| Titel og resumé |
|
|
| | Giftstoffer i naturcreme (17-10-2008)
(Mediejuras resumé)
Østre Landsret afviste, at der var grundlag for at forbyde publicering af artikel i Tænk om giftstoffer i kosmetisk creme. der blev markedsført som økologisk. Landsretten lagde vægt på, at testresultater, som kosmetikfirmaet selv havde bestilt, ikke kunne sammenlignes med resultaterne fra den offentlige kontrol. | |
|
| | Kendisjagten (05-09-2008)
Østre Landsret frifandt Se og Hør for at omtale studievært under overskriften ”I seng med ....”. Retten begrundede frifindelsen med, at studieværten selv havde promoveret aktiviteter med udfordrende påklædning og udtalelser. Østre Landsret dømte Se og Hør til at betale godtgørelse på 50.000 kr efter erstatningsansvarsloven § 26 for publicering af billede, hvor hun badede topløs. Retten begrundede domfældelsen med, at billeder var taget med telelinse, og at stranden var næsten mennesketom. Dommen frifandt for overtrædelse af straffeloven § 264 d. | |
|
| | FARC-støtte (13-12-2007) Denne sag handler om terror og journalistik.
(Mediejuras resumé)
I foråret 206 blev der via hjemmesiden www.fightersandlovers.com udbudt t-shirts til salg. Det anførtes, at overskuddet skulle gå til organisationerne PFLP og FARC til humanitære formål.
Der blev i ca en måned solgt T-shirts, men overskuddet blev beslaglagt af politiet inden det blev afsendt.
Anklagemyndigheden rejste tiltale for overtrædelse af straffelovens nye bestemmelse om økonomisk støtte til terrororganisationer.
Retten kunne ikke tage stilling til de enkelte handlingers udførelse og omfang, og fandt det i øvrigt ikke bevist at PFLP og FARC havde et terrorformål jf. straffeloven § 114, stk.1. De tiltalte blev
derfor frifundet. Dommen er anket. | |
|
| | Publicering af lækkede trusselsvurderinger (04-12-2006) Denne sag handler om terror og journalistik.
Mediejuras resumé:
Københavns Byret lagde til grund, at lækagen var et brud på tavshedspligten af hensyn til statens sikkerhed og landet forsvar jf landsrettens dom i sagen mod medarbejderen ved Forsvarets Efterretningstjeneste. Spørgsmålet i denne sag var, om de tiltalte fra Berlingske Tidende havde handlet ” uberettiget” eller "i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse", jf. straffelovens § 152 e, nr. 2.
Byretten konkluderede, at den betydelige offentlige interesse omkring beslutningen om krigsdeltagelse havde en sådan vægt over for risikoen for, at efterretningstjenestens virksomhed ville lide skade, at de tiltalte handlede i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse, da de valgte at videregive de fortrolige oplysninger til offentligheden. De tiltalte journalister og redaktøren blev frifundet. | |
|
|
|
| | Kniven i lufthavnen - Landsret (26-10-2006) Denne sag handler om terror og journalistik.
(mediejuras resumé)
En journalist fra gratisavisen Urban undersøgte sikkerhedsbrist i Københavns Lufthavn. Han medtog en grillkniv fra en restaurant i transithallen, da han gik til en gate, hvor han efter aftale med en fotograf fik taget billeder af sig selv med kniven. Landsretten fandt, at journalistens handling var strafbar efter våbenloven. Landsretten var enig i, at der var en væsentlig samfundsmæssig interesse i at få belyst eventuelle mangler ved den sikkerhedsmæssige situation i lufthavnen, og at den journalistiske dækning havde stor nyheds- og informationsværdi.
