Document Actions

Riget mod DR

Instans: Landsret - dato: 06/10/2011 - sagsnummer: B121900M - JBJ

 

Offentliggjort 06/21/2011, senest redigeret 06/23/2011

 

Resumé:

(Mediejuras resumé)
To journalister hos Danmarks Radio blev i landsretten dømt for injurier i dokumentarprogrammet "Når lægen ved bedst". Sagen handlede om, hvorvidt DR i programmet fremsatte injurier mod Rigshospitalet og en overlæge om fejlbehandling med dødsfald til følge. Landsretten lagde vægt på, at journalisterne ikke blot formidlede udtalelser fra patienter og eksperter, men selv tog stilling, bl.a. i speaken. Landsretten lagde til grund, at beskyldningerne ikke var korrekte, fordi behandling var foretaget med godkendte præparater, og at der ikke forelå dokumentation for fejlbehandling.

 

Tekstens ordlyd:

Afsagt den 10, juni 2011 af Østre Landsrets 9, afdeling

(landsdommerne Lene Jensen, Thomas Lohse og Birgitte Lundblad (kst.)).

9, afd, a,s, nr. B-1219-10:

2) Journalist og tilrettelægger T1

(advokat Peter Lambert)

3) Redaktionschef T2
(advokat Peter Lambert)

mod

1) Rigshospitalet
(advokat Michael Christiani Havemann)

2) Overlæge, dr, med, Jens Benn Sørensen
(advokat Michael Christiani Havemann)

Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag handler om, hvorvidt journalist og tilrettelægger T1 og redaktionschef T2 i dokumentarprogrammet "Når lægen ved bedst" på DR1 har fremsat direkte eller indirekte sigtelser omfattet af straffelovens § 267 mod Rigshospitalet og overlæge, dr. med. Jens Benn Sørensen for at have ydet visse patienter med mesotheliom (lungehindekræft) en fejlbehandling, der har medført unødvendige dødsfald og forkortelse af livet, for derigennem at fremme Jens Benn Sørensens faglige prestige og privatøkonomi.

Udsendelsen blev sendt på DRl den 24. september 2008.

Københavns Byrets dom af9. april 2010 (BS 2A-6368/2008) er anket af T1 og T2 med påstand om frifindelse.

De indstævnte, Rigshospitalet og Jens Benn Sørensen, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling
Udsendelsen er produceret afDRI Dokumentar og omhandler behandling af lungehindekræft på primært Rigshospitalet, hvor Jens Benn Sørensen er ansvarlig for behandlingen.

Udsendelsen omhandler to præparater, der benyttes til behandling aflungehindekræft, Alimta (pemetrexed) der produceres af Eli Lilly, og Vinorelbine der produceres af Pierre Fabre. Rigshospitalet og Jens Benn Sørensen anvender i 1. linje behandling Vinorelbine i kombination med Cisplatin eller Carboplatin, afhængig af om behandling sker med henblik på operation (operable patienter) eller alene for at forlænge livet og give symptomlindring (inoperable patienter). De øvrige eksperter, der indgår i udsendelsen, anvender Alimta i 1. linje behandling - oftest i kombination med Cisplatin eller Carboplatin.

Udsendelsen er bygget op over 4 patienters historie, hvor man følger dem og deres pårørende.

De pågældende udtaler sig undervejs i udsendelsen og tre eksperter, overlæge på Karolinska Sygehuset i Sverige, Gunnar Hillerdal, professor Rolf Stahel fra Schweiz og overlæge på Hospital Grosshansdorf i Tyskland, dr. Ulrich Gatzemeier, bliver interviewet.

I programmet er der en gennemgående speakerstemme.

Forud for udsendelsen har T1 gennemført research.

EU godkendte den 20. september 2004 markedsføring af Alimta i kombination med Cisplatin til behandling af patienter med inoperabellungehindekræft. Baggrunden for godkendelsen
var blandt andet en undersøgelse foretaget af Vogelzang, hvor virkningen af behandling med Alimta + Cisplatin var undersøgt i forhold til behandling med Cisplatin alene.

