Document Actions

Hvem er kendte?

 

Offentliggjort 06/06/2001, senest redigeret 04/19/2005

 

 

Af Kirsten Sparre

ANALYSE: Ingen ved nøjagtig, hvad der kendetegner en kendt person, selv om de fleste er enige om, hvem der er det. Selv journalister og redaktører, der arbejder med stoffet til daglig, har svært ved at pege på andet end en vis grad af eksponering på tv som afgørende for, hvem der ender med at være så kendte, at de bliver omtalt som sådanne.

Men ved at slutte baglæns ud fra data i den uge, hvor alle artikler om de kendte og kongelige i fire billedugeblade, Ekstra Bladet, B.T. og tre landsdækkende morgenaviser blev registreret i en database, er det muligt at tegne et billede af, hvad der karakteriserer dem, som danskerne gerne vil vide mere om.

Profession
Undersøgelsen viste, at de kendte, der omtales i ugeblade og aviser, er en ret afgrænset gruppe af mennesker. Det er primært skuespillere, sangere og musikere, de kongelige, tv-værter og sportsudøvere.

Disse fem grupper tegnede sig tilsammen for 73 procent af historierne om de kendte i ugen for undersøgelsen.

Den sjette mest omtalte gruppe af mennesker i den pågældende uge var deltagere i tv-programmet Robinson Ekspedition. De var hovedpersoner i syv procent af ugens historier.



I CFJE's Kendte-database er der mulighed for at sammenligne, hvordan de kendte fordeler sig på persontyper i de forskellige medietyper og enkeltmedier.

Forskellige typer i forskellige medier
Der viste sig at være forskel på, hvilke typer af personer de forskellige medier beskæftigede sig mest med. Faktisk var det kun Billed-Bladet og Se og Hør, der bragte historier om alle 17 persontyper, mens de øvrige medier nøjedes med at have historier fra mellem syv og elleve af de nævnte persongrupper.

Kernegruppen af kendte for alle medier var skuespillere, sangere og musikere og så de kongelige. Men hver medietype supplerede så med sine egne karakteristika:

  • For væsentlighedsmedier, der redigeres ud fra principper om at holde borgere i et demokrati godt orienteret om væsentlige samfundsmæssige udviklinger, var det naturligt en gang imellem også at bringe historier om politikere og erhvervsfolks personlige forhold
  • Populæraviserne Ekstra Bladet og B.T, der redigeres ud fra principper om altid at bringe de historier, som folk taler om, prioriterer naturligvis sportsstoffet højt. Derfor var der i disse aviser også mange historier om sportsfolks personlige forhold
  • Ugeblade, som ønsker at sælge så mange blade som muligt ved at dyrke en niche i markedet med nyt om kendte og kongelige, brugte hele paletten og fortalte historier om alle, der er kendte i en bredere offentlighed. Derfor var der også et stærkt fokus på de tv-værter, der er hyppige gæster i folks dagligstuer. Visse typer af kendte var dog lavere prioriterede end andre - såsom erhvervsfolk og politikere.
Denne tilstand bliver dog hele tiden udfordret. Mens Billed-Bladets chefredaktør, Anders Thisted, kalder politikere for "komplet uinteressante", overvejer for eksempel Her og Nu, hvordan de bedre kan dække i hvert fald nogle af de unge, smukke, kvindelige politikere.

Journalistik om de kendte fra sportens verden bliver heller ikke ved med at være populæravisernes domæne. Her og Nu har lavet et nyt fast opslag i bladet, 3. halvleg, der handler om sportsstjerner, og flere ugeblade laver særlige tillæg om sportsstjerner og sportsjournalister i forbindelse med store sportsbegivenheder.

Det offentlige rums betydning
Bortset fra de kongelige, så stammer de fleste kendte fra offentlige scenerum som film, tv, radio og koncertsale. De, der skaber scenerummene, som for eksempel forfattere, instruktører og til en vis grad også modeskabere, er derimod ikke nær så omtalte.

