Document Actions

iPhone og Twitter i journalistik

 

Offentliggjort 02/25/2010

 

 

UDVIKLINGSTENDENSER: Alle smartphones understøtter journalistisk produktion og kan tilgå web og mobilsites, også iPhone, der dog synes at gøre det smartere end de mange mobiltelefoner fra kæmpestore selskaber som Nokia, HTC, LG og Samsung. Samtidig betragter mange iPhonens styresystem Mac OS som bedre end de dominerende Symbian fra Nokia og Blackberry OS.

.
Det taler for, at man som journalist og nyhedsredaktion vælger iPhone som arbejdsredskab og publiceringsplatform, når næste generation af redaktionel offensiv på mobil-området igangsættes, og det er der da også rigtigt mange, der gør.

iPhonens gennemslagskraft på markedet er stor. Et eksempel på dette er, at iPhonen så sent som i december 2009 blev introduceret på det stærkt konkurrenceprægede og vanskelige marked for digitale produkter i Sydkorea, en måned senere var der solgt 240.000. Eksperter i Seoul forudså i januar 2010, at iPhonen vil spille en hovedrolle – være ’game changer’ - i en kommende forskydning af internetforbruget i Sydkorea fra internet via PC, fastnet og bredbånd over imod internet via mobile enheder og WiFi.

Situationen i Sydkorea ligner på mange måder situationen i Danmark.Også herhjemme foregår der i disse år en hurtig transformation over imod mobilt internet. En forudsætning for dette er, at udbredelsen af mobiltelefoner og mobilabonnementer i Danmark er enestående høj: 6.945.000 abonnementer pr. 1. juli 2009 - 125 abonnementer pr. 100 personer.

Apple hemmeligholder salgstallene for iPhone i Danmark, men det menes, at der er solgt 250.000-300.000 stk. Da der vurderes at være knapt 7 mio. mobiltelefoner i Danmark, så er højest omkring 4 procent af dem iPhones.

Man regner med, at omkring 10 procent af de danske mobiltelefonbrugere går på nettet via mobilen, og hvis man går ud fra, at stort set alle iPhone-ejere gør det, så tegner de sig altså for omkring 40 – 45 procent af de personer, der i Danmark bruger det mobile internet.

Hvad kan iPhonen bruges til?
Remedieringen af journalistiske artikler, fotos og videoer, af talrige digitale medieprodukter og services fra online og web over på de mobile platforme sker nu med stor hastighed – i Danmark og jorden rundt.

Den første generation af nyheder og journalistik til mobile enheder kom på markedet i midten af 00’erne og var stramt redigerede mobilsites med kort nyt under udvalgte temaer som Nyheder, Sport, Kultur, Erhverv m.m. Mediehusene tilbød også brugerne superkorte videoer og ’breaking news’ via SMS. Enkelte mediehuse havde - og har - mobilsites dedikeret direkte til iPhone.

Omfanget af mobilsurfing i Danmark har været markant stigende de senere år. Den mest succesfulde udbyder var i december 2009 TDC Play med 903.330 besøg. De nyhedsbårne mobilsites fra mediehusene har haft stærkt stigende besøgstal i 2009: Mobil.eb steg fra 251.934 besøg i december 2008 til 391.231 i december 2009. wap.tv2.dk havde 265.276 i 2008 og 274.710 i december 2009. Mobil.dr havde 109.185 i 2008 stigende til 152.600 besøg i december 2009. Jyllands-Postens mobilsite var nr. 7 på Top 10-listen med 78.900 besøg i december 2008 stigende til 90.756 i december 2009.

Ved indgangen til det nye årti pågår der en udvikling og implementering af den anden generation af mobilsites, og i den proces kan iPhonen bruges til rigtigt mange ting. Ingen har på nuværende tidspunkt præcist overblik over til hvad og hvordan – hverken totalt eller blot nogenlunde.

Denne artikel bygger på et udviklings- og testsamarbejde i efteråret 2009 mellem forskningsprojektet Digital Urban Living, mobilselskabet 3 og Jyllands-Posten om produktionen af en iPhone-applikation, på to studierejser til Tokyo i 2009 og Seoul i 2010 og på en artikel om journalisters brug af Twitter af australieren Julie Posetti, ”How Journalists Are Using Twitter in Australia”. Desuden på input fra nyhedsredaktør og internetudvikler Marie Bering, Jyllands-Posten, jourhavende Viggo Lépoutre Ravn, jp.dk og ph.d. og adjunkt Martin Brynskov, Aarhus Universitet, ekspert i digitalisering, interfaces og iPhone.

Uden på nogen måde at postulere et fuldt overblik vil artiklen beskrive og diskutere iPhonens potentialer i nyhedsflowet og som journalistisk redskab for danske redaktioner inden for de følgende områder:

  • Apps til live-tekst og interaktion
  • Tweets til live på web
  • iPhonen som journalistisk MoJo-redskab

Apps til live og interaktion
En app er et lille program med en simpel funktion fx et spil eller en busplan, som kan køre på mobiltelefonen ganske ligesom et program, man installerer på sin computer. Apps til mobiltelefoner er ikke noget nyt. De har eksisteret i mange år. Hvad Apple og iPhonen har gjort er at gør det nemt, sjovt og værdifuldt at producere, købe og bruge apps.

I januar 2010 havde Apple samlet godkendt 140.000 apps, der fungerer på såvel iPhone, iPod Touch som den nye iPad, og det anslås, at de er blevet downloaded omkring 3. mia. gange på 18 måneder. Mange af dem er gratis, andre koster blot 6-10-20 kr. Fra februar 2010 kunne man også købe fem af Politikens Forlags guidebøger fx Turen går til Paris og Turen går til København som iPhone apps. De kostede 69 kr. pr. styk i iTunes - så det er ikke mikrobetaling alt sammen.

Applikationerne kan alene produceres på Mac-computere via Macs eget programmeringssprog. De produceres af licenshavere, der på baggrund af en beherskelse af apps-værktøjet , iPhone SDK (Software Development Kit), er autoriseret af Apple til at lave applikationer. Interessenterne og publicisterne bag de 140.000 apps er alverdens typer af virksomheder, institutioner, medier og IT-folk, der i enkelte tilfælde har tjent mange penge på at stå bag en hyppigt downloaded applikation. Apple tager 30 procent af indtægten, producenterne får de andre 70 procent.

iPhone-applikationer bliver brugt til enormt mange ting og på talrige måder. Denne artikel vil beskæftige sig med tre funktionaliteter, som alle har vist sig at have potentiale for journalistik og medier:

  • Apps som digitalt oplevelsesprodukt - interaktion med brugerne
  • Apps som journalistisk værktøj i den redaktionelle produktionsproces
  • Apps som nyhedsplatform

Blandt andet med det formål at teste og udvikle metoder til, hvordan en iPhone-applikation kan gøre brug af journalistisk produceret indhold og spille en rolle i nyhedsformidlingen, så udviklede Digital Urban Living-teamet i efteråret 2009 applikationen Klimatrends i samarbejde med jp.dk. Applikationen var relateret til klimakonferencen og var tænkt som en anderledes måde at følge strømmen af nyheder, meninger, følelser og klima-målinger på. Den bærende konstruktion var via en twitter-konto at kombinere nyheder fra JP’s klimajournalister med observationer fra undertegnede i rollen som Twitter-reporter inde fra COP 15 i Bella Center og med ikke-journalistiske indlæg fra ’uprofessionelle’ Twitter-bloggere.

På Klimatrends indløb der også løbende meldinger om CO2-belastningen på Rådhuspladsen i København.En del af de mange iPhone apps er designet til, hvad man kalde oplevelse light – en anderledes digital korttids-oplevelse. Sådan var Klimatrends også tænkt.

Klimatrends tilbød brugerne mulighed for at skrive og publicere tweets i en længde af 140 anslag om klimaforandringer, de politiske forhandlinger, demonstrationerne m.m. I praksis viste det sig gennem december 2009 at blive til en række nyheder, citater af markante udsagn fra præsidenter og andre magthavere, korte dokumenterende iagttagelser, skarpe personlige meningstilkendegivelser – sjov og alvor i én pærevælling, som de sociale medier nu engang er blevet det.

