Document Actions

Netavisen giver overblik, pusterum og dårlig samvittighed

 

Offentliggjort 06/12/2010

 

 

Speciale: Netavisernes brugere vil have overblik

 

MEDIEFORSKNING/REFERAT: Fem minutter. Så lang tid befinder den typiske bruger sig på jp.dk. Fem minutter der giver en pause i arbejdet, samtalestof til snakken over kopimaskinen – og dårlig samvittighed overfor chefen. Det er et nogle af konklusionerne i et nyt speciale om digitale fortællinger. Specialet er en del af Digital Urban Livings projekt om E-publicering.

I specialet undersøges det, hvilken oplevelse netavisernes forskellige formater giver brugerne. Og det undersøges, hvilke realiseringsmuligheder de mest oplevelsesrige formater har på Jyllands-Postens netredaktion.

Tre digitale arketyper. Udgangspunktet er en registrering af ialt 75 klimaartikler fra jp.dk, pol.dk og berlingske.dk. Ud fra artiklerne udkrystalliseres tre digitale arketyper, tre typiske netavis-formater, der testes på brugerne:

    · Den hurtige single; den korte artikel eller nyhedstelegram uden noget multimedialt udstyr. Den hurtige single er det mest fremherskende format.
    · Historiepakken; en række nyheder om samme løbende hændelse.
    · Den multimediale; historien hvor et bærende element udnytter nettets muligheder f.eks. i form af soundslides eller interaktive grafikker. Den multimediale findes kun i meget begrænset antal på netaviserne.

Fotos, følelser og fremdrift. Specialets brugertest tegner et tydeligt billede af et hyppigt, hurtigt og overbliksfokuseret netavisforbrug, der er præget af en form for tunnelsyn: Brugerne frasorterer alt, der ligner reklamer og bemærker på den måde kun artiklens tekst og foto. Og fotoet er kun med til at berige oplevelsen i det omfang, der er tale om et spændende og associationsskabende et af slagsen. Arkivfotos er ikke nødvendigvis af det onde, men passer fotoet ikke til artiklens budskab, eller virker det kedeligt og uautentisk, skader det nærmest brugeroplevelsen mere end det gavner.

Tre ud af fire fotos kommer fra arkivet, og i mange tilfælde er der tale om netop uautentiske billeder, der ikke rigtigt passer sammen med artiklen. Det gør sig i høj grad gældende for den hurtige single, hvilket er en vigtig del af forklaring på brugernes oplevelse af denne arketype: Den skimmes lynhurtigt, vækker ingen videre følelser og huskes sjældent.

Også historiepakken akkompagneres ofte af kedelige arkivfotos. Til gengæld tilbyder den en oplevelse af fremdrift: Brugeren følger med i en løbende begivenhed med en følelse af spænding og ’nu og her’.

Den multimediale taler til brugernes følelser, sanser og hukommelse – men optager så stor en del af de fem minutter, de bruger på netavisen, at de normalt aldrig klikker på fortællinger af dette format.

Historiepakkens muligheder. Med fem minutter til rådighed har historiepakken umiddelbart størst potentiale til at give brugerne en betydelig oplevelse. Samtidig har historiepakken langt bedre muligheder end den multimediale for at blive realiseret på en netredaktion, hvor kravet er konstant publicering. Og hvor journalisternes idé om ’den gode historie’ er den skrevne artikel – ikke multimediale faldballader.

Men hvorfor kan brugerne ikke bare opholde sig lidt længere på netavisen end fem minutter? Forklaring skal findes i bevæggrunden til at besøge jp.dk og andre nyhedssites. Først og fremmest tilbyder nettet nemlig en mulighed for pause fra arbejdet foran computerskærmen – uden af man overhovedet behøver at flytte sig fra stolen. Til gengæld er pausen ikke uden dårlig samvittighed. Brugerne frygter chefens eller kollegaens misbilligende øjne i nakken og føler, de burde besøge nyhedssitet langt mindre hyppigt end de typiske fire-fem gange om dagen. Udover et frikvarter tilbyder netavisen stof til samtale i frokostpausen, på tværs af skrivebordene og via mail. Samtalestof brugerne anvender til at demonstrere deres faktuelle viden og finger på pulsen overfor kollegerne.

Se specialet som e-paper HER

Som pdf-fil - klik HER

 

 


Søg

  

 

Læs mere

Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel: