Document Actions

Kritisk og konstruktiv journalistik kan bygge bro mellem lokalområder

 

Offentliggjort 01/13/2011, senest redigeret 03/10/2011

 

 

Konstruktiv journalistik og borgerjournalistik kan være en vej frem. Begge emner blev diskuteret på konferencen Journalistik tæt på borgerne 8. februar 2011

 

BESKRIVELSE: Et ”geografisk afgrænset fællesskab, som beboerne uanset eventuelle sociale og kulturelle forskelle føler sig knyttet til”.

Sådan defineres Gyldendals store encyklopædi et lokalsamfund. De fleste kommuner har siden første kommunalreform været splittet op i mange ”afgrænsede fællesskaber” - og efter den anden reform er det blevet til endnu flere.

Det er altså ikke let at producere lokale betalings-medier, der skal dække en eller flere kommuner – med flere byer og mange landsbyer. Risikoen er stor for, at læsere i ét område føler, de betaler for noget, der ikke kommer dem ved – og at de får for lidt af det stof, der kommer dem ved. Og det vil de overveje, hver gang de skal forny abonnementet. Hvis ikke avisen giver dem mere, end de kan få ved at klikke ind på et af de nye lokale net medier - eller ved at læse den gratis ugeavis - hvorfor så bruge penge på den?

Mange nye lokale medier er oprettet på initiativ af journalister eller grupper af borgere, som ikke synes, at deres lokalområde bliver dækket godt nok af betalingsavisen. Som ikke synes, det er nok at give læserne, hvad Anker Brink Lund i en undersøgelse for Kommunernes Landsforening konkluderer, at
”det gennemsnitlige lokale/regionale bladhus” giver læserne:

  • Der gives et relativt systematisk overblik over kommunale forhold i lokalområdet
  • Der praktiseres kun i begrænset omfang kritisk fokusjournalistik
  • Der bringes mange mere eller mindre omskrevne pressemeddelelser
  • Primært rettet til publikum som brugere – ikke som borgere”
(Anker Brink Lund: De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien”, Kommunernes Landsforening 2010).

DEN SKAL VÆRE ”FARLIG”
Flere aviser/mediehuse eksperimenterer allerede nu med at finde nye veje til at skabe en funktion i lokalområdet: Læserne inviteres til at byde ind med ideer og meninger. Borgerjournalister inviteres til selv at bidrage med historier fra deres lokalområde. Redaktioner sætter et emne på den lokale dagsorden.

Ifølge Lisbeth Knudsen skal lokalavisen være kritisk og samtidig præget af viljen til at finde løsninger(Chefredaktørens blog, Berlingske Tidende, 3. juli 2010).

Man kan også sige, at den skal være konstruktiv.

Kritisk kommer af det græske kritikos, der betyder afgørende, farlig. Konstruktiv kommer af latin – konstruktivas – som betyder, at man bidrager med noget nyttigt, at man bygger op.

Lokaljournalistikken er altså ikke blot ”farlig” ved at pege på et problem. Den er også konstruktiv, fordi den kræver/finder løsninger på problemet. F.eks. ved at se på, hvordan andre har løst et tilsvarende problem, eller ved at afkræve politikerne svar på, hvad de vil gøre ved problemet – og hvornår.

Den kritiske og konstruktive lokaljournalistik kan bygge bro mellem de forskellige lokalområder. Men den kræver et redaktionelt opgør med rutiner, omskrevne pressemeddelelser og de traditionelle nyhedskriterier til fordel for en prioritering af
  • (Åbenlyse) fælles problemer på tværs af lokalområderne - og hvordan de kan løses
  • Fortællinger om, hvordan borgerinitiativer har søgt at løse problemer i deres lokalsamfund
  • Historier, der giver mulighed for identifikation
  • Fælles interesse i at vide, at denne eller hin begivenhed sker. (F.eks. servicestof som koncerter, sportsarrangementer, anmeldelser m.v.).

Journalisterne skal altså arbejde på en anden måde – og lære at bruge de mange ressourcer, der er i lokalsamfundene, til at dække de begivenheder, der betyder så meget for oplevelsen af lokal identitet, men som måske ikke er interessante for hele dækningsområdet.

Men borgerjournalistikken kommer ikke af sig selv. Og brug af en tilmeldingskupon får ikke uden videre folk til at skrive. Erfaringerne viser, at det er ikke antallet af borgerjournalister, der er afgørende. Det afgørende er, hvordan det lokale medie vedligeholder kontakten og samarbejder med de mennesker, der vælger at bruge tid og kræfter på at fortælle, hvad der sker i deres lokalsamfund.

Såvel den konstruktive journalistik som hvordan en redaktion opbygger og vedligeholder et netværk af borgerjournalister vil blive taget op som temaer på konferencen om lokaljournalistik, Journalistik tæt på borgerne d. 8. februar.

 

 


Søg