Document Actions
Persondata-forordning fra EU vil true informations- og ytringsfrihed
Offentliggjort 03/30/2012
Regulering af persondata berører en række spørgsmål, der er vitale for grundlæggende menneskerettigheder herunder informations- og ytringsfriheden. EU-Kommissionen ønsker fremover at være enerådende for denne regulering.
EU-Kommissionens forslag skaber usikkerhed for informations- og ytringsfriheden. Hvis kommissionens forslag skal stoppes eller ændres, er det vigtigt at modstand og kritik bliver markeret fra interesseorganisationer, parlamenter og regeringer i startfasen, og den er i gang.
Forordning i stedet for direktiv
EU-Kommissionen fremlagde i januar 2012 forslag til ny persondataregulering. Kommissionen foreslår en "forordning", som vil betyde, at EU-reglerne bliver umiddelbart gældende i medlemslandene. Kommissionen vil ifølge forslaget selv kunne foretage ændringer i forordningen. Se forslaget.
De hidtidige EU-regler fra 1995 blev vedtaget som et direktiv, der skulle gennemføres ved national lov, og gav et vist spillerum. Hvis forordningen gennemføres vil de nationale persondatalove blive afskaffet.
Den danske lovgivningsproces 1998 - 2000
Folketingets Retsudvalg gav forslaget til persondatalov en grundig og kritisk behandling i 1998 - 2000, og Justitsministeren måtte fremsætte lovforslag i tre folketingssamlinger før persondataloven blev vedtaget. Se L 82 fremsat 30.4.1998, L 44 fremsat 8.10.1998 og L 147 fremsat 9.12.1999.
De to første lovforslag fulgte EU-direktivet ret slavisk. Folketingets Retsudvalg fandt inspiration i 18 forslag i rapport fra Danmarks Journalisthøjskole af forfatteren til denne artikel (bilag 86, L 44, 1998-99). Retsudvalget anmodede justitsministeriet om teknisk bistand til at formulere forslagene i paragrafform (bilag 113), og ved tredje fremsættelse af lovforslaget var foretaget en række ændringer og tilføjelser.
Ændringerne betød, at den danske persondatalov bl.a. fik regler om sikring af informations- og ytringsfriheden (§ 2, stk.2), beskyttelse af oplysninger om væsentlige sociale problemer og strafbare forhold (§ 8) og ret for borgerne til fritagelse for henvendelser i markedsføringsøjemed (§ 36, stk.2). Se persondataloven.
Ytringsfrihed
Direktivet fra 1995 blev skrevet i en tid, hvor internettet kun var i opstarten. Internettet har siden fået enorm betydning bl.a. til formidling af information, meninger og idéer. Den eneste bestemmelse i direktivet fra 95, der tager hensyn til informations- og ytringsfriheden er art. 9, der giver medlemsstaterne ret til at fastsætte undtagelser for "behandling af personoplysninger, der udelukkende finder sted i journalistisk øjemed eller med henblik på kunstnerisk eller litterær øjemed".
Den danske persondatalov undtager behandlinger, der udelukkende har journalistisk, kunstnerisk eller litterært øjemed (§ 2, stk. 10) og informationsdatabaser, der er omfattet af medieansvarsloven eller den særlige lov om massemediers informationsdatabaser (§ 2, stk. 6 – 9). Ved Folketingets behandling blev tilføjet en generel bestemmelse i § 2, stk.2, der fastslår, at "loven ikke finder anvendelse, hvis det vil være i strid med informations- og ytringsfriheden, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 10."
EU-direktivet har ikke en almindelig sikring af informations- og ytringsfriheden. For at undgå klare brud med menneskerettighederne, har EU-domstolen anvendt en bred fortolkning af "journalistiske formål". Se kommentar på mediejura.dk, februar 2012.
Debatten om Kommissionens forslag er i gang. Journalist Staffan Dahllöf informerer på wobbing.eu om overvejelser og forslag fra Peter Hustinx, der er chef for EU´s datatilsyn. Artiklen er forsynet med links til Hustinx-rapporten m.v. Se Staffan Dahllöfs kommentar.
Bestemmelsen om journalistiske formål m.v. findes i Kommissionens forslag til forordning i art. 80. Peter Hustinx gør opmærksom på, at bestemmelsen er svækket sammenlignet med art. 9 i det gamle direktiv. Det gamle direktiv stiller krav om undtagelser, der er nødvendige for at forene persondatabeskyttelsen med ytringsfriheden. Kommissionens forslag anvender i stedet den svagere formulering "in order to" (pkt. 288 i Hustinx-rapporten).
Peter Hustinx foreslår, at bestemmelsen erstattes med en generel bestemmelse om informations- og ytringsfrihed (pkt. 286). Det er efter min vurdering en rigtigt forslag. Den nuværende bestemmelse
indsnævrer informations- og ytringsfriheden til personinformation, der "udelukkende" har et journalistisk øjemed m.v. Det er vigtigt at få sikret generelt, at persondataregulering ikke må indsnævre den informations- og ytringsfrihed, der er skabt med grundlag af Den Europæiske Menneskeretskonvention art. 10.
Offentlighedens ret til indsigt
Offentlighedens ret til aktindsigt er ikke sikret med en bestemmelse – hverken i det gamle direktiv eller i forslaget til ny forordning. Der findes blot nogle uforpligtende betragtninger i præamblerne (pkt. 72 i 95-direktivet og pkt. 18 i det aktuelle forslag).
Peter Hustinx gør også opmærksom på, at persondatareguleringen kan komme i konflikt med offentlighedens ret til aktindsigt. Han foreslår en bestemmelse, der skal sikre, at persondata ved offentlige myndigheder kan udleveres, når det er nødvendigt af hensyn til offentlighedens ret til aktindsigt (pkt. 292).
EU har ikke kompetence til at fastsætte regler for offentlighedens ret til aktindsigt i medlemslandene. I nogle medlemslande f.eks. Finland og Sverige bygger retten til aktindsigt på grundlovsbestemmelser.
Det er vigtigt for den demokratiske udvikling, at offentlighedens ret til indsigt i samfundsmæssige forhold ikke bliver indsnævret af EU´s persondataregulering. Det taler stærkt for at få en bestemmelse ind i EU-reglerne, der sikrer mod indsnævring af offentlighedens ret til indsigt efter nationale regler.