| Titel og resumé |
|---|
| | Højesterets afgørelse i lækagesagen (08-02-2011)
Højesteret stadfæstede landsrettens dom i lækagesagen. TV 2 og DR ikke skal tvinges til at fortælle, hvem der i 2007 lækkede fortrolige oplysninger til medierne om at jægersoldater var på vej til Irak for at beskytte de danske styrker.
Anklagemyndigheden havde anmodet om, at det blev pålagt nyhedschef Michael Dyrby og journalist Rasmus Tantholdt fra TV 2 at afgive forklaring om, hvem der i april 2007 til en eller flere medarbejdere ved TV 2 videregav fortrolige oplysninger om Forsvarets planlagte udsendelse af Jægerkorpset til Irak.
Anklagemyndigheden havde endvidere anmodet om, at det blev pålagt DR at udlevere kopi af den lydfil, som journalist Nils Giversen – mens han var ansat i DR – den 25. januar 2010 optog af en telefonsamtale, hvori det angiveligt nævnes, hvem der i april 2007 videregav oplysningerne.
Højesteret tog ikke anklagemyndighedens anmodninger om vidnepligt og om udlevering af lydfilen til følge. | |
|
| | Jægersoldater til Irak (08-02-2011)
I 2007 offentliggjorde TV 2 uden kildeangivelse, at jægersoldater skulle indsættes i krigen i Irak. Forsvarets ledelse udtalte, at offentliggørelsen betød alvorligt forøgede risici for de danske soldater. I januar 2010 udtalte en dokumentarfilminstruktør i et interview, at forsvarsministerens spindoktor var kilden til lækagen i 2007. På samme tid optog en journalist ved DR en telefonsamtale, hvor han fik oplysninger om kilden til lækagen. Han videregav en kopi af lydfilen til dokumentarfilminstruktøren. DR’s daværende generaldirektør krævede lydfilen tilbage til DR, men besluttede, at indholdet ikke måtte bruges til journalistiske formål.
Lækagen blev først anmeldt til politiet i januar 2010, og politiet startede efterforskning om brud på tavshedspligt. Journalisten og nyhedschefen ved TV 2 og journalisten ved DR afviste at give vidneforklaring, og DR afviste at udlevere lydfilen til politiet.
Anklagemyndigheden anlagde retssag for få givet påbud om vidneforklaring og udlevering af lydfil. Sagen endte ved Højesteret, der fastslog, jægersoldaterne indsættelse i Irak havde samfundsmæssig betydning både før og efter jægerkorpsets ankomst til Irak. Både TV 2-medarbejderne og journalisten ved DR blev fritaget med henvisning til retsplejeloven § 172, stk. 6. Højesteret lagde vægt på DR-journalistens forklaring om, at oplysninger i telefonsamtalen var modtaget som led i redaktionelt arbejde ved DR og fritog derfor også DR for at udlevere lydfilen. Ifølge Højesterets afgørelse omfatter vidnefritagelsen for DR ikke kun oplysninger om DR’s kilde, men også indholdet i kildens oplysninger, der måske kunne afsløre, hvem der var TV 2’s kilde til nyheden, der blev bragt i 2007. | |
|
|
|
| | Landsret afviser kildebeskyttelse (12-04-2010)
Medieuras resumé:
I Vestre Landsret nægtede En journalist ved Berlingske Tidende at svare på et spørgsmål om holdbarheden af oplysninger i en artikel. Journalisten nægtede med henvisning til kildebeskyttelse og blev derefter idømt en bøde på 5000 kr.
Baggrunden var, at journalisten i en artikel citerede en fange, der sidder indespærret for rockerrelateret kriminalitet. I forbindelse med en straffesag mod andre rockere blev det relevant at få klargjort, om oplysningerne, der var gengivet i Berlingske, faktisk kom fra den fængslede.
Vestre Landsret konstaterede, at oplysningerne i artiklen var præsenteret som den fængslede persons ”egen beretning” og indeholdt flere citater. Journalisten blev af retten anmodet om at svare på ”hvorvidt oplysningerne i artiklen hidrører direkte fra ....., eller om oplysningerne er verificeret af denne, og i bekræftende fald om dette er sket efter sagens behandling i byretten”. Landsretten afviste, at journalisten kunne bruge kildebeskyttelsen som begrundelse for at slippe for at vidne. Retten henviste til, at spørgsmålet var formuleret sådan, at et svar kunne gives uden at afsløre identiteten på en kilde, udover hvad journalisten selv havde gjort i artiklen. | |
|
|
|
| | Udlevering af råbånd (10-06-2004)
Mediejuras resumé:
En fagforening havde mistanke om, at litauiske statsborgere arbejdede i Danmark uden tilladelse. En repræsentant for SID kontaktede nogle litauere for at få besked, og kontakten blev optaget af Bastard Film til brug for en udsendelse i TV3. Litauerne anmeldte fagforeningsrepræsentanten til politiet, fordi de mente, han havde udgivet sig for at være politimand. Under efterforskningen af denne sag ønskede politiet at få råbåndene udleveret fra Bastard Film. Fagforeningsrepræsentanten havde ikke noget imod det, men Bastard Film nægtede af principielle grunde.
