| Untold
Stories - billeder og beretninger fra Mellemøsten (ny bog af Steffen Jensen)
De fleste danskere kender Steffen Jensen som ham, der aften efter aften
dukker op på skærmen og fortæller fra et af verdens mest urolige områder.
Det har han gjort i 23 år for TV2. Lige nu er han aktuel i tv-serien "Korrespondenterne"
på samme kanal. Hvad mange ikke ved er, at Steffen Jensen også er en fremragende
fotograf. Og så er det sådan, at en nysgerrig mand som Steffen Jensen møder
mennesker og situationer, som der ikke er plads til i den daglige nyhedsstrøm.
De to ting er kombineret i bogen "Untold Stories - billeder og beretninger
fra Mellemøsten". Steffen Jensens egne fotografier, og en stribe af
de beretninger, der ikke er blevet vist på tv. Samtidig får man et kig
ind i den virkelighed, han arbejder i – og de overvejelser, han gør sig
som menneske i de udfordrende situationer og problemstillinger, han hele
tiden står i.
Bogen udkommer 16. januar og koster 298,-. Bestil inden 13. januar og få
100,- i rabat.
|
Lær
at tage gode billeder (kursus)
Lær at tage gode billeder og tænke billedet med, når du planlægger din
formidling. Et godt billede fortæller mere end mange ord. Derfor skal billedet
bruges med omtanke, hvad enten det skal på tryk eller web. Efterbehandling
af billeder i computeren indgår som en mindre del af forløbet. Kurset kan
indgå som modul i en fleksibel diplomuddannelse.
København, start 11. januar. Underviser: Jesper Voldgaard
I
samspil med brugerne (kursus)
Dette kursus vil give dig overblik over, hvordan the link economy og de
nye netværksteknologier fungerer, og ruste dig til at træffe bevidste strategiske
valg for, hvordan du bedst inddrager sociale medier i dit daglige arbejde.
Undervisere på kurset er bl.a. Christian Schwarz Lausten, Seismonaut, Astrid
Haug, ex-Berlingske Media, Paul Bradshaw, Birmingham University, og internet-psykolog
Anders Colding-Jørgensen. Følg
med på Facebook, hvor du kan læse mere om underviserne og de centrale temaer
på kurset. Kurset kan indgå
som modul i en diplomuddannelse.
Aarhus/København, start 15. marts.
Formidling
af forståelse og sammenhæng (kursus)
Normalt møder du dem som modsætninger: den ambitiøse, begavede historie,
som pirrer din professionelle stolthed, og den enkle, let fortalte historie,
som redaktøren og kunderne forlanger. Kurset bøjer modsætningernes ender
sammen og viser, hvor de mødes: i den analytiske journalistik. Kurset kan
indgå som modul i en diplomuddannelse.
Aarhus, start 1. februar. Underviser: Mikkel Hvid
Samfundsjournalistik
- fra velfærd til livsstil (kursus)
Er du træt af banale forbrugerartikler og mangler du mere perspektiv i
casebåren livsstilsjournalistik? Har du lyst til at gå bag nyhedsstrømmen
for at se de større samfundsmæssige linjer? Dette kursus kombinerer elementer
fra undersøgende, udredende og perspektiverende journalistik til at beskrive
tendenser og fænomener i det moderne liv. Kurset kan indgå som modul i
en diplomuddannelse.
København, 27. februar. Underviser: Nina Vinther Andersen
Smart
Webstrategi (kursus)
”Smart webstrategi” er nøglen til en strategi-proces, der er skarpt defineret,
trinbaseret og hurtigt gennemført. Udbyttet af webstrategiarbejdet er konkret
og målbart. Efter dette intensive webstrategikursus vil du have et klart
billede af dit websteds vigtige interessenter, og du vil have værktøjer
til effektiv styring og udvikling af webstedet. Kurset kan indgå som modul
i en diplomuddannelse.
København, start 22. februar. Underviser: Nils Ulrik Pedersen.
Mobile
medier i strategisk kommunikation (kursus)
Med mobile, digitale medier som smartphones og tablets har du mulighed
for at skabe oplevelser, markedsføring og services, der møder dine målgrupper,
dér hvor de er. På dette forløb får du en grundig indføring i, hvordan
du kan inddrage de mobile medier i din kommunikations- og forretningsstrategi.
Kurset kan indgå som modul i en fleksibel diplomuddannelse.
København, start 7. februar. Underviser: Jonas Friisberg Nielsen
Bliv
en bedre redaktør (kursus)
Som redaktør skal du altid være den, der har de fleste og bedste idéer.
Du skal være i stand til at coache, udfordre og pleje dit hold samtidig
med, at du skal have det store overblik. Men hvad skal der til for, at
du i endnu højere grad bliver det redaktionelle fyrtårn, der er i stand
til at lede og skabe de optimale rammer for en redaktion? På dette kursus
får du værktøjer til at blive den indpisker og inspirator, der både løfter
produktet og det team, der skal løse opgaverne - og du får gode råd til,
hvordan du selv undgår at blive ramt af stress.
København, start 27. februar. Undervisere: Palle Steffensen & Jacob
Fenger
Photoshop
(kursus)
Efterhånden har alle på redaktionen i det daglige arbejde brug for en grundlæggende
forståelse af digital billedbehandling. Denne forståelse kan du få på kurset
her, som ikke vil gøre dig til digital troldmand, men i løbet af de tre
dage kommer du til at føle dig ganske godt hjemme i en verden af pixels,
selections, farverum og filformater.
København, start 29. februar. Undervisere: Mogens Møller Olesen & Jesper
Voldgaard
|