Her er nogle eksempler:

  • ”USA satser på atomkraft i klimakampen – henvisning til JP#jpklima”
  • ”Når verdens ledere ikke kan finde ud af at snakke sammen kunne der være man skulle prøve Lomborgs løsning”
  • ”CO2-niveauet på Rådhuspladsen er steget de seneste timer fra 449 til 513”
  • ”Obama-Wen-møde tilsyneladende i gang i Bella Center. Så er det nu, drenge”
  • ”Det kunne man have sagt sig selv :-((((”

Klimatrends kom også til at fungere som et medium for interaktion, idet bidragsydere uden for Bella Centret stillede korte spørgsmål til undertegnede indenfor, som så hurtigt kunne besvares via Klimatrends – og på den måde kom reporteren, der var tæt på hændelserne og processen, i en form for live-dialog i realtid med brugere udenfor. Dette skete dog blot i enkelte tilfælde, men interaktionspotentialet viste sig at være der.

Rent teknisk foregik det på den måde, at en Twitter-konto, #jpklimatrends, fodrede den nye iPhone-applikation med indhold. Klimatrends tilbød brugerne flere typer af interaktionsmuligheder fx kunne skribenterne, inden den skrevne tekst blev uploaded, tage pulsen på klimaforhandlingerne og tildele enten en sur smiley, en glad smiley eller noget midt imellem. På denne måde evaluerede brugerne forhandlingsprocessen og -resultaterne under COP 15 med iPhone-applikationen som redskab.

Designet var bygget op omkring en metafor med et isbjerg, en stigende eller faldende vandstand samt nogle isflager, der poppede op af det kolde vand og som transporterede og publicerede hver enkelt tweet-tekst. Via en bagvedliggende database, som applikationen ’snakkede med’, skete der en opsummering af smiley-vurderingerne og denne blev grafisk fremstillet på iPhone-skærmene som en stigende eller faldende vandstand alt efter, hvordan det gik. En lav vandstand var det positive.

Bidragsyderne fik på mikroniveau via Klimatrends en mulighed for at bidrage til den offentlige debat om klimaspørgsmål og COP 15-forhandlingerne.

Klimatrends blev i slutningen af november 2009 godkendt af Apple og kunne downloades via App Store fra begyndelsen af december op til starten på COP 15. Den blev i december 2009 downloaded af 350, men undervejs i topmøde-ugerne viste det sig, at det ud over Jyllands-Postens to Tritter-journalister og undertegnede blot var 10-12 personer, som var aktive.

Hvad har iPhone-applikationer, Klimatrends og en sådan brug af Twitter med journalistik, nyhedsformidling og redaktionel produktion at gøre? Det er svært at svare på, men absolut værd at undersøge og teste.

Det følgende er de første resultater af en bearbejdning af erfaringerne med Twitter-rapportering via Klimatrends:

  • Twitter og tweets og apps som Klimatrends er fremragende redskaber til live-tekst. ’Breaking news’, det allerseneste nye i stort og småt kan publiceres i sekunderne efter, at hændelserne sker eller noget vigtigt bliver sagt. Via iPhonen beskrives, citeres og publiceres nyheden i så tæt på realtid, som noget tekstbåret medie kan komme det.
  • 140 tegn er superkorte tekster. De bliver som et destillat, og som sådan skal de tænkes og skrives. Sådan vil de også blive modtaget af brugere og dialogpartere, der jo kender konceptet og ikke forventer andet. Metodisk vil det sige basal journalistik i en nøddeskal: én vinkel, ét emne, ét udsagn, én realoplysning pr. enhed.
  • Rapporteringen foregår i et flow. Ved nyhedsformidling og som journalistisk live-tekst fungerer sproget bedst, når det er aktiv nutid, med korte ord, blottet for metaforer og dobbelttydigheder. Igen et destillat.
  • Det ultrakorte er en stor journalistisk udfordring. Det kan ofte blive så fortættet, at budskabet ikke er til at få frem eller forstå for modtagerne. Dette leder meget let til en rapportering af almindeligheder og ligegyldigheder, fordi sådanne i den tidspressede reporter-situation opleves at være bedre at skrive end tekster med dybere substans.
  • I reporter-situationen bliver sprogets tone og graden af subjektivitet også en udfordring. I sociale medier er der tradition for et meningstilkendegivende, bastant og saftigt sprog, men den går ikke i rollen som professionel reporter. Hvordan formulerer den professionelle stemme sig så i de sociale medier? Selv om en Twitter-reporter udsendt af et mediehus jo er en professionel observatør og nyhedsregistrator, så behøver sproget og indholdet ikke at være uden kant – snarere tværtimod. Begrænsningerne i at skulle formulere sig i 140 tegn synes at føre til et personligt talesprogsagtigt sprog – muligheden for i den enkelte tweet at levere sprogligt dybere beskrivelser via de 140 tegn er jo særdeles begrænset.
  • Et flow af Twitter-tekster publiceret på iPhone via en applikation som Klimatrends kan samlet levere såvel ’breaking news’, de opfølgende vinkler og live-dialog i realtid som subjektive observationer og standpunkter og på denne måde være særdeles aktuel, kortfattet og informativ journalistik.