Landsretten gav politiet medhold. Begrundelsen var, at betingelserne for udlevering (edition) var opfyldt, og at der ikke var alvorlige modhensyn.
Landsretten gik ud fra, at TV3 var omfattet af retsplejelovens regler om kildebeskyttelse. Denne misforståelse fik dog ingen indflydelse på resultatet, da der ikke var tale om en kildebeskyttelsessituation. | |
|
| | Mistanke om terrortrusler (12-09-2002)
(Mediejuras resumé)
Østre Landsret ophævede en kendelse fra byretten, der pålagde en journalist på Jyllands-Posten at give politiet oplysninger om en kilde. Landsretten begrunder afgørelsen med, at det ikke er godtgjort, at oplysninger fra journalisten havde afgørende betydning for sagens opklaring. | |
|
| | Skjulte optagelser af pædofile (29-08-2002)
Denne sag handler om vidnefritagelse.
(Mediejuras resumé)
I en kendelse fastslog Højesteret, at dele af råbånd med skjulte optagelser af medlemmer af Pædofiligruppen skulle udleveres til politiet. Journalisten, der havde lavet optagelserne til et tv-program, anmeldte en af de pædofile og anklagemyndigheden forlangte i den forbindelse at få råbåndene udleveret. Nordisk Film og TV nægtede at udlevere dem og henviste til reglerne om kildebeskyttelse. I afgørelsen lagde Højesteret vægt på, at reglerne om kildebeskyttelse er til for at sikre ytringsfriheden for folk, der gerne vil udtale sig til medierne men har som betingelse at være anonyme. Derfor gav retten også medhold til, at optagelser af tre kilder, der på forhånd var lovet anonymitet ikke skulle udleveres. Til gengæld fastslog Højesteret, at kildebeskyttelsen ikke gælder, når de medvirkende efterfølgende er lovet anonymitet. | |
|
| | Hvem brød tavshedspligten? (02-04-2002)
Når en journalist afdækker forhold af samfundsmæssig betydning, holder kildebeskyttelsen. Det har Vestre Landsret fastslået i en sag, hvor politiet
efterforsker brud på en offentlig myndigheds tavshedspligt. Byretten pålagde journalisten at afgive vidneforklaring. Journalisten ankede til landsretten, som underkendte afgørelsen. Journalisten kunne dermed ikke pålægges at vidne i sagen. | |
|
| | Billeder af Nørrebro-uroligheder (28-01-2000)
(Mediejuras resumé)
Landsretten konkluderede, at tv-stationer og dagblade ikke skulle pålægges at udlevere billedmateriale efter urolighederne på Nørrebro. Afgørelsen viser, at hensynet til pressefriheden også kan have vægt, selv om billederne ikke var omfattet af de særlige kildebeskyttelsesregler. Politiets anmodning var ikke begrænset til konkrete hændelser og områder. I afgøelsen blev der lagt vægt på, at et pålæg om at udlevere materialet ville være en trussel mod pressens arbejdsvilkår og muligheder for at bringe uafhængig information. , | |
|
| | Båndet samtale med navngiven kilde (25-11-1998)
(Mediejuras resumé)
Landsretten konkluderede, at politiet kunne beslaglægge et lydbånd med et interview mellem journalister og en PET-agent. Lovreglerne om kildebeskyttelse gjorde sig ikke gældende, fordi der ikke var tale om en anonym kilde, men derimod en navngiven. | |
|
| | Hætteklædte interviewpersoner (16-06-1998)
(Mediejuras resumé)
TV2 bragte et interview med to hætteklædte personer, der under interviewet fremsatte trusler mod politiet. Under retssagen erkendte de to tiltalte, at det var dem, der havde optrådt maskeret i interviewet, og de blev dømt.
Landsretten lagde til grund, at de ikke havde fået tilsagn om anonymitet, og tilføjede: ”Hverken den omstændighed, at de tiltalte var iført hætter, eller det forhold, at de tiltaltes navne ikke fremgik af udsendelsen, kan anses for tilstrækkeligt til at opfylde medieansvarslovens betingelser for straffrihed jf loven § 18 stk.1, nr 3 og nr.1. | |
|
|
|
|
|