Document Actions

Pressenævnet siger god for Politikens artikel om B.T.

 

Offentliggjort 10/26/2011

 

Politiken bragte i sommer en artikel om en BT-journalist, der har givet anledning til kritik fra Pressenævnet i flere sager. En af sagerne handlede om en artikel på bt.dk, hvor et mejeri blev hængt ud for "afføring i fløden". Denne oplysning var baseret på, at Fødevarekontrollen havde fundet coliforme bakterier i mejeriets fløde. Mejeriet fik medhold i klagen til Pressenævnet, der udtalte stærk kritik af, at oplysninger ikke var kontrolleret før offentliggørelsen. "Coliforme bakterier" var fejlagtigt forvekslet med E-coli-I-bakterien. Se Pressenævnets kendelse af 30.8.2010.

BT-journalisten klagede over artiklen i Politiken, der blev bragt under rubrikken ”3-dobbelt synder udløser krav om bøder til medier”.

Pressenævnet lagde vægt på, at Politiken, der kritiserede BT-journalisten, havde forsøgt at få kontakt med ham på flere måder gennem 5 dage via Berlingske Medias hovednummer, journalistens arbejdsmobiltelefon og -mail. Af arbejdsgiveren, B.T., fik Politiken oplyst, at journalisten var på ferie, og arbejdsgiveren udtalte sig til Politiken. Nævnet konkluderede, at Politiken havde gjort tilstrækkeligt for at få en kommentar fra BT-journalisten, og at publicering ikke skulle vente til han var kommet hjem fra ferie.

Pressenævnets afgørelse understregede de almindelige principper:

1) Journalisten har ansvaret, når hans navn står i byline, uanset om andre har bidraget til fejl i artiklen.

2) Personer, der har en offentlig rolle, kan udsættes for hård kritik. Det gælder også journalister.

3) En person, der udsættes for hård kritik, skal have mulighed for at komme til orde, men ikke nødvendigvis samtidigt med publicering. Når det ikke er praktisk muligt at få en kommentar samtidigt med publicering, skal den kritiserede have mulighed for at komme til orde efterfølgende.



Søg

  

 


 

Læs mere

Se alle dokumenter om emnet i denne artikel: