at der er grundlag for at udtale kritik. Efter det oplyste blev 600 kroner af pengepræmien på 2.000 kroner til den uuddelte Jern Henrik 2010-pris anvendt til køb af øl, hvorfor avisens oplysning om, hvad de 2.000 kroner blandt andet blev anvendt til, er korrekt. Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af avisen for ikke at have rettet henvendelse til klager eller på anden måde kontrolleret oplysningerne i artiklen inden offentliggørelse. Nævnet finder, at overskriften har dækning i artiklen, og udtaler heller ikke i øvrigt kritik af artiklen. Det følger af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder, at de påklagede udsagn enten er korrekte oplysninger eller udsagn, der ikke er egnet til at påføre klager skade af betydning. [Klager] er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 10-70/21 og 10-70/25 (19-01-2011) Denne sag handler om billeder, erhvervsliv og erhvervsliv, privatliv. Klager – en person – klagede over den enslydende artikel ”Dobbelt aktion mod granplantage” bragt i Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at klagen er indgivet af [Klager], der er ejer af den pågældende landejendom. Spørgsmålet, om straffeloven er tilsidesat, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Efter det oplyste lægges til grund, at det af skiltningen ved indkørslerne til [Navn på ejendom] fremgik, at ejendommen er privat område. Repræsentanterne for Fynske Medier indfandt sig på ejendommen uden forudgående aftale. [Klager]s var dog bekendt med, at hun talte med pressefolk og angav over for fotografen på hvilke steder, der ikke måtte fotograferes. Der er i Fyens Stiftstidende eller Fyns Amts Avis ikke offentliggjort billedmateriale fra disse områder, og [Klager] er ikke selv afbilledet i aviserne. Under disse omstændigheder finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at Fynske Medier har krænket klagers privatliv som følge af offentliggørelsen af billedmaterialet. Nævnet udtaler derfor ikke sin kritik.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 10-70/8 (19-01-2011) Denne sag handler om erhvervsliv og høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket). Klager – musikskolelederen – klagede over artiklen ”Musikskoleregning lander hos brugerne” i Fyns Amts Avis og på fyens.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, oplysningerne er krænkende overfor, jf. punkt A.1 og A.3. Pressenævnet finder, at oplysningerne i artiklen vedrørende musikskolens budgetoverskridelse kan være krænkende over for musikskoleleder [Klager], hvorfor det havde været i overensstemmelse med god presseskik at forelægge oplysningerne for klager, så også hans kommentar fremgik af artiklen. Dette gælder uanset, at borgmesterens kommentar fremgår af artiklen, da borgmesteren netop henviser til, at ”der ikke er orden i musikskolens økonomi”, og sammenholder denne vurdering med, at undervisningen bliver dyrere. Da rigtigheden af budgetoverskridelsen imidlertid ikke er bestridt, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere fyens.dk og Fyns Amts Avis for ikke at kontrollere oplysningerne yderligere ved forelæggelse for [Klager]. Nævnet bemærker i øvrigt, at Fyns Amts Avis i artiklen har uddybet forholdene vedrørende skolens økonomiske forhold.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/31 (19-01-2011) Denne sag handler om billeder, erhvervsliv og erhvervsliv, privatliv. Klager – en person – klagede over nyhedsindslaget ”Juletræsbranchen undersøges” på TV 2/FYN. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at klagen er indgivet af [Klager]. Spørgsmålet, om straffeloven er tilsidesat, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Efter det oplyste lægges til grund, at det af skiltningen ved indkørslerne til [Navn på ejendom] fremgik, at ejendommen er privat område. Repræsentanten fra TV 2/FYN indfandt sig på ejendommen uden forudgående aftale. [Klager] var dog bekendt med, at hun talte med pressefolk og lod sig optage under samtalen med politiker Emilie Turunen. Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt klager over for TV 2/FYN gjorde opmærksom på de områder, hvor på ejendommen hun ikke ønskede, at de filmede. På baggrund af de begrænsede muligheder for at føre bevis, kan Pressenævnet ikke tage stilling til hvilken forklaring, der er den rigtige. Under disse omstændigheder, og da klager i øvrigt ved sin adfærd accepterede pressens tilstedeværelse, finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at TV 2/FYN har krænket klagers privatliv ved offentliggørelsen af billedmaterialet.
