Afgørelser fra danske domstole om privatlivs- og andre krænkelser

 

30 afgørelser i alt

 

Titel og resumé
Højesteret fastholdt dom over muldvarp (21-02-2012)
Denne sag handler om anonymitet (identifikation, sløring o.lign.) og privatliv.

En DR-udsendelse 21.maj 2006 satte kritisk lys på forhold ved plejehjemmet Fællegården. I udsendelsen blev vist optagelser af beboere, der var foretaget med skjult kamera af en journalist, der havde fået ansættelse som vikarmedhjælper på Fælledgården samtidig med, at hun var ansat hos et filmproduktionsselskab.

Højesteret dømte ligesom landsretten journalisten for brud på tavshedspligten og en medindehaver af produktionsselskabet for medvirken. De dømte fik hver ti dagbøder á 500 kr. Landsretten tilkendte den mest krænkede beboer 50.000 kr. i godtgørelse. Denne del af dommen blev ikke anket til Højesteret.

Frifindelse af forfatter og forlag i sag om romanen Suverænen (17-03-2011)
Denne sag handler om privatliv.

Navneforbud ophævet for tiltalt advokat (31-01-2011)
Denne sag handler om navneforbud.

Mediejuras resumé:
En advokat var tiltalt for at have begået underslæb over for klienter, hvilket i flere år havde været omtalt i lokale medier. Byretten imødekom en anmodning om navneforbud, hvilket blev ophævet af landsretten.

Kendisjagten (05-09-2008)

Østre Landsret frifandt Se og Hør for at omtale studievært under overskriften ”I seng med ....”. Retten begrundede frifindelsen med, at studieværten selv havde promoveret aktiviteter med udfordrende påklædning og udtalelser. Østre Landsret dømte Se og Hør til at betale godtgørelse på 50.000 kr efter erstatningsansvarsloven § 26 for publicering af billede, hvor hun badede topløs. Retten begrundede domfældelsen med, at billeder var taget med telelinse, og at stranden var næsten mennesketom. Dommen frifandt for overtrædelse af straffeloven § 264 d.

Samlivsophævelsen (11-04-2008)

(Mediejuras resumé)
Østre Landsret dømte journalister og redaktører ved Ekstra Bladet, BT og Se og Hør for omtale af et kendt pars ophævelse af samlivet. To dommere (flertallet) fandt, at omtalen var i strid med straffeloven § 264 d. De lagde vægt på, at omtalen ikke indgik i en sammenhæng, som parret selv havde givet anledning til. Dommeren, der var i mindretal, ville frifinde medierne. Han lagde vægt på, at en person, der er meget kendt i offentligheden, må tåle en mere nærgående omtale.
Bøderne lød på 5000 kr til hver af journalisterne og 10.000 kr. til hver af redaktørerne. Godtgørelsen til tv-studieværten lød på i alt 60.000 kr. (ligeligt fordelt på de tre medier).

Damer på værelset (2008)

(Mediejuras resumé)
Højesteret frifandt direktøren for en sportskoncern for udtalelser til TV3 om en tidligere fodboldtræners omgang med damer og spiritus. Østre Landsret lagde vægt på, at damer og spiritus ikke havde tæt sammenhæng med det offentlige virke som fodboldtræner, og dømte direktøren. Højesteret fastslog ligesom Østre Landsret, at udtalelserne om damer og spiritus vedrørte trænerens private forhold jf. straffeloven § 264 d. Højesteret frifandt alligevel bl.a. med henvisning til, at træneren i en bog havde omtalt baggrunden for sin fratræden som træner og i den forbindelse havde fremsat ”negative bemærkninger” om spillere og ”i særdeleshed om klubbens direktør”.

Damer og spiritus (10-05-2006)
Denne sag handler om public service.

Mediejuras resumé:
En fodboldtræner, der ikke havde succes i sin tidligere klub, kritiserede visse forhold i denne klub. Nogle spillere og direktøren mente, der måtte gøres noget for at stoppe kritikken. I et interview på TV 3 nævnte direktøren blandt andet, at den tidligere træner under ture med holdet til udlandet havde haft ”damer på værelset” og ”lidt for meget spiritus”.

