Document Actions
En bryllupsdag med mange facetter
Offentliggjort 05/19/2009
ANALYSE: For det danske kongehus var det naturligvis en stor dag, da prins Joachim blev gift med Marie Cavallier 24. maj 2008, og Danmark fik en ny prinsesse. Det var også en stor dag for de fleste danske medier, der dækkede begivenheden intenst. Intensiteten førte dog ikke til meget nyt, men var i stedet en opvisning i det, der kan kaldes multifacetteret nyhedsdækning.
En opgørelse af mediedækningen i fire ugeblade, otte aviser og to særlige gossip websites fra torsdagen før til torsdagen efter brylluppet viser, at der blev bragt i alt 253 historier på tryk og 266 historier på web om den kongelige begivenhed. De to tv-stationer, DR og TV2, bragte til sammen 19 timer og 40 minutters bryllups-tv og bidrog med yderligere 73 historier på deres websites.
Den massive journalistiske indsats til trods var det dog ikke de store nyheder, dækningen bragte frem. Slutningen på historien var givet på forhånd, og medierne fokuserede i stedet på detaljer inden for den store ramme, hvor selv meget små begivenheder – som for eksempel at vinden tog i Maries slør, før hun skulle ind i kirken – blev dækket som en selvstændig nyhed.
At selv meget små begivenheder eller detaljer kan lede til selvstændige nyhedshistorier er ikke nødvendigvis en udvanding af nyhedsbegrebet. I stedet kan man kalde det multifacetteret nyhedsdækning, hvor de historier, der er små rent indholdsmæssigt, udgør facetter af en større begivenhed, hvis nyhedsværdi er bredt accepteret. Hver enkelt historie føjer endnu en dimension til det store billede og får det til at stå bedre frem, og det kan fungere også selv om både medier og publikum er helt klar over, at historierne tilsammen aldrig vil give et komplet billede af begivenhederne.
Fintmasket nyhedsnet i dagens anledning
Det er klart, at ugeblade, som planlægger mange siders dækning og måske også et ekstra tillæg, har brug for at kunne se mange små historier i stoffet for at kunne tilbyde en varieret dækning. For eksempel bragte Billed-Bladet mange sider med billeder af gæsterne til brylluppet og forsøgte at differentiere mellem de forskellige opslag ved at fremhæve, om gruppen af gæster bestod af for eksempel danske venner, kongelige, den franske familie, franske venner eller adelige.
TV og webmedierne bidrog også til at fremme det multifacetterede nyhedsbegreb, men af forskellige grunde, som man kan komme lidt nærmere ved at anvende nogle begreber fra det, forskerne kalder journalistisk sociologi.
Den amerikanske forsker Gaye Tuchman udviklede i 1970'erne begrebet nyhedsnet som betegnelse for den måde, som medieorganisationer organiserer indsamlingen af nyheder på. Et nyhedsnet betår af vertikale strenge, som for eksempel kan være geografiske områder eller stofområder, og horisontale strenge, som er de menneskelige resourcer, der bliver sat ind på at dække et givent emne og kan være alt fra fastansatte til freelancere eller bureauer. Når et nyhedsnet kastes ud i verden, vil det indfange nogle historier, mens andre vil falde igennem maskerne og forblive uopdagede.
Ugeblade som Billed-Bladet og Se og Hør har til hverdag et forholdsvis stort nyhedsnet på kongestoffet med fastansatte journalister, som har ansvar for at dække et eller flere af kongehusets medlemmer på en daglig basis. Omvendt har de danske tv-stationer ikke et særligt stort dagligt nyhedsnet, når det gælder de kongelige. Sådan et bliver til gengæld etableret ved begivenheder som Joachim og Maries bryllup, hvor trådene kan komme til at ligge så tæt, at selv de mest trivielle småting bliver samlet op og nogle gange gjort til nyheder.
DR og TV2 startede bryllupsdækningen henholdsvis kl. 12.00 og kl. 9.30 – mange timer før selve vielsen kl. 17.00. For at kunne fylde den lange ventetid måtte tv-stationerne selv skabe indhold ved at invitere gæster i studiet, lave paneldebatter om stort og småt og også arrangere begivenheder såsom TV2's konkurrence om en bryllups-makeover, hvor tre vordende brude blev stadset op, og seerne kunne stemme om, hvem der havde undergået den største forvandling.
Sideløbende med dette havde tv-stationerne placeret reportere på de steder, hvor der ville ske noget relateret til brylluppet såsom Eccocentret, Slotsgaden i Møgeltønder, kirken i Møgeltønder, Schackenborg, torvet i Tønder og Gråsten Slot.