Landsretten bemærkede, at beskyttelsen af ytringsfriheden efter art. 10 stk. 1, ikke generelt fritog en journalist fra pligten til at overholde gældende straffebestemmelser. Det blev tillagt særlig vægt, at journalisten havde planlagt og udført en selvstændig strafbar handling for at skabe den bragte historie, og at der derfor skulle tungtvejende grunde til at anse handlingen for straffri. Landsretten fastholdt byrettens bøde på 3.000 kr. for overtrædelse af våbenloven. | |
|
| | Redaktør på færøsk avis dømt for at krænke advokats ære (07-04-2006)
Den ansvarshavende redaktør på en færøsk avis havde i avisen gengivet beskyldninger mod en advokat om blandt andet, at advokaten skulle have stjålet penge fra en klientkonto. Advokaten anlagde straffesag mod redaktøren for bagvaskelse og ærekrænkelse. Redaktøren blev dømt for at have krænket advokatens ære og fik 15 dagbøder på 500 kr., og advokaten fik en godtgørelse for tort på 30.000 kr. | |
|
| | Trusselsvurderinger før Irak-krigen (23-09-2005)
Mediejuras resumé:
Den tiltalte havde som ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste lækket trusselsvurderinger til journalister ved Berlingske Tidende. Trusselsvurderingerne, der var klassificerede som hemmelige, var udarbejdet et år tidligere som en del af regeringens beslutningsgrundlag for Danmarks deltagelse i krigen mod Irak. De angik spørgsmålet om tilstedeværelsen af masseødelæggelsesvåben i Irak.
Østre Landsret fandt, at den tiltalte var skyldig i overtrædelse af tavshedspligten under skærpende omstændigheder (straffeloven § 152, stk.2). I begrundelsen henviste landsretten til, at udenforstående fik mulighed for at vurdere ”efterretningstjenestens arbejdsmetoder og vidensniveau”. Landsretten tilføjer, at efterretningstjenesten ”også på tidspunktet for tiltaltes videregivelse af trusselsvurderingerne var berettiget til at kræve disse hemmeligholdt, selv om der for så vidt angår spørgsmålet om Iraks masseødelæggelsesvåben på dette tidspunkt i offentligt tilgængelige rapporter var tilsvarende oplysninger som i trusselsvurderingerne.”
Ifølge landsretten kunne den offentlige interesse ikke i sig selv føre til, at lækagen var berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse (straffeloven § 152 e). Landsretten begrundede med risikoen for, at efterretningstjenestens virksomhed vil lide skade, og ”da det ikke kan lægges til grund, at tiltaltes videregivelse af trusselsvurderingerne skete med henblik på at afdække ulovligheder eller andre forhold af samme alvorlige karakter og heller ikke medvirkede hertil.”
Landsretten fastsatte straffen til 4 måneders fængsel. | |
|
| | Stillingsresultater fra fodboldkampe (10-09-2005)
Mediejuras resumé:
DBU og Divisonsforeningen havde solgt rettigheder til TV3, der have videresolgt visse rettigheder til DR. En internetvirksomhed indsamlede og formidlede stillingsresultater m.v. Højesteret lagde vægt på, at stillingsresultaterne allerede var offentliggjort og fastslog, at arrangementbeskyttelsen ikke forhindrede videre formidling af stillingsresultater mv fra igangværende kampe. | |
|
| | Kniven i lufthavnen - Byret (07-04-2005) Denne sag handler om terror og journalistik.