Vinorelbine har ikke en markedsførings godkendelse, der specifikt går på behandling af lungehindekræft, men Vinorelbine er godkendt til behandling af lungekræft.
I juli 2007 blev der stillet en række spørgsmål til indemigs- og sundhedsministeren om behandlingen af lungehindekræft.

Af indenrigs- og sundhedsministerens svar på spørgsmål S 5213 den 2. juli 2007 fremgår blandt andet:

"Svar:
Det er ikke korrekt, som spørgeren antager, at en kombinationsbehandling med Alimta er dokumenteret mere effektiv end den behandling, man har tilbudt i Danmark ved lungehindekræft.

Alimta-baseret kemoterapi er ikke dokumenteret mere effektivt end andre former for kombinationskemoterapi ved lungehindekræft. ...

Anvendelsen af Cisplatin + Vinorelbine - som har været anvendt på Rigshospitalet - medfører således en l-års overlevelse på 50 % og en median levetid på 12,0 måneder (Sørensen, 2007), hvilket nøjagtigt svarer til overlevelseseffekten ved Cisplatin + Alimta (Vogelzang, 2003) - men der er ikke foretaget en direkte sammenligning af de 2 regimer (lodtrækningsundersøgelse ). ( ... ) "

Af indenrigs- og sundhedsministerens svar på spørgsmål S 5263 den 3. juli 2007 fremgår blandt andet, at der ikke findes en international accepteret etableret standard kemoterapi for lungehindekræft, og at Alimta og Cisplatin af EMEA er godkendt til indikationen lungehindekræft, men at flere andre enkelt- og kombinationsbehandlinger også bliver brugt.

Af indenrigs- og sundhedsministerens svar på spørgsmål S 5264 den 3. juli 2007 fremgår blandt andet, at der ikke foreligger undersøgelser, der direkte sammenligner effektiviteten af kombinationsbehandling med et platinpræparat og henholdsvis Vinorelbine og Alimta (lodtrækningsundersøgelse ), men at foreliggende, ikke randomiserede undersøgelser af henholdsvis Cisplatin + Vinorelbine og Cisplatin + Alimta viser samme overlevelseseffekt.

Den 11. juni 2008 udarbejdede Rigshospitalet notatet "Lungehindekræft (malignt mesotheliom) Onkologisk klinik, Rigshospitalet". Notatet blev sendt til DR, der modtog det den 24. juni 2008.

Af notatet fremgår vedrørende behandling blandt andet, at man ikke anvender enkeltstofbehandling som 1. linje behandling, men giver kombinationsbehandling, typisk med to stoffer, hvoraf det ene er platinstof. På baggrund af internationale undersøgelser, der blandt andet omfatter Vinorelbine og Alimta, er det ikke muligt at udpege et enkelt 2-stofsregime, som er andre 2-stofsregimer klart overlegent.
Sidstnævnte har professor Rolf Stahel ved mail af 25. juni 2008 bekræftet over for Rigshospitalet, og tilsvarende har dr. Ulrich Gatzemeier ved mail af 27. juni 2008 over for Rigshospitalet konkluderet, at der ikke er basis for at mene, at en behandling med Cisplatin og Alimta er bedre end andre af de anvendte 2-stofs kombinationer.

Vedrørende fondsbevillinger til udviklingsområdet lungehindekræft fremgår det af notatet blandt andet, at Jens Benn Sørensen har modtaget 90.000 kr. fra Pierre Fabre, som producerer Vinorelbine. Pengene er blandt andet gået til aflønning af sygeplejersker, studenter og indtastning af data. Det fremgår endvidere, at der ingen økonomisk gevinst har været for de involverede overlæger.

På baggrund af Rigshospitalets notat rettede T1 på ny henvendelse til professor Rolf Stahel og dr. Ulrich Gatzemeier.