Østre Landsret lagde vægt på, at hændelserne ikke havde tæt sammenhæng med det offentlige virke som fodboldtræner. Direktøren blev dømt for krænkelse af privatlivet (straffeloven § 264 d), og tre TV 3-journalister blev dømt som medvirkende: sportschefen, studieværten og journalisten, der interviewede. De blev hver idømt en mindre bøde plus i fællesskab en godtgørelse på 20.000 kr (erstatningsansvarsloven § 26) og sagsomkostninger.

Redaktør på færøsk avis dømt for at krænke advokats ære (07-04-2006)

Den ansvarshavende redaktør på en færøsk avis havde i avisen gengivet beskyldninger mod en advokat om blandt andet, at advokaten skulle have stjålet penge fra en klientkonto. Advokaten anlagde straffesag mod redaktøren for bagvaskelse og ærekrænkelse. Redaktøren blev dømt for at have krænket advokatens ære og fik 15 dagbøder på 500 kr., og advokaten fik en godtgørelse for tort på 30.000 kr.

"TV-stjernes frække fortid" (28-06-2005)

(Mediejuras resumé)
Ifølge byretsdommens præmisser må en skuespiller, der medvirker i en film, regne med at der bliver vist billeder af hendes medvirken i forbindelse med omtale af filmen herunder nøgenbilleder. Se og Hør bragte nøgenbilleder i anden sammenhæng kombineret med tekster som "tv-stjernes frække fortid". På denne baggrund blev redaktøren dømt til at betale 20.000 kr. i godtgørelse til skuespilleren.

Seksuel orientering i håndbold (24-09-2004)

Mediejuras resumé:
Se og Hør omtalte i to numre påstande og rygter om en håndboldtræner og håndboldspilleres seksuelle orientering. Sagens behandling i Pressenævnet under Seksuel orientering i håndbold (PRN 119/2002).
Byrettens dom blev anket af Se og Hør, men landsretten skærpede straffene mod redaktøren og de to journalister for overtrædelse af straffeloven § 264d. Straffen bøden til redaktøren blev fastsat til 40.000 kr. journalisterne fik hver en bøde på 15.000 kr. Der blev ikke ændret på byrettens afgørelse om godtgørelsen efter erstatningsansvarslovens § 26. Se og Hør skulle betale de to, der havde anlagt sag, hver 50.000 kr. i godtgørelse.
Landsretten fandt ikke, at artiklerne eller redaktørens efterfølgende udtalelser i tv havde noget med sport at gøre, men reelt fokuserede på private forhold. Der var derfor ingen hensyn at tage til pressens rolle som kontrol- og informationsorgan, der kunne opveje hensynet til de krænkede personer.

Seksuel orientering i håndbold (byret) (06-11-2003)

(Mediejuras resumé)
Se og Hør skrev i to numre artikler om kvindehåndbold. Artiklerne indeholdt meget lidt om håndbold, men til gengæld påstande og rygter om seksuel orientering. Der var billeder og fede tekster på forsiden. Artiklerne inde i bladet havde overskrifterne ”Træneren scorede spilleren”, ”kærester” og ”lesbisk lykke”.
Pressenævnet fandt ikke, at oplysningerne havde en klar almen interesse og udtalte alvorlig kritik. Nævnet udtalte endvidere, at Se og Hør havde handlet groft i strid med god presseskik ved at manipulere et billede, så det fremstod, som om det viste et kærestepar.
Efterfølgende blev anlagt retssag, og Københavns Byret dømte to journalister og redaktøren for overtrædelse af sfl § 264 d. Bødestraffen blev 20 dagbøder a 1000 kr. til redaktøren og 15 dagbøder a 500 kr. til hver af journalisterne. Redaktør og journalister blev desuden dømt til at betale økonomiske godtgørelse – i alt 50.000 kr. til hver af de krænkede.
Se og Hør ankede til Østre Landsret, og der faldt dom i ankesagen den 24.9.2004. Landsretten fordoblede straffene, så redaktørens bøde blev på 40000 kr og journalisterne blev hver dømt til at betale 15000 kr i bøde. I øvrigt blev byrettens dom fastholdt.