Ægte nyheder og trivialiteter
Der var tale om meget fintmaskede net, som kunne fange små ting og gøre dem til større, end de ellers ville være. For eksempel traf TV2 ved et tilfælde bryllupsgæsten Roger Moore på gaden i Møgeltønder og lavede et interview med ham, som blev bredt citerede af andre medier. Samme sted mødte tv-stationens fransktalende reporter også Marie Cavalliers bedste veninde, som kunne fortælle, at Marie havde fået et diadem af dronningen aftenen før. En nyhed som ingen andre havde på det tidspunkt, og som fik værten på bryllupsdækningen, Jes Dorph, til at udbryde:
“Den her veninde kom altså med den anden skarpe nyhed denne formiddag på TV2 i forbindelse med brylluppet. Den første, vi har fra tidligere, er, at ex-James Bond, Roger Moore, er i byen og skal deltage i festen, og den anden altså at dronning Margrethe i aftes i Gråsten har givet den kommende prinsesse et diadem, som hun er ved at få sat på af Dennis Knudsen. Det kører det her!”
Omvendt røg der også trivialiteter i nettet, for det var ikke altid, at de udstationerede reportere kunne berette om noget hverken nyt eller spændende, når der blev stillet om til dem. For eksempel havde TV2 placeret sin reporter Thorkild Dahl ved Gråsten Slot, hvor det meste af den kongelige familie gjorde sig klar til at tage til bryllup, men alt hvad han kunne fortælle var, at at nu skulle kongefamilien snart spise frokost, og at både prins Henrik og kronprinsen havde været ude at køre en tur.
Tætmasket nyhedsnet skaber momentum
Værdien af at etablere et så massivt og dyrt nyhedsnet for en enkelt begivenhed afhænger naturligvis af, hvad formålet er med udsendelserne. Hvis formålet alene er nyhedsdækning, er nyhedsnettet helt klart for fintmasket til at kunne holde seernes interesse i lang tid. Hvis formålet derimod er at give seerne en oplevelse af at være tilstede og til en vis grad tage del i begivenhederne med de udsving i intensitet, som er naturlige, så er det tætte nyhedsnet en nødvendighed for at kunne holde et momentum kørende.
De to tv-stationer havde tilsammen et publikum på 800.000 seere i perioden fra kl. 12.00 til 19.50, oplyste TV2 nogle dage efter brylluppet. Det er cirka fire gange flere seere, end der normalt er i det tidsrum, og TV2's nyhedschef, Michael Dyrby, kaldte sin stations dækning for noget af det bedste, TV2 har lavet:
“Det var en af de dage, hvor alt gik op i en højere enhed, og hvor det lykkedes at formidle glad bryllupsstemning på en flot sommerdag i en smuk egn af Danmark. Som det kørte i lørdags, kunne vi godt have fortsat transmissionen et par timer endnu, og seerne vill stadig have været med os,” mente nyhedschefen.
Minimum, moderat og høj grad af research
På TV-stationerne var det de tætspundne nyhedsnet, der førte til multifacetteret nyhedsdækning med mange historier. Mange mediers webredaktioner lavede også multifacetteret dækning inden for den overordnede ramme af brylluppet, men deres facetter var langt mere tilfældige og styret af kræfter uden for redaktionerne.
Den sammenhæng kan forklares med begreber fra den amerikanske medieforsker John H. McManus, som i sin bog “Market-Driven Journalism” fra 1994 blandt andet har forsøgt at karakterisere de ressourcer, medier sætter ind på at indsamle nyheder. Disse kategorier kan også bruges her.
Kategorien “minimum af research” dækker over historier, hvor journalister skaffer stoffet hjem uden at forlade redaktionen eller ringe til kilder. Det kan ske ved at læse konkurrerende medier, søge på nettet, bearbejde tilsendte pressemeddelelser og abonnere på nyhedstjenester.
Kategorien “moderat mængde af research” dækker over historier, som kræver, at journalister kontakter kilder uden for redaktionen på telefon eller mail og eventuelt sender en fotograf for at tage et billede.
Den sidste kategori “høj grad af research” dækker over historier, hvor journalisten har været nødt til at bevæge sig uden for redaktionen for at gennemføre et interview eller overvære en begivenhed.
Her og nu-dækning hjemme fra redaktionen
Hvor tv-stationer og de fleste trykte medier udviste en høj grad af research i bryllupsdækningen – også selv om den enkelte artikel kunne ende med at være indholdsmæssigt tynd – så gjorde webredaktionerne og de særlige gossiphjemmesider noget helt andet.