Den 2. juli 2008 svarede dr. Ulrich Gatzemeier hende i en mail. Af mailen fremgår blandt andet:

"Min udtalelse til kollegerne i København var som følger:

"Cisplatin/ Alimta er en mulighed i behandlingen af pleuralt mesotheliom, og der findes ingen direkte randomiserede data over for andre kombinationer som platin/vinorelbin. På den anden side er der ingen bedre historiske data end hoscisplatin/Alimta i "Vogelzang-forsøg". Som følge deraf giver vi vores patienter med mesotheliomer, om muligt, cisplatin/Alimta som 1. linje behandling og nogle gange Cemcitabin som 2. linjebehandling. Hos patienter med kontraindikationer for cisplatin, bruges carboplatin som anden kombinationspartner eller i få tilfælde anvender vi endda Alimta som eneste stof.

Ud fra et videnskabeligt perspektiv og de publicerede data er det stadig tilladt og berettiget at behandle patienter med cisplatin/vinorelbin som 1. linjebehandling og Alimta som 2. linjebehandling"

"T1 spurgte i en mail senere samme dag, om han stadig stod ved sine udtalelser i interviewet. Dr. Ulrich Gatzemeier svarede ved mail af samme dato:

"Det samlede interview repræsenterer mine tanker om Alimta-behandling til mesotheliom. Men du skal være forsigtig og ikke udvælge dele af interviewet."

T1 spurgte ligeledes professor Rolf Stahel, om han stadig stod ved sine udtalelser. Professor Rolf Stahel svarede ved mail af 21. juli 2008:

"Min udtalelse forbliver uændret: I mangel af komparative kliniske studier, er der ikke videnskabelig evidens for, at et kombinationsregime er bedre end et andet. Pemetrexed blev godkendt på grund af de store mængder data, der samledes i et klinisk forsøg, der viste bedre resultater, når stoffet blev indgivet i kombination med cisplatin i stedet for cisplatin alene."

Udsendelsen blev sendt den 24. september 2008 kl. 20.00 på DRl og blev denne dag set af 534.000 seere. Udsendelsen har været vist under hovedforhandlingen.

Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af T1, T2, Jannik Hilsted og Jens Benn Sørensen.

T1 har supplerende forklaret blandt andet, at hun ikke har filmet Jens Benn Sørensen med skjult kamera, som det fremgår af byrettens dom.

Da hun havde talt med utilfredse patienter og eksperter, der støttede patienterne, kontaktede hun Rigshospitalet og havde samtaler med Hans von der Maase og Jens Benn Sørensen.
Samtalerne varede under 10 minutter, og hun fik ikke svar på sine spørgsmål. Det er den eneste gang, hun har talt med de to læger. Rigshospitalet har ikke vist vilje til at stille op til programmet.

Hovedbudskabet i udsendelsen er, at Rigshospitalet har givet patienter et lægemiddel, der ikke er veldokumenteret. Hun har blot viderebragt patienters kritik, som er bakket op af eksperter. Hun hævder ikke, at der er sket fejlbehandling, og ordet "fejlbehandling" er ikke brugt i udsendelsen. Det er faktuelt korrekt, at Alimta - i modsætning til Vinorelbine - er godkendt. Det er rigtigt, at godkendelsen kun går på operable patienter, men da eksperterne i den sammenhæng ikke skelner mellem operable og inoperable patienter, har hun heller ikke gjort det.

Ordet "forsøgsmedicin" bruges i udsendelsen, fordi Rigshospitalet selv benytter ordet om Vinorelbine. Selvom det kun var P2, der var forsøgspatient, er ordet brugt ved alle patienter, fordi de alle i starten var kandidater til forsøgsprotokollen, og det er den samme medicin, der benyttes. Hun ved godt, at P1 ikke fik forsøgsmedicin.

Interviewet med Jens Ersbøll var meget teknisk og blev alene brugt som baggrund. Det er rigtigt, at hun ikke har gjort opmærksom på, at Alimta-forsøget kunne diskuteres. Synspunktet om, at man ikke kan sige, om det ene lægemiddel er bedre end det andet, er inkorporeret i hele forståelsen af programmet.