(Mediejuras resumé)
En journalist fra gratis-avisen Urban vil vise, om det kunne lade sig gøre at smugle en kniv helt ud til gaten i Københavns Lufthavn. Han lånte en kniv på en restaurant i transithallen, pakkede den ind i en avis og tog den med ud til gaten, hvor en fotograf efter aftale stod klar til at tage billeder af journalisten og kniven til brug i forbindelse med artiklen. Journalisten blev idømt en bøde på 3.000 kr. for ulovlig våbenbesiddelse. Sagen bliver anket til landsretten. | |
|
| | Verdensmester i piratkopiering (23-09-2004)
(Mediejuras resumé)
Det var lovligt, at Jyllands-Posten betegnede teleselskabet TDC for verdensmester i piratkopiering. Men Jyllands-Posten måtte ikke opfordre politiet til at gå ind i sagen med henblik på at rejse tiltale mod en eller flere direktører. Avisen blev frifundet for straf med henvisning til ytringsfriheden efter menneskeretskonventionen, men blev dømt til at publicere, at det var uberettiget at betegne direktørerne som hælere (mortifikation). | |
|
| | SMS- og internetservice under fodboldkampe (21-06-2004)
(Mediejuras resumé)
Tele Danmark (nu TDC) havde etableret en SMS-service, hvor abonnenter kunne modtage oplysninger bl.a. om forløbet af fodboldkampe, mens kampene endnu blev spillet. Bold.dk udbød oplysninger under kampene via en hjemmeside på internettet om stillinger, advarsler, straffespark og udvisninger. DBU og Foreningen af Divisionsklubber anlagde sag mod TDC og bold.dk. Østre Landsret lagde til grund, at TDC og bold.dk ikke selv havde aftaler med DBU og Divisionsforeningen, men hentede oplysningerne fra medier, der efter aftale havde ret til at udsende dem. Domstolen konkluderede, at DBU og Divisionsforeningen ikke kunne forbyde TDC og bold.dk at videregive oplysninger, som er gjort tilgængelige på tv, radio og på internettet og heller ikke kunne kræve betaling. Østre Landsret pointerede, at det ikke spillede nogen rolle om videregivelsen skete via SMS-beskeder eller på anden måde. | |
|
| | Frikendt for at betegne udtalelser som racistiske (17-06-2002)
(Mediejuras resumé)
Karen Sunds fra Folkebevægelsen mod EU var i Landsretten blevet dømt for ærekrænkelse mod Pia Kjærsgaard, da hun havde kaldt udtalelser fra Pia Kjærsgaard for racistiske. Højsteret frikendte imidlertid Karen Sunds og lagde i afgørelsen vægt på, at hendes udtalelser var fremsat i en relevant politisk sammenhæng og ikke var møntet på Pia Kjærsgaard som person, men på synspunkter hun havde givet udtryk for som formand for Dansk Folkeparti. Højesteret lagde også vægt på, at Karen Sunds udtalelse havde karakter af en mening. Hermed er Højesteret på linie med Menneskeretsdomstolens praksis. | |
|
| | Journalister har ikke udvidet ytringsfrihed som private personer (02-04-2001) Denne sag handler om pressens udvidede ytringsfrihed.
(Mediejuras resumé)
En journalist, der havde lavet en kritisk tv-udsendelse om slankemidler, rettede beskyldninger om grådighed mod en advokat til et slankemiddelfirma i anledning af sagsanlæg fra advokaten. Journalisten blev dømt og i begrundelsen lægges der vægt på, at han udtalte sig som privatperson og ikke som led i sit arbejde som journalist. | |
|
| | Byggepladsen på Peberholm (01-07-1999)
(Mediejuras resumé)
To tv-journalister fulgte en flok demonstranter, der lavede en aktion på Peberholm for at skabe debat om Øresundsforbindelsen. Journalisterne optog film og lavede interviews med demonstranterne, der havde skaffet sig adgang til en byggeplads, som var et ikke frit tilgængeligt sted. Journalisterne blev frifundet for uberettiget optagelse, og højesteret lagde i dommen vægt på, at Menneskeretskonventionens artikel 10 vejede tungt, fordi krænkelsen af privatlivets fred var ret beskeden. Da der siden viste sig at være stor interesse for aktionen og optagelserne medvirkede til at skabe debat, blev der i dommen også lagt vægt på dette debatskabende formål. | |
|
| | Slørede optagelser af barn (31-03-1999)
(Mediejuras resumé)
En fraskilt mor fik nedlagt fogedforbud mod nogle slørede tv-optagelser af hendes barn. Optagelserne viste billeder af samvær med faderen og under en undersøgelse af barnet. Det var usikkerheden for, om barnet ville blive krænket, der resulterede i landsrettens afgørelse om forbud mod offentliggørelse af de slørede optagelser. Landsretten understregede, at barnet havde en selvstændig beskyttelsesinteresse. | |
|
| | Politiets gale hunde (14-12-1998)
(Mediejuras resumé)
En journalist blev i Østre Landsret frifundet for injurier mod politiet. Domstolen lagde vægt på, at beskyldningerne ikke var rettet mod bestemte politimænd. | |
|
| | Politiets blinde øje (28-10-1998)
(Mediejuras resumé)
To tv-journalister, der havde produceret udsendelsen "Politiets blinde øje", blev dømt for injurier. Baggrunden var beskyldninger mod en kriminalinspektør om embedsmisbrug.