Tweets til live på web
Hvilke er de journalistiske potentialer i en live-dækning på web via iPhone?

Som et journalistisk redskab til international nyhedsformidling brød det sociale medie, Twitter, igennem i perioden 2007-2009. I nærmest symbiotisk samklang med en række dramatiske og dokumenterende videoer, uploaded på YouTube, blev det seneste nye fra de blodige hændelser ved fx terroraktionerne i i Mumbai og den folkelige opstand i Iran publiceret jorden rundt – i princippet gratis og frit tilgængelig for alle.

På de for udenlandske journalister utilgængelige steder, i de brændpunkter, hvor professionelle reportere ikke havde mulighed for at være øjenvidner i øjeblikket, da blev det i stedet visse af deltagerne eller vidnerne, som blev de værdifulde rapportører.

Twitters internationale betydning for det første flow af ’breaking news’ er i dag bredt anerkendt og belyst i faglige artikler.

Twitter kan dog også bruges til live-tekst-rapportering i mindre dramatiske og blodige sammenhænge, og det var denne brug af tweets, som undertegnede observerede i december 2009, mens jp.dk dækkede begivenhederne i gaderne og Bella Center under COP 15.

Live-tekst indlejret i mediehusenes nyhedssites forudsætter, at der foregår et aktuelt og væsentligt begivenhedsforløb, som tiltrækker betydelig interesse. Ved at lade to udsendte reportere fra Jyllands-Posten twitte live fra fx en klimademonstration i København eller en stort mediebegivenhed i Bella Centret kunne den ellers så papir- og tekstbaserede nyhedsredaktion dække såvel de væsentlige som de underholdende hændelser i tilknytning til klimakonferencen mere direkte og levende end ellers. Og i en form, som de elektroniske medier, tv og radio ellers har haft patent på i årtier.

Twitter er et meget integrerbart værktøj, så det er en relativ simpel sag at åbne et felt på et website som jp.dk, der løbende kan fødes af tweets fra en twitter-konto som #jpklima. Da tweets jo er superkorte tekster på maksimum 140 anslag fik denne form for live-rapportering en anderledes journalistisk funktion end det løbende flow af nyhedsartikler – de supplerede hinanden som henholdsvis tidslinie-rapportering og opsamling - opdatering.

Selv om det i den tidspressede arbejdssituation kunne være vanskeligt at betjene iPhone-tastaturet, så fungerede mobiltelefonen fra Apple alligevel fint som redskab i denne live-rapportering.

Det har endnu ikke klart manifesteret sig, hvad de journalistiske og redaktionelle potentialer i tweets, live-tekst og de sociale medier er. Fx optog og transmitterede Jyllands-Posten i december 2009 ikke live web-tv fra begivenhederne, men det gjorde Ekstra Bladet via softwaret: coveritlive.com, og det gav endnu en dimension til dækningen. På samme måde med Facebook, som af Ekstra Bladet blev brugt til at lade læserne og brugerne give deres – ofte noget grove - stemme til kende, imens begivenhederne udspillede sig i gaderne, i konferencecentret og på hjemmesiden: eb.dk. Endnu en metode til at skabe liv og interaktion.

iPhonen som MoJo-redskab
En iPhone sikrer brugeren permanent og hurtig adgang til internettet – døgnet rundt og stort set jorden rundt. Det er én af Apple-telefonens helt store styrker.

I efteråret 2009 var udviklingsprojektet med Jyllands-Posten ikke af så omfattende en karakter, at det gav os mulighed for at teste alle iPhonens mange funktionaliteter og potentialer i den journalistiske produktionsproces – heller ikke alle funktionaliteter i forhold til at bruge mobiltelefonen til MoJo-journalistik.

Som andre smartphones er iPhonen naturligvis udrustet med et kamera – af stigende kvalitet - en gps’er, en lydoptager, et tastatur og en notebook. I princippet gør det iPhonen velegnet som arbejdsredskab til den form for etnografisk observation og journalistisk registrering, der ofte betegnes som MoJo-journalistik.

I udviklingsprojektet testede vi især iPhonen og applikationerne som værktøj til at skabe tilstedeværelse, interaktion og live-tekst – det allestedsnærværende. Her viste mobiltelefonen sig at være et godt redskab.
På en række andre områder synes iPhonen også at kunne fungere som et basalt værktøj for MoJo-journalisten:

  • Research på stedet – i situationen. Via mobiltelefonens browser kan der på minutter findes fakta, baggrundsoplysninger og svar på stort set alle de spørgsmål, som en udsendt journalist må stille sig under processen med at lave troværdig journalistik på kort tid.
  • iPhonen er både en notesbog og en digital båndoptager. Der vil sige, at mobiltelefonen kan bruges til registrering og dokumentation på stedet, på lokaliteten, når det journalistiske behov opstår.
  • iPhonen kan naturligvis tage fotos og optage lyd og video. Her har Apple-telefonen dog nogle klare begrænsninger. Det er svært at lave blot nogenlunde gode still- eller videooptagelser med den kleine iPhone: Fokusering og beskæring i forhold til motivet er vanskelig i situationen. Man ryster meget let på hånden, når video optages.
  • Når stillfotos eller audio- og videosekvenser alligevel er optaget, da tilbyder Apple nogle iPhone-applikationer, der fx kan bruges til at redigere lyden med, inden en sekvens via internettet på sekunder sendes videre. Dette er en klar styrke ved iPhonen.
  • GPS’eren i mobiltelefonen kan stedfæste de journalistisk produkter, der optages og produceres derude. Det gælder både for tekst, fotos, audio og video. Dermed kan iPhonen bruges til at producere de geografisk positionerede artikler, billeder og lyd- og videoindslag med, som gør mediehusene i stand til at stedfæste og lokalisere deres produkter og service-tilbud. Dette er der et uopdyrket redaktionelt – og muligvis også forretningsmæssigt - potentiale i.

Erfaringer fra en professionel
Viggo Lépoutre Ravn fra jp.dk tog hul på live-tekst og Twitter-blogging via iPhonen under dækningen af klimatopmødet i København. Han formulerer her sine erfaringer om udfordringerne med at bruge iPhone og Twitter i journalistik på baggrund af følgende spørgsmål:

Ved hvilke lejligheder, hvilke opgaver, har du brugt Twitter som redskab i dit journalistiske arbejde?

”Som aktiv afsender af tweets har jeg foreløbig kun været i aktion én gang: under COP 15-topmødet i København. Som læser af tweets er jeg under mine vagter som jourhavende på jp.dk begyndt at have TweetDeck åben med en kolonne med ’breaking news tweets’ fra forskellige nyhedsafsendere. Jeg finder, at netop disse tweets er et godt supplement til Ritzau, da Twitter breaker mange nyheder hurtigere, og hurtighed er jo et afgørende parameter i konkurrencen med de andre netmedier”.

Ved hvilke lejligheder, hvilke opgaver, har du brugt iPhonen som redskab i din journalistiske dækning?

”Netop under COP 15 brugte jeg iPhonen til afsendelse af tweets fra Bella Center via dens TweetDeck app til jp.dk’s live-tekst feed, som kørte i en fast forsideklimaboks og undertiden på artikelplan som artikel med live-opdatering.
Senere har jeg byttet TweetDeck app’n ud med Echofon app’en til afsendelse af egne tweets fra @viggoravn, om hvad der nu optager mig i krydsfeltet mellem gamle og nye medier, samt at holde mig nyhedsopdateret. Desuden bruger jeg iPhonen til at holde mig nyhedsmæssigt opdateret via forskellige nyhedsapps fra diverse medier, herunder danske, amerikanske, tyske, britiske, norske, svenske og spanske.
Endvidere hænder det, at jeg bruger iPhonen til hurtig afsending af tip til en kollega, foruden – naturligvis – den vigtigste funktion: læsning af mails”.

Ved hvilke lejligheder, hvilke opgaver, har du lavet live-tekst-dækning til jp.dk?

”Live-tekst via Twitter har jeg lavet i forbindelse med COP 15. Opdateringen af live-tekst-dækningen skete i øvrigt både fra iPhonen (typisk når man var væk fra Bella Center-redaktionen) og computeren”.