Med udtalelsen "den eneste medicin man ved virker" efterlader man det indtryk hos seerne, at man ikke ved, om andet medicin virker, hvilket er rigtigt. Vinorelbine må godt benyttes til behandling af lungehindekræft, da det generelt er godkendt til behandling af kræft. Da Rigshospitalet ikke ville deltage, rejste hun spørgsmålet, hvorfor Jens Benn Sørensen behandlede med Vinorelbine. Dette er baggrunden for, at udsendelsen beskæftiger sig med, emnerne "prestige" og "økonomi". Begrebet "personlig forskningskonto" blev brugt, da bogholderen i Rigshospitalet anvendte dette udtryk.

Hun var opmærksom på, at Videnskabsetisk Komite og Lægemiddelstyreisen havde godkendt patientinformationen, men hun kontaktede dem ikke, da der var rigeligt med stof til at kritisere Jens Benn Sørensen. Det var ikke hendes mål at rejse kritik mod andre. Det er eksperterne i programmet, der mener, at patienterne burde have været informeret om Alimta.

Det har ikke været intentionen at komme med det budskab, der fremgår af mortifikationspåstanden, og det er heller ikke budskabet i udsendelsen. Hvis det opfattes på den måde, er det ikke hendes ansvar. Hun fik først brevet fra Lægemiddelstyrelsen til Rigshospitalet
efter programmet.

T2 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke i byretten har brugt ordet "privat" om forskningskontoen men "personlig".

Det var væsentligt at gøre Rigshospitalet og Jens Benn Sørensen bekendt med kritikken.

Derfor sendte T1 en mail til Rigshospitalet, og de forsøgte at få et interview med Vibeke Storm Rasmussen.

Han er ikke enig i, at der fagligt kan stilles spørgsmål ved fase III undersøgelsen, da alle eksperter henviser til undersøgelsen, men det er rigtigt, at undersøgelsen måske ville være lavet anderledes i dag. Der er ikke dokumentation for, at Alimta er bedre end Vinorelbine, men Alimta er det eneste lægemiddel, hvor der er en fase III dokumentation. I programmet laves der ikke en sammenligning mellem Alimta og Vinorelbine, da de ikke har mulighed for at gøre dette.

De konfronterede ikke Lægemiddelstyreisen og Videnskabsetisk Komite med, at Alimta ikke nævnes i patientinformationen, idet opgaven var at videreformidle patienters kritik om at blive frataget et valg, og den kritik var rettet mod Rigshospitalet. Det er rigtigt, at Rigshospitalet ikke brugte udtrykket "forsøgsmedicin" ved patienter, der ikke deltog i forsøg.

Han kan ikke erindre, hvorfor de benyttede ordet "forsøgsmedicin" ved P1. Vinorelbine må ikke markedsføres tillungehindekræft, men det må godt bruges til lungehindekræft. Det er kun Alimta, der er godkendt til behandlingen, idet Alimta er det eneste produkt, der har en dokumenteret effekt.

Man kan ikke af programmet udlede indholdet af mortifikationspåstanden. DR kan ikke konkludere, at behandlingen har ført til unødvendige dødsfald, og han kan ikke vide, om Vinorelbine er bedre eller dårligere end Alimta. Det er en mulighed, at Vinorelbine kan have ført til dårligere behandling. Det er Arne Rolighed og Rolf Stahel, der kommer med tesen om faglig prestige, og DR videreformidlede den.

Han har ikke set alle interviews in extenso, men han kender sine medarbejdere, og derfor kan han godt udtale sig om, at eksperter "ikke er redigeret i stykker". DR's opgave er at starte en debat. Som udgangspunkt har de ingen holdning. De videreformidler eksperternes kritik, og speakerstemmen i programmet er først og fremmest uddybende og afklarende.

Speakerstemmen skal ses i sammenhæng med hele programmet.

Jannik Hilsted har supplerende forklaret blandt andet, at Vinorelbine er dokumenteret ved klinisk erfaring. Et lægemiddel er godkendt til en bestemt indikation på baggrund af fase II eller III undersøgelser eller efter en tidligere godkendelse, der ikke indeholder fase II og III undersøgelser. Sidstnævnte gælder for eksempel penicillin. Vinorelbine er godkendt til kræftbehandling og må bruges til behandling af forskellige typer kræft. Man kan kun få en godkendelse til markedsføring, hvis man får et resultat, der er markant bedre end i "kontrolarmen", og Alimta brugte en halvinvalid kontrolarm.

De vurderer lægemidler kvalitativt, bivirkningsmæssigt og økonomisk. Der er intet materiale, der viser, at Alimta er bedre. Standardbehandling er den behandling, man "plejer" at bruge. Det er muligt, at standardbehandlingen på Karolinska Sygehuset var Alimta. På det tidspunkt Gunnar Hillerdal udtalte sig, var der ikke en international standardbehandling. Derfor er det rimeligt at antage, at Gunnar Hillerdal har talt om standardbehandling på Karolinska Sygehuset.

Second Opinion udvalget kan vurdere, om den behandling, man er tilbudt, er tilstrækkelig, og om der er behandlingsmuligheder i udlandet. Alle fik samme medicin, men nogen var i protokol. Det er sædvanligt, at man udvælger patienter for at undersøge for eksempel bivirkninger.

I protokollen kaldes de forsøgspersoner, selvom de i det konkrete tilfælde modtager samme behandling som andre patienter.

Skiftet til Alimta som standardbehandling på Rigshospitalet er ikke udtryk for, at Alimta lægefagligt er bedre. Udsendelsen fik stor betydning, fordi patienter i andre sammenhænge frabad sig behandling med Vinorelbine. Rigshospitalet blev derfor nødt til at skifte medicin, da patienter klart opfattede det sådan, at Vinorelbine er dårligere end Alimta. Hvis de skulle have informeret om Alimta, skulle de også have nævnt 7-8 andre præparater, og så får man en information, der er svær at håndtere.

Spørgsmålene i mailen af 17. juni 2008 fra T1 er besvaret i forskellige sammenhænge af Jens Benn Sørensen og Hans von der Maase samt i det materiale, der er udleveret.

Jens Benn Sørensen har supplerende forklaret blandt andet, at både Rolf Stahel og Ulrich Gatzemeier har bekræftet, at der ikke er dokumenteret forskel på behandlingen med henholdsvis Vinorelbine og Alimta.
Det er udsendelsen, der er klippet, så det fremstår som om, der er en forskel.

Man kan først endeligt sige, om man kan operere efter to måneders kemobehandling.

Kombinationsbehandling er givet siden 2000-2001 og benyttes over hele verden. Ved monoterapi har Vinorelbine højere responsrate end Alimta. Det er ikke rigtigt, når det i programmet siges, at Alimta er den eneste medicin, der virker. Man ved ud fra responsraten, at der også er anden medicin, der virker. Man skifter lægemiddel i 2. linje for at slå flest mulige kræftceller ihjel.

De penge, Rigshospitalet modtager, går ikke til lægen. Det kan ikke lade sig gøre. Man kan ikke sammenligne undersøgelserne, som fremgår af Hans von der Maases notat af 23. september 2008 vedrørende lungehindekræft. Det er almindeligt, at man anvender et stof uden for dets normale område. Skiftet til Alimta som standardbehandling på Rigshospitalet er alene begrundet i udsendelsen samt patienternes reaktioner og er ikke udtryk for en lægefaglig vurdering.

P1 var oprindelig muligt operabel og blev derfor tilbudt Vinorelbine i kombination med Cisplatin, men hun responderede ikke på Vinorelbine. Dette skyldtes, at responsraten ikke er 100 %. P1 fik i 2. omgang Alimta, men det responderede hun heller ikke på. Det er derfor ikke særlig sandsynligt, at hun ville have responderet, hvis hun havde fået Alimta først.

