Afgørelser fra Pressenævnet om fotografering og billeder

	Titel og resumé
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00199 (11-04-2012) Denne sag handler om billeder og privatliv. Klager – en person – klagede over et billede indsat til artiklen ”Privat for åben skærm” i Fyns Amts Avis. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt eventuelle ophavsrettigheder er krænket ved offentliggørelsen af billedet, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Dette forhold behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysninger hentet på en ”åben” Facebook-profil er at betragte som offentligt tilgængelige, dog kan der være tale om et brud på de presseetiske regler, hvis et privat billede tages fra en åben profil, men anvendes i en sammenhæng, der kan være krænkende. Oplysninger på lukkede profiler (med begrænset tilgængelighed) er derimod som udgangspunkt forbeholdt de personer, der har fået tilladelse til at have adgang til profilen. Derfor har medierne som udgangspunkt ikke adgang til at bruge disse informatio­ner, medmindre materialet fra den lukkede profil har så stor samfundsmæssig interesse, at offentliggørelsen overstiger hensyn til indehaveren af profilen. Ifølge Folketingets Ombudsmands udtalelse af 9. november 2011 kan materiale på profiler med begrænset adgang i nogle tilfælde sidestilles med offentligt tilgængeligt materiale, hvis profilen har et meget stort antal ”venner” tilknyttet, uden profilindehaveren har et personligt kendskab hertil. Efter det oplyste havde [Klager] indstillet sin Facebook-profil, så han skulle acceptere udefrakommende som ”ven” for, at disse fik adgang (en ”lukket” profil med begrænset adgang). Under hensyn til, at klager var byrådsmedlem og havde 1.018 Facebook-venner tilknyttet sin profil, herunder flere journalister, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere avisen for at offentliggøre billedet fra [Klager]s profil uden at indhente hans samtykke. Hertil kommer, at billedet er bragt i en relevant journalistisk sammenhæng med omtalen af Facebook. Nævnet udtaler ikke kritik.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00192 (12-03-2012) Denne sag handler om berigtigelse, billeder, erhvervsliv, genmæle, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), interviews og billeder, erhvervsliv, genmæle, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), interviews, pålæg om offentliggørelse af kendelse fra pressenævnet. ResuméTo klagere – Opholdsstedet Plantagen og dets leder – klagede over tre udsendelser på TV 2 og to artikler på tv2.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Klagens rettidighed Klage over TV 2’s tilsidesættelse af god presseskik skal rettes til mediet selv inden fire uger efter offentliggørelsen. Fristen for at klage til Pressenævnet er fire uger efter massemediets afgørelse, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 3. [Leder A] klagede den 20. december 2011 til TV 2 over nyhedsudsendelserne og –artiklerne 28.-30. november 2011, og den 22. december 2011 klagede hun til produktionsselskabet Monday Production ApS, der står bag Operation X-udsendelsen, over ”Operation X: De sociale plattenslagere Del 2” af 28. november 2011. Uanset, at Operation X-udsendelsen isoleret set måtte være påklaget for sent, indgår den i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med de nyhedsindslag og -artikler, der er påklaget rettidigt til TV 2 (og herefter til Pressenævnet), og som er offentliggjort umiddelbart efter den for sent påklagede Operation X-udsendelse. Da vurderingen af, om god presseskik er tilsidesat, sker ud fra en helhedsvurdering, og derfor under de anførte omstændigheder også må omfatte Operation X-udsendelsen, finder Pressenævnet, at klagen i sin helhed skal behandles. God presseskik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives er korrekt, herunder ved forelæggelsen for den, der kan være krænket, jf. punkt A.1 og A.3. Under mailkorrespondancen forud for offentliggørelsen af ”Operation X: De sociale plattenslagere Del 2” konkretiseredes det først sent i korrespondancen, hvad den konkrete kritik angik – herunder hvilke unge og hvilke medarbejdere – navnlig ved e-mail af 17. november 2011 og senere. Nævnet bemærker, at uanset den pågældende person ikke ønsker at deltage i udsendelsen på sædvanlige vilkår, må vedkommende have mulighed for at få et overblik over, hvad spørgsmålene og kritikken vedrører, førend man beslutter, hvorvidt man ønsker at udtale sig. Dette må særligt gælde i tilfælde, hvor dele af kildematerialet hidrører fra tidligere medarbejdere, der kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. [Leder A] blev imidlertid løbende – og også den 17. november 2011 – opfordret til at medvirke i programmet. Hun afviste at deltage med forskellige begrundelser. Ved e-mail af 21. november 2011 gjorde hun opmærksom på, at regnskaberne ikke havde medført bemærkninger hos tilsynsmyndigheden Guldborgsund Kommune. Da [Leder A] afviste at deltage i programmet under sædvanlige vilkår, og Plantagens regnskaber næppe kan påvise arbejdsindholdet af de opkrævede timer, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere TV 2 for ikke at medtage yderligere kommentarer fra klager i Operation X-udsendelsen. Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere TV 2 for offentliggørelsen af beskyldningerne i Operation X-udsendelsen eller den følgende nyhedsudsendelse kl. 22.00. Pressenævnet finder imidlertid, at [Leder A] burde have været gjort bekendt med beskyldningerne fra [Tidligere beboer I], der blev offentliggjort i Nyhederne den 29. november 2011, så hun kunne vurdere, hvorvidt hun ønskede at kommentere beskyldningerne fra denne tidligere beboer. Under hensyn til [Tidligere beboer I]s ukonkrete beskyldninger af mere vurderende karakter og indslagets – i sammenhæng med de øvrige udsendelsers – mindre væsentlige karakter, finder nævnet imidlertid ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af TV 2 for at undlade at forelægge indholdet af dette nyhedsindslag. Pressenævnet finder på denne baggrund, at TV 2 ikke har tilsidesat god presseskik. Genmæle I medfør af medieansvarslovens § 36, stk. 1, skal en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Nævnet finder, at spørgsmålet om, hvorvidt [Tidligere beboer B] er handicappet, årsagen til ophøret af [Pædagog E]s ansættelsesforhold og dennes stillingsbetegnelse, ikke i sammenhængen er forhold, der er egnede til at påføre klagerne skade af betydning, hvorfor opholdsstedet Plantagen og [Leder A] ikke er berettigede til at få bragt et genmæle heroverfor. Pressenævnet finder imidlertid, at de tidligere medarbejderes oplysninger om, at [Leder A] bad dem udføre håndværksmæssige opgaver uden socialpædagogisk formål, har karakter af faktiske oplysninger, der er egnet til at påføre klager skade af betydning. Ved vurderingen af om, klager er berettiget til at få bragt et genmæle, bemærkes det, at TV 2 skal dokumentere rigtigheden af udsagnene i udsendelsen. Flere ansatte såvel som beboerne [Tidligere beboer I] og [Tidligere beboer B] har forklaret, at pædagogerne udførte håndværksmæssigt og andet forefaldende arbejde for lederen af Plantagen og følgelig ikke i fuldt omfang tilbragte tid med beboerne. [Leder A] har på den anden side anført, at renoveringen af Postholderens Sted er udført af professionelle håndværkere uden dog at dokumentere det. Nævnet finder, at TV 2’s oplysning i Operation X-udsendelsen giver indtryk af, at [Pædagog E] var eneste medarbejder, der skulle varetage de socialpædagogiske opgaver med [Tidligere beboer B] i henhold til rammebevillingen på 204 timer månedligt. Uanset rammebevillingens timeantal på 204 ligger væsentligt over den almindelige arbejdstid pr. måned, giver udsendelsen indtryk af, at [Pædagog E] var eneste person, der blev ansat til at hjælpe [Tidligere beboer B]. Det sker navnlig ved udsagnene ”en særlig kontaktperson for at få noget ekstra hjælp”, ”Så kom [Pædagog E]” og ordvekslingen: ”Men var der så andre, der så blev sat på ham for den bevilling?”, hvortil der svares: ”Nej, det har der ikke været. Ikke nogen, der har været [der] primært for ham”. Oplysningen om, at [Pædagog E] maksimalt opholdt sig sammen med beboeren 26 timer om måneden, og at kommunen omvendt er blevet faktureret 150 timer (af rammebevillingen på 204 timer), er en oplysning, der er egnet til at påføre klagerne skade af betydning. [Leder A] har bestridt denne oplysning og meddelt, at det socialpædagogiske arbejde med [Tidligere beboer B] blev udført af flere personer i forening. [Leder A] har videre anført, at det alene er sket i enkeltstående tilfælde, at medarbejdere har udført praktisk arbejde, hvor den unge er udeblevet. TV 2’s oplysninger er ikke dokumenteret som utvivlsomt rigtige, og klagerne er som udgangspunkt berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor. Pressenævnet finder imidlertid, at et genmæle over for disse oplysninger blot ville være en gentagelse af de synspunkter, som [Leder A] fremkom med i nyhedsudsendelsen den 28. november 2011. [Leder A] udtaler således i udsendelsen, at der har været op til otte personer, der har ydet støtte til [Tidligere beboer B]. Pressenævnet finder derfor ikke, at klagerne ikke er berettiget til at få bragt et genmæle vedrørende det håndværksmæssige arbejde og det pædagogiske arbejde med [Tidligere beboer B], jf. medieansvarsloven § 39. Nævnet finder ikke, at [Leder A] og Plantagen har fået bragt deres kommentarer til, at [Tidligere beboer I] i årene 1999 til 2002 ikke fik den påkrævede hjælp på Plantagen, da medarbejderne anvendte tiden på andre ting end det socialpædagogiske arbejde. Da denne oplysning ikke er dokumenteret som utvivlsomt korrekt, er klagerne som udgangspunkt berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor. Klagers generelle bemærkninger til beskyldningerne fra [Tidligere beboer I] ville imidlertid også være en gentagelse af de synspunkter, som [Leder A] fremkom med i nyhedsudsendelsen den 28. november 2011 og bibringer ikke sagen yderligere, og nævnet finder på denne baggrund ikke tilstrækkeligt grundlag for i det konkrete tilfælde at pålægge offentliggørelse efter medieansvarslovens § 49, jf. § 39. Plantagen og [Leder A] er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle. Berigtigelse Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.7. I relation til artiklen ”Ansatte skulle renovere leders ejendom” af 28. november 2011 på tv2.dk finder nævnet, at klagernes synspunkter ved at indsætte tv-interviewet til artiklen er bragt på en så fremtrædende måde, som klagerne med rimelighed kunne kræve. For så vidt angår kommentaren indsat til artiklen ”Handicappede [Tidligere beboer B] snydes for kontaktperson” af 30. november 2011 finder Pressenævnet, at det af hensyn til nye læsere var hensigtsmæssigt, at tv2.dk indarbejdede kommentaren i den bragte artikel. Læsere af den oprindelige artikel uden klagers kommentarer kan imidlertid ikke forventes på ny at klikke ind på artiklen og på den måde blive gjort bekendt med tilføjelsen. Disse læsere har således ikke fået tilstrækkelig mulighed for at blive opmærksom på kommentaren, som derfor – i tillæg til artiklen med den indarbejdede rettelse – burde have været bragt særskilt på websitet som en nyhed med samme placering som den oprindelige artikel. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af hjemmesiden tv2.dk at offentliggøre et kendelsesresumé.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00181 (13-02-2012) Denne sag handler om billeder, interviews, mindreårige og interviews, mindreårige, privatliv. Klagerne – et forældrepar – klagede over artiklen ”HUMLEGÅRDEN FRATOG DØDSSYG PIGE MORFIN” i Ekstra Bladet. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: På baggrund af oplysningerne i sagen lægges det til grund, at de anonymiserede breve af 12. august og 3. september 2010 fra henholdsvis Hillerød Hospital og Rigshospitalet vedrører behandlingen af [Datter]. Der er ikke fremvist dokumentation for, at der var indgået en aftale mellem avisen og klagerne om begrænset anvendelse af billedet af [Datter]. Efter det oplyste havde avisen fundet billedet på den offentligt tilgængelig hjemmeside for Facebook-gruppen ”Støttegruppe for [Datter]” og vist det til [Moder] inden offentliggørelsen. På baggrund af navnlig Ekstra Bladets informationer under interviewsituationen om andre kritiske artikler og lægernes anbefalinger over for klagerne under behandlingsforløbet af [Datter] – som refereret i brevene fra henholdsvis Rigshospitalet og Hillerød Hospital – og valget af det alternative behandlingssted Humlegården, finder nævnet, at [Moder] og [Fader] måtte forvente, at omtalen i Ekstra Bladet kunne indeholde andre synspunkter end gengivet i artiklen under overskriften ”DEN NORSKE MOR: Man vil ikke give slip på et barn”. På baggrund af klagernes oplysninger og brevene af 12. august og 3. september 2010 til Embedslægen Hovedstaden lægges det til grund, at overlægerne anså [Datter] for utilstrækkeligt smertelindret. Under behandlingen på Humlegården ophørte smertelindringen med morfin og blev i stedet erstattet med blandt andet Panodil samt behandling med mistelten. På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere overskrifternes formulering, herunder heller ikke forsideoverskriften ”Læger anklager Humlegården: 12-ÅRIG LED FRYGTELIGT”, der er illustreret med et billede af [Datter]. Nævnet finder videre, at det af omtalen og selve udtalelsen fra læge Lisa Sengeløv på Herlev Hospital med tilstrækkelig tydelighed fremgår, at lægen har udtalt sig generelt – og ikke om den konkrete patient, [Datter]. Hertil bemærkes det, at den generelle udtalelse i øvrigt er i overensstemmelse med indholdet af brevene fra Hillerød Hospital og Rigshospitalet vedrørende det konkrete tilfælde. Humlegårdens læge, [Person A], er citeret for, at der på Humlegården gives den nødvendige smertebehandling, ligesom det af [Moder]s udtalelser fremgik, at klagerne var tilfredse med behandlingen på Humlegården. Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for anvendelsen af billedet af [Datter] eller den sammenhæng, hvori artiklen og billedet var indsat.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00184 (12-01-2012) Denne sag handler om billeder og mindreårige. Klager – en person – klagede over billeder på jv.dk og billeder indsat til artiklen ”Dagens ret: Whisky og pigeundertøj” i JydskeVestkysten. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: I medfør af medieansvarslovens § 49 kan Pressenævnet pålægge redaktøren for det indklagede medie at offentliggøre nævnets kendelse. Det ligger derimod uden for nævnets kompetence at pålægge sletning af billeder og artikler. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. Det følger videre, at der bør vises særligt hensyn over for personer, som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres handlinger, jf. punkt B.1 og B.5. I artiklerne på netavisen jv.dk og i JydskeVestkysten beskrives et arrangement hos undertøjbutikken Change. Billedmaterialet hidrører fra dette arrangement, hvor avisen efter det oplyste var til stede og fotograferede med butikkens samtykke. Pressenævnet lægger til grund, at avisen ikke var bekendt med den af [Klager] omtalte aftale mellem hende og Change om, at der kun måtte offentliggøres et enkelt billede – et gruppebillede – fra arrangementet, og aftalen kan derfor ikke tillægges betydning ved vurderingen af, om avisen ved offentliggørelsen af billederne har tilsidesat god presseskik. Et eventuelt aftalebrud er derfor et anliggende mellem klager og Change. Pressenævnet finder ikke grundlag for at kritisere avisen for at bringe en artikel med billedillustrationer fra det offentligt tilgængelige arrangement uden at indhente modellens samtykke. Det forhold, at [Klager] kun var 17 år gammel, kan ikke føre til et andet resultat, da der ikke var noget, der tydede på, at hun ikke kunne overskue konsekvenserne af sin deltagelse. Nævnet udtaler derfor ikke kritik.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00151 (28-11-2011) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.), billeder, klageadgang til pressenævnet og billeder, klageadgang til pressenævnet, retsreportage (kriminalitet, straffesager mv.). Klager – en person – klagede over udsendelsen ”Station 2: Politirapporten” på TV 2. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, som der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Da klagen angår TV 2s offentliggørelse af optagelser af [Klager]s anholdelse, har klager retlig interesse i, at få klagen realitetsbehandlet. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at der i videst muligt omfang skal følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes. En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler herfor. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. Det er som udgangspunkt ikke i strid med god presseskik, at medier fotograferer eller filmer personer, der befinder sig på offentligt tilgængelige steder, selvom de pågældende ikke har samtykket heri. Der skal dog udvises varsomhed af hensyn til de implicerede personer, herunder til de sammenhænge, hvori de indgår. Pressenævnet bemærker, at sådan som sagen foreligger oplyst, er det ikke muligt for nævnet at identificere, hvem af de anholdte personer, der er [Klager], herunder heller ikke om hans stemme fremgår af udsendelsen. Der er en klar almen interesse knyttet til politiets arbejde. De konkrete optagelser af anholdelserne er dog af begrænset almen nyheds- og informationsværdi. Optagelserne er indhentet på offentligt tilgængelige steder, ligesom ansigterne er slørede. På dette grundlag finder nævnet, at der er taget de fornødne hensyn til [Klager]. Nævnet udtaler ikke kritik.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00130 (01-11-2011) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.), billeder, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), kildekritik og billeder, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), kildekritik, privatliv. To klagere – foreningen ”Organisationen” og dennes formand – klagede over en artikelserie om Organisationens medlemmer i Politiken. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvist, at spørgsmålet om, hvorvidt forhold er injurierende, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Dette forhold behandles derfor ikke. Efter det oplyste lægges det til grund, at Politiken bl.a. baserede sine artikler på oplysninger fra Redox’ rapport ”ORG – logen bag det ekstreme højre”. Da Redox må anses som særdeles kritisk indstillet over for personer og organisationer på høj­refløjen, gav dette forhold Politiken anledning til at udvise særlig agtpågivenhed over for op­lysninger fra Redox. Anvendelsen af oplysninger fra Redox er imidlertid ikke i sig selv til­strækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat. Politiken gør således opmærksom på kilden til oplysningerne, således at læseren har mulighed for at vurdere troværdigheden, lige­som det oplyses, at en person er mistænkt for computerhacking. Spørgsmålet om, hvorvidt der ved indsamlingen og videregivelsen af oplysningerne i rapporten er sket en overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke pri­vatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det en­kelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. For så vidt angår citaterne fra foreningen Organisationens interne debatforum, er det Presse­nævnets opfattelse, at oplysninger i lukkede sociale netværk er forbeholdt de personer, der har fået tilladelse til at have adgang til netværket. Derfor har medierne som udgangspunkt ikke adgang til at bruge disse informationer, medmindre materialet fra det lukkede netværk har så stor samfundsmæssig interesse, at offentliggørelsen overstiger hensyn til skribenten. Nævnet finder, at beskrivelsen af grupperinger på højrefløjen og deres handlinger er et så væsentligt samfundsmæssigt emne, at det var berettiget at bringe artiklerne om samme, her­under at omtale formanden [Formanden] ved navns nævnelse. Af samme årsag finder nævnet hel­ler ikke grundlag for at kritisere avisen for at gengive citaterne fra foreningens interne debat­side. Pressenævnet finder, at der som udgangspunkt ikke er en sådan almen interesse knyttet til offentliggørelse af et fotografi fra en privat selskabelig sammenkomst, at det kan bringes uden samtykke. Dette gælder ikke mindst, hvis fotografiet – som den ca. otte år gamle billedserie fra Solhvervet – viser en person i en situation, der i sammenhængen fremstår som kompro­mitterende. Det bemærkes herved, at personer i private sammenhænge meget vel kan op­træde på en måde, der er udtryk for en ”joke” el. lign. Solhvervsfesten, hvor afbrændingen af dukken skulle have fundet sted, er foregået i en skov, og billederne var ikke taget med henblik på offentliggørelse. Nævnet finder herefter, at der ikke er sådan en offentlig interesse knyttet til de konkrete fotos af [Formanden], at disse kunne offentliggøres uden samtykke. Dette gælder ikke mindst, da avisen ikke ved forelæggelse for [Formanden] har kontrolleret, hvorvidt billederne reelt viser det handlingsforløb, som beskrives i avisen. Nævnet udtaler kritik af Politiken for at offentliggøre fotografierne. Politiken beskriver på baggrund af rapporten fra Redox, at foreningen Organisationens medlemmer har ført arkiv over politikeres og debattørers offentlige ytringer, ligesom det be­skrives, at der er personsammenfald med Dansk Front og White Pride, der af Politiken om­tales som racistiske og voldelige grupper. Oplysningerne kan være krænkende over for kla­gerne og bør derfor kontrolleres inden offentliggørelse, herunder ved forelæggelse for for­eningen og [Formanden]. Under samtalen den 8. august 2011 mellem Politikens journalist og foreningens formand, [Formanden], nægtede journalisten at præcisere eller fremlægge materiale i sammenhæng for [Formanden] uden et forudgående tilsagn fra [Formanden] om medvirken til artiklen. En sådan betin­gelse kan som udgangspunkt ikke stilles, da den pågældende må have mulighed for at få et overblik over, hvad spørgsmålene vedrører, og i hvilken sammenhæng udtalelserne skal an­vendes, førend man beslutter, hvorvidt man ønsker at udtale sig. Dette må særligt gælde i til­fælde, hvor dele af kildematerialet hidrører fra det højrekritiske Redox. Pressenævnet udtaler kritik af Politiken for en utilstrækkelig forelæggelse for klagerne. Det forhold, at Politiken den 10. august 2011 bragte en meddelelse fra foreningen Organisationen, kan ikke føre til et andet resultat. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Politiken at offentliggøre et kendelsesresumé.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00131 (01-11-2011) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.), billeder, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), kildekritik og billeder, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), kildekritik, privatliv. To klagere – foreningen ”Organisationen” og dens formand – klagede over en artikelserie om Organisationens medlemmer i Århus Stiftstidende. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvist, at spørgsmålet om, hvorvidt [Formanden]s immaterielle rettigheder er krænket ved gengivelsen af fotografier, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Dette forhold behandles derfor ikke. Efter det oplyste lægges det til grund, at Århus Stiftstidende bl.a. baserede sine artikler på oplysninger fra Redox’ rapport ”ORG – logen bag det ekstreme højre”. Da Redox må anses som særdeles kritisk indstillet over for personer og organisationer på højrefløjen, gav dette forhold Århus Stiftstidende anledning til at udvise særlig agtpågivenhed over for oplysninger fra Redox. Anvendelsen af oplysninger fra Redox er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat. Århus Stiftstidende gør således opmærksom på kilden til oplysningerne, således at læseren har mulighed for at vurdere troværdigheden, ligesom det oplyses, at en person er mistænkt for computerhacking. Spørgsmålet om, hvorvidt der ved indsamlingen og videregivelsen af oplysningerne i rapporten er sket en overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. For så vidt angår citaterne fra foreningen Organisationens interne debatforum, er det Pressenævnets opfattelse, at oplysninger i lukkede sociale netværk er forbeholdt de personer, der har fået tilladelse til at have adgang til netværket. Derfor har medierne som udgangspunkt ikke adgang til at bruge disse informationer, medmindre materialet fra det lukkede netværk har så stor samfundsmæssig interesse, at offentliggørelsen overstiger hensyn til skribenten. Nævnet finder, at beskrivelsen af grupperinger på højrefløjen og deres handlinger er et så væsentligt samfundsmæssigt emne, at det var berettiget at bringe artiklerne om samme, herunder at omtale formanden [Formanden] ved navns nævnelse. Af samme årsag finder nævnet heller ikke grundlag for at kritisere avisen for at gengive citaterne fra foreningens interne debatside. Pressenævnet finder, at der som udgangspunkt ikke er en sådan almen interesse knyttet til offentliggørelse af et fotografi fra en privat selskabelig sammenkomst, at det kan bringes uden samtykke. Dette gælder ikke mindst, hvis fotografiet – som den ca. otte år gamle billedserie fra Solhvervet – viser en person i en situation, der i sammenhængen fremstår som kompromitterende. Det bemærkes herved, at personer i private sammenhænge meget vel kan optræde på en måde, der er udtryk for en ”joke” el. lign. Solhvervsfesten, hvor afbrændingen af dukken skulle have fundet sted, er foregået i en skov, og billederne var ikke taget med henblik på offentliggørelse. Nævnet finder herefter, at der ikke er sådan en offentlig interesse knyttet til de konkrete fotos af [Formanden], at disse kunne offentliggøres uden samtykke. Dette gælder ikke mindst, da avisen ikke ved forelæggelse for [Formanden] har kontrolleret, hvorvidt billederne reelt viser det handlingsforløb, som beskrives i avisen. Nævnet udtaler kritik af stiften.dk for at offentliggøre fotografierne. Århus Stiftstidende forsøgte forgæves forud for offentliggørelsen at kontakte [Formanden] telefonisk. På det tidspunkt – efter Politikens offentliggørelse af artiklerne den 10. august 2011 – måtte [Formanden] have været bekendt med indholdet. Avisen forsøgte ligeledes at indhente foreningen Organisationens kommentar ved at henvende sig til [Person F], der ifølge oplysningerne i Politiken var en del af ledelsen af foreningen. På denne baggrund finder Pressenævnet, at Århus Stiftstidende har udfoldet tilstrækkelige anstrengelser for at kontrollere oplysningerne, herunder at indhente klagernes kommentarer inden offentliggørelsen den 11. august 2011. Nævnet bemærker, at Århus Stiftstidende den 28. august 2011 refererede dele af foreningen Organisationens egen redegørelse af 17. august 2011 i artiklen ”Netværket svarer tilbage”. Pressenævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Århus Stiftstidende for billedillustrationerne. For læseren fremgår det klart, at der var tale om billedmanipulationer, ligesom det af kildeangivelserne fremgik, at det var collager eller lignende. Nævnet finder i øvrigt, at det klart fremgår, at [Formanden] bærer en bog. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet den ansvarshavende redaktør af stiften.dk at offentliggøre et kendelsesresumé. Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00132 (01-11-2011) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.), billeder, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), kildekritik og billeder, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), kildekritik, privatliv. To klagere – foreningen ”Organisationen” og dens formand – klagede over artiklerne ”Lærer i gabestokken”, ”Nordjyder i højrefløjsnetværk”, og ”Højrenetværket født i Aalborg” i NORDJYSKE Stiftstidende. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Efter det oplyste lægges det til grund, at NORDJYSKE Stiftstidende bl.a. henviste til oplysninger fra Redox’ rapport ”ORG – logen bag det ekstreme højre”, ligesom [Person A] og [Person D] udtaler sig i artiklerne. Sidstnævnte personer tager i artiklerne afstand fra foreningen Organisationen. Da Redox må anses som særdeles kritisk indstillet over for personer og organisationer på højrefløjen, gav dette forhold NORDJYSKE Stiftstidende anledning til at udvise særlig agtpågivenhed over for oplysninger fra Redox. Anvendelsen af oplysninger fra Redox er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat. NORDJYSKE Stiftstidende gør således opmærksom på kilden til oplysningerne, således at læseren har mulighed for at vurdere troværdigheden. Spørgsmålet om, hvorvidt der ved indsamlingen og videregivelsen af oplysningerne i rapporten er sket en overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Nævnet finder, at beskrivelsen af grupperinger på højrefløjen og deres handlinger er et så væsentligt samfundsmæssigt emne, at det var berettiget at bringe artiklerne om samme, herunder at omtale formanden [Formanden] ved navns nævnelse. NORDJYSKE Stiftstidende henvendte sig den 18. august 2011 forud for offentliggørelsen til [Formanden] med henblik på at forelægge klagerne oplysningerne. På dette tidspunkt havde andre medier offentligt omtale af klagerne, og [Formanden] måtte derfor have været bekendt med omtalen. [Formanden] afviste ved e-mail af 20. august 2011 et interview under henvisning til, at han var på vej til bryllup. Det må sidestilles med et afslag på interview. Avisen bragte den 22. august 2011 en henvisning til foreningen Organisationens redegørelse. Da der i redegørelsen ikke er nærmere dokumentation i relation til de omtalte forhold, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere avisen for ikke i større omfang at have inddraget redegørelsen. På denne baggrund finder Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere NORDJYSKE Stiftstidende for ikke at have kontrolleret oplysningerne yderligere inden offentliggørelse.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00133 (01-11-2011) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.), billeder, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), kildekritik, privatliv og billeder, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), kildekritik, privatliv, pålæg om offentliggørelse af kendelse fra pressenævnet. To klagere – foreningen ”Organisationen” og dens formand - klagede over artiklen ”Her er alt om den hemmelige loge” på ekstrabladet.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: I relation til Pressenævnets sag nr. 2010-6-1018 bemærkes det, at klageren Øllingegaard Mejeri ikke havde indgivet klage over andre medier end B.T. til Pressenævnet. Efter det oplyste lægges det til grund, at ekstrabladet.dk blandt andet baserede sin artikel på oplysninger fra Redox’ rapport ”ORG – logen bag det ekstreme højre”, der var omtalt i Politiken samme dag, den 12. august 2011. Da Redox må anses som særdeles kritisk indstillet over for personer og organisationer på højrefløjen, gav dette forhold ekstrabladet.dk anledning til at udvise særlig agtpågivenhed over for oplysninger fra Redox. Anvendelsen af oplysninger fra Redox er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat. Ekstrabladet.dk gør således opmærksom på kilden til oplysningerne, således at læseren har mulighed for at vurdere troværdigheden, ligesom det oplyses, at en person er mistænkt for computerhacking. Spørgsmålet om, hvorvidt der ved indsamlingen og videregivelsen af oplysningerne i rapporten er sket en overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Nævnet finder, at beskrivelsen af grupperinger på højrefløjen og deres handlinger er et så væsentligt samfundsmæssigt emne, at det var berettiget at bringe artiklerne om samme, herunder at omtale formanden [Formanden] ved navns nævnelse. Pressenævnet finder, at der som udgangspunkt ikke er en sådan almen interesse knyttet til offentliggørelse af et fotografi fra en privat selskabelig sammenkomst, at det kan bringes uden samtykke. Dette gælder ikke mindst, hvis fotografiet – som den ca. otte år gamle billedserie fra Solhvervet – viser en person i en situation, der i sammenhængen fremstår som kompromitterende. Det bemærkes herved, at personer i private sammenhænge meget vel kan optræde på en måde, der er udtryk for en ”joke” el. lign. Solhvervsfesten, hvor afbrændingen af dukken skulle have fundet sted, er foregået i en skov, og billederne var ikke taget med henblik på offentliggørelse. Nævnet finder herefter, at der ikke er sådan en offentlig interesse knyttet til de konkrete fotos af [Formanden], at disse kunne offentliggøres uden samtykke. Dette gælder ikke mindst, da avisen ikke ved forelæggelse for [Formanden] har kontrolleret, hvorvidt billederne reelt viser det handlingsforløb, som beskrives i avisen. Dette gælder, uanset der måtte være tale om en citathistorie fra et andet medie. Ekstrabladet.dk ses heller ikke i øvrigt at have forelagt klagerne de krænkende oplysninger, og nævnet udtaler kritik. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af ekstrabladet.dk at offentliggøre et kendelsesresumé. Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00134 (01-11-2011) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.), billeder, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), kildekritik og billeder, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), kildekritik, privatliv. To klagere – foreningen ”Organisationen” og dens formand – klagede over artiklen ”Rapport om den højreradikale gruppe ORG afslører: Højreekstremister brændte sort dukke i had” på bt.dk og en identisk artikel på B.T. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Efter det oplyste lægges det til grund, at B.T. blandt andet baserede sin artikel på oplysninger fra Redox’ rapport ”ORG – logen bag det ekstreme højre”, der var omtalt i Politiken dagene forinden den 12. august 2011, hvilket også fremgår af artiklen. Da Redox må anses som særdeles kritisk indstillet over for personer og organisationer på højrefløjen, gav dette forhold B.T. anledning til at udvise særlig agtpågivenhed over for oplysninger fra Redox. Anvendelsen af oplysninger fra Redox er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat. B.T. gør således opmærksom på kilden til oplysningerne, således at læseren har mulighed for at vurdere troværdigheden, ligesom det oplyses, at en person er mistænkt for computerhacking. Spørgsmålet om, hvorvidt der ved indsamlingen og videregivelsen af oplysningerne i rapporten er sket en overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Nævnet finder, at beskrivelsen af grupperinger på højrefløjen og deres handlinger er et så væsentligt samfundsmæssigt emne, at det var berettiget at bringe artiklerne om samme, herunder at omtale formanden [Formanden] ved navns nævnelse. Pressenævnet finder, at der som udgangspunkt ikke er en sådan almen interesse knyttet til offentliggørelse af et fotografi fra en privat selskabelig sammenkomst, at det kan bringes uden samtykke. Dette gælder ikke mindst, hvis fotografiet – som den ca. otte år gamle billedserie fra Solhvervet – viser en person i en situation, der i sammenhængen fremstår som kompromitterende. Det bemærkes herved, at personer i private sammenhænge meget vel kan optræde på en måde, der er udtryk for en ”joke” el. lign. Solhvervsfesten, hvor afbrændingen af dukken skulle have fundet sted, er foregået i en skov, og billederne var ikke taget med henblik på offentliggørelse. Nævnet finder herefter, at der ikke er sådan en offentlig interesse knyttet til de konkrete fotos af [Formanden], at disse kunne offentliggøres uden samtykke. Dette gælder ikke mindst, da avisen ikke ved forelæggelse for [Formanden] har kontrolleret, hvorvidt billederne reelt viser det handlingsforløb, som beskrives i avisen. Nævnet udtaler kritik af B.T. for at offentliggøre fotografierne. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, har nævnet ikke mulighed for at vurdere, hvorvidt B.T. i fornødent omfang har forsøgt at indhente klagernes kommentarer til de øvrige oplysninger i artiklen inden offentliggørelsen – hvilket medier bør søge at indhente, uanset der måtte være tale om en citathistorie fra et andet medie. På denne baggrund udtaler nævnet ikke kritik af B.T. vedrørende dette forhold. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af B.T. og bt.dk at offentliggøre et kendelsesresumé.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00115 (03-10-2011) Denne sag handler om berigtigelse, billeder, privatliv og billeder, privatliv, retsreportage (kriminalitet, straffesager mv.). ResuméKlager – en person – klagede over en identisk artikel i B.T. og på bt.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: I medfør af medieansvarslovens § 49 har Pressenævnet kompetence til at pålægge redaktøren for det indklagede medie at offentliggøre nævnets kendelse. Det ligger således uden for nævnets kompetence at pålægge sletning af artikler efter medieansvarsloven. Dette forhold behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. Endvidere bør en domfældt person som regel forskånes for at få fremdraget en ham tidligere overgået straffedom, jf. B.1 og C.8. Pressenævnet finder, at straffesagen på tidspunktet for omtalen i B.T. og på bt.dk mere end to år efter byrettens dom ikke længere havde offentlig interesse i relation til klager, men at den på det tidspunkt havde en offentlig interesse i relation til fokuseringen på højreekstremistiske grupperinger. På denne baggrund finder nævnet, at omtalen ikke er i strid med god presseskik. Men som følge af den forløbne tid siden dommen, dommens karakter og formålet med artiklen burde avisen have sløret navnet på [Klager], der efter det oplyste ikke længere færdes i miljøet omkring de omtalte grupperinger. Da dette ikke skete, udtaler nævnet sin kritik af B.T. og bt.dk. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som eventuelt kan være krænket, jf. punkt A.1 og A.3. Pressenævnet finder – som erkendt af avisen – at der er bragt forkerte oplysninger. Nævnet udtaler kritik af avisen for ikke at kontrollere oplysningerne tilstrækkeligt inden offentliggørelse, hvorved de fejlagtige oplysninger kunne have været undgået. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af B.T. og bt.dk at offentliggøre et kendelsesresumé. Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/106 (12-09-2011) Denne sag handler om erhvervsliv, genmæle og genmæle, billeder. Klager – Din Fiskemand Hirtshals – klagede over udsendelsen ”Kontant” på Danmarks Radio. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: I udsendelsen spørges, hvorvidt fiskehandlere overholder dørsalgsloven og forhandlernes overholdelse af fødevarelovgivningen generelt. Indslaget vedrørende fiskehandleres overtrædelser af dørsalgsloven illustreres blandt andet med et billede af Forbrugerombudsmandens sag: ”11/01675, Din Fiskemand, Hirtshals, Dørsalg, [Person B]”. Billedmaterialet hidrører fra Forbrugerombudsmandens lokaler, hvor Danmarks Radio efter det oplyste filmede med Forbrugerombudsmandens samtykke. Pressenævnet finder, at Danmarks Radio ved at henvise til overtrædelse af dørsalgsloven og bringe optagelser af omslaget med klagers navn giver seerne indtryk af, at klager har overtrådt dørsalgsloven i relation til den konkrete klage fra [Person B]. Efter det oplyste var der ikke på tidspunktet for udsendelsens offentliggørelse den 7. juni 2011 truffet afgørelse i sagen. Da der endnu ikke var truffet afgørelse, finderPressenævnet det kritisabelt, at Danmarks Radio illustrerede spørgsmålet om dørsalgslovens overtrædelse med billede af sagsomslaget uden at indhente klagers kommentarer. Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Under henvisning til ovennævnte finder Pressenævnet finder, at Danmarks Radio har bragt et faktisk forkert indtryk af, at Forbrugerombudsmanden havde udtalt kritik af Din Fiskemand Hirtshals v/[Person A] i forbindelse med en klage fra [Person B] over overtrædelse af dørsalgsloven. Da forholdet endvidere er egnet til at påføre klager skade af betydning, er Din Fiskemand Hirtshals v/[Person A] derfor berettiget til et genmæle. I medfør af medieansvarslovens § 49, jf. lovens § 39, pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Danmarks Radio at offentliggøre et kendelsesresumé.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/94 (24-08-2011) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.), billeder, interviews, kendte personer og billeder, interviews, kendte personer, retsreportage (kriminalitet, straffesager mv.). Klager – en person – klagede over blandt andet forsideoverskriften ”BOKSETRÆNER MELDT FOR VOLD” med tilhørende billede i Randers Amtsavis. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person. Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke, hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget, jf. punkt C.7. Pressenævnet finder, at det på den ene side må tillægges betydning, at politianmeldelsen på tidspunktet for omtalen den 5. maj 2011 ikke havde ført til indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side (og heller ikke senere førte til indgriben fra anklagemyndighedens side). På den anden side fandt optrinet sted i forbindelse med udførelsen af klagers erhverv som leder af Fritidscentret. På baggrund af parternes oplysninger lægges videre til grund, at klager har færdedes i boksemiljøet i Randers. Efter en samlet vurdering finder nævnet herefter, at der var belæg for at omtale klager ved navns nævnelse og gengive billedet i forbindelse med omtalen af politianmeldelsen for de påståede knytnæveslag. Nævnet udtaler ikke kritik. Nævnet har også tillagt det betydning, at udtalelserne fra henholdsvis klager selv, vicepolitikommissær Ove Stendahl og kultur- og fritidschef Anders Højstrup er med til at gengive klagers synspunkter i sagen.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/97 (24-08-2011) Denne sag handler om billeder og privatliv. Klager – en person – klagede over artiklen ”Peter Lundin er dejlig” i Ekstra Bladet. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. På baggrund af parternes oplysninger lægges til grund, at [Klager] i en kortere periode gjorde det pågældende billede offentligt tilgængeligt på Baby.dk og på samme hjemmeside indgik i en debat omkring sit ægteskab med [Person A], der ved Østre Landsrets dom af 15. marts 2001 ifaldt dom for tredobbelt manddrab. Drabssagen fik massiv medieomtale – og [Klager]s ægtefælle, [Person A], har også selv medvirket i interviews og i bogen ”Peter Lundin. En morders bekendelser”. Debatsektionen på Baby.dk er efter det oplyste offentligt tilgængelig, ligesom klagers ægtefælle er kendt i offentligheden. [Klager] havde derfor ikke grundlag for at antage, at omtalen af sit ægteskab ville være unddraget offentligheden. For så vidt angår billedet, må det på den ene side tillægges betydning, at klager selv gjorde billedet – om end kortvarigt – tilgængeligt i forbindelse med en offentlig debat, ligesom det var muligt at se billedet for alle Facebook-brugere, uanset [Klager]s Facebook-profil i øvrigt ikke var tilgængelig for andre end dem, hun havde accepterede som Facebook-venner. På den anden side måtte det på baggrund af parrets pressemeddelelse af 26. maj 2011, og den korte periode billedet var tilgængeligt på Baby.dk have stået Ekstra Bladet klart, at [Klager] muligvis ikke ønskede at fremstå ved billede i avisen. Efter en samlet vurdering finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere avisen for at gengive billedet. Nævnet udtaler ikke kritik.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/104 (24-08-2011) Denne sag handler om billeder, kendte personer og kendte personer, privatliv. Klagerne – to personer – klagede over artiklen ”Peter Lundin hemmeligt gift” i Ekstra Bladet. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt straffeloven er overtrådt, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Disse forhold behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Det er samtidig Pressenævnets opfattelse, at offentlige personer må tåle en mere nærgående omtale end andre. Det offentliggjorte billede af [Klager 1] er efter det oplyste taget fra offentlig vej ind i gården på Anstalten ved Herstedvester, der ikke er et offentligt tilgængeligt område. [Klager 1] må af samme årsag kunne have en forventning om ikke at blive afbilledet. Da klagers ansigt imidlertid er sløret, og hun ikke ud fra billedet og omtalen i øvrigt er genkendelig for den brede offentlighed, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere avisen for at offentliggøre billedet. Et ægteskab må anses som en glædelig, men privat begivenhed, og på baggrund af e-mailen af 26. maj 2011 måtte avisen tillige have været bekendt med, at klagerne ikke ønskede forholdet offentligt omtalt. På den offentligt tilgængelige hjemmeside Baby.dk indgik [Klager 1] imidlertid i en de­bat omkring sit ægteskab med [Klager 2], der ved Østre Lands­rets dom af 15. marts 2001 ifaldt dom for tredobbelt manddrab. Drabssagen fik massiv medieomtale – og [Klager 2] har også selv medvirket i interviews og i bogen ”Peter Lundin. En morders bekendelser”, hvori både [Klager 1] og parrets sexliv er nævnt. På denne baggrund udtaler nævnet hverken kritik af Ekstra Bladet for at omtale brylluppet og i den forbindelse gengive [Klager 1]s fornavn eller for at omtale parrets seksuelle forhold – forhold, der ellers henhører under privatlivets fred. For så vidt angår udsagnet ”Hun tænder helt vildt på dyrisk sex med morderen, har hun selv fortalt i en bog”, finder nævnet det beklageligt, at det af citatet fremstår som om [Klager 1], dels selv har udtalt sig i bogen, dels har udtalt sig om begrebet ”dyrisk sex”. [Klager 2] udtaler sig i bogen ”Peter Lundin. En morders bekendelser”, og i det oprindelige afsnit fra bogen nævnes begrebet ”dyrisk sex” ikke. Da begrebet imidlertid indeholder en ikke ubetydelig grad af vurdering, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af avisen for sammenskrivningen. Det er Pressenævnets opfattelse, at der må indrømmes medierne vide rammer med hensyn til satiriske gengivelser eller kommentarer i forhold til personer eller begivenheder. Udsagnet ”… Hvilken en af varianterne [vold, et annulleret ægteskab eller mord], der rammer den 26-årige [Klager 1], må fremtiden vise” må tolkes som Ekstra Bladets forsøg på en satirisk kommentar, og nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af udsagnet.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/44 (27-04-2011) Denne sag handler om genmæle. Kritik af Danmarks Radio for ikke at oplyse, at scannede lydoptagelser fra en politiradio og tv-billederne ikke nødvendigvis afspejlede ordrer til samme politienhed. Manglende forelæggelse. Delvist grundlag for genmæle. Københavns Politi klagede over udsendelsen ”En Klima-Krimi!” på dr.dk/pirattv og DR2 samt omtaler heraf på DR1 og andre af dr.dk's brugerflader. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Presseetik Efter de foreliggende oplysninger lægges det til grund, at delingsførerens udtalelser må anses som ordre til eventuel magtanvendelse mod tilstedeværende, herunder pressefolk, i det omfang, disse måtte hindre politiets arbejde i at skabe sikkerhed, fred og orden. For så vidt angår udsendelsen ”En Klima-Krimi!”, finder Pressenævnet, at Danmarks Radio har tilsidesat god presseskik ved – uden at dette var oplyst – at bringe udtalelserne i sammenhæng med en billedside, der ikke nødvendigvis afspejler delingsførerens udtalelser. Hertil kommer, at der over for seeren gives indtryk af, at de tre udtalelser er bragt i kronologisk rækkefølge, hvilket heller ikke er tilfældet. Nævnet udtaler kritik af Danmarks Radio for ikke at gøre seerne opmærksomme på, at billederne ikke nødvendigvis tidsmæssigt er en direkte følge af ordrerne over politiradioen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den, de vedrører. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde, jf. punkt A.3 og A.4. Uanset, at optagelserne fra politiradioen er delingsførerens ordrette udtalelser, finder Pressenævnet, at Københavns Politi burde have haft forelagt udtalelserne eller oplysningerne herom inden udsendelsen, så klagers kommentarer kunne have været bragt i udsendelsen. Henset til, at optagelsen var cirka et år gammel på offentliggørelsestidspunktet og ikke havde en sådan nyhedsmæssig værdi, at der var grundlag for at bringe den, førend Københavns Politi havde haft mulighed for at kommentere den, udtaler Pressenævnet kritik af Danmarks Radio for ikke at indhente klagers kommentarer inden offentliggørelsen. Genmæle Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedier over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Under henvisning til nyhedsindslaget på DR Update på dr.dk (udsagnene ”da en indsatsleder til klimademonstrationerne sidste år gav direkte ordre til at bruge kniplerne mod pressefolk” og ”lydoptagelser viser, at politiet under klimatopmødet sidste år gav direkte ordre til betjentene om at slå løs på journalister”), artiklen ”Ordre: Slå på journalisterne” på dr.dk (udsagnet ”at politiets indsatsleder under demonstrationen 16. december 2009 opfordrer sine betjente til at slå løs på pressen”) samt indslaget i TV-Avisen på DR1 (udsagnet ”Og politiet gik målrettet med kniplerne efter demonstrationerne og pressefolk”) finder Pressenævnet, at navnlig disse kan give indtryk af, at delingsføreren opfordrede til magtanvendelse i et større omfang end det var nødvendigt mod de fremmødte, herunder navnlig journalisterne. Da dette ikke er dokumenteret, og udsagnene er egnet til at påføre Københavns Politi skade af betydning, er klager berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor. Derimod finder nævnet, at udsagnet ”hvor politiets indsatsleder opfordrer til rødglødende knipler mod både demonstranter og presse under sidste års klimademonstration” må betragtes som en korrekt oplysning, og Københavns Politi er ikke berettiget til at få bragt et genmæle over for denne. I medfør af medieansvarslovens § 49, jf. lovens § 39, pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Danmarks Radio at bringe følgende på DR1, DR2, DR Update, dr.dk/pirattv og på dr.dk/nyheder: ”I december 2010 bragte DR2 og Pirat TV udsendelsen ”En Klima-Krimi!”