Genoplivning af barn (03-01-2003)

(Mediejuras resumé)
"Se og Hør" bragte over to sider en billedreportage og omtale af genoplivning af et lille barn, der var faldet i et svømmebassin i et privat hjem. Fotografen og journalisten havde været med en lægeambulance, der blev kaldt til det private hjem, og fulgte med ind. Retten lagde til grund, at det var aftalt, at de skulle have tilladelse af patient eller pårørende, hvis de skulle ind på private områder.
Byretten i Aalborg lagde vægt på, at familien ikke havde givet samtykke. Retten lagde endvidere vægt på, at familien kunne genkendes, og at reportagen fokuserede på drengens genoplivning. Fotografen fik 20 dagbøder a 250 kr. (sfl § 264 a og § 264 d), journalisten fik samme straf (sfl § 264 d) og redaktøren fik 25 dagbøder a 400 kr. (sfl § 264 d og mal § 13).

Tiltale opretholdt efter tilbagetrækning af anmeldelse (06-06-2001)

(Mediejuras resumé)
En frasepareret ægtefælle blev dømt for at skaffe sig adgang til sin tidligere hustrus rækkehus, jf. § 264 stk.1, nr.1. Anklagemyndigheden fandt, at ex-hustruens anmodning om at frafalde sagen var skrevet under pres. På denne baggrund og under henvisning til almene hensyn blev sagen opretholdt, jf. retsplejeloven § 727 stk.2.

Byggepladsen på Peberholm (01-07-1999)

(Mediejuras resumé)
To tv-journalister fulgte en flok demonstranter, der lavede en aktion på Peberholm for at skabe debat om Øresundsforbindelsen. Journalisterne optog film og lavede interviews med demonstranterne, der havde skaffet sig adgang til en byggeplads, som var et ikke frit tilgængeligt sted. Journalisterne blev frifundet for uberettiget optagelse, og højesteret lagde i dommen vægt på, at Menneskeretskonventionens artikel 10 vejede tungt, fordi krænkelsen af privatlivets fred var ret beskeden. Da der siden viste sig at være stor interesse for aktionen og optagelserne medvirkede til at skabe debat, blev der i dommen også lagt vægt på dette debatskabende formål.

Slørede optagelser af barn (31-03-1999)

(Mediejuras resumé)
En fraskilt mor fik nedlagt fogedforbud mod nogle slørede tv-optagelser af hendes barn. Optagelserne viste billeder af samvær med faderen og under en undersøgelse af barnet. Det var usikkerheden for, om barnet ville blive krænket, der resulterede i landsrettens afgørelse om forbud mod offentliggørelse af de slørede optagelser. Landsretten understregede, at barnet havde en selvstændig beskyttelsesinteresse.

Diagnosen "kræft" (08-04-1998)

(Mediejuras resumé)
Aalborg Stiftstidende offentliggjorde to artikler, hvor det fremgik, at folketingspolitiker Kirsten Jacobsen havde søgt orlov fra Folketinget for at passe sin kræftsyge mand. Avisen omtalte diagnosen, inden den var kendt af parret selv og havde ikke henvendt sig til dem før offentliggørelsen. Landsretten, afgjorde at avisen uberettiget havde videregivet oplysninger om private forhold og dermed havde overskredet straffelovens §264 d. Chefredaktøren blev idømt 20 dagbøder á 500 kr. og blev dømt til at betale en godtgørelse på 20.000 kr til parret.

Markedspladsen i Døllefjelde-Musse (25-11-1997)

(Mediejuras resumé)
Døllefjelde-Musse Idrætsforenings Venner havde tilladelse fra kommunen til at afholde marked på et kommunalt areal. På vegne af markedskomiteen anmodede politiet en gruppe unge, der bar veste med rygmærker, om at fjerne sig fra markedspladsen. Det gjorde de ikke.