Første gang T1 ringede, spurgte hun, om ikke han syntes, at det var uetisk, at patienterne fik Vinorelbine i stedet for Alimta. Spørgsmålet blev gentaget flere gange i løbet af samtalen, der varede en halv time. Senere blev han ringet op igen, og det hele gentog sig I med samme spørgsmål. De har brugt mange uger på at give oplysninger til DR. T1 var forudindtaget og følelsesladet, og han havde ikke tillid til hende og ønskede derfor ikke at stille op til et båndet interview.

Der er ingen guidelines, der siger, at man skal behandle med Alimta, men det er en ud af flere muligheder som forklaret i notatet til T1. Vinorelbine er et velkendt og meget sikkert præparat. Han giver ikke patienter information om alle præparater, da det ikke er nødvendigt, og informationen skal vurderes i lyset af, at patienten i samme samtale får at vide, at han/hun har en dødelig sygdom. Tilsvarende kan en knæoperation gennemføres på mange forskellige måder. De informerer patienten om, hvordan de vil operere og ikke om de 99 andre mulige måder at operere på.

Resultatet af undersøgelsen af Alimta i kombination med Cisplatin vurderet i forhold til Cisplatin alene er statistisk signifikant, hvilket betyder, at der er stor forskel i forhold til det, der bliver sammenlignet med. Man skal dog samtidig stille spørgsmålet, om det er klinisk relevant. Her spiller det ind, at man ikke vil behandle med Cisplatin alene, og derfor er resultatet af undersøgelsen ikke klinisk relevant. Der er lavet mange flere undersøgelser af Alimta, idet Eli Lilly har støttet mange af disse undersøgelser, men det gør ikke behandlingen bedre. Det er blot udtryk for markedsføring.

Konsekvensen af udsendelsen på DR er, at han personligt har fået hademails og telefonopringninger med dødstrusler, og at Rigshospitalet har brugt mange ressourcer på at forklare patienter sagens rette sammenhæng. De store tabere er de pårørende til afsluttede behandlingsforløb, fordi de tror, at deres kære døde for tidligt på grund af forkert behandling.

Den måde, det i programmet bliver fremstillet på, giver klart det indtryk for den uoplyste seer, at den rigtige behandling er Alimta. Ordet "fejlbehandling" nævnes ikke, men der formidles det indtryk, at patienter, der får Vinorelbine, får en dårligere behandling.

Procedure
Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat
I indledningen til dokumentarprogrammet "N år lægen ved bedst" udtaler en speaker blandt andet følgende:

"En dansk læge er på vej ind for at vise sine forskningsresultater frem på en lægekongres. I årevis har han gået enegang - han har behandlet døende patienter med en kemokur, der ikke er godkendt."

Senere i programmet bliver det oplyst, på hvilke hospitaler man kan få kemobehandling mod lungehindekræft, og at disse hospitaler samarbejder med Rigshospitalet og refererer til en bestemt overlæge, Jens Benn Sørensen, leder af Skandinavisk Center for behandling af lungehindekræft.

En speaker udtaler mellem forskellige interviews blandt andet følgende:

"Lægen giver ikke sine patienter den eneste godkendte medicin. I stedet bruger han en forsøgsmedicin. Det kan i værste fald betyde, at patienterne dør tidligere end hvis de havde fået det godkendte stof."

"Der er kun et godkendt kemomiddel mod lungehindekræft - men det får P1 ikke. Lægerne vælger at behandle hende med et stof, der ikke er godkendt til diagnosen - og vis virkning ikke er dokumenteret på lungehindekræft."

"Den kemo-behandling skal imidlertid vise sig at få store konsekvenser for hende [P1]."

"Jens Benn Sørensen kan frit give den medicin, han mener er bedst. Der findes kun et stof, som i sammenlignende undersøgelser har vist en effekt på lungehindekræft.

Det er derfor den eneste medicin, der er godkendt til behandlingen - både af den danske og den europæiske lægemiddelstyreise. Stoffet hedder
Alimta. Det stof vælger Jens Benn Sørensen imidlertid ikke at give sine patienter."