. Udsendelsen fulgte nogle klimaaktivister under klimatopmødet COP 15 og viste bl.a. optagelser fra en demonstration den 16. december 2009 uden for Bella Center, hvor klimaforhandlingerne foregik. Københavns Politi har klaget til Pressenævnet over udsendelsen. Nævnet har pålagt os at bringe følgende meddelelse: I udsendelsen blev der bragt brudstykker af en lydoptagelse, der blandt andet indeholdt radiomeldinger fra en delingsfører fra Københavns Politi. Udsendelsen kunne give det indtryk, at Københavns Politi under klimatopmødet COP 15 i december 2009 bevidst ønskede at slå de fremmødte pressefolk med stavene. Udtalelserne blev imidlertid bragt i sammenhæng med en billedside, som ikke nødvendigvis afspejler delingsførerens udtalelser blandt andet ved, at udtalelserne ikke er bragt i den rækkefølge, som de blev sagt. Pressenævnet har udtalt kritik af Danmarks Radio for med redigeringen ikke at have givet et reelt dokumentarisk billede af det passerede. Danmarks Radio havde ikke op til udsendelsestidspunktet kontaktet Københavns Politi med henblik på at efterprøve de oplysninger, der indgik i udsendelsen. Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at kritiske oplysninger bør forelægges for den angrebne part. Det skete ikke, og dermed havde Københavns Politi ikke reel mulighed for at kommentere de oplysninger, udsendelsen frembragte. Danmarks Radio har således ikke levet op til god presseskik. I samme forbindelse bragte DR Nyheder en række indslag, hvor det blev fremført som et faktum, at Københavns Politi målrettet gik efter at slå pressen med stavene. Disse anklager mod Københavns Politi tog udgangspunkt i den kritiserede gengivelse af lyd- og billedoptagelserne i ”En Klima-Krimi!”. DR Nyheder har således ikke levet op til god presseskik. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk." Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 10-70/21 og 10-70/25 (19-01-2011) Denne sag handler om billeder, erhvervsliv og erhvervsliv, privatliv. Klager – en person – klagede over den enslydende artikel ”Dobbelt aktion mod granplantage” bragt i Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at klagen er indgivet af [Klager], der er ejer af den pågældende landejendom. Spørgsmålet, om straffeloven er tilsidesat, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Efter det oplyste lægges til grund, at det af skiltningen ved indkørslerne til [Navn på ejendom] fremgik, at ejendommen er privat område. Repræsentanterne for Fynske Medier indfandt sig på ejendommen uden forudgående aftale. [Klager]s var dog bekendt med, at hun talte med pressefolk og angav over for fotografen på hvilke steder, der ikke måtte fotograferes. Der er i Fyens Stiftstidende eller Fyns Amts Avis ikke offentliggjort billedmateriale fra disse områder, og [Klager] er ikke selv afbilledet i aviserne. Under disse omstændigheder finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at Fynske Medier har krænket klagers privatliv som følge af offentliggørelsen af billedmaterialet. Nævnet udtaler derfor ikke sin kritik.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 10-70/22 (19-01-2011) Denne sag handler om retsreportage (kriminalitet, straffesager mv.) og billeder. Klager – en person – klagede over indslaget ”45-årig mistænkt i flere sager” i Nyhederne på TV 2. Pressenævnets formand udtaler: Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, som der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Da klagen angår TV 2’s offentliggørelse af optagelser og omtale af ejendommen ”[husnavn]” beliggende på [adresse], hvor klager bor, har [Klager] en sådan retlig interesse i, at klagen behandles. Klagen realitetsbehandles derfor. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse, kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Det lægges til grund, at billederne af ejendommen i 2010 er indhentet fra offentlig vej og bragt uden [Klager]s samtykke. Klagers ejendom var gerningssted for voldtægtsforbrydelserne i 1995, og TV 2 har bragt billeder af ejendommen i 2010, da sagen på ny er blevet aktuel. Af indslaget fremgik det, at ofrene var unge piger, og at politiet overvejede, om gerningsmanden kunne være den 45-årige mand, der nu er tiltalt for drab og to andre voldtægter. Det er således klart for seeren, at hverken klagers familie eller bed and breakfast-firmaet har forbindelse til forbrydelserne. Tre medlemmer udtaler videre: Uanset billederne af husets nuværende udseende er af begrænset offentlig interesse, finder vi ikke grundlag for at kritisere TV 2 for at bringe optagelserne. Ét medlem udtaler: Jeg finder, at TV 2 har tilsidesat god presseskik ved at bringe billeder af husets nuværende udseende, herunder vej- og husnavn, hvilket var unødvendigt for at få indslagets budskab frem. Omtalen kan desuden være krænkende og skadelig for klager og klagers familie. Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og nævnet udtaler ikke sin kritik af TV 2.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/31 (19-01-2011) Denne sag handler om billeder, erhvervsliv og erhvervsliv, privatliv. Klager – en person – klagede over nyhedsindslaget ”Juletræsbranchen undersøges” på TV 2/FYN. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at klagen er indgivet af [Klager]. Spørgsmålet, om straffeloven er tilsidesat, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Efter det oplyste lægges til grund, at det af skiltningen ved indkørslerne til [Navn på ejendom] fremgik, at ejendommen er privat område. Repræsentanten fra TV 2/FYN indfandt sig på ejendommen uden forudgående aftale. [Klager] var dog bekendt med, at hun talte med pressefolk og lod sig optage under samtalen med politiker Emilie Turunen. Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt klager over for TV 2/FYN gjorde opmærksom på de områder, hvor på ejendommen hun ikke ønskede, at de filmede. På baggrund af de begrænsede muligheder for at føre bevis, kan Pressenævnet ikke tage stilling til hvilken forklaring, der er den rigtige. Under disse omstændigheder, og da klager i øvrigt ved sin adfærd accepterede pressens tilstedeværelse, finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at TV 2/FYN har krænket klagers privatliv ved offentliggørelsen af billedmaterialet.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 10-70/4 (16-12-2010) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.), billeder, erhvervsliv, kildekritik og billeder, erhvervsliv, kildekritik, retsreportage (kriminalitet, straffesager mv.). Pelsdyravlerforeningen klagede over udsendelsen ”Operation X: Hvad skete der så?” på TV 2. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det må tillægges betydning ved vurderingen af klagen over udsendelsen den 30. august 2010, at der ikke er klaget over udsendelsen den 27. oktober 2009. Efter parternes oplysninger lægges det til grund, at billedmaterialet anvendt i udsendelsen er indhentet af dyreværnsorganisationen Anima, hvilket blev oplyst i begge udsendelser. Ifølge parterne var det muligt at identificere tre danske farme ud fra billederne. Nævnet har ikke mulighed for at efterprøve, hvorfra det af Anima indhentede billedmateriale hidrører, ligesom spørgsmålet om, hvorvidt materialet er indhentet i strid med straffeloven, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Som sagen foreligger oplyst, finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at TV 2 ikke har udvist den fornødne kildekritik ved at gøre brug af billedmaterialet. Det oplyses i udsendelsen – i overensstemmelse med Fødevarestyrelsens ”Afrapportering af Veterinærrejseholdets minkkampagne 2009” – hvad anmærkningerne på de 138 besætninger (85 %) er givet for. Det fremgår bl.a., at fire besætninger blev politianmeldt for grove overtrædelser af dyreværnslovgivningens regler, og at der på 95 besætninger manglende adgang til halm og stimuli. Nævnet finder således, at det af udsendelsen klart fremgår, at de viste optagelser ikke er dækkende for alle anmærkningerne. Redaktøren af et medie er som udgangspunkt berettiget til at beslutte, hvilke oplysninger der bringes, så længe mediet lever op til kravet om at bringe korrekt og dækkende information. Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af TV 2 for at udelade oplysningen om, at anmærkningerne alene vedrører under en promille af den samlede danske minkbestand på 1,7 millioner dyr. Da udsendelsen ikke vedrører spørgsmålet om regelsættets fortolkning, finder nævnet heller ikke grundlag for at kritisere TV 2 for ikke at nævne, at Dansk Pelsdyravlerforening og myndighederne efter det oplyste ikke er enige i fortolkningen af regelsættet. Pressenævnet finder endvidere, at det af udsendelsen fremgår, på hvilket grundlag TV 2 stiller spørgsmålstegn ved rigtigheden af foreningens påstand i annoncekampagnen: ”Og pelsdyrerhvervets status gennem årene – som et af de dyrehold med de bedste tilsynsrapporter – er blevet bekræftet”. De i udsendelsen oplyste procentsatser på henholdsvis 38 % for pelsdyrbesætninger og 26 % for de kontrollerede besætninger generelt er ikke bestridt af klager, ligesom Dansk Pelsdyravlerforeningen ved næstformanden i udsendelsen får lejlighed til at kommentere oplysningerne. I udsendelsen besigtiger studieværten (uden kamerahold) Dansk Pelsdyravlerforenings medlem [Person A]s gård, men nægtes adgang hos avler [Person B]. [Person B] er en af de avlere, der siden første udsendelse har fået en bøde. Da [Person B] ikke er medlem af foreningen, burde TV 2 ikke have brugt ham til illustration af, at man ikke - som oplyst i foreningens annoncekampagne - kan få adgang til foreningens avlere. Uanset at studieværten efter besøget hos [Person A] gør seerne opmærksom på, at han ikke har den lægefaglige kompetence til at vurdere minkhvalpenes tilstand, finder nævnet det beklageligt, at han oplyser, at to hvalpe havde fået kradset øjnene ud. Hvalpene havde ifølge klager øjenbetændelse. Pressenævnet finder – uanset de omtalte beklagelige forhold – ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af TV 2. Nævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at fastslå, at TV 2 har tilsidesat god presseskik.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 10-70/12 (16-12-2010) Denne sag handler om billeder. Klager – en person – klagede over udsendelsen ”Natholdet” på TV 2. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Endvidere er det Pressenævnets opfattelse, at der må indrømmes medierne vide rammer med hensyn til satiriske gengivelser eller kommentarer i forhold til personer eller begivenheder. Efter parternes oplysninger lægges det til grund, at det anvendte klip af [Klager] stammede fra udsendelsen ”Go’ Aften Danmark” af 11. marts 2004. Klager medvirkede frivilligt i udsendelsen. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klager har indgået aftale om, at klippet ikke måtte genanvendes. Uanset dette finder nævnet, at det må bero på en konkret vurdering, om det var berettiget at genanvende klippet med klager, uden at indhente nyt samtykke fra hende. Klippet stammer fra en udsendelse, hvor [Klager] valgte at stå frem og fortælle om sin sygdom. Pressenævnet finder, at TV 2 ikke har været berettiget til uden [Klager]s samtykke at bringe klippet i en satirisk sammenhæng. Da TV 2 ikke har indhentet klagers samtykke til anvendelsen, udtaler nævnet sin kritik af TV 2. I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af TV 2 og sputnik.dk at offentliggøre et kendelsesresume.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1001 (21-09-2010) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.), billeder, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket) og billeder, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), privatliv. Klager – en person – klagede over nyhedsindslaget ”Chikane kan betale sig” på TV 2. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at angreb og svar, hvor det er rimeligt, bør bringes i sammenhæng og på samme måde, jf. punkt A.4. TV 2 rettede den 4. maj 2010 både via Facebook og e-mail henvendelse til klager og oplyste i den forbindelse sine kontaktoplysninger. Klager måtte endvidere på baggrund af TV 2’s e-mail af 4. maj 2010 kl. 21.58 have været bekendt med, at indslaget kunne være kritisk over for klager. Klager besvarede imidlertid ikke henvendelserne inden 8. maj 2010, hvor indslaget blev offentliggjort. Klager afviste endvidere efterfølgende at medvirke i et interview under sædvanlige forudsætninger. Pressenævnet finder på baggrund af det anførte, at TV 2 i fornødent omfang – både før og efter indslaget – har forsøgt at indhente klagers kommentarer, og at mediet i indslaget loyalt refererede klagers synspunkter som gengivet på Facebook. Efter det oplyste var indlægget på Facebook hentet fra den offentligt tilgængelige Facebook-gruppe ”Mødre og Fædre imod voldelige forældres ret til samvær” (en åben gruppe). Endvidere fremgår det af Facebook-siden, som vises i indslaget, at indlægget er fra den 20. juli 2009. TV 2 har sløret klagers identitet, så hun ikke kan genkendes i videre kredse. Pressenævnet finder herefter, at TV 2 ikke har tilsidesat god presseskik ved at offentliggøre indlægget uden klagers samtykke. Nævnet finder heller ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af TV 2 for ikke også at indhente klagers samtykke til offentliggørelsen af billedet af klagers døtre, selvom forældrene har fælles forældremyndighed. Nævnet har i den forbindelse lagt afgørende vægt på, at døtrenes ansigter ikke kan ses på billedet. Pressenævnet finder endvidere ikke grundlag for at fastslå, at TV 2 har tilsidesat god presseskik ved at undlade at udvise den fornødne kildekritik over for [Person A] eller i øvrigt. Herefter udtaler nævnet ikke kritik af TV 2.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1019 (21-09-2010) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.), billeder og billeder, privatliv. Klager – en person – klagede over et tv-klip sendt i temaaftenen ”Kussen” på DR2. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Efter parternes oplysninger lægges det til grund, at det anvendte klip med [Klager] stammede fra udsendelsen ”Tre journalister på en frokostavis” af 9. december 1973. Klager medvirkede frivilligt i udsendelsen og var klar over, at hendes medvirken skete med henblik på offentliggørelse. Der er ikke fremvist dokumentation for, at [Klager] har indgået aftale om, at klippet ikke måtte genanvendes. Uanset dette finder nævnet, at det må bero på en konkret vurdering, om det var berettiget at genanvende nøgenbilledet af klager, som kunne identificeres ud fra klippet, efter så mange års forløb uden at indhente nyt samtykke fra hende. Ved denne vurdering lægger nævnet vægt på, at klippet med klager kun varede ca. et sekund, at det stammer fra en udsendelse, hvor hun medvirkede som fotomodel, og at genanvendelsen var rimeligt begrundet som led i beskrivelsen af den tid, hvor klippet første gang blev bragt. Efter det anførte finder Pressenævnet, at Danmarks Radio ikke har tilsidesat god presseskik ved ikke at indhente [Klager]s samtykke til at offentliggøre klippet fra 1973 i temaaftenen ”Kussen”.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1020 (21-09-2010) Denne sag handler om billeder og høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket). Klager – en person – klagede over to udsendelser ”Kloakvand på mark” og ”Dyrlæge politianmeldt” på TV 2 ØSTJYLLAND. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, i hvilken periode udledningen af spildevandet har fundet sted. Sådan som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, hvilken forklaring der er den rigtige. Nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af TV 2 ØSTJYLLAND for at viderebringe udtalelserne om, at forholdet har stået på i flere år. Pressenævnet finder, at beskyldningerne om ulovlig udledning af spildevand kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager] og har derfor skullet efterprøves i særlig grad, inden de blev bragt, herunder ved forelæggelse for klager. Århus Kommunes e-mail af 5. maj 2010 bekræfter oplysningerne i udsendelsen, ligesom tv-stationen oplyste, at en af klager bestilt slamsuger sugede kloakvandet op fra marken den 4. maj 2010. Stationen forsøgte forgæves at kontakte klager den 4. maj 2010. Han oplyste efterfølgende, at han ikke ønskede at medvirke. Under disse omstændigheder finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af stationen for manglende forelæggelse. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medminde klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Selv om ejendommen, hvorfra klager driver sin dyrlægeklinik, også er hans private bolig, finder nævnet efter sagens karakter ikke grundlag for at udtale kritik af TV 2 ØSTJYLLAND for at vise billedmaterialet af dyrlægeskiltet og optagelse af huset udvendigt, idet det bemærkes, at billedoptagelserne er sket fra en offentlig vej. Nævnet finder, at stationen heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1020 (21-09-2010) Denne sag handler om billeder og høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket). Klager – en person – klagede over to udsendelser ”Kloakvand på mark” og ”Dyrlæge politianmeldt” på TV 2 ØSTJYLLAND. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, i hvilken periode udledningen af spildevandet har fundet sted. Sådan som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, hvilken forklaring der er den rigtige. Nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af TV 2 ØSTJYLLAND for at viderebringe udtalelserne om, at forholdet har stået på i flere år. Pressenævnet finder, at beskyldningerne om ulovlig udledning af spildevand kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager] og har derfor skullet efterprøves i særlig grad, inden de blev bragt, herunder ved forelæggelse for klager. Århus Kommunes e-mail af 5. maj 2010 bekræfter oplysningerne i udsendelsen, ligesom tv-stationen oplyste, at en af klager bestilt slamsuger sugede kloakvandet op fra marken den 4. maj 2010. Stationen forsøgte forgæves at kontakte klager den 4. maj 2010. Han oplyste efterfølgende, at han ikke ønskede at medvirke. Under disse omstændigheder finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af stationen for manglende forelæggelse. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medminde klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Selv om ejendommen, hvorfra klager driver sin dyrlægeklinik, også er hans private bolig, finder nævnet efter sagens karakter ikke grundlag for at udtale kritik af TV 2 ØSTJYLLAND for at vise billedmaterialet af dyrlægeskiltet og optagelse af huset udvendigt, idet det bemærkes, at billedoptagelserne er sket fra en offentlig vej. Nævnet finder, at stationen heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0993 (21-06-2010) Denne sag handler om billeder, erhvervsliv og erhvervsliv, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket). To klagere – et selskab og en direktør – klagede over forsideoverskriften ”Ville de stole på ham?” og artiklen ”Forbillede eller fiasko” i Jyllands-Posten. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som oplysningerne er krænkende over for, jf. punkt A.1 og A.3. Pressenævnet finder ikke grundlag for særskilt at kritisere overskriften ”Ville du stole på ham?” og forsideillustrationen. Artiklerne ”Forbillede eller fiasko” og ”Det handler om prestige” beskæftiger sig begge med spørgsmålet om [K1]s medarbejderes og kunders fremtidige dispositioner på baggrund af klagernes troværdighed. Omtalen af banken og [K2] måtte for læserne klart fremstå som en ensidig kritik. Om det forvrængede billede har nævnet lagt vægt på, at der tilsvarende klart var tale om billedmanipulation, og at det af artiklerne inde i avisen fremgik hvilke dispositioner, der lå til grund for Jyllands-Postens forside. Pressenævnet bemærker, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til, hvorvidt oplysningen om, at anonyme medarbejdere og ledere var utilfredse med bankens dispositioner, er korrekt. Efter det oplyste har klagerne ikke haft mulighed for at imødegå disse beskyldninger, og på baggrund af redaktør [E]s e-mail af 4. april 2010 lægges det til grund, at oplysningen heller ikke er kontrolleret ved henvendelse til de omtalte ledere og medarbejdere. På denne baggrund udtaler nævnet sin kritik af Jyllands-Posten for ikke at efterprøve oplysningen. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Jyllands-Posten at offentliggøre et resumé.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0995 (21-06-2010) Denne sag handler om billeder, erhvervsliv og erhvervsliv, privatliv. Klager – et menighedsråd – klagede bl.a. over artiklen ”KREMATORIE-SKANDALE – SJUSK MED LIG” og de tilhørende billeder i B.T. og på bt.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt straffeloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 10 er overtrådt, henhører under domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence. Disse forhold behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, jf. punkt B.1. Pressenævnet finder, at der er en klar almen interesse knyttet til krematoriers arbejde. Ved afvejningen af, om den almene interesse gjorde offentliggørelse af det konkrete billedmateriale fra [by] Krematorium berettiget, må det på den ene side tillægges betydning, at krematoriet var et ikke offentligt tilgængeligt sted, hvor avisen var til stede (sammen med [B]) uden at have indhentet samtykke fra ledelsen eller andre med kompetence til at give et gyldigt samtykke. På den anden side må der tages hensyn til, at den skete privatlivskrænkelse var af forholdsvis ringe omfang. Umiddelbart var det således ikke muligt at identificere afdøde personer ved hjælp af det offentliggjorte materiale. Det bemærkes i øvrigt, at det hverken er be- eller afkræftet, om den afbillede aske hidrører fra mennesker. Pressenævnet finder efter en samlet bedømmelse, at offentliggørelsen af billedmaterialet ikke var uberettiget, og nævnet udtaler ikke sin kritik af avisen. Pressenævnet finder, at fotografiernes manglende kildeangivelse (fotografens navn) på bt.dk ikke indebærer en tilsidesættelse af god presseskik i forhold til klager. Nævnet har lagt vægt på, at det både af papirudgivelsen og internetversionens artikler fremgik, at avisens kilde til oplysningerne var [B]. Nævnet udtaler herefter ikke sin kritik af avisen.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0976 (17-05-2010) Denne sag handler om berigtigelse, billeder, genmæle, interviews og billeder, genmæle, interviews, pålæg om offentliggørelse af kendelse fra pressenævnet. Klager – et ministerium – klagede over nyhedsudsendelsen 21 SØNDAG og TV Avisen på Danmarks Radio og dr.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse, der er i strid med god presseskik, jf. medieansvarsloven § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle, herunder om genmælets indhold, form og placering. Da korrespondancen mellem Danmarks Radios redaktør og seere ikke er offentliggjort i mediet, falder forholdet uden for nævnets kompetence. Dette forhold behandles derfor ikke. Efter det oplyste lægges det til grund, at ændringen af metrostationens placering ved Københavns Kommunes bekendtgørelse af 19. august 2009 ved Tillæg nr. 30 til Kommuneplan – Cityringen er bekendtgjort. Tillægget henviser til VVM-redegørelsen, hvor ændringen er afbildet. I henhold til punkt A.1 i de vejledende regler for god presseskik er det massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Pressenævnet finder, at Danmarks Radio ved at videregive og fastholde oplysningen fra professor Claus Haagen Jensen – som udtalte sig på baggrund af Danmarks Radios research – om, at beslutningen vedrørende metrostationens placering ikke var bekendtgjort, har bragt ukorrekt information. Danmarks Radio blev under udsendelsen den 1. november 2009 gjort bekendt med dette af daværende transportminister [B]. Pressenævnet finder i denne forbindelse, at det ikke kan tillægges vægt, at oplysningen om beslutningens manglende bekendtgørelse kom fra en troværdig kilde, da Claus Haagen Jensen udtalte sig på grundlag af Danmarks Radios research. Pressenævnet udtaler derfor sin kritik af Danmarks Radio for ikke at have kontrolleret oplysningen tilstrækkeligt. Det fremgår af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder, at oplysningen om, at der ikke er sket bekendtgørelse af afgørelsen, er en faktisk forkert oplysning, og at denne er egnet til at påføre klager skade af betydning. Nævnet finder herefter, at [K] er berettiget til at få bragt et genmæle. Daværende transportminister [B]s udtalelser i 21 SØNDAG kan ikke føre til et andet resultat, da studieværten stillede spørgsmålstegn ved rigtigheden af udsagnet. Den rettelse, som Danmarks Radio oplæste den 2. november 2009 i TV AVISEN, var tillige i en sådan form, at seerne heller ikke derved fik fornøden mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen. Klager er herefter berettiget til at få bragt et genmæle. Pressenævnet finder, at oplysningen om byggeriets lovlighed er en vurdering og ikke en faktisk oplysning, hvorfor klager allerede af denne grund ikke berettiget til genmæle vedrørende udsagnet ”ulovligt”. Pressenævnet finder, at de grafiske illustrationer viste en ukorrekt geografisk placering af metrostationen. Da forholdet kan være egnede til at påføre klager skade af betydning, er klager også berettiget til at få bragt et genmæle vedrørende dette forhold. Nævnet finder i den forbindelse, at berigtigelsen på dr.dk er utilstrækkelig. Danmarks Radio burde således have berigtiget de forkerte oplysninger på tv, hvor også det påklagede forhold var offentliggjort. I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Danmarks Radio og dr.dk efter retningslinjerne i lovens § 39 at offentliggøre et kendelsesresume.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0957 (28-04-2010) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.) og billeder. Klagerne – to personer – klagede over et tv-indslag af deres anholdelse på ekstrabladet.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at der i videst muligt omfang skal følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes. En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet. Pressenævnet finder, at der er en almen interesse i at bringe det påklagede tv-indslag, men at der ikke er nogen almen interesse i at identificere [K1] og [K2] som sket. Nævnet finder, at sløringen er mangelfuld, idet [K1]s isse og øverste del af ansigtet kan ses usløret i indslaget, og registreringsnummeret på arbejdsgiverens bil heller ikke er sløret. Det kan derfor ikke udelukkes, at det har været muligt at identificere særligt [K1], og nævnet udtaler derfor sin kritik af ekstrabladet.dk for offentliggøre optagelsen uden effektiv sløring. Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.7. Det omtales i indslaget, at de to afbildede personer, [K1] og [K2], havde forsøgt at foretage et indbrud. Dette viste sig efterfølgende ikke at være korrekt, idet klagerne ikke havde noget med indbruddet at gøre. Da personer, der så det påklagede tv-indslag, ikke har haft mulighed for at blive gjort opmærksom på forholdet, udtaler nævnet sin kritik af ekstrabladet.dk for ikke at foretage en behørig berigtigelse af forholdet omkring anholdelsen. I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af ekstrabladet.dk at offentliggøre et kendelsesresume.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0973 (28-04-2010) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.), billeder, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket) og billeder, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), retsreportage (kriminalitet, straffesager mv.). Klager – en person – klagede over artiklerne ”Mor og søn søger nyt hjem: SAT PÅ GADEN AF STORSVINDLER” og ”Storsvindleren fra Jyderup: Jeg er uskyldig” i Ude og Hjemme. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person. Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke, hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget. Det følger videre, at en person bør forskånes for at få fremdraget en tidligere overgået straffedom. Efter det oplyste lægges det til grund, at [K] 1999 blev dømt for bedrageri, i 2000 for hæleri, i 2004 for bedrageri og i 2005 for bedrageri, underslæb og tyveri. Herudover er der indgivet politianmeldelse mod klager i 2010. Pressenævnet finder, at der er en sådan sammenhæng mellem klagers tidligere domme og de fremførte beskyldninger fra [A] samt politianmeldelsen fra Dansk Kæledyrsklub, at der var belæg for at nævne dommene. Da hverken beskyldningerne i artiklen eller politianmeldelsen efter det oplyste har ført til indgriben fra politiets side på tidspunktet for artiklens offentliggørelse, finder nævnet imidlertid, at Ude og Hjemme har tilsidesat god presseskik ved at identificere [K] i artiklen. Pressenævnet har herved lagt vægt på, at de domme, der er overgået klager, ikke omfatter tiden efter august 2005, at de ikke var af væsentlig almen interesse, samt karakteren af det forhold klager er politianmeldt for af Dansk Kæledyrsklub. Da [K]s kommentar til [A]s beskyldninger fremgår af artiklen ”Storsvindleren fra Jyderup: Jeg er uskyldig”, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere bladet på dette punkt. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ude og Hjemme at offentliggøre et kendelsesresume.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0968 (28-04-2010) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.) og billeder. Klagerne – to personer – klagede over et tv-indslag om deres anholdelse i ”Nyhederne” på TV 2. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, som der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Pressenævnet bemærker i øvrigt, at nævnet på sit plenarmøde den 28. juni 2007 har vedtaget at præcisere sin praksis vedrørende retlig interesse således, at klagen realitetsbehandles, hvis klager direkte eller indirekte er nævnt eller afbildet, uanset vedkommende ikke måtte kunne identificeres. Da klagen angår TV 2s offentliggørelse af optagelser af klagernes anholdelse, har klagerne retlig interesse i, at få klagen realitetsbehandlet. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at der i videst muligt omfang skal følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes. En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler herfor. Pressenævnet finder, at der er en almen interesse i at bringe det påklagede tv-indslag. Ansigterne på klagerne og bilens registreringsnummer var slørede i indslaget. Nævnet finder herefter, at TV 2 har foretaget en effektiv anonymisering af klagerne, således at de ikke kunne genkendes af andre end den kreds, der i forvejen havde kendskab til sagen. Nævnet udtaler herefter ikke sin kritik af TV 2 for at offentliggøre de anonymiserede tv-optagelser. På baggrund af politiets formodning om, at der var tale om en østeuropæisk tyvebande, finder nævnet heller ikke grundlag for at kritisere TV 2 for at henvise til klagernes nationalitet. Det omtales i indslaget, at de to afbildede personer, havde forsøgt at foretage et indbrud. Dette viste sig efterfølgende ikke at være korrekt, idet klagerne – de to afbildede personer – rettelig ikke havde noget med indbruddet at gøre. Da klagerne ikke umiddelbart kan identificeres, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at TV 2 ikke berigtigede forholdet. Nævnet finder, at TV 2 heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik. Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder, at oplysningerne om klagernes involvering i indbruddet er forkerte. Da klagerne ud fra optagelserne ikke kan identificeres af andre end personer med et kendskab til sagen, finder nævnet imidlertid, at forholdet ikke er egnet til at påføre klagerne skade af betydning. [K1] og [K2] er derfor ikke berettiget til at få bragt et genmæle.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0958 (28-04-2010) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.), berigtigelse og berigtigelse, billeder. Klager – to personer – klagede over artiklen ”Civil politimand stukket ned” på Nordkysten.nu. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at der i videst muligt omfang skal følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes. En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler herfor. Klagerne er på fem af billederne offentliggjort 24. februar 2010 sløret med en sort bjælke over øjnene, medens [K2] fremtræder usløret på et af billederne. Pressenævnet finder, at der er en almen interesse i at bringe artiklen vedrørende politiets anholdelse, men at der ikke er nogen almen interesse i at identificere [K1] og [K2]. Da den foretagne sløring ikke er tilstrækkelig til at sikre klagernes anonymitet, udtaler Pressenævnet sin kritik af Nordkysten.nu for ikke at have foretage en effektiv anonymisering af klagerne. På baggrund af politiets formodning om en østeuropæisk tyvebande finder nævnet ikke grundlag for at kritisere avisen for at henvise til klagernes nationalitet. Det omtales i indslaget, at de to afbildede personer, [K1] og [K2], havde forsøgt at foretage et indbrud. Dette viste sig efterfølgende ikke at være korrekt, idet klagerne ikke havde noget med indbruddet at gøre. Nordkysten.nu bragte efterfølgende opdateringer i sagen og indsatte til den påklagede artikel link til artiklen ”Avisbude er nu renset for alt”, hvori avisen oplyste om fejlen. Da Nordkysten.nu har foretaget en behørig berigtigelse, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere berigtigelsens form. På baggrund af berigtigelsen finder nævnet heller ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse efter medieansvarslovens § 49 af ovennævnte kritik.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0914 (20-01-2010) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.), billeder og billeder, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket). Klager – en person – klagede over udsendelsen ”TV 2 dok: Eks-chikane” på TV 2. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt offentliggørelsen af billederne fra Facebook indebærer en krænkelse af immaterielle rettigheder eller en overtrædelse af straffeloven, henhører under domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence. Disse forhold behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggende for den de krænkende oplysninger vedrører, jf. punkt A.1 og A.3. På baggrund af domsudskrifterne lægges det til grund, at [K] ved Retten i Middelfart den 1. oktober 2001 blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 244 (vold) og den 30. april 2002 for overtrædelse af straffelovens §§ 267 og 268 (ærekrænkelse og bagvaskelse). Af den sidstnævnte dom fremgår det, at [K] var tildelt et polititilhold. Hans tidligere samlever [A] blev endvidere den 4. december 2001 ved Retten i Middelfart tillagt forældremyndigheden over [G] alene. Pressenævnet finder, at der er en sådan sammenhæng mellem udsendelsens indhold og [K]s tidligere dom­me vedrørende vold og ærekrænkelse m.v., at der var belæg for at nævne dommene, som er korrekt gengivet. På baggrund af spørgsmålene under telefonsamtalen, hvoraf [K] besvarede nogle, må han have været bekendt med, at udsendelsen ville være kritisk over for ham. Han afviste efter det oplyste at deltage i udsendelsen. Nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere TV 2 for at offentliggøre oplysningerne fra dommene og fra de tidligere samlevere uden yderligere forelæggelse. Nævnet finder heller ikke grundlag for at fastslå, at TV 2 ikke har udvist den fornødne kildekritik. Vedrørende den båndede telefonsamtale fremgår det af den offentliggjorte del, at journalisten inden interviewet præsenterede sig og oplyste, at han ringede fra TV 2. Da en optager må anses for et almindeligt journalistisk arbejdsredskab, og da en person, som taler med en journalist, må være forberedt på, at samtalen optages, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af TV 2 for at have optaget interviewet og efterfølgende offentliggjort det uden at indhente [K]s samtykke. Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt fotografierne i udsendelsen er hentet fra en åben eller lukket Facebook-profil. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring, der er den rigtige, og må derfor i relation til den rejste klagesag, hvor der kan blive tale om at fastslå, at TV 2 har tilsidesat god presseskik, tage udgangspunkt i, at fotografierne kan være hentet fra en åben profil. På den baggrund og efter karakteren af billederne finder Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere, at TV 2 hentede billederne fra Facebook-profilen og anvendte dem i udsendelsen. Tre medlemmer udtaler: I udsendelsen er [K]s fornavn oplyst, og der er endvidere bragt – kun delvis slørede – billeder af ham i private situationer. Det må herefter lægges til grund, at det har været muligt at genkende ham i videre kredse af personer, der kender ham i forvejen. Da de domme, der er overgået [K], ikke havde aktuel karakter, og da der heller ikke i øvrigt findes at foreligge omstændigheder, som kan begrunde, at hans identitet blev afsløret i udsendelsen, stemmer vi for at udtale kritik af TV 2. Ét medlem udtaler: I udsendelsen er [K]s fornavn oplyst, og der er endvidere bragt delvis slørede billeder af ham. Da det på baggrund af billederne og oplysningerne i udsendelsen ikke er muligt at genkende ham i videre kredse, finder jeg ikke grundlag for at kritisere TV 2, uanset klagers domme ikke havde aktuel karakter. Der afsiges kendelse i overensstemmelse med stemmeflertallet, og nævnet udtaler sin kritik vedrørende dette punkt. Nævnet finder, at TV 2 ikke i øvrigt – bortset fra det oven for omtalte kritisable forhold – har tilsidesat god presseskik. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af TV 2 at offentliggøre et kendelsesresume.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0922 (20-01-2010) Denne sag handler om billeder. ResuméKlager – en person – klagede over, at et foto af klager var indsat til overskriften ”Det duer ikke” i B.T. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det er Pressenævnets opfattelse, at medier bør være tilbageholdende med at anvende enkeltpersoner som illustration til en generel beskrivelse. Da overskriften ”Det virker ikke” og udsagnet ”Forskere kalder det bluff” fejlagtigt kan give indtryk af, at [K] og hendes klinik kan identificeres med konklusionerne, udtaler nævnet sin kritik af B.T. I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af B.T. at offentliggøre et kendelsesresume.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0883 (06-11-2009) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.), billeder og billeder, privatliv. Klager – en person – klagede over artiklen ”AK81 rekrutterer på stadion” i B.T. og bt.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ligger uden for nævnets kompetence at pålægge et medie at slette billeder og artikler. Nævnet bemærker imidlertid, at linket til det påklagede foto ikke længere er tilgængeligt. I artiklen ”AK81 REKRUTTERER PÅ STADION” beskrives det generelt, hvordan det formodes, at AK81 har hvervet medlemmer fra voldelige fangrupperinger, herunder White Pride. Billedet til artiklen er fra en fodboldkamp i 2007. Der foreligger ikke oplysninger om, at der var nedlagt forbud mod fotograferingen under kampen. Pressenævnet finder det beklageligt, at billedet kan give læseren en forventning om, at artiklen handler om de afbildede personer. Det fremgår imidlertid af artiklen sammenholdt med teksten i persongalleriet, at klager er afbildet, idet han formodes at have en tilknytning til White Pride og ikke på grund af et eventuelt medlemskab af AK81. Nævnet har herved lagt vægt på, at alene [A] er omtalt i artiklen, og at det alene er teksten indsat ved denne person, der nævner en tilknytning til AK81. Da billedet ikke i sig selv er krænkende, udtaler nævnet ikke kritik af avisen for at bringe fotografiet fra en offentlig tilgængelig fodboldkamp. Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt [K] dels er medlem af White Pride, dels om han er en ledende person. Uanset det af B.T. fremlagte billedmateriale måtte påvise en forbindelse til White Pride, finder nævnet det ikke godtgjort, at klager skulle være en ledende person inden for grupperingen. Under hensyn til oplysningens krænkende karakter finder nævnet, at avisen burde have udfoldet yderligere bestræbelser på at efterprøve dem, herunder ved forelæggelse for klager. Da dette ikke er sket, udtaler nævnet sin kritik. I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af B.T. og bt.dk at offentliggøre et kendelsesresume. Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0882 (06-11-2009) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.), billeder og billeder, overskrifter og mellemrubrikker skal have dækning. Klager – en person – klagede over artiklen ”AK81 rekrutterer på stadion” i B.T. og på bt.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ligger uden for nævnets kompetence at pålægge et medie at slette billeder og artikler. Nævnet bemærker imidlertid, at det påklagede link ikke længere er tilgængeligt. I artiklen ”AK81 REKRUTTERER PÅ STADION” beskrives det generelt, hvordan det formodes, at AK81 har hvervet medlemmer fra voldelige fangrupperinger, herunder White Pride. Billedet til artiklen er fra en fodboldkamp i 2007. Der foreligger ikke oplysninger om, at der var nedlagt forbud mod fotograferingen under kampen. Pressenævnet finder det beklageligt, at billedet kan give læseren en forventning om, at artiklen handler om de afbildede personer. Det fremgår imidlertid af artiklen sammenholdt med teksten i persongalleriet, at klager er afbildet, idet han formodes at have en tilknytning til White Pride og ikke på grund af et eventuelt medlemskab af AK81. Nævnet har herved lagt vægt på, at det alene er [A], der er omtalt i artiklen, og at det alene er teksten indsat ved denne person, der nævner en tilknytning til AK81. Da billedet ikke i sig selv er krænkende, udtaler nævnet ikke kritik af avisen for at bringe fotografiet fra en offentlig tilgængelig fodboldkamp. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. Endvidere følger det, at en domfældt person bør forskånes for at få fremdraget ham en tidligere overgået straffedom. Pressenævnet finder, at de omtalte grupperinger og personkredsen omkring disse har offentlig interesse, og nævnet udtaler derfor ikke kritik af avisen for at omtale disse. Efter det oplyste lægges det til grund, at [K] 17. marts 2009 blev dømt for i forening med tre andre personer at have planlagt og gennemført hærværk, hvor der bl.a. blev malet White Pride-symboler. På baggrund af dommen og det af B.T. fremlagte billedmateriale finder nævnet heller ikke grundlag for at kritisere avisen for at sætte klager i forbindelse med White Pride uden at efterprøve oplysningen yderligere. Pressenævnet finder, at anholdelsen, der på tidspunktet for omtalen i avisen havde ført til domfældelse, havde en begrænset offentlig interesse, men da forholdet kan være med til at påvise personer med forbindelse til de omtalte grupperingers aktiviteter, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere avisen for at omtale dommen i den forbindelse med klagers navn. Nævnet har herved lagt vægt på, at der er offentlighed i retsplejen, og at der var forløbet forholdsvis kort tid fra dommen til omtalen i avisen.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0845 (07-10-2009) Denne sag handler om billeder, erhvervsliv, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket) og erhvervsliv, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), privatliv. Klager – en person – klagede over artiklen ”Sex-film optaget i lokaler støttet af kommunen” i Jyllands-Posten. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til, om Sublim Erotica benyttede lokalerne i Købmagergade, mens [A] havde råderetten over disse. Yogacenterets formand [K] medvirkede i filmen ”Eve’s erotiske opvågning”, og [D], der ifølge hjemmesiden Whois.net ejer Sublim Erotica, står anført med yogalærer [E]s kontaktoplysninger. Nævnet finder endvidere, at forholdene omkring [A] er af offentlig interesse, og at der ikke er grundlag for at kritisere Jyllands-Posten for at omtale de offentligt tilgængelige oplysninger om sammenfaldet af personer i Sublim Erotica og [A] samt bestyrelsesformand [K]s medvirken i filmen ”Eve’s erotiske opvågning”. Det må i den forbindelse tillige tages i betragtning, at den kritiske omtale i artiklerne navnlig retter sig mod [A] og ikke bestyrelsesformanden personligt, og pressetalsmand i [A], [C], har i avisen afvist, at der er nogen sammenhæng mellem yogacenteret og lærernes deltagelse i filmen. Pressenævnet finder, at Jyllands-Posten heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0838 (16-09-2009) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.) og billeder. Klager – en person – klagede over et billede indsat til artiklen ”Odense-firma sælger tøj til kriminelle og nazister” på fyens.dk og Fyens Stiftstidende. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt avisen har krænket eventuelle immaterielle rettigheder, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Dette spørgsmål behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Pressenævnet finder, at billedet til artiklen rettelig fremstår som et modelbillede, der alene har til formål at fremvise hættetrøjen, og at modellen på billedet ikke forveksles med tøjmærkets kunder. Nævnet udtaler ikke kritik af avisen for at undlade sløring af [K]s identitet.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0831 (16-09-2009) Denne sag handler om billeder og retsreportage (kriminalitet, straffesager mv.). Klager – en person – klagede bl.a. over artiklen ”Tre års fængsel for massiv svindel” i Randers Amts Avis. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Efter det oplyste blev [K] viet i Thailand, uden at der efterfølgende blev taget de fornødne skridt til at få vielsen godkendt i Danmark. Ægteskabet er derved ikke juridisk bindende. Pressenævnet finder, at der i det konkrete tilfælde, hvor forholdet kan være med til at understøtte opfattelsen af klager, ikke er grundlag for at udtale kritik af avisen for at omtale brylluppet og i den forbindelse anvende betegnelsen ”fupbryllup”. Pressenævnet finder imidlertid, at der som udgangspunkt ikke er en sådan almen interesse knyttet til offentliggørelse af et fotografi af en privat selskabelig begivenhed, at det kan bringes uden samtykke. Henset til bryl­lupsbilledets karakter, og da det er vanskeligt at identificere de afbildede personer, udtaler nævnet ikke sin kritik af Randers Amts Avis for at bringe billedet uden klagers samtykke. Efter det oplyste er [K] ikke dømt for røveri af særlig grov beskaffenhed som anført i artiklen af 24. april 2009. Pressenævnet udtaler sin kritik af avisen for ikke at have kontrolleret oplysningen, hvorved en ukorrekt omtale af klagers tidligere domme kunne være undgået. Pressenævnet finder, at der ikke i øvrigt er grundlag for at udtale kritik af avisen, herunder hverken for indholdet af artiklen ”Tre års fæng­sel for massiv svindel” eller den manglende forelæggelse af [A]’ kommentarer under ”Et kapitel er slut”. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Randers Amts Avis at bringe et kendelsesresume.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0847 (16-09-2009) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.), billeder, erhvervsliv og billeder, erhvervsliv, privatliv. Klager – en person – klagede over en tekstboks indsat til artiklen ”Retssagen mod [A]” i Berlingske Tidende. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. Endvidere følger det, at en domfældt person bør forskånes for at få fremdraget ham en tidligere overgået straffedom. Pressenævnet finder, at straffesagen på tidspunktet for omtalen i Berlingske Tidende - 12 år efter landsrettens dom - havde en begrænset offentlig interesse i relation til [K], men at dommen på tidspunktet havde en offentlig interesse i relation til straffeudmålingen i den omtalte bedragerisag. Under hensyn til karakteren af [K]s sag, og at denne flere gange tidligere har været omtalt (herunder i Berlingske Tidende den 8. juni 2008 i artiklen ”Mænd med misbrugte talenter”) uden, at omtalen har givet anledning til klage fra [K], finder nævnet hverken grundlag for at udtale kritik af Berlingske Tidende for at omtale dommen eller for ikke at sløre klager.
	Nazist på hjemmebane (18-08-2009) Denne sag handler om erhvervsliv, genmæle og genmæle, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket). Klager – en person – klagede over udsendelsen ”Lige på og sport” på TV 2. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, for hvem oplysningerne er krænkende, jf. de vejledende regler for god presseskik punkt A.1 og A.3. Efter det oplyste lægges det til grund, at Slagelse FH lejede 11 værelser af Byens Hotel i perioden 31. oktober til 1. november 2008. Taste of South Asia v/[E] fremsendte den 12. januar 2009 en faktura pålydende 12.500 kroner for hotellejen. Fakturabeløbet blev betalt den 19. januar 2009. Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt [E] på tidspunktet for betalingen var forpagter af hotellet. Ingen af parterne har fremlagt dokumentation for, hvem der forestod driften af hotellet på dette tidspunkt eller modtog betalingen. Pressenævnet finder, at indslaget giver indtryk af, at [K] skulle have overført 12.500 kroner til Byens Hotel og derved indirekte have honoreret sig selv frem for andre kreditorer. Da TV 2 forsøgte at kontrollere oplysningen ved forelæggelse for [K], henviste klager til bestyrelsesformand [C], der afviste beskyldningerne. Under disse omstændigheder finder nævnet ikke grundlag for at kritisere TV 2 for ikke at kontrollere beskyldningen yderligere. Nævnet har herved tillige lagt vægt på, at [C] uden større besvær må antages at kunne have fremlagt dokumentation for, at forpagter [E] modtog betaling for hotelleje, eksempelvis i form af en forpagtningsaftale eller en banknota. God presseskik findes herefter ikke tilsidesat. Det følger af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Efter det anførte er oplysningen om, at [K] skulle have fået udbetalt penge til Byens Hotel på et tidspunkt, hvor han selv forestod driften, ikke af utvivlsom rigtighed. Da oplysningen er egnet til at påføre [K] skade af betydning, er han som udgangspunkt berettiget til at få bragt et genmæle. Pressenævnet finder imidlertid, at klagers genmæletekst blot er en gentagelse af de synspunkter, som [C] fremkom med i indslaget. [C] er således citeret for, at ingen bestyrelsesmedlemmer har fået udbetalt penge, og at pengene er overført til forpagteren. Pressenævnet finder derfor, at [K] ikke er berettiget til at få bragt et genmæle, jf. medieansvarsloven § 39.