Landsretten fandt ikke, at området havde en så privat karakter, at det var en ”fremmed grund” og frifandt for overtrædelse af § 264 stk.1 nr.2. Retten lagde vægt på, at området var et stort åbent areal, og at der var offentlig adgang til markedet uden angivelse af begrænsninger.

Advokatfirmaets harddisk (21-09-1996)

(Mediejuras resumé)
B.T. kom i besiddelse af en kasseret harddisk fra et advokatfirma, der ikke havde slettet oplysningerne om en række sager, før disken blev sendt til destruktion. Avisen ville bruge oplysninger i en række artikler, men Landsretten nedlagde forbud mod avisens brug af oplysningerne. Retten lagde vægt på, at brugen af oplysningerne til artikler ikke var berettiget ifølge straffelovens § 264 c. B.T. fik beslaglagt disketter med oplysninger, der stammede fra harddisken.

Teleselskaber kunne ikke pålægges at udlevere oplysninger om brug af mobiltelefoner til politiet i en tyverisag (10-04-1996)

(Mediejuras resumé)
I forbindelse med en tyverisag ønskede politiet at få oplysninger fra Sonofon og Tele Danmark Mobil om, hvornår to mobiltelefoner havde været i forbindelse. De ønskede også at få udleveret PIN- og PUK-koderne fra telefonerne. Landsretten afgjorde, at udlevering af oplysningerne ville være et indgreb i meddelelseshemmeligheden, og lagde i kendelsen vægt på, at der udelukkende var tale om en tyverisag.

Røverens familie (25-03-1996)

(Mediejuras resumé)
Journalist og redaktør bragte i en artikel informationer om familiemedlemmer til en røveridømt. Landsretten dømte de to bødestraffe for uberettiget at have videregivet oplysninger om private private forhold og dermed overtrædelse af § 264 d. Journalisten var ansvarlig for den navngivne del af teksten (medieansvarsloven § 10, stk.1). Redaktøren var ansvarlig for hele teksten inklusiv den unavngivne del (medieansvarsloven § 11 stk.1 og § 13). Redaktøren blev desuden dømt til at betale godtgørelse.

Ministerens have (28-10-1994)

(Mediejuras resumé)
TV-journalist, som havde været til stede under en demonstration i en politikers have, frifundet for husfredskrænkelse. Højesteret fandt, at hensynet til nyhedsformidlingen i det konkrete tilfælde vejede tungere end hensynet til privatlivets fred.

Journalister frifundet for at offentliggøre oplysninger om sigtelser for underslæb mod en advokat (28-01-1994)

(Mediejuras resumé)
To journalister blev frifundet for at bringe private oplysninger om en advokat, der var sigtet for undeslæb i millionklassen. Det var advokaten selv, der havde rejst sag mod journalisterne for at overtræde § 264 d ved at bringe oplysninger om private forhold og § 267 for ærekrænkelse. Højesteret frifandt journalisterne, fordi oplysningerne handlede om advokatens job som eksekutor og dermed ikke kunne henføres til private forhold. De blev også frifundet for at have bragt ærekrænkende udtalelser, fordi artiklerne kun indeholdt korrekte oplysninger om, at advokaten var anmeldt, anholdt og sigtet.

Dagblad frifundet for at omtale politianmeldelse af skibsreder (30-08-1989)

Sø og Handelsretten konkluderede, at et dagblads omtale af anmeldelse af en skibsreder til bagmandspolitiet ikke var i strid med straffeloven § 264d. Retten fandt derimod at det var i strid medmarkedsføringsloven, at dagbladet brugte billeder af skibsrederen i annoncer i andre blade. Krav på godtgørelse på 20.000 kr herfor efter erstatningsansvarsloven § 26.

