Afgørelser fra danske domstole om medieansvar

 

6 afgørelser i alt

 

Titel og resumé
Pirate Bay-tjeneste (27-05-2010)

Internettjenesten „Pirate Bay“ formidlede adgang mellem internetbrugere, der stillede musik, film, software m.v. til rådighed i strid med ophavsrettigheder. Højesteret fastholdt et fogedforbud, der påbød
internetformidleren Telenor at hindre deres kunders adgang til „Pirate Bay-tjenesten“. Højesterets afgørelse byggede på internetformidlerens tekniske medvirken. Højesteret vurderede, at Telenors ulemper ved blokering for adgangen opfyldte proportionalitetskravet i forhold til de massive ophavsretskrænkelser, der skete via „Pirate Bay-tjenesten“.

Redaktør dømt for at overtræde navneforbud (16-10-2000)

(Mediejuras resumé)
Redaktøren på et dagblad blev i landsretten dømt for at have overtrådt et navneforbud i forbindelse med et par artikler om en bestemt straffesag. Artiklerne i sig selv indeholdte ikke nogen overtrædelse, men tilsammen indeholdte de oplysninger, der gjorde, at den tiltaltes identitet blev offentliggjort. Det var dermed redaktørens ansvar, at artiklerne var blevet sat op på samme side i avisen og derfor blev kædet sammen af læserne.

Navneforbud overtrådt ved at sammenholde to artikler (16-10-2000)

(Mediejuras resumé)
En redaktør blev dømt for at overtræde et navneforbud. Grundlaget var, at to artikler i samme avis tilsammen identificerede en person. Ingen af artiklerne betød isoleret set en overtrædelse. Artiklerne var navngivne, men med hver sin forfatter. Da overtrædelsen skyldtes sammenstillingen blev den ansvarshavende redaktør ansvarlig jf. medieansvarsloven § 11, stk.1 og idømt en bødestraf.

Uge-avisen Karup (04-11-1998)

(Mediejuras resumé)
Redaktøren på en ugeavis havde bragt et foto af kronprinsen og en veninde, mens de befandt sig i en åbenlyst privat situation. Det medførte kritik i en kendelse fra Pressenævnet, der havde taget sagen op af egen drift, og pålagde redaktøren at offentliggøre kendelsen. Han anerkendte ikke, at Pressenævnet kunne tage sagen op uden samtykke fra kronprinsen, og undlod at offentliggøre kendelsen. Landsretten fastslog, at Pressenævnet kan tage en sag op af egen drift uden samtykke fra den krænkede. Loven kræver blot samtykke til at nævne den krænkedes navn. Landsretten idømte redaktøren en bøde på 5.000 kr for at have overtrådt Medieansvarslovens regler om offentliggørelse af Pressenævnets kendelser.

Svindlere kan fortsætte i årevis (24-04-1997)

(Mediejuras resumé)
En direktør anlagde sag mod to journalister for overskriften "Svindlere kan fortsætte i årevis" i en artikel, der handlede om selskabstømning. I artiklen blev hans navn nævnt sammen med en række andre. Landsretten frikendte journalisterne for ansvaret, da de hverken havde udarbejdet overskriften eller godkendt den. Retten lagde vægt på, at overskriften gik videre, end der var dækning for i artiklen, og at jornalisterne derfor ikke kunne dømmes til at betale en godtgørelse for tort til direktøren.

Gemene bondefangere (09-12-1996)

(Mediejuras resumé)
En journalist og en redaktør fra en lokalavis blev frifundet for at have bragt injurierende citater fra en klageskrivelse til Advokatnævnet. Højesteret lagde vægt på, at emnet havde samfundsmæssig relevans, at de injurierende udtalelser fremtrådte som et citat, og at sagsøgeren havde fået mulighed for at imødegå udtalelserne. Højesteret henviste til pressefriheden og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 10.

 


Dette dokument er en del af MEDIEJURA på UPDATE

Center for journalistisk kompetenceudvikling (UPDATE)