Afgørelser fra danske domstole om tavshedspligt

4 afgørelser i alt

Titel og resum�

Tavshedspligt for muldvarp (14-12-2010)

En journalist, der arbejdede for et produktionsselskab, blev ansat p� plejehjemmet F�lledg�rden. Under to m�neders ans�ttelse optog journalisten med skjult kamera en r�kke sekvenser med beboere og personale, og optagelserne blev efter aftale med den journalistiske leder videregivet til produktionsselskabet og senere til DR. Med henvisning til sagens for�ldelse frifandt landsretten for fotografering af beboere og ansatte p� ikke frit tilg�ngeligt sted (sfl � 264 a) og for videregivelse af oplysninger og billeder (sfl � 264 d).

Landsretten d�mte journalisten og den journalistiske leder af produktionsselskabet for brud p� tavshedspligt (sfl � 152, stk.1). Landsretten lagde v�gt p� „det v�sentlige hensyn, at beboere p� pleje- og omsorgsinstitutioner ikke – uden de har givet samtykke hertil – b�r risikere at blive vist p� tv i s� kr�nkende situationer, som det var tilf�ldet i tv-udsendelsen.“

Landsretten tog ved strafudm�lingen hensyn til det journalistiske form�l, og de d�mte fik hver 10 dagb�der af 500 kr. Den mest kr�nkede beboer fik tilkendt 50.000 kr. i godtg�relse for optagelser og omtale af bl.a. sagen „Nedre toilette“.

Landsrettens afg�relse om godtg�relse til beboeren er ikke anket. Afg�relsen om straf for brud p� tavshedspligt er indbragt for H�jesteret, der ventes at tr�ffe afg�relse i 2012.

Publicering af l�kkede trusselsvurderinger (04-12-2006)
Denne sag handler om terror og journalistik.

Mediejuras resum�:
K�benhavns Byret lagde til grund, at l�kagen var et brud p� tavshedspligten af hensyn til statens sikkerhed og landet forsvar jf landsrettens dom i sagen mod medarbejderen ved Forsvarets Efterretningstjeneste. Sp�rgsm�let i denne sag var, om de tiltalte fra Berlingske Tidende havde handlet ” uberettiget” eller "i berettiget varetagelse af �benbar almeninteresse", jf. straffelovens � 152 e, nr. 2.

Byretten konkluderede, at den betydelige offentlige interesse omkring beslutningen om krigsdeltagelse havde en s�dan v�gt over for risikoen for, at efterretningstjenestens virksomhed ville lide skade, at de tiltalte handlede i berettiget varetagelse af �benbar almeninteresse, da de valgte at videregive de fortrolige oplysninger til offentligheden. De tiltalte journalister og redakt�ren blev frifundet.

Trusselsvurderinger f�r Irak-krigen (23-09-2005)

Mediejuras resum�:
Den tiltalte havde som ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste l�kket trusselsvurderinger til journalister ved Berlingske Tidende. Trusselsvurderingerne, der var klassificerede som hemmelige, var udarbejdet et �r tidligere som en del af regeringens beslutningsgrundlag for Danmarks deltagelse i krigen mod Irak. De angik sp�rgsm�let om tilstedev�relsen af masse�del�ggelsesv�ben i Irak.
�stre Landsret fandt, at den tiltalte var skyldig i overtr�delse af tavshedspligten under sk�rpende omst�ndigheder (straffeloven � 152, stk.2). I begrundelsen henviste landsretten til, at udenforst�ende fik mulighed for at vurdere ”efterretningstjenestens arbejdsmetoder og vidensniveau”. Landsretten tilf�jer, at efterretningstjenesten ”ogs� p� tidspunktet for tiltaltes videregivelse af trusselsvurderingerne var berettiget til at kr�ve disse hemmeligholdt, selv om der for s� vidt ang�r sp�rgsm�let om Iraks masse�del�ggelsesv�ben p� dette tidspunkt i offentligt tilg�ngelige rapporter var tilsvarende oplysninger som i trusselsvurderingerne.”
If�lge landsretten kunne den offentlige interesse ikke i sig selv f�re til, at l�kagen var berettiget varetagelse af �benbar almeninteresse (straffeloven � 152 e). Landsretten begrundede med risikoen for, at efterretningstjenestens virksomhed vil lide skade, og ”da det ikke kan l�gges til grund, at tiltaltes videregivelse af trusselsvurderingerne skete med henblik p� at afd�kke ulovligheder eller andre forhold af samme alvorlige karakter og heller ikke medvirkede hertil.”
Landsretten fastsatte straffen til 4 m�neders f�ngsel.

M�drehj�lpen fritaget for at udlevere sagsakter til faderen i en faderskabssag (29-04-1971)

(Mediejuras resum�)
Under en faderskabssag blev M�drehj�lpen fritaget for at freml�gge oplysninger fra sin r�dgivning af en kvinde. H�jesterets afg�relse viser, at tavshedspligt i nogle situationer b�de beskytter en privat og en offentlig interesse. Den offentlige interesse skyldtes hensynet til at beskytte et s�rligt svagt og sensitivt klientel og undg� ulovlige svangerskabsafbrydelser.

Dette dokument er en del af MEDIEJURA på UPDATE

Center for journalistisk kompetenceudvikling (UPDATE)