Tilstedeværelse i et offentligt scenerum er en meget vigtig del af kendthedspotentialet, og det kan blandt ses ved, at strippere dukkede op i det redaktionelle stof i ugen for undersøgelsen. Det skyldtes en opblomstring af tv-programmer om strip som profession og især serien om Stripperkongens piger, der blev bragt på TvDanmark i 1998 og 1999, og hvis hovedpersoner i en periode jævnligt blev omtalt.

Tilstedeværelse på tv er imidlertid ikke nok til at garantere omtale. Det kræves også, at seertallene er så høje, at medier som ugeblade og populæraviser kan gå ud fra, at en stor del af deres læsere er interesserede i at høre mere om tv-personernes privatliv.

I ugen for undersøgelsen var deltagere i tv-programmer en meget omtalt gruppe af mennesker. Dette forhold skyldtes næsten udelukkende Robinson Ekspeditionen 1999, som i den pågældende uge nærmede sig sit højdepunkt.

Robinson Ekspeditionen var et meget populært koncept, som gav seertal på mellem 720.000 og 1.229.000, og journalister og redaktører fremhæver det som den direkte årsag til, at serien blev dækket intenst.

Dækningen havde ikke sit afsæt i, at deltagerne var særligt kendte. Det blev de efterhånden, som serien skred frem, og omtalen blev intensiveret. For de flestes vedkommende var der dog tale om en form for semikendthed, som kun varede så længe, som programmet gav det næring. Kun ganske enkelte formåede at bruge deltagelsen i Robinson Ekspeditionen som afsæt til en karriere, der fortsat kunne sikre dem en plads i det offentlige rum.

Flere kvinder end mænd i ugebladene
Der er forskel på mænd og kvinder - også i journalistikken om de kendte, men ikke så meget, som det er set i undersøgelser om kvinders repræsentation i nyhedsmedier.

Af de 487 kendte, der blev omtalt i ugen for undersøgelsen, var 47 procent kvinder og 53 procent mænd. Bliver tallet brudt ned på forskellige medietyper, tegner der sig imidlertid et lidt overraskende billede.

Kønsfordelingen i omtalen af mænd og kvinder i væsentlighedsmedier og populæraviser ligger meget tæt på den velkendte og internationalt dokumenterede tendens med en kvinde for hver to mænd. Men i ugebladene vender billedet. Her er kvinderne de mest omtalte med en frekvens på 56 procent.



I CFJE's Kendte-database er der mulighed for finde uddybende oplysninger om kønsfordelingen blandt kendte i de forskellige medier.

At kvinder er bedre repræsenteret end mænd i ugeblade, kan hænge sammen med, at flere kvinder end mænd læser ugeblade, og at redaktionerne derfor prioriterer kvinder højere i udvælgelsen for at øge identifikationen.

Det kan også hænge sammen med, at kvindelige kendte måske er mere åbne for omtale af deres personlige forhold end mænd og siger ja til at deltage i flere tinge med ugebladene, end mænd gør.

Endelig er der også det forhold, at kvinder ofte er mere fotogene og klædt ud til lejligheden end mænd, og det er noget, som i hvert fald mindst et af de danske ugeblade lægger vægt på i forbindelse med reportager fra fester og receptioner.

"Det er kvinderne, der er interessante, og jeg ville ønske, at vi kunne skille dem fra vedhænget, når vi tager billeder af dem", siger chefredaktøren for Billed-Bladet, Anders Thisted.

Mellem 75 og 94 procent danskere
Selv om kendthedens univers er internationalt, så fokuserer den danske journalistik om kendte og kongelige mest på danskere.

Fire ud af fem historier handler om danskere (82 procent). Men også her er der forskel på de forskellige medietyper.

Af de kendte i populæraviserne var hele 94 procent danskere, og i væsentlighedsmedierne var 87 procent danskere.

I ugebladene derimod havde hver fjerde person en udenlandsk hovedperson. Det skyldes, at ugebladene dækker de udenlandske kongehuse rimelig intenst, og de prioriterer også at bringe nyt om de udlændinge, som læserne kender fra især amerikanske film, tv-serier og musik.