Apps til iPhone beskrives som et lovende arbejdsredskab for journalister – hvordan ser du potentialerne i applikationerne?

”Enormt. Optagelse af video, billeder og lyd er allerede en mulighed, men der mangler stadig kvalitet og feature i mange af apps’ene. Under COP 15 brugte jeg iPhonen som mikrofon ved interview og pressekonferencer, som mailredskab, notesblok, nyhedslæser, tweeter samt fotografiapparat og videooptager”.

Har du erfaringer med apps, der ligesom TweetDeck for iPhone kan fascilitere reporteren ude i marken? Eventuelt hvilke?

”Echofon, som jeg synes fungerer mere ’smooth’ end TweetDeck. En god kollega og meget erfaren tweeter, Kaare Sørensen, @kaaresorensen, sværger til Tweetie 2, som han kalder verdens bedste Twitter-app”.

Mener du, at apps til publicering og interaktion er et område/marked, som Jyllands-Posten skal bevæge sig ind på? Eventuelt hvordan?

”Jyllands-Posten gør det allerede ved løbende at udstyre journalister med iPhones. Men jeg stiller mig tvivlende over for, om den i længden kan konkurrere med efteruddannelse af alle skrivende journalister i huset til at kunne operere i det CMS-system, som vores nyhedssites opdateres i. Det er alt andet lige nemmere – endnu – at koble sig direkte op via PC på vores CMS-system, om man så sidder i retssalen eller til en fodboldkamp, og live-opdatere direkte til nettet. Men i tilfælde, hvor man ikke sidder med en PC, fx hvor man skal dække en begivenhed i bevægelse (demonstration) er iPhonen et godt redskab. Desuden skulle avisen også være på vej med sin egen app, og det er det helt rigtige at gøre”.

Den professionelle stemme – journalisten – har det svært i de sociale medier? Hvordan vil du karakterisere et professionelt sprog, som kan fungere i tweets på blot 140 anslag?

”Jeg synes ikke, at den professionelle stemme har det svært på Twitter. Den professionelle stemme lever i bedste velgående på Twitter side om side med blogs. Twitter er og bliver ikke et privat snikke-snakke-værktøj som Facebook. De 140 anslags begrænsning ser jeg ikke som en begrænsning, de suppleres jo oftest med et link, hvis man vil vide mere, og som er med til at bære budskabet igennem ud over de 140 anslag. Hvad jeg foreløbigt ser som en begrænsning er, at alt for få professionelle journalister er på Twitter”.

Ser du noget potentiale for Jyllands-Posten i en iPhone app som Klimatrends, der jo blandt andet kan bruges til en live-dialog med brugerne?

”Ja, absolut, selv om Klimatreds apps’en må betegnes som et meget foreløbigt forsøg, der ikke fungerede særligt godt rent interaktivt og designmæssigt. Men grundidéen var fin. Idéen om at gå i live-dialog med brugerne i realtid kommer vi til at se meget mere til såvel på nyhedsmedier som sociale medier. Man kan fx forestille sig, at en live-dækning af en fodboldkamp på jp.dk suppleres med en applikation, fx Twitter, hvor twitterbrugeren kan kommentere kampen og live-dækningen i realtid”.

Lokalisering af journalistik spås en stor betydning i fremtiden – hvordan mener du, at en iPhone kan bruges til at stedfæste/lokalisere tekster, fotos m.m. med?

”Foreløbig er brugen af denne funktion begrænset, især i Danmark. Teoretisk er der mange muligheder for at udnyttet fx Twitters geopositioner til brugerskabt indhold, men jeg tvivler på, at det de kommende år bliver en afgørende funktion”.

Mediernes hidtidige initiativer i forhold til brugerinvolvering, amatørreportere og borgerjournalistik har ikke været særlig succesfulde. Nogle spår, at mikroudvekslinger som fx tweets får en betydningsfuld rolle i fremtiden på mediernes nyhedssites. Kan du bruge et begreb/fænomen som mikroudvekslinger til noget?

”Ja, jeg bruger dem allerede, og jeg tror også, at vi i et vist omfang kommer til at se brugerkommentarer i realtid på nyhedsmedier fx fra Twitter. Problemet er bare, at man ikke kan styre sådanne kommentarer, og at man risikerer, at kommentarerne løber ud af kontrol eller ikke overholder spillereglerne, som man allerede ser det ske i debatter og blogskommentarer på nettet. Her er der en stor udfordring for medierne i at tillade brugerinvolvering, at skabe ’communities’ hvor brugerne bliver hørt og taget seriøst og derfor kommer tilbage, men samtidig sikre, at det foregår ordentligt og redeligt, så debatknusere og fanatikere ikke tager over”.

