Samspil mellem spindoktorer og journalister

Offentliggjort 10/04/2011

Af Oluf Jørgensen

Det lukkede samspil
Trine Møller og Charlotte Boman Hede afsluttede journaliststudiet på RUC med specialet: “Nyheder til forhandling – en undersøgelse af forholdet mellem politiske journalister og spindoktorer på Christiansborg”.

Specialet belyser rammer og strategier for spindoktorer og journalister. Hovedpointen i analysen er, at spindoktorer og journalister forhandler om historier. Spindoktorer, der er interviewet til specialet, beskriver et harmonisk samarbejde med journalister.

Spindoktorbetænkning og praksis
Næsten alle ministre har i de sidste 10 år haft en spindoktor ansat i ministeriet. Særlig rådgiver er den officielle betegnelse for spindoktorer, der typisk hjælper ministeren med kommunikation til medier.

Spindoktorordningen er beskrevet i betænkningen “Embedsmænds rådgivning og bistand” (Betænkning nr. 1443 fra 2004). Spindoktorer ansættes på vilkår, der giver dem mulighed for at bistå ministeren både i ministerrollen og som partipolitiker. De skal ifølge betænkningen følge de forvaltningsretlige grundsætninger om lighed og saglighed ligesom andre offentligt ansatte.

I praksis har spindoktorerne fået frihedsgrader, der ikke er omtalt i betænkningen. Spindoktorerne kan kommunikere uden at skulle tænke på journalisering og offentlighedslov. Formelt set gælder denne frihed kun i rollen som partipolitisk rådgiver, men i praksis holder spindoktorer ikke styr på, om de rådgiver ministeren eller partipolitikeren. Det betyder, at statsansatte spindoktorer reelt er uden for kontrol. Hverken minister, departementschef eller offentligheden kan kontrollere, hvad de laver.

Valgkamp og fritstilling
Statens embedsmænd skal i deres arbejde være neutrale under valgkampen. Det gælder dog ikke for statens spindoktorer. De bliver fritstillede og skal forlade ministeriet. Efter spillereglerne må de ikke udføre opgaver for ministeriet, men kan bruge al deres tid på at hjælpe deres politiske chef i den partipolitiske kamp for genvalg.

Under valgkampen skrev Søs Lykke Sloth en artikel i Berlingske Tidende under rubrikken "Ny tvivl om grænseaftale". Det fremgår af artiklen, at direktøren for toldområdet i Skat først udtalte: “Der er ikke toldere, der står ved grænsen hele tiden”. Artiklen beskriver omhyggeligt, hvordan tolddirektøren ændrede denne forklaring efter, at han havde fået en opringning fra skatteministerens spindoktor Peter Høyer.

Dagen efter tager Morten Skærbæk fat i Politiken. Spindoktoren bekræfter, at han ringede til ministeriet og forklarer til Politiken: “Det er helt normal procedure, at før jeg sender min minister ud og korrekser en embedsmand, så giver man altid mulighed for, at embedsmanden eventuelt retter sig og sikrer, at han bliver citeret korrekt.” Se Politiken 14. september 2011.

Roller og ansvar
Ministeren er politiker og har det politiske ansvar. Ministeren har også et juridisk ansvar som øverste chef for ministeriet. De almindelige embedsmænd har et fagligt og juridisk ansvar for at arbejdet foregår sagligt og fagligt forsvarligt. Spindoktorens lukkede arbejde er uden for kontrol og ansvar.

Nogle ministre har tilsyneladende haft spindoktoren som den nærmeste medarbejder. Det kan gå gruelig galt, når den nærmeste medarbejder blot ved noget om spin, men hverken har politisk eller faglig kompetence.

Pressens opgave
Det tætte samspil mellem spindoktorer og politiske journalister, som Trine Møller og Charlotte Boman beskriver, trives bedst i det skjulte.

Det lukkede samspil betyder, at pressen i mange tilfælde blot videregiver historier, som magtens repræsentanter ønsker frem. Det er langt fra idealet om en kritisk og uafhængig presse.

Artiklerne i Berlingske og Politiken om grænsesagen viser, hvordan journalister kan bryde det lukkede samspil med spindoktorer. Det er nyttigt at få frem, at en spindoktor overtræder spillereglerne for valgkampe. Og det er tankevækkende at få spindoktorens selvforståelse udstillet i udtalelsen: “… før jeg sender min minister ud og korrekser en embedsmand, så ….”.

Søg