Afgørelser fra Folketingets Ombudsmand om tavshedspligt

	Titel og resumé
	Kritik af terrorberedskab (27-06-2007) Et dagblad offentliggjorde et debatindlæg som indeholdt kritiske kommentarer til samlingen af forsvaret og redningsberedskabet og til regeringens planer for terrorberedskabet. Indlægget var skrevet af chefen for en skole under redningsberedskabet. Over for pressen udtrykte forsvarsministeren den følgende dag misbilligelse af at skolechefen havde skrevet indlægget, og ministeren udtrykte tvivl om hvorvidt det var foreneligt med hans fortsatte ansættelse i Forsvarsministeriet. Samme dag bad Forsvarsministeriet skolechefen om at redegøre for om ministeriet fortsat kunne have tillid til at han ville arbejde effektivt og loyalt for gennemførelsen af de politiske aftaler på forsvarsområdet. Ombudsmanden tog sagen op af egen drift. Efter ombudsmandens opfattelse måtte indlægget betragtes som lovlige ytringer som skolechefen havde skrevet på egne vegne. Ombudsmanden kritiserede at Forsvarsministeriet havde henvendt sig til skolechefen da det ikke var påvist at henvendelsen tjente et sagligt formål. Tværtimod måtte henvendelsen, når den blev læst i sammenhæng med ministerens samtidige offentlige udtalelser, virke som et påtryk over for skolechefen. Ombudsmanden kritiserede desuden at forsvarsministeren havde fremsat en misbilligelse af at skolechefen havde skrevet debatindlægget.
	Luftfartsselskab anmeldt til politiet (04-10-2006) Et luftfartsselskab klagede over at Forbrugerombudsmanden via Forbrugerstyrelsens hjemmeside havde offentliggjort en sag hvori Forbrugerombudsmanden havde meldt selskabet til politiet. Offentliggørelsen af sagen var sket med angivelse af selskabets navn. Ombudsmanden fastslog at reglerne om tavshedspligt ikke i sig selv var til hinder for offentliggørelsen. Ombudsmanden udtalte imidlertid at det følger af det almindelige forvaltningsretlige saglighedsprincip at en myndighed ikke uden hjemmel i lovgivningen eller (anden) saglig grund offentliggør oplysninger om en virksomhed som må anses for belastende for virksomheden. Ombudsmanden henviste i den forbindelse til principperne i persondatalovens § 5. Herudover må det antages at en myndighed i disse situationer også er undergivet visse begrænsninger som følge af principperne om god forvaltningsskik. Under hensyn til at Forbrugerombudsmanden har hjemmel til i et vist omfang at offentliggøre sager, og til at offentliggørelsen var sket efter en konkret vurdering med inddragelse af relevante hensyn, mente ombudsmanden ikke at der var grundlag for kritik af Forbrugerombudsmanden.
	Retsstridig videregivelse af fortrolige oplysninger om bl.a. helbredsforhold (FOB 99-408) En kvinde der var ansat i en kommune, fik anerkendt en faldulykke som en arbejdsskade. I forbindelse med behandlingen af sagen sendte Den Sociale Ankestyrelse på eget initiativ en kopi af sin afgørelse i sagen til kommunen. Ombudsmanden udtalte at Den Sociale Ankestyrelses afgørelse indeholdt særligt fortrolige oplysninger i form af oplysninger om helbredsforhold. Ankestyrelsens bedømmelse af kvindens erhvervsevnetab udgjorde efter ombudsmandens opfattelse i sig selv en særlig fortrolig oplysning. Afgørelsen indeholdt også almindeligt fortrolige oplysninger om årsindkomsten. Efter ombudsmandens opfattelse var Ankestyrelsens videregivelse af de særligt fortrolige oplysninger ikke omfattet af de snævert afgrænsede tilfælde i forvaltningslovens § 28, stk. 2, og ombudsmanden anså det for meget beklageligt at videregivelsen havde fundet sted. Også de almindeligt fortrolige oplysninger i Ankestyrelsens afgørelse var efter ombudsmandens opfattelse videregivet uberettiget til kommunen.
	Videregivelse af fortrolige oplysninger i en asylansøgningssag (FOB 94-110) I forbindelse med behandlingen af en asylansøgers sag anmodede Flygtningenævnet (FN) via Udenrigsministeriet den danske ambassade i ansøgerens hjemland om at undersøge ægtheden af et fortroligt dokument. Ambassaden forelagde herefter dokumentet for landets udenrigsministerium. Ombudsmanden udtalte at forvaltningslovens regler om videregivelse af fortrolige oplysninger ikke finder direkte anvendelse i et tilfælde som det foreliggende, hvor der var sket videregivelse af fortrolige oplysninger til en udenlandsk myndighed. I stedet må det efter de almindelige og specielle regler om tavshedspligt vurderes om en videregivelse er "berettiget". Ombudsmanden udtalte at ved bedømmelsen heraf vil der kunne søges en vis vejledning i forvaltningslovens §§ 28 og 29. Ombudsmanden udtalte videre at videregivelse af fortrolige oplysninger i en ansøgningssag kræver samtykke, medmindre undtagelserne i forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 2 og 3, sammenholdt med § 29, stk. 1, nr. 2 og 3, finder anvendelse, hvilket ikke var tilfældet i den foreliggende sag. Ombudsmanden var enig med FN i at, når ansøgeren selv havde fremlagt dokumentet for FN som støtte for sin ansøgning, forelå der et samtykke til en vis videregivelse af de indeholdte oplysninger; men efter ombudsmandens opfattelse omfattede samtykket ikke en videregivelse af oplysninger til myndigheder i ansøgerens hjemland. Ombudsmanden fandt det derfor kritisabelt at FN ikke inden henvendelsen til ambassaden havde indhentet samtykke fra ansøgeren til forelæggelse af dokumentet for myndighederne i dennes hjemland. Ombudsmanden bemærkede endelig at det efter hans opfattelse var FN's ansvar, at der forlå det fornødne samtykke fra asylansøgeren.

Dette dokument er en del af MEDIEJURA på UPDATE

Center for journalistisk kompetenceudvikling (UPDATE)