"Det er altså ikke dokumenteret, om Vinorelbine virker. Ifølge DR's beregninger har op mod 300 patienter i Danmark fået forsøgsmedicin. I værste fald kan det betyde, at patienterne dør tidligere, end hvis de havde fået den godkendte medicin."

"For hende [P1] får den manglende effekt af behandlingen med Vinorelbine fatale konsekvenser."

"Familien til P2 spørger sig selv, hvorfor Jens Benn Sørensen går enegang. De har mistanke om, at han har andre hensyn at tage end patientens bedste. Den mistanke bliver stærkere, da de taler med Søren Kocks personlige læge."

"Det viser sig imidlertid, at Jens Benn Sørensen også kan have haft andre grunde til at vælge Vinorelbine. Han har nemlig brugt stoffet i medicinske forsøg med patienterne. Midt i en fase hvor de kæmper for deres liv."

"Spørgsmålet er: Hvorfor Jens Benn Sørensen laver forsøg med Vinorelbine. Kan det have noget at gøre med den prestige, der ligger i at få udgivet forskningsartikler?"

"Vi ved ikke, om det er prestige, der driver Jens Benn Sørensen."

"Jens Benn Sørensen vil altså ikke anerkende, hvad førende internationale eksperter er enige om: At Alimta er det eneste stof, hvis effekt er dokumenteret."

"Her viser det sig, at Jens Benn Sørensen har modtaget mere end 800.000 kr. over de sidste 5Yz år fra firmaet Pierre Fabre. Det er producenten bag forsøgsmedicinen Vinorelbine. Pengene er indbetalt på Jens Benn Sørensens personlige forskningskonto. De 90.000 kr. er givet specifikt til forsøgene. Den oplysning har han tilbageholdt."

Programmet slutter blandt andet med at oplyse, at to af de patienter, som er blevet interviewet, er afgået ved døden. Speakeren udtaler blandt andet følgende:

"P2, som indgik i Jens Benn Sørensens forsøg med Vinorelbine, døde den 4. januar 2008."

T1 og T2 har med disse udtalelser ikke kun viderebragt udsagn fra patienter, pårørende og eksperter, men også taget stilling, således at udsendelsen utvivlsomt giver seerne det indtryk, at der på Rigshospitalet er sket fejlbehandlinger, idet Jens Benn Sørensen bevidst har anvendt en medicin (Vinorelbine), som ikke er godkendt til behandling af lungehindekræft og vis virkning ikke er dokumenteret, at den anvendte medicin var led i et forsøg, og at forsøgsmedicinen har medført, at patienter er afgået ved døden eller har fået deres liv afkortet. Således som udsendelsen er opbygget med sin indledning og
afslutning, får seerne også klart det indtryk, at valget af medicinen er begrundet i Jens Benn Sørensens faglige prestige og privatøkonomi.

På denne baggrund har T1 og T2 i udsendelsen som henholdsvis programtilrettelægger og redaktionschef fremsat en sigtelse mod Rigshospitalet og Jens Benn Sørensen for fejlbehandling og varetagelse af uvedkommende hensyn på bekostning af patienters liv og helbred. En sådan sigtelse er egnet til at nedsætte dem i medborgeres agtelse, jf. straffelovens § 267. Det må også have stået dem klart, at de gennem deres fremstilling i programmet fremsatte en sådan sigtelse.

T1 og T2 har ikke forsøgt at føre sandhedsbevis, men har gjort gældende, at sigtelsen er straffri i medfør af straffelovens § 269, stk. 1, om den der i god tro fremsætter en sigtelse til berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller andres tarv, subsidiært at der skal indtræde strafbortfald efter § 269, stk. 2, idet de har haft føje til at anse sigtelsen for sand.

Disse bestemmelser skal i sammenhæng med § 267 forstås i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 100m beskyttelse af ytringsfriheden. Der knytter sig en meget betydelig offentlig interesse til journalistisk omtale af risici for liv eller helbred eller mistanke herom i forbindelse med offentlig hospitalsbehandling. Hensynet til ytringsfriheden indgår som et overordentligt tungtvejende lod i vægtskålen ved afvejningen af hensynet til beskyttelsen af personers og firmaers gode navn og rygte. Dette indebærer anerkendelse af en ganske vidtgående ytringsfrihed for pressen, og der må derfor indrømmes pressen adgang til som offentlighedens kontrol- og informationsorgan ("public watchdog") i en vis grad at overdrive og provokere i forbindelse med omtale af disse spørgsmål, når der faktuelt er grundlag for kritisk omtale.