Fængselsophold (10-06-1987)

(Mediejuras resumé)
En redaktør på et ugeblad blev i landsretten dømt, fordi bladet uberettiget havde bragt billeder fra to kvinders ophold i statsfængslet i Horserød. Det var en krænkelse af deres private forhold, jf straffeloven § 264 d. Kvinderne havde ikke givet samtykke. Redaktøren var tidligere dømt i en lignende sag og blev derfor idømt 30 dagbøder á 1500 kr, og de to kvinder fik godtgørelser på henholdsvis 10.000 og 20.000 kr.

Ugeblad frifundet for at omtale journalist som "krukke" (03-03-1987)

Landsretten frifandt Se og Hør for fredskrænkelser og injurier. Bladet havde bl.a. omtalt journalisten som en "krukke" og havde bragt billeder af journalisten og en ledsager, der var optaget ved et møde i Publicistklubben. Journalisten havde protesteret mod fotograferingen.

Ikke kollega til myrdet luksusluder (31-10-1979)

(Mediejuras resumé)
En redaktør blev i højesteret dømt for at have offentliggjort en tiltalts udtalelser fra et offentligt retsmøde (straffeloven § 264 d). En tiltalt i en narkosag kom med udtalelser om en politimand og hans kone. Udtalelserne blev derefter brugt i en artikel i avisen. Retten lagde i afgørelsen vægt på opsætningen, at udtalelsen ikke havde nogen offentlig interesse og heller ikke havde nogen forbindelse til retssagen iøvrigt. Derfor blev redaktøren dømt til at betale 25 dagbøder og politimandens kone fik tilkendt en godtgørelse på 30.000 kr.

Dømt for at åbne breve i sag om spirituskørsel (01-10-1975)

(Mediejuras resumé)
En mand der var mistænkt for spirituskørsel havde afgivet blodprøver, der blev sendt ind til Retsmedicinsk Institut. Manden fik på posthuset fat i brevene fra politiet til instituttet. Han åbnede brevene for at få fat i blodprøven, som han imidlertid ikke fandt. Landsretten idømte ham to ugers betinget hæfte for brud på brevhemmelighed (straffeloven § 263, stk.1 nr.1).

Narkomans død (19-06-1975)

(Mediejuras resumé)
Landsretten stadfæstede byrettens fogedforbud mod offentlig forevisning af en film, der handlede om en narkomans liv de sidste måneder før hans død. Der var også optagelser af ham som afdød. Selv om narkomanen havde givet samtykke til optagelserne var der tale om en krænkelse af privatlivets fred både i forhold til ham selv og i forhold til de efterladte. Samtykkets gyldighed var tvivlsom, dels på grund af narkomanens tilstand, da han gav det ,og dels fordi han ikke havde taget stilling til den færdige film.

Forpagter dømt for skjult båndoptagelse fra lukket møde om hotelkøb (11-02-1975)

(Mediejuras resumé)
En forpagter af et hotel havde forhandlet et køb af hotellet med ejerne. Da ejerne holdte et lukket møde i et lokale på hotellet, havde forpagteren lavet skjulte båndoptagelser fra mødet. Forpagteren blev idømt 20 dages hæfte for at have lavet hemmelige optagelser af et møde han ikke selv deltog i (straffeloven § 263, stk.1 nr.3).

Journalist og fotograf dømt for indgreb i privatlivets fred

Mediejuras resumé:
I forbindelse med optagelserne til et afsnit af TV2-serien "Forbryderjagt", fulgte en journalist ogen fotograf politiets ransagning i en privat bolig. Pressenævnet udtalet kritik pga manglende samtykke og utilstrækkelig sløring af den unge mand i boligen. Da manden efterfølgende anlagde retssag idømte Odense Byret idømte fotograf og journalist til at betale manden 30.000 kr. som godtgørelse for tort. selv om der var uenighed om, hvor vidt et samtykke var givet, lagde retten vægt på, at et eventuelt samtykke var givet i en meget presset situation, og derfor ikke kunne være gyldigt.

 


Dette dokument er en del af MEDIEJURA på UPDATE

Center for journalistisk kompetenceudvikling (UPDATE)