Højesteret lagde vægt på, at journalisterne tog stilling, fremfor blot at formidle. | |
|
| | Videobånd om aktivisters aktion i ambassade (14-01-1998)
(Mediejuras resumé)
Tre medarbejdere fra en tv-station mødte op på en ambassade og lavede optagelser af en gruppe aktivister, som havde planlagt en aktion. Politiet beslaglagde videobåndene med henblik på sikring af bevis. Højesteret stadfæstede tidligere kendelser og beslaglæggelsen blev dermed opretholdt. Højesteret fandt ikke, at beslaglæggelsen var i strid med Den Europæiske Menneskeretskonvention.Beslaglæggelsen blev derudover fastholdt med henblik på konfiskation, fordi de tre medarbejdere var sigtet for at have overtrådt straffeloven § 264, stk.1 ved ulovligt at have opholdt sig på ambassaden. | |
|
| | Gemene bondefangere (09-12-1996)
(Mediejuras resumé)
En journalist og en redaktør fra en lokalavis blev frifundet for at have bragt injurierende citater fra en klageskrivelse til Advokatnævnet. Højesteret lagde vægt på, at emnet havde samfundsmæssig relevans, at de injurierende udtalelser fremtrådte som et citat, og at sagsøgeren havde fået mulighed for at imødegå udtalelserne. Højesteret henviste til pressefriheden og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 10. | |
|
|
|
| | Ministerens have (28-10-1994)
(Mediejuras resumé)
TV-journalist, som havde været til stede under en demonstration i en politikers have, frifundet for husfredskrænkelse. Højesteret fandt, at hensynet til nyhedsformidlingen i det konkrete tilfælde vejede tungere end hensynet til privatlivets fred. | |
|
| | Ingen kildebeskyttelse ved tilfældige optagelser (07-05-1991)
(Mediejuras resumé)
Medarbejdere ved en tv-station optog ved en tilfældighed en politiaktion i et klubhus. Reglerne om kildebeskyttelse kunne ikke anvendes, og TV-stationen blev pålagt at lade politiet gennemse optagelserne | |
|
|
|
| | Bæltefikserede patienter (24-05-1989)
(Mediejuras resumé)
Ekstra Bladet havde fået forbud mod at bringe billeder af to stærkt psykotiske patienter på et af Københavns Amts sygehuse. Ifølge Højesteret kunne hverken den asvarlige overlæge eller pårørende give gyldige samtykker. Fogedforbudet blev ophævet, fordi billederne indgik i en reportage, som havde en stor nyheds- og informationsværdi, og det blev vurderet at billederne ikke indebar en sådan krænkelse af patienterne, at der var grundlag for at forbyde offentliggørelse. | |
|
| | Grønjakkerne (13-02-1989)
(Mediejuras resumé)
Danmarks Radio bragte nogle racistiske udtalelser i fjernsynet, som nogle unge var kommet med under et interview. Højesteret afgjorde, at journalisten og Danmarks Radio havde medvirket til offentlig fremsættelse af racistiske udtalelser. Hensynet til ytringsfriheden vejede ikke tungere end hensynet til beskyttelse mod racediskrimination. Denne dom blev senere ændret af Den Europæiske Menneskeretsdomstol. | |
|
| | A bør frifindes (01-09-1982)
(Mediejuras resumé)
Ekstra Bladet bragte en artikel på forsiden under overskriften ”A bør frifindes” og en leder på side 2 med argumentation for frifindelse. Samme dag om eftermiddagen skulle nævninge afgøre drabssagen, der endte med frifindelse.
