Document Actions

Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/103

Instans: Pressenævn - dato: 09/12/2011 - sagsnummer: 11-70/103

 

Offentliggjort 10/03/2011

 

Resumé:

Klager – en person – klagede over forsiden ”3-dobbelt synder udløser krav om bøder til medier” i Politiken.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
Pressenævnet bemærker, at nævnet i overensstemmelse med § 34 i medieansvarsloven (lovbekendtgørelse nr. 85 af 9. februar 1998) træffer afgørelse om, hvorvidt massemediers indhold og handlemåde er i overensstemmelse med god presseskik. Det er mediet – og ikke den enkelte journalist – der er part i nævnets sager, når der indgives klage over offentliggjorte artikler. Det var således B.T., der var part i de omtalte tre sager fra Pressenævnet.

I medfør af medieansvarslovens § 49 kan Pressenævnet pålægge redaktøren for det indklagede massemedie snarest muligt at offentliggøre en kendelse i et af nævnet nærmere fastlagt omfang. Det ligger derimod uden for nævnets kompetence at pålægge et medie at beklage forhold. Spørgsmålet om, hvorvidt Politikens interne retningslinjer er tilsidesat, falder ligeledes uden for nævnets kompetence og behandles ikke.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.

Journalisters arbejde er ofte offentlig tilgængeligt, ligesom journalister krediteres med navns nævnelse i byline og i nogle tilfælde også med billedidentifikation. I de tre omtalte artikler, der har været genstand for Pressenævnets kritik, har [Klager] været angivet i byline med navns nævnelse. På denne baggrund finder Pressenævnet ikke anledning til at kritisere Politiken for ikke at have udeladt [Klager]s navn ved omtalen af hans arbejde, også selvom han ikke var en ledende medarbejder.

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som eventuelt kan være krænket, jf. punkt A.1 og A.3.
Efter det oplyste var [Klager] ikke medforfatter på artiklen, der udløste Pressenævnets kritik i sag nr. 2010-6-1011. Uanset dette, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere Politiken for ikke at kontrollere den fejlagtige oplysning yderligere inden offentliggørelse, idet [Klager]s navn fremgik af artiklens byline.

[Klager] formulerede heller ikke underrubrikken, som nævnet kritiserede i sag nr. 10-70/27. Dette arbejde forestås ofte af et mediets redaktionssekretær, hvilket Politiken måtte have været bekendt med. B.T.s chefredaktør er citeret for at udtale, at ”den [underrubrikken] har [Klager] ikke lavet, så det er ikke rimeligt at rette kritikken mod ham”. Da dette fremgår af artiklen, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Politiken for at inddrage dette forhold i omtalen af [Klager]s arbejde.

Sådan som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt den omtalte politianmeldelse i sag nr. 2010-6-1018 efterfølgende er frafaldet. Dette forhold ændrer dog ikke ved, at artiklens konklusion om afføring i Øllingegaard Mejeris fløde ikke var korrekt.

Politikens oplysninger om [Klager]s journalistiske arbejde kan være krænkende for klager og har derfor som udgangspunkt skullet forelægges ham inden offentliggørelse. Politiken forsøgte forgæves at kontakte [Klager] i perioden fra den 9. juni 2011 til offentliggørelsen den 14. juni 2011 via Berlingske Medias hovednummer, klagers arbejdsmobiltelefon og -mail. Af arbejdsgiveren, B.T., fik Politiken oplyst, at klager var på ferie, og arbejdsgiveren udtalte sig til Politiken. På denne baggrund finder nævnet, at Politiken har udfoldet tilstrækkelige anstrengelser for at kontrollere oplysningerne og indhente klagers kommentar inden offentliggørelse. Hertil kommer, at [Klager]s bemærkning vedrørende Øllingegaard Mejeri blev videregivet i rubrikken Fejl og Fakta den 15. juni 2011.

Nævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik, herunder heller ikke for at gengive henholdsvis Knud Foldsnacks, Torben Kochs og Tine Lunds vurderinger.

 

Tekstens ordlyd:

Se hele kendelsen på Retsinfo.