	Alarm 112 (18-08-2009) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.), billeder, pålæg om offentliggørelse af kendelse fra pressenævnet og billeder, pålæg om offentliggørelse af kendelse fra pressenævnet, ulykker. Klager – en person – klagede over udsendelsen ”ALARM 112” på TV 2. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at ofre for ulykker skal vises det størst mulige hensyn. Ved indsamling af og gengivelse af billedmateriale skal vises hensynsfuldhed og takt, jf. punkt B.3. Det følger videre, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, jf. punkt B.1. Efter det oplyste lægges det til grund, at der er bragt optagelser foretaget på offentlig vej, og at klager ikke har givet sit samtykke til offentliggørelse af optagelserne. Pressenævnet finder, at der er en klar almen interesse knyttet til ambulancepersonalets arbejde, men at dette ikke kan begrunde, at der uden samtykke fra de berørte vises billeder af personer, der har været udsat for en trafikulykke, når der i den forbindelse bringes oplysninger om deres helbredsforhold. Nævnet har herved lagt vægt på, at klagers angstanfald omtales uden hendes samtykke. Nævnet udtaler derfor sin kritik af TV 2. Den af TV 2 foretagne sløring fører ikke til noget andet resultat, idet klager efterfølgende er blevet genkendt, og sløringen således ikke har været effektiv. I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af TV 2 at offentliggøre et kendelsesresume.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0860 (18-08-2009) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.), billeder, klageadgang til pressenævnet og billeder, klageadgang til pressenævnet, privatliv. Klager – en person – klagede over artiklerne ”Taxavognmand vil beholde højt startgebyr” og ”YTRINGSFRIHED: Vognmand skal betale en bøde på 1.500 kroner for at åbne munden” i Sjællandske. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Fristen for klager over tilsidesættelse af god presseskik er fire uger efter offentliggørelsen i massemediet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Klagen vedrørende artiklerne bragt den 26. marts og 4. juli 2009 er modtaget i Pressenævnet den 9. juli 2009. Klagen er derfor indgivet rettidigt i forhold til artiklen i juli 2009, men for sent for så vidt angår artiklen i marts. Udtalelserne i artiklen fra marts er imidlertid genstand for omtalen i artiklen i juli. Under disse omstændigheder finder Pressenævnet, at såvel omtalen i juli som marts må realitetsbehandles. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Efter parternes oplysninger lægges det til grund, at Sjællandske den 26. marts 2009 bragte artiklen med [K]s medvirken. Nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere avisen for at omtale den videre udvikling i sagen den 4. juli 2009, herunder klagers bod. Klager har hverken over for avisen eller nævnet gjort gældende, at han ikke ønskede at fremstå med navn og billede i artiklen af 26. marts 2009. Da billedet ikke er krænkende, og klager har måttet påregne, at arkivfotoet kunne blive genanvendt ved yderligere omtale af sagen, finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af avisen for at bringe billedet den 4. juli 2009. Pressenævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere avisen for at anvende betegnelsen ”Taxa-[K]”. Nævnet har herved lagt vægt på, at klagers fulde navn og billede fremgår af artiklen, hvorved forvekslingsrisikoen med andre er minimeret. Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere vinklingen i artiklen den 26. marts 2009 eller avisens omtale i øvrigt.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0834 (25-06-2009) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.), billeder og billeder, retsreportage (kriminalitet, straffesager mv.). Klager – en person – klagede over artiklen ”Lavede narko på universitetet” i Urban. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt avisen ved brug af billederne har krænket eventuelle ophavsrettigheder, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Nævnet bemærker endvidere, at klager ikke har påberåbt sig, at der i straffesagen har været nedlagt et navneforbud, som Urban har krænket. Det følger at de vejledende regler for god presseskik, at en sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades i en retsreportage, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet, jf. punkt C.6. Efter det oplyste erkendte klager sig delvis skyldig i det retsmøde, der blev afholdt i forbindelse med grundlovsfremstillingen. Presse­nævnet finder, at sagen har almen interesse og finder ikke grundlag for at kritisere, at Urban i forbindelse med omtalen af sagen bragte delvis slørede billeder af klager i et kemilaboratorium el. lign. Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere, at Urban hentede billederne fra klagers åbne Facebook-profil. Nævnet udtaler herefter ikke kritik af Urban.
	Billede af barn i følsom sag (26-05-2009) Denne sag handler om billeder, mindreårige og mindreårige, privatliv. Klager – en person – har klaget over artiklerne ”Politi ødelagde retssag om bortført dreng” og Fejl frifinder far for bortførelse af søn” i Frederiksborg Amts Avis og på frederiksborgamtsavis.dk. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Pressenævnet finder, at samværssager har offentlig interesse, og avisen var berettiget til at bringe artiklen om samme. Nævnet finder imidlertid, at det kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren at offentliggøre navne og billeder af børn i den slags følsomme sager. Da der ikke forelå et samtykke fra [K1], der på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklerne, var indehaver af forældremyndigheden, burde avisen have sløret [K2]. Dette gælder, uanset at navnefællesskabet med [A] forhindrede, at sløringen blev effektiv. Da dette ikke er sket, udtaler nævnet sin kritik. En risiko for forveksling mellem [K2] og de to øvrige brødre, kan ikke føre til et andet resultat, idet de øvrige offentliggjorte oplysninger må anses for tilstrækkelige til at hindre forveksling mellem drengene. På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [K1] undlod at sende sønnen tilbage til den daværende indehaver af forældremyndigheden, [A], i Danmark efter påskeferien 2008, og at der derefter blev rejst tiltale efter straffelovens § 215. Udsagnet ”og det er ikke tilladt at tage et barn udenfor landets grænser, hvis man ikke har fået lov” af 13. marts 2009 må give indtryk af, at [K1] ikke havde en aftale om at tage sønnen med til Sverige. Det fremgår imidlertid af den øvrige omtale, at der forelå sådan aftale. Nævnet finder, at avisens omtale af forholdet som en bortførelse hverken er præcis eller dækkende. Da det af artiklen fremgår, at [K2] selv over for Statsforvaltningen har givet udtryk for, at han ikke ville være hos sin mor, finder nævnet imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at avisens fremstilling på dette punkt er i strid med god presseskik. I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Frederiksborg Amts Avis og frederiksborgamtsavis.dk at offentliggøre et kendelsesresume.
	Klamphuggerne (21-04-2009) Denne sag handler om skjult kamera og mikrofon og genmæle. Klager – en person – klagede over udsendelsen Klamphuggerne på TV 2. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Skjult kamera Vedrørende optagelserne foretaget med skjult kamera bemærker Pressenævnet, at det som udgangspunkt er betænkeligt at bringe oplysninger indhentet med skjult kamera, uden at efterfølgende samtykke er tilvejebragt. En sådan fremgangsmåde kan kun være berettiget efter en nøje afvejning af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse. Såfremt der ikke er indhentet et efterfølgende samtykke til offentliggørelse af optagelserne følger det af nævnets praksis, at offentliggørelsen skal tjene en samfundsmæssig interesse, der klart overstiger hensynet til den eller de personer, der er optaget med skjult kamera, og at den nødvendige journalistiske dokumentation ikke eller kun meget vanskeligt kan skaffes på anden måde. Pressenævnet finder, at det kan have samfundsmæssig interesse at belyse, om håndværkere og bygmestre m.v. har de faglige kvalifikationer, som de oplyser og tager sig betalt for at være i besiddelse af. Information om svendebreve og medlemskab af brancheforeninger kan som udgangspunkt tilvejebringes uden brug af skjult kamera. [K] gav imidlertid urigtige og vildledende oplysninger over for muldvarp A og B under den samtale, der blev optaget med skjult kamera. På den baggrund finder Pressenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere, at TV 2 offentliggjorde de skjulte optagelser. Århus Pressenævnet finder, at [K] ikke er fremkommet med væsentlige klager over oplysningerne i udsendelsen og finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af TV 2, jf. i øvrigt det neden for anførte om forelæggelse og genmæle. Randers Pressenævnet finder det beklageligt, at TV 2 gav fejlagtigt gav indtryk af, at den eneste tegning, der var udarbejdet til brug for opførelsen af huset, var den i udsendelsen omtalte skitse. Da de øvrige tegninger efter Finn Zeuthens vurdering imidlertid var uden værdi, finder nævnet, at forholdet ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at der er grundlag for at udtale kritik. På baggrund af syn- og skønserklæringen af 23. juli 2007 lægges det til grund, at skorstenen er lavere end vist på bygningstegningen, at der ikke er tilstrækkelig plads til en forskriftsmæssig fuge omkring vinduet, at døren på 1. sal er udført udadgående, selvom den på tegningen var vist indadgående, samt at vinduerne på 1. sal skal fungere som redningsåbninger, men at disse er placeret for højt og derfor ikke opfylder de gældende krav. Herefter – og under hensyn til det anførte neden for om forelæggelse og genmæle – finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af TV 2 for omtalen af Randers-byggeriet. Forelæggelse og genmæle Pressenævnet finder, at oplysningerne i udsendelsen kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [K], og at oplysningerne derfor har skullet efterprøves, inden de blev bragt, først og fremmest ved forelæggelse for klager. [K] stillede som betingelse for at medvirke i et tv-interview, at spørgsmålene skulle udleveres på forhånd. På baggrund af mødet på Hotel Scandic og korrespondancen mellem klager og TV 2 må [K] have været bekendt med, at udsendelsen var kritisk over for hans faglige kvalifikationer og det udførte håndværksarbejde i Århus. Klager ønskede ikke at kommentere bebyggelsen i Randers på grund af den verserende sag, og klagers skriftlige kommentarer vedrørende terrassen i Århus blev sendt efter udløbet af tidsfristen og på et tidspunkt, hvor det ikke længere produktionsmæssigt var muligt at medtage disse. Det må i den forbindelse lægges til grund, at klager ved flere lejligheder har modtaget tilbud om at medvirke i et interview, men at han dels ikke har taget imod disse tilbud inden for rimelig tid dels har fremsat den betingelse, at han ville have spørgsmålene udleveret på forhånd. Efter det anførte finder nævnet, at der ikke er grundlag for at udtale kritik af TV 2 for ikke i fornødent omfang at have givet klager mulighed for at få sine kommentarer medtaget i udsendelsen. Der er heller ikke grundlag for at kritisere TV 2 for ikke at have udvist tilstrækkelig kritik over for de kilder m.v., man har benyttet. I medfør af medieansvarsloven § 36, stk. 1, skal en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Som sagen foreligger påklaget finder nævnet, at der ikke er bragt faktisk forkerte oplysninger, som [K] har krav på et genmæle overfor.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0812 (21-04-2009) Denne sag handler om billeder og privatliv. Klager - en person – klagede over et foto til artiklen ”Nazist hooligan og højrenationalist i fælles heil” i Århus Stiftstidende og stiften.dk Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Pressenævnet finder, at der som udgangspunkt ikke er en sådan almen interesse knyttet til offentliggørelse af et fotografi fra en privat selskabelig sammenkomst, at det kan bringes uden samtykke. Dette gælder ikke mindst, hvis fotografiet – som i det foreliggende tilfælde – viser personer i kompromitterende situationer. Det bemærkes herved, at personer i private sammenhænge meget vel kan optræde på en måde, der er udtryk for en ”joke” el. lign. Tre medlemmer udtaler herefter: [K] færdes i højreorienterede miljøer og har tidligere været offentligt omtalt og afbilledet i avisen den 2. marts 2009 i forbindelse med demonstrationen mod nazisme og racisme. Dette kan imidlertid ikke føre til, at der er grundlag for at fravige det nævnte udgangspunkt om samtykke. Det samme gælder det forhold, at fotografiet har været tilgængeligt på hjemmesiden Redox.dk. Vi udtaler derfor kritik af Århus Stiftstidende. Vi finder endvidere, at der ikke har været belæg for, at Århus Stiftstidende betegnede [K] som nazist, navnlig ved billedteksten ”nazistisk trio”, og da denne betegnelse er krænkende for [K], udtaler vi også på dette punkt kritik af Århus Stiftstidende. Ét medlem udtaler: Jeg finder, at der som udgangspunkt ikke er en sådan almen interesse knyttet til det påklagede foto, at der var belæg for at bringe det uden samtykke. Det pågældende fotografi har imidlertid haft den politiske konsekvens for [K], at han ikke længere er bestyrelsesmedlem i Vederfølner. Klager sidder heilende i selskab med [B], der er erklæret nazist, og de afbildede personer har fokus på fotografen. Jeg finder herefter, at det påklagede fotografi har en sådan offentlig interesse, at der var belæg for at bringe det uden samtykke, og jeg udtaler ikke kritik af avisen. Efter det førnævnte og da klager i billedteksten og artiklen betegnes som højrenationalist, finder jeg endvidere ikke grundlag for at udtale kritik af billedteksten ”Nazistisk trio”. Nazisten [B] fremgår af billedet, og forsideoverskriften ”Nazist på hjemmebane” er derfor korrekt og kan ikke føre til et andet resultat. Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at nævnet udtaler sin kritik af Århus Stiftstidende og stiften.dk. I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Århus Stiftstidende og stiften.dk at offentliggøre et kendelsesresume.
	Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0814 (21-04-2009) Denne sag handler om billeder, retsreportage (kriminalitet, straffesager mv.) og retsreportage (kriminalitet, straffesager mv.), arkivbilleder. Klager – en person – klagede over, at JydskeVestkysten havde indsat et arkivfoto til artiklen ”Vidner i voldssag blev truet af tiltalts mor”. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Efter parternes oplysninger lægges til grund, at JydskeVestkysten første gang bragte billedet den 2. september 2008 med [K]s medvirken, og at hun selv rettede henvendelse til JydskeVestkysten med ønske om at imødegå beskyldningerne i artiklen af 19. marts 2009. [K] har hverken over for avisen eller nævnet gjort gældende, at hun i artiklen den 20. marts 2009 ikke ønskede at fremstå med navn. Da billedet ikke er krænkende, og da [K] efter det anførte har måttet påregne, at arkivfotoet kunne blive anvendt i forbindelse med artiklen, finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af avisen for at bringe billedet den 20. marts 2009.
	Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-133 (14-04-2005) Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.), billeder, kendte personer, privatliv og billeder, kendte personer, privatliv, redigeringsfrihed. Klager klagede over et indslag bragt af Danmarks Radio omhandlende blandt andet besættelsestidens såkaldte ”stikkerlikvideringer”. I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, var Danmarks Radio berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet, herunder hvilke klip, der var relevante for udsendelsen. Det omtvistede filmklip viser [A] under udførelsen af sine embedsopgaver, der uundgåeligt bragte ham i forbindelse med besættelsesmagten. Det blev bragt efter sammenhængen i udsendelsen som et genreklip fra krigens tid. Pressenævnet fandt derfor, at klippet ikke var krænkende for [A] eller dennes efterkommere, og at Danmarks Radio ikke havde tilsidesat god presseskik.
	Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-108 (25-11-2004) Denne sag handler om billeder og retsreportage (kriminalitet, straffesager mv.). Klager klagede over, at bladet havde bragt en artikel om drabet på klagers datter og i den forbindelse nævnte hendes navn og bragte et portrætfoto af hende. Pressenævnet bemærkede, at omstændighederne ved drabet på klagers datter blev omkring gerningstidspunktet og i forbindelse med den efterfølgende retssag ofte omtalt af medierne. Sagen blev i de følgende år jævnligt omtalt i forskellige sammenhænge. Det var nævnets opfattelse, at der fortsat er knyttet en offentlig interesse til omtalen af sagen. Nævnet fandt, at der ikke i artiklen var bragt oplysninger, der var krænkende i forhold til klager eller hendes datter. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at udtale kritik af bladet for at have bragt artiklen, herunder oplyst klagers datters navn. Nævnet fandt ej heller grundlag for at udtale kritik af offentliggørelsen af portrætfotoet af klagers datter. Nævnet lagde herved vægt på, at billedet i selv ikke havde et krænkende indhold, og at billedet tidligere havde været offentliggjort i medierne.
	Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-97 (04-11-2004) Denne sag handler om billeder, privatliv, ulykker, pålæg om offentliggørelse af kendelse fra pressenævnet og privatliv, ulykker, pålæg om offentliggørelse af kendelse fra pressenævnet, øvrige emner om god presseskik. Klager klagede over en artikel bragt i bladet, der omhandlede en flyulykke, hvor klagers mand, der var pilot i flyet, omkom. I artiklen var navnene på piloten, dennes ægtefælle og fællesbarn oplyst, ligesom deres privatadresse var anført. Pressenævnet havde ikke fået fremlagt dokumentation for, at der skulle være nedlagt forbud mod at bringe afdødes navn, men ville i øvrigt heller ikke kunne tage stilling til, om et eventuel nedlagt navneforbud skulle være overtrådt. Det er nævnets opfattelse, at der er knyttet en samfundsmæssig interesse til, at medierne omtaler trafik- og flyulykker og offentliggør billeder i tilknytning hertil, forudsat at omtale og billeder ikke i sig selv er krænkende. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af, at bladet omtalte flyulykken, herunder afdødes navn, ligesom nævnet ikke fandt grundlag for at udtale kritik af bladets omtale af, hvorledes ulykken måtte have berørt afdødes enke. Tre medlemmer fandt, at der ikke var en klar almen interesse, som begrundede, at bladet i artiklen oplyste navn og adresse for klager og hendes datter. Bladet havde ved offentliggørelsen af deres navne og adressen tilsidesat god presseskik. Et medlem fandt det – med baggrund i nævnets bemærkninger om den samfundsmæssige interesse i omtalen af ulykken – ikke i strid med god presseskik at nævne den dræbte pilots hustru ved navn, da oplysningen i sig selv ikke kunne være krænkende og medføre gener for hustruen. Derimod kunne det medføre gener for familien at oplyse datterens navn og familiens præcise adresse, og bladet havde handlet i strid med god presseskik ved offentliggørelsen af disse oplysninger. Nævnet udtalte, at billederne i artiklen alene var anvendt som led i beskrivelsen af ulykken og af de personer, hvis liv var blevet berørt af ulykken. Herefter og da billederne i sig selv ikke havde et krænkende indhold, fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af bladet i anledning af offentliggørelsen af billederne, der lå frit tilgængelige på stranden. Nævnet havde på det foreliggende grundlag ikke mulighed for at vurdere rigtigheden af oplysningerne i artiklen. Nævnet bemærkede imidlertid, at det i artiklen ikke fremstod, som om klager havde udtalt sig til bladet.
	Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 126/2001 (16-01-2002) Denne sag handler om pressenævnet, billeder og billeder, øvrige emner om god presseskik. Klager anførte, at bladet i en stærkt injurierende artikel beskyldte hende for at være jødehader og være et ”fremtrædende medlem” af ”Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning”. Herudover havde bladet bragt klagers billede med navn, som hun ikke havde tilladt. Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at nævnet ikke fandt grundlag for at udtale kritik af bladets offentliggørelse af klagers foto. Som sagen forelå oplyst, fandt nævnet at kunne lægge til grund, at klager var medlem af den i artiklen nævnte forening. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af, at bladet i den forbindelse havde valgt at karakterisere klager, som man havde gjort i artiklen.
	Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 111/2001 (16-01-2002) Denne sag handler om pressenævnet, billeder og billeder, øvrige emner om god presseskik. Klager klagede over bladets viderebringelse af ubegrundede og ondsindede rygter om klager og hans sangtalent. Klager klagede endvidere over, at bladet ikke ville opgive dels kilden, og at bladet ikke som lovet i bladet havde opgivet billedkilden til et billede af klager. Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at personer, der giver sig af med at optræde offentligt, i højere grad end mange andre må tåle at være underkastet pressens kritiske bedømmelse. Nævnet lagde til grund, at udsagnene om klager i bladet hvilede på en research i det musikmiljø, som klager befinder sig i. Nævnet fandt ikke, at bladet ved at offentliggøre de pågældende vurderinger af klager og hans sang havde handlet i strid med god presseskik. Nævnet fandt heller ikke anledning til at kritisere, at bladet havde afvist at give nærmere oplysninger om sine kilder i musikmiljøet. Endelig fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af den tekst, der ledsagede artiklens billede af klager.
	Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 114/2001 (12-12-2001) Denne sag handler om pressenævnet, anonymitet (identifikation, sløring o.lign.) og anonymitet (identifikation, sløring o.lign.), billeder. Klagerne klagede over, at det klart var muligt at genkende dem på oversigten i artiklen, ligesom det var muligt at læse deres navne under billederne. Det var muligt at identificere klagerne – specielt ved at kombinere navn og ansigt, hvor der var tydelige kendetegn/ansigtstræk. Klagerne anførte videre, at selve artiklens udformning fremstillede hele sagskomplekset som værende retsstridig menneskesmugling, og der gjordes ikke i artiklen nogen forskel på de involverede personer. Pressenævnet fandt, at der forelå en klar almen interesse i at omtale den pågældende sag og størrelsen af den personkreds, der var eller havde været tiltalt eller sigtet, men ikke i at offentliggøre tidligere sigtedes navne eller identificere dem på anden måde. Ved bladets gengivelse af politiets oversigt over de involverede og deres deltagelse i sagen var klagernes portrætter maskeret og deres navne sløret. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af den måde, hvorpå maskeringen og tilsløringen af klagernes navne var sket, og nævnet fandt følgelig ikke grundlag for at udtale kritik af bladet.
	Fejlplaceret citatboks (12-12-2001) Denne sag handler om pressenævnet, billeder og billeder, overskrifter og mellemrubrikker skal have dækning. Klageren klagede over, at bladet havde anbragt et citat med meget store typer fra en anden person ved siden af et billede af klager, så det virkede, som om det var klager, der havde udtalt den pågældende sætning. Klageren havde i relation til bladets efterfølgende beklagelse anført, at det med dennes overskrift alene kom til at fremstå som om, der var et eller andet, som klager var ked af, men det signalerede ikke, at bladet havde gjort noget uheldigt, som bladet beklagede. Pressenævnet fandt, at placeringen af citatboksen med udsagnet ”Den måling har redet mig som en mare lige siden” var egnet til at give indtryk af, at udsagnet hidrørte fra klager. Nævnet fandt, at bladet ved at anbringe citatboksen ud for billedet af klager havde handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtalte sin kritik. Da bladet efterfølgende havde bragt en artikel, hvori det blev præciseret, at klager ikke var ophavsmand til udsagnet og samtidig havde beklaget opsætningen af citatboksen, fandt nævnet – uanset denne artikels overskrift – ikke grundlag for at pålægge bladet at offentliggøre nævnets kendelse.
	Solgte sex fra lokal villa (31-10-2001) Denne sag handler om pressenævnet, billeder og billeder, berigtigelse. Klageren anførte, at bladets handlemåde klart var i strid med god presseskik, idet man havde bragt en artikel, hvori klager fejlagtigt blev sat i forbindelse med en rufferi-sag i millionklassen, herunder at klager skulle have solgt sex fra den ejendom, som der i den pågældende artikel var vist et billede af. Pressenævnet bemærkede, at bladet havde erkendt at have bragt et forkert billede i forbindelse med artiklerne. Bladet havde endvidere oplyst klagers adresse i forsideartiklen. Nævnet fandt, at bladet herved havde handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtalte sin kritik. Nævnet fandt endvidere, at bladet – særlig henset til de meget alvorlige beskyldninger, der var bragt – ikke på tilstrækkelig vis havde berigtiget de forkerte oplysninger om, at klager skulle have været involveret i den omtalte rufferi-sag. Nævnet fandt, at bladet ved den utilstrækkelige berigtigelse havde handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtalte også på dette punkt sin kritik.
	Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 89/2001 (31-10-2001) Denne sag handler om pressenævnet, billeder og billeder, retsreportage (kriminalitet, straffesager mv.). Klageren anførte, at han med et billede offentliggjort i bladet fremstod som en supporter for en gruppe andengenerationsindvandrere, som var mødt op ved retten i Odense for at støtte deres venner i en voldtægtssag. Klager mente, at det på billedet så ud som om, at han støttede den pågældende gruppe. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af bladet. Nævnet lagde herved vægt på, at billedet var taget i forbindelse med domsafsigelsen i en straffesag, der var forbundet med stor offentlig interesse. Klager, der selv er fotograf, kunne påregne, at han ved at stille sig i den gruppe af personer, der var mødt op for at støtte deres venner i en voldtægtssag, risikerede at blive fotograferet sammen med gruppen. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for ud fra sagens oplysninger at fastslå, at bladet bevidst havde skåret billedet til, således at klager fremstod som en blandt flere i gruppen og ikke som fotograf fra TV 2. Nævnet fandt på denne baggrund heller ikke grundlag for at kritisere, at bladet på ny – dog i væsentlig mindre form – bragte billedet den 17. august 2001. Samlet fandt nævnet ikke, at bladet havde handlet i strid med god presseskik.
	Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 19/2001 (15-08-2001) Denne sag handler om pressenævnet, billeder, retsreportage (kriminalitet, straffesager mv.), genmæle og billeder, retsreportage (kriminalitet, straffesager mv.), genmæle, øvrige formelle spørgsmål. Klager klagede over en artikel, der indeholdt oplysninger om klageren i forbindelse med en straffesag mod pågældende. Endvidere blev der klaget over bladets afvisning af at bringe et genmæle. Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at byrettens dom var blevet lagt til grund ved sagens afgørelse. Nævnet fandt ikke ud fra det i sagen foreliggende, at bladet havde tilsidesat god presseskik, men at bladet vedrørende klager havde bragt en faktisk forkert oplysning, som hun var berettiget til efter påkrav at få optaget i bladet som genmæle, jf. medieansvarslovens § 39.
	Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 20/2001 (15-08-2001) Denne sag handler om pressenævnet, billeder, retsreportage (kriminalitet, straffesager mv.), genmæle og billeder, retsreportage (kriminalitet, straffesager mv.), genmæle, øvrige formelle spørgsmål. Klager klagede over en artikel, der indeholdt oplysninger om klageren i forbindelse med en straffesag mod pågældende. Klager klagede endvidere over, at bladet havde afvist at bringe et genmæle. Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at byrettens dom blev lagt til grund ved sagens afgørelse. Nævnet fandt, at bladet ikke havde tilsidesat god presseskik, men at bladet vedrørende klager havde bragt en faktisk forkert oplysning, som hun var berettiget til efter påkrav at få optaget i bladet som genmæle, jf. medieansvarslovens § 39.
	Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 30/2001 (15-08-2001) Denne sag handler om pressenævnet, billeder, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket) og billeder, høring (forelæggelse for den, som kan blive krænket), ulykker. Klageren klagede på vegne af sin datter, som også er datter af omtalte person i artiklen. Klageren anførte bl.a., at artiklen, der gennem et interview med omtalte persons bedste ven, beskrev dennes personlige problemer og selvmord, var krænkende og manglede respekt for privatlivets fred, og at bladet havde "udstillet" et ulykkeligt menneske, som ikke havde mulighed for at forsvare sig. Pressenævnet udtalte, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. Selvmord bør ikke omtales, medmindre klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale, og i så fald bør omtalen være så skånsom som mulig. Pressenævnet fandt, at der ikke forelå en klar almen interesse, der kunne begrunde en offentlig omtale af omtaltes selvmord, den meget detaljerede beskrivelse af omstændighederne i forbindelse hermed og af hans person i øvrigt. Nævnet fandt endvidere, at der ikke var knyttet nogen almen interesse til offentliggørelsen af billedet af afdøde. Nævnet fandt, at bladet ved offentliggørelsen af artiklen og det ledsagende billede af afdøde havde handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtalte sin kritik af bladet.
	Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 137/2000 (25-04-2001) Denne sag handler om pressenævnet og billeder. Klager anførte, at bladet havde bragt et billedemateriale og en billedtekst om klager i en sammenhæng, som er hospitalet uvedkommende, og som hospitalet opfattede som krænkende. Klager anførte endvidere, at billedematerialet var optaget på et ikke-offentligt tilgængeligt sted til brug for én aftalt sammenhæng men offentliggjort som illustration i en anden sammenhæng. Pressenævnet fandt, at bladet ved at anvende det pågældende billede i artiklen trods en aftale mellem klager og bladet om, at billedet alene måtte bruges i en reportage, der tidligere havde været bragt i bladet, havde tilsidesat god presseskik. Nævnet fandt endvidere, at bladet ved at have illustreret en artikel om mistanke om svindel i en privat forening med et billede og en billedtekst vedrørende klageren havde tilsidesat god presseskik, også selv om bladet senere havde bragt, hvad der blev betegnet som en rettelse. Nævnet udtalte derfor sin kritik af bladet.
	Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 111/1996 (16-01-1997) Denne sag handler om pressenævnet, anonymitet (identifikation, sløring o.lign.) og anonymitet (identifikation, sløring o.lign.), billeder. En mand og en kvinde var optaget med skjult kamera under indkøb i et varehus. Manden blev standset og beskyldt for butikstyveri. Optagelserne blev vist i et indslag på TV. Dette gav ikke anledning til kritk. Optagelserne var foregået på et offentligt sted, og maskeringen af klagerne måtte anses for at være foretaget på forsvarlig måde.
	Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 86/1996 (07-11-1996) Denne sag handler om pressenævnet, anonymitet (identifikation, sløring o.lign.) og anonymitet (identifikation, sløring o.lign.), billeder. Bladet bragte billeder fra en razzia i et privat hjem. Klageren, der ikke havde givet samtykke til offentliggørelsen af billederne, kunne imidlertid identificeres, og den gengivne situation var krænkende. God presseskik var overtrådt, og bladet blev pålagt at offentliggøre et resumé af kendelsen.
	Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 104/1994 (19-01-1995) Denne sag handler om pressenævnet og billeder. TV-stationen havde anvendt arkivbilleder af klageren og hans familie i et indslag, der omhandlede familiens problemer med opdragelse af børnene. Billederne var oprindeligt optaget til brug for en udsendelse om et boligkvarter. God presseskik var overtrådt, og mediet blev pålagt at offentliggøre et resumé af kendelsen.
	Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 37/1994 (26-05-1994) Denne sag handler om pressenævnet, billeder og billeder, kendte personer. I forbindelse med nogle kritiske artikler om københavnske politikeres udlandsrejser, bragte bladet en fotocollage på forsiden. Bladet havde manipuleret med billedet, som viste fire personer stående uden for en irsk pub. Hovederne på de to personer i forgrunden var erstattet med klagernes hoveder. Dette kunne fremkalde det indtryk, at der var tale om en virkelig situation. God presseskik var overtrådt, og det blev pålagt bladet at offentliggøre et resumé af kendelsen.
	Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 13/1994 (24-03-1994) Denne sag handler om pressenævnet og billeder. Bladet havde anvendt et foto af klageren i en artikel der omhandlede den voldelige effekt af medicin i kombination med alkohol. Bladet havde ikke angivet, at der var tale om et arkivfoto. God presseskik var overtrådt, og bladet blev pålagt at offentliggøre et resumé af kendelsen.
	Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 43/1993 (19-08-1993) Denne sag handler om pressenævnet og billeder. Bladet havde i nogle artikler behandlet en politikers tilladelse til at bygge et sommerhus som et "naboopgør med politiker". I en artikel var endvidere brugt et billede som ubestridt måtte være taget inde på den private grund. Dette var i strid med god presseskik, og bladet blev pålagt at offentliggøre et resumé af kendelsen.

Dette dokument er en del af MEDIEJURA på UPDATE

Center for journalistisk kompetenceudvikling (UPDATE)