Redaktøren blev tiltalt og dømt for både forsiden og lederen og fik en bøde på 10.000 kr for overtrædelse af retsplejeloven § 1017 stk.2, nr.3. | |
|
| | Frimurerne (03-06-1982)
(Mediejuras resumé)
Poul Martinsen havde lavet en tv-film, hvor frimurerordenens optagelseceremonier blev beskrevet gennem rekonstruktioner. Disse blev lavet ud fra nogle artikler, som en journalist på Politiken havde skrevet. Frimurerordenen protesterede mod offentliggørelsen, da man fandt, at det førte under private forhold, der kunne beskyttes mod uberettiget offentliggørelse. Højesteret stadfæstede fogedforbudet, da man ikke fandt, at optagelserne havde nogen samfundsmæssig interesse. Danmarks Radio blev dømt til at destruere optagelserne af rekonstruktionerne og Poul Martinsen var demed ikke berettiget til at bruge den del af optagelserne til sin tv-udsendelse.
Denne dom har kun historisk interesse. Et forbud mod at offentliggøre optagelsesceremonier er utænkeligt idag. | |
|
| | Censur under fodboldkampe (29-01-1982)
(Mediejuras resumé)
Dansk Boldspil-Union (DBU) og Danmarks Radio (DR) havde i en årrække indgået aftaler om transmission, rapporter, reportager og referater af fodboldkampe i radio og tv mod betaling. DBU anlagde sag mod DR på grund af uenighed om, i hvilket omfang DR havde ret til at udsende oplysninger.
Et flertal i Højesteret (fem ud af syv dommere) lagde til grund, at DBU som arrangør eller som repræsentant for arrangørerne af fodboldkampe kunne modsætte sig, at oplysninger bringes før kampenes afslutning, uanset hvordan oplysningerne er skaffet til veje. Mindretallet mente ikke, at DBU kunne hindre, at der blev sendt rapporter om stillinger i kampene. | |
|
|
|
| | Danske svin er sunde, de strutter af penicillin (29-10-1980)
(Mediejuras resumé)
En grafiker havde lavet en plakat af et svin, som var en efterligning af en tegning fra Andelsslagteriernes reklametryksag. På plakaten stod der "Danske svin er sunde, de strutter af penicillin." Andelsslagterierne ville have plakaten forbudt. Højesteret afgjorde, at der ikke kunne nedlægges forbud, fordi plakaten var et satirisk indlæg i en lang offentlig debat om anvendelse af medicin i husdyrbrugene. Det var hensynet til den frie meningsudveksling i forhold til et vigtigt samfundsmæssigt problem, der kom til at veje tungt i afgørelsen | |
|
|
|
| | Advarsel til tillidsmand
(Mediejuras resumé)
I en faglig voldgift blev fastslået, at det var berettiget, at Egmont Magasiner gav advarsel til en tillidsmand på et trykkeri, fordi han offentligt kritiserede nedskæring af bemandingen. | |
|
| | Fyret for Facebook
Et vagtselskab bortviste en ansat med begrundelsen, at hun ved opdateringer på sin Facebook-profil havde brudt tavshedspligten. Det fremgik af en erklæring, der var underskrevet ved ansættelsen, at brud på tavshedspligt kunne medføre bortvisning.
Sagen blev afgjort ved en faglig voldgift af en landsdommer, der var udpeget som opmand af Arbejdsretten. Ved afgørelsen blev lagt til grund, at den ansatte ikke overtrådte tavshedspligten ved at oplyse, at hun havde vagtopgaver på „strømforsyning til hele Danmark“, eftersom det var almindelig tilgængelig information, at et stort energiselskab havde vagter.
Ifølge afgørelsen indeholdt følgende ytringer negativ omtale, der kunne skabe tvivl om hendes loyalitet over for vagtselskabet: „Der er erklæret krig“, „game over, Vagt DK“, „nu kan det da være at man langt om længe får lidt for alle de penge, man har pumpet i fagforeningen“, og „du kan dælme tro at den får gas“.
Konklusionen: Loyalitetsforpligtelsen i ansættelsesforholdet var brudt, men ikke så groft at det kunne begrunde bortvisning, men opsigelse. Den fyrede fik derfor medhold i krav om erstatning for løn i opsigelsesperioden. | |
|