Det må ud fra oplysningerne i sagen, herunder det researchmateriale, som T1 og T2 var i besiddelse af inden udsendelsen, navnlig mails fra Ulrik Gatzemeier og Rolf Stahel, indenrigs- og sundhedsministerens svar på spørgsmål samt Rigshospitalets notat af 11. juni 2008, lægges til grund, at Vinorelbine i kombination med Cisplatin eller Carboplatin var standardbehandling på Rigshospitalet, at Vinorelbine var godkendt til behandling af lungekræft, at EU den 20. september 2004 godkendte markedsføring af Alimta i kombination med Cisplatin til behandling af inoperabellungehindekræft, at der ikke forelå dokumentation for eller basis for at mene, at Alimta-baseret kemoterapi var mere effektiv end den behandling, som Rigshospitalet tilbød, at nogle patienter på Rigshospitalet, som i forvejen stod til at modtage Vinorelbine som standardbehandling, blev valgt ud og fik tilbudt samme medicin som led i et forsøg, og at Jens Benn Sørensen ikke har haft nogen privatøkonomisk gevinst ved disse forsøg.

På denne baggrund, herunder ved ikke i udsendelsen at redegøre for betydningen af ordet "godkendt", det vil sige forskellen på, at medicin er godkendt til behandling og godkendt til markedsføring, og ved konsekvent at anvende ordet forsøgsmedicin, selvom det kun var en patient i udsendelsen, der deltog i forsøg, er T1 og T2 fremkommet med beskyldninger, som hvilede på et faktuelt forkert grundlag, hvilket de via researchmaterialet må anses for at have været bekendt med.

Formålet med udsendelsen - at foretage en kritisk vurdering af Rigshospitalets og den ansvarlige overlæges behandling af patienter med lungehindekræft - er en berettiget varetagelse af pressens opgave som "public watchdog", men det kan ikke retfærdiggøre en sigtelse, som bygger på et faktuelt forkert grundlag og dermed en forkert præmis. T1 og T2, der ikke begrænsede sig til at referere eller formidle udsagn fra eksperter, patienter og pårørende, har ikke haft noget grundlag for at fremsætte så alvorlige beskyldninger mod Rigshospitalet og Jens Benn Sørensen. Sigtelsen bliver ikke berettiget ved, at
Rigshospitalets og Jens Benn Sørensen nægtede at medvirke i udsendelsen.

På denne baggrund, og da der ikke i forhold til artikel 100m ytringsfriheden foreligger en beskyttelsesværdig interesse, når der ikke faktuelt er grundlag for beskyldningerne, er sigtelsen ikke straffri efter straffelovens § 269, stk. 1, ligesom der ikke er grundlag for strafbortfald efter § 269, stk. 2.

Det er en skærpende omstændighed, at de urigtige beskyldninger er fremsat i landsdækkende TV i primetime og på DR's hjemmeside, hvorved beskyldningerne har fået en betydelig udbredelse.

Det tiltrædes derfor, at T1 og T2 er idømt dagbøder efter straffelovens §267, og at der er sket mortifikation i medfør af straffelovens § 273, stk. 1.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Journalist og tilrettelægger T1 og redaktionschef T2 skal in solidum betale sagsomkostninger for landsretten til Rigshospitalet og overlæge, dr. med. Jens Benn Sørensen med i alt 90.000 kr., der udgør udgift til advokatbistand inklusiv moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der taget hensyn til sagens omfang og varighed.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal journalist og tilrettelægger T1 og redaktionschef T2 in solidum betale 90.000 kr. til Rigshospitalet og overlæge, dr. med. Jens Benn Sørensen.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.