	Kommunaldirektørens løn (16-12-2010) Denne sag handler om genmæle. Vordingborg Kommune og kommunaldirektøren klagede over artiklen ”HÆVER BÅDE SKAT OG CHEFLØN” i B.T. og på bt.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Efter det oplyste lægges det til grund, at [Klager] blev ansat som kommunaldirektør pr. 1. april 2010, og at han ikke er steget i løn siden sin ansættelse. Det lægges endvidere til grund, at stigningen i lønudgiften til en kommunaldirektør i Vordingborg Kommune fra ca. 1.246.000 kr. den 1. januar 2009 til ca. 1.379.000 kr. ved [Klager]s ansættelse skyldes et centralt fastsat cheftillæg på ca. 50.000 kr., en almindelig og centralt fastsat lønregulering på ca. 20.000 kr. og et tillæg på ca. 60.000 kr. som følge af kommunalbestyrelsens ønske om kontraktsansættelse. Kommunaldirektøren er aflønnet i henhold til overenskomst mellem Danmarks Jurist- og Økonomforbund og Kommunernes Landsforening. Pressenævnet finder, at oplysningerne i de påklagede artikler er misvisende på den måde, at de efterlader et indtryk af, at [Klager] har opnået lønforhøjelse under sin ansættelse, at denne lønforhøjelse er besluttet af kommunen, og at der er en tidsmæssig sammenhæng mellem lønforhøjelsen og skattestigningen i kommunen. Pressenævnet udtaler sin kritik af, at B.T. og bt.dk har bragt disse misvisende oplysninger. Da B.T. og bt.dk samtidig har bragt udtalelser fra [Klager], hvor den rette sammenhæng forklares, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge B.T. og bt.dk at bringe et genmæle, men pålægger medierne at offentliggøre nævnets kritik i medfør af medieansvarslovens § 49.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 10-70/2 (16-12-2010) Denne sag handler om kompetence for pressenævnet. Klager – en person – klagede over et blogindlæg på sn.dk samt sn.dk’s blokering af klager. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker, at nævnet kan pålægge redaktøren af et massemedie at offentliggøre Pressenævnets kendelse i et af nævnet nærmere fastlagt omfang, jf. medieansvarslovens § 49. Det ligger uden for nævnets kompetence at pålægge sn.dk at ophæve blokeringen af en debattør. Det er Pressenævnets opfattelse, at debatsider, hvor udefrakommende kan skrive uredigerede debatindlæg, ikke er omfattet af medieansvarsloven, idet der ikke er tale om en redigeret envejskommunikation. Kommentarerne til artiklen på sn.dk er sådanne uredigerede indlæg skrevet af udefrakommende, hvor der ikke er foretaget nogen journalistisk udvælgelse inden offentliggørelsen. Sn.dk har alene fungeret som teknisk formidler. Kommentar-funktionen til artiklen er derfor ikke omfattet af medieansvarsloven. Redaktionens efterfølgende sletning af klagers og – senere – Preben Møllers indlæg indebærer ikke, at der er foretaget en sådan redigering, at forholdet falder ind under medieansvarslovens område. Klagen hører derfor ikke under nævnets kompetence og afvises.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 10-70/3 (16-12-2010) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.), kildekritik og kildekritik, retsreportage (kriminalitet, straffesager mv.). Klager – en person – klagede over artiklerne ”ANMELDT FOR AT BESTILLE DRAB” og ”ADVOKAT ENDNU IKKE AFHØRT” i B.T. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person. Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke, hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget, jf. punkt C.7. Ved afvejningen af, om den offentlige interesse var så væsentlig, at den gjorde det berettiget at nævne [Klager] ved navn, har nævnet på den ene side lagt vægt på, at beskyldningerne må anses meget krænkende og skadelige for klager og hans advokatvirksomhed, og at anmeldelsen ikke på tidspunktet for artiklens offentliggørelse havde ført til indgriben fra politiets side. Nævnet har på den anden side lagt vægt på, at klager er advokat med møderet for Højesteret, at politianmeldelsen vedrører påstået forsøg på ”at bestille et groft overfald eller lejemord” på en tidligere klient, at anmeldelsen understøttes af udsagn fra personer, som B.T. har været i kontakt med, og muligvis også af en lydfil, og at klagers kommentarer til anmeldelsen er indhentet og fremgår af artiklen. Efter en samlet vurdering af disse forhold finder Pressenævnet ikke omtalen uberettiget, og nævnet udtaler derfor ikke kritik af B.T. for at have omtalt politianmeldelsen mod [Klager] og for i den forbindelse at have nævnt hans navn. Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik af B.T. og bemærker herved, at det anonyme Black Cobra medlem i artiklen den 12. oktober 2010 er citeret for, at ”henvendelsen kom for cirka halvandet år siden”. Det fremgår således af artiklen, at optagelsen er halvandet år gammel. Det fremgår tillige, at hverken beskyldningen fremført under retssagen i 2006 eller politianmeldelsen i 2010 har ført til indgriben fra politiets side. Efterforskningschefen hos lokalpolitiet i Hvidovre udtaler til artiklen den 13. oktober 2010, at [Klager] ikke er blevet afhørt i sagen. Der er efter de foreliggende oplysninger heller ikke grundlag for at fastslå, at B.T. ikke har udvist den fornødne kildekritik. Det bemærkes, at det af artiklerne fremgår, at beskyldningen i 2006 blev fremført under en retssag, hvor [Person B] selv var under tiltale, og at kvinden er [Klager]s ekskæreste.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 10-70/4 (16-12-2010) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.), billeder, erhvervsliv, kildekritik og billeder, erhvervsliv, kildekritik, retsreportage (kriminalitet, straffesager mv.). Pelsdyravlerforeningen klagede over udsendelsen ”Operation X: Hvad skete der så?” på TV 2. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det må tillægges betydning ved vurderingen af klagen over udsendelsen den 30. august 2010, at der ikke er klaget over udsendelsen den 27. oktober 2009. Efter parternes oplysninger lægges det til grund, at billedmaterialet anvendt i udsendelsen er indhentet af dyreværnsorganisationen Anima, hvilket blev oplyst i begge udsendelser. Ifølge parterne var det muligt at identificere tre danske farme ud fra billederne. Nævnet har ikke mulighed for at efterprøve, hvorfra det af Anima indhentede billedmateriale hidrører, ligesom spørgsmålet om, hvorvidt materialet er indhentet i strid med straffeloven, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Som sagen foreligger oplyst, finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at TV 2 ikke har udvist den fornødne kildekritik ved at gøre brug af billedmaterialet. Det oplyses i udsendelsen – i overensstemmelse med Fødevarestyrelsens ”Afrapportering af Veterinærrejseholdets minkkampagne 2009” – hvad anmærkningerne på de 138 besætninger (85 %) er givet for. Det fremgår bl.a., at fire besætninger blev politianmeldt for grove overtrædelser af dyreværnslovgivningens regler, og at der på 95 besætninger manglende adgang til halm og stimuli. Nævnet finder således, at det af udsendelsen klart fremgår, at de viste optagelser ikke er dækkende for alle anmærkningerne. Redaktøren af et medie er som udgangspunkt berettiget til at beslutte, hvilke oplysninger der bringes, så længe mediet lever op til kravet om at bringe korrekt og dækkende information. Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af TV 2 for at udelade oplysningen om, at anmærkningerne alene vedrører under en promille af den samlede danske minkbestand på 1,7 millioner dyr. Da udsendelsen ikke vedrører spørgsmålet om regelsættets fortolkning, finder nævnet heller ikke grundlag for at kritisere TV 2 for ikke at nævne, at Dansk Pelsdyravlerforening og myndighederne efter det oplyste ikke er enige i fortolkningen af regelsættet. Pressenævnet finder endvidere, at det af udsendelsen fremgår, på hvilket grundlag TV 2 stiller spørgsmålstegn ved rigtigheden af foreningens påstand i annoncekampagnen: ”Og pelsdyrerhvervets status gennem årene – som et af de dyrehold med de bedste tilsynsrapporter – er blevet bekræftet”. De i udsendelsen oplyste procentsatser på henholdsvis 38 % for pelsdyrbesætninger og 26 % for de kontrollerede besætninger generelt er ikke bestridt af klager, ligesom Dansk Pelsdyravlerforeningen ved næstformanden i udsendelsen får lejlighed til at kommentere oplysningerne. I udsendelsen besigtiger studieværten (uden kamerahold) Dansk Pelsdyravlerforenings medlem [Person A]s gård, men nægtes adgang hos avler [Person B]. [Person B] er en af de avlere, der siden første udsendelse har fået en bøde. Da [Person B] ikke er medlem af foreningen, burde TV 2 ikke have brugt ham til illustration af, at man ikke - som oplyst i foreningens annoncekampagne - kan få adgang til foreningens avlere. Uanset at studieværten efter besøget hos [Person A] gør seerne opmærksom på, at han ikke har den lægefaglige kompetence til at vurdere minkhvalpenes tilstand, finder nævnet det beklageligt, at han oplyser, at to hvalpe havde fået kradset øjnene ud. Hvalpene havde ifølge klager øjenbetændelse. Pressenævnet finder – uanset de omtalte beklagelige forhold – ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af TV 2. Nævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at fastslå, at TV 2 har tilsidesat god presseskik.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 10-70/12 (16-12-2010) Denne sag handler om billeder. Klager – en person – klagede over udsendelsen ”Natholdet” på TV 2. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Endvidere er det Pressenævnets opfattelse, at der må indrømmes medierne vide rammer med hensyn til satiriske gengivelser eller kommentarer i forhold til personer eller begivenheder. Efter parternes oplysninger lægges det til grund, at det anvendte klip af [Klager] stammede fra udsendelsen ”Go’ Aften Danmark” af 11. marts 2004. Klager medvirkede frivilligt i udsendelsen. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klager har indgået aftale om, at klippet ikke måtte genanvendes. Uanset dette finder nævnet, at det må bero på en konkret vurdering, om det var berettiget at genanvende klippet med klager, uden at indhente nyt samtykke fra hende. Klippet stammer fra en udsendelse, hvor [Klager] valgte at stå frem og fortælle om sin sygdom. Pressenævnet finder, at TV 2 ikke har været berettiget til uden [Klager]s samtykke at bringe klippet i en satirisk sammenhæng. Da TV 2 ikke har indhentet klagers samtykke til anvendelsen, udtaler nævnet sin kritik af TV 2. I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af TV 2 og sputnik.dk at offentliggøre et kendelsesresume.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 10-70/14 (16-12-2010) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.) og retsreportage (kriminalitet, straffesager mv.). Klager – en person klagede over artiklen ”Falsk ordre skulle sikre lån” i Nordjyske Stiftstidende og nordjyske.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at der i videst muligt omfang skal følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes. En tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet. Så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser om, at tiltalt er skyldig. Ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig, jf. punkterne C.5 og C.6. Efter det oplyste lægges det til grund, at retssagen i overensstemmelse med retsplejeloven blev behandlet i offentlighed. Pressenævnet finder, at sagen har almen interesse og finder derfor ikke grundlag for at kritisere avisen for at identificere klager. Det fremgår endvidere af artiklen, at byretsdommen er anket til landsretten. Nævnet udtaler herefter ikke sin kritik af omtalen.

Dette dokument er en del af MEDIEJURA på UPDATE

Center for journalistisk kompetenceudvikling (UPDATE)