Her blev begivenheder i stor udstrækning dækket med et minimum af research – også selv om mange webredaktioner tilhørte medier, der havde folk på pletten i Sønderjylland. De fleste historier var baseret på pressemeddelelser fra hoffet, historier fra andre medier og det, som webjournalisten kunne se på tv’s direkte dækning af brylluppet.
Et eksempel er TV2’s særlig gossipside, VIP.tv2.dk, som baserede stort set hele sin bryllupsdækning på at versionere artikler fra Se og Hør, Ritzau, B.T., Ekstra Bladet, Billed-Bladet, Jyske Vestkysten, TV 2 Nyhederne og de oplysninger, der kunne hentes på kongehusets hjemmeside.
Andre eksempler er www.jp.dk og www.berlingske.dk, som også baserede det meste af deres dækning på oplysninger fra kongehusets hjemmeside, Ritzau artikler og enkelte citathistorier fra andre medier.
Mekanismen blev særligt tydelig i forbindelse med vielsen. Fra prins Joachim ankom til kirken, og frem til vielsen var overstået, dækkede flere webmedier det, der også kunne ses på tv-skærmene samtidig. Dækningen blev suppleret med informationer fra hoffets pressemeddelelser om gæstelister, kjolen, udsmykningen, brudebuketten og biskoppens tale, og som løbende blev lagt ud som små selvstændige historier.
Her og nu-dækningen blev observeret i følgende webmedier:
B.T. (www.bt.dk)
Ekstra Bladet (www.eb.dk)
Berlingske Tidende (www.berlingske.dk)
Jyllands-Posten (www.jp.dk)
Politiken (www.politiken.dk)
TV2 Gossip (vip.tv2.dk)
DR (www.dr.dk)
TV 2 (nyhederne.tv2.dk)
Her- og-nu dækningen udgjorde i øvrigt størstedelen af de bryllupsrelaterede historier i de pågældede webmedier.
Fragmenteret nyhedsdækning
Multifacetteret nyhedsdækning er ikke nødvendigvis lig med mange historier fra den samme begivenhed. Ordet multifacetteret dækker i stedet over, at den journalistiske tilgang til dækningen er fragmenteret. Journalisterne tilstræber ikke at dække helheden, men er tilfredse med at dække små historier inden for den store ramme, som et kongeligt bryllup udgør, uden at det nødvendigvis er ambitionen at have dækket alle de mulige vinkler. Intensiteten kan være høj, mens dybden af dækningen ikke behøver at være særlig stor, for at det fungerer.
Multifacetteret nyhedsdækning er en del af det, der karakteriserer begivenhedsjournalistik, og som ikke er begrænset til kongelige begivenheder. Denne form for nyhedsdækning ses også tit i forbindelse med sportsbegivenheder som for eksempel en international håndboldturnering, hvor det danske landshold deltager.
Her spænder medierne også et stort nyhedsnet ud, som fanger mange historierne omkring spillerne og kampene. En del af historierne – som for eksempel spillernes reaktioner efter en kamp - kan være ret tynde rent indholdsmæssigt, men de skaber momentum i dækningen af begivenheden, og giver seere og læser mulighed for at leve sig ind i den i det omfang, de gider.
Dækningen af Joachim og Maries bryllup demonstrerede også et andet aspekt af begivenhedsjournalistikken, nemlig at historierne sjældent har en kritisk tilgang. Mediemæssigt set var brylluppet en stor og positiv begivenhed, selv om man i en multifacetteret nyhedsdækning godt kunne vælge at lede efter kritiske eller negative facetter.
Det var for eksempel kun enkelte medier, der beskrev, hvordan kronprins Frederik nær havde torpederet en lille familie med sin bil, da han ankom til Gråsten slot før brylluppet. Og lige som doping og match fixing ikke bliver diskuteret i dækningen af internationale håndboldturneringer, så var der heller ingen medier, som for alvor så problemer i det kongelige bryllup.
Den skarpeste kritik, der blev rejst, kom faktisk fra medier, som var utilfredse med, at de ikke fik lov til at dække bryllupsfesten om aftenen. Det skyldte parret danskerne, mente disse medier, men mon ikke utilfredsheden primært skyldtes, at de selvsamme medier dermed gik glip af muligheden for at profitere på at dække endnu flere facetter af det bryllup, som deres læsere og seere var så interesserede i?
Søg
Temasider om samme emne
Læs mere
Se alle dokumenter om emnet i denne artikel: