Afgørelser fra danske domstole om presseetik

	Titel og resumé
	Babezone (04-01-2005) (Mediejuras resumé) En ung pige lagde et foto af sig selv på websiden Hotchart, hvor det indgik i en slags skønhedskonkurrence. På billedet var hun iført nedringet bluse. Tre måneder senere fjernede hun billedet. I mellemtiden var det under ukendte omstændigheder lagt ind på websiden Babezone, der bringer erotiske billeder. Ekstra Bladet brugte derefter billedet som illustration på en artikel om ”purunge danske piger sælger sig til sex på nettet”. Ifølge landsretten var pigen genkendelig trods maskering bl.a. fordi hendes fornavn og alder var nævnt i bladet. Landsretten fastslog, at pigens indlæggelse af billedet på Hotchart ikke gav ret til at bruge det ved omtale af salg af sex. Efter bevisførelsen lagde Landsretten til grund, at Ekstra Bladet havde fundet billedet på Babezone og kunne være gået ud fra, at det allerede indgik i en sådan sammenhæng, at omtalen i bladet ikke var krænkende. Derfor var skyldkravet (uagtsomhed) ikke opfyldt, og redaktør og journalist blev frifundet for pigens krav om økonomisk godtgørelse.
	Stasi-agent (15-10-2002) (Mediejuras resumé) Ekstra Bladet bragte i 1999 nogle artikler, hvor en person blev omtalt som ”Stasi-agent”. Han klagede til Pressenævnet, men fik kun delvis medhold. Derefter anlagde han retssag mod Pressenævnet. Højesteret fastslog, at en klager, som ikke har fået medhold ved Pressenævnet om at reglerne om god presseskik er overtrådt, ikke kan få denne afgørelse prøvet i en retssag mod Pressenævnet. I givet fald må retssagen anlægges mod massemediet. Højesteret tilføjede, at det ikke er udelukket, at der kan anlægges retssag mod Pressenævnet i andre tilfælde.
	Uge-avisen Karup (04-11-1998) (Mediejuras resumé) Redaktøren på en ugeavis havde bragt et foto af kronprinsen og en veninde, mens de befandt sig i en åbenlyst privat situation. Det medførte kritik i en kendelse fra Pressenævnet, der havde taget sagen op af egen drift, og pålagde redaktøren at offentliggøre kendelsen. Han anerkendte ikke, at Pressenævnet kunne tage sagen op uden samtykke fra kronprinsen, og undlod at offentliggøre kendelsen. Landsretten fastslog, at Pressenævnet kan tage en sag op af egen drift uden samtykke fra den krænkede. Loven kræver blot samtykke til at nævne den krænkedes navn. Landsretten idømte redaktøren en bøde på 5.000 kr for at have overtrådt Medieansvarslovens regler om offentliggørelse af Pressenævnets kendelser.

Dette dokument er en del af MEDIEJURA på UPDATE

Center for journalistisk kompetenceudvikling (UPDATE)