Hvordan vil du generelt beskrive de redaktionelle og journalistiske udviklingspotentialer for iPhone og apps?

”Uanede. Vi har kun set begyndelsen”.

Vurderinger fra en bruger
Som led i forskningen havde Kirsten Sparre, ph.d. og journalist, meldt sig som en blandt 20 testbrugere af Klimatrends. Hun har følgende vurderinger af applikationen:

”Som en af dem, der var med til at afprøve Klimatrends-applikationen under klimatopmødet, var jeg generelt ikke særligt imponeret af den langsomme og grafisk uspændende måde at formidle stoffet på.

Men en dag blev jeg overrasket af noget, der faktisk gav mig en oplevelse af merværdi. De direkte rapporter fra konferencens mange forskellige events og pressemøder i form af korte tweets med citater og opsummeringer af deltagernes synspunkter. De mange tweets kom løbende, efterhånden som begivenhederne udviklede sig.

De små tweets gav en følelse af nærvær, som jeg ikke fik, når jeg læste de klassiske medieartikler, som ofte havde sorteret detaljerne i meningsudvekslingen fra. Men jeg var glad for, at de tweets’ene var journalistisk professionelle, og at det var tydeligt, at afsenderen havde valgt, hvad der skulle sendes ud. Hvis det bare havde været en lind strøm af usorteret information, ville de have været ulideligt at læse så mange tweets.

Det eneste problem med Twitter-rapporterne var, at man ikke kunne se på isflagerne i Klimatrends, i hvilken rækkefølge de forskellige tweets var sendt, og det kunne nemt bryde rytmen, hvis jeg fik valgt flagerne i ukronologisk rækkefølge”.

Live-tekst og nye spørgsmål
Undervejs rejste test- og udviklingsarbejdet ligeså mange spørgsmål, som det gav svar. Sådan går det ganske ofte, når noget nyt prøves af. Undersøgelser vækker undren og rejser nye spørgsmål.
iPhonen og andre smartphones synes at være – eller blive – et betydningsfuldt redskab for journalisten derude – både i rollen som traditionel nyhedsformidler, som stemnings-reporter og som den professionelle stemme i de sociale medier.

Vores undersøgelser tyder på, at aktuelt og væsentligt journalistisk indhold kan formidles via en eksperimenterende og anderledes apps som Klimatrends, især hvis man ikke har forventninger om et kæmpe publikum som i massekommunikationens storhedsperiode.

Live-tekst, Twitter og det at kommunikere og være i dialog med brugerne i realtid rummer et betydeligt journalistiske potentiale.

Efter det månedlange arbejde med at producere og reflektere over iPhonen som journalistisk redskab står blandt andet de følgende spørgsmål tilbage:

  • Hvilke af de 140.00 applikationer i Apps Store kan bruges som software og redskaber for det journalistiske arbejde med iPhone? En apps som TweetDeck til Twitter-rapportering er fx let at få øje på i mængden, men det er givet, at der ligger mange flere i det enorme lager. Hvilke og på hvilke måder?
  • I fænomenet mikrobloggig, mikroudvekslinger, ligger der en redaktionel og journalistisk ressource gemt. iPhonen er særdeles velegnet til som nyhedslæser og til kortfattede udvekslinger i tekst, lyd og billeder – den er god til gensidighed, brugerinddragelse og interaktion. Men hvordan kan de klassiske medier håndtere en stigende mængde personrettet interaktion samtidig med, at de forsat skal kunne levere massekommunikation til de mange?
  • Der er ingen tvivl om, at en iPhone-integration i såvel den redaktionelle produktionsproces som publiceringen på web vil fordre nyudvikling af mediehusenes nyheds- og mobilsites. Men hvordan?
  • Nyhedsmedierne har til dato ikke haft den store succes med at skabe sig en betydningsfuld position og klar rolle i de sociale medier. I udviklingsprojektet arbejdede vi med iPhonen som et værktøj for den professionelle journalist – den professionelle stemme – i et enkelt af de sociale medier. Dette felt bør undersøges og testes langt mere og bør inddrage flere af de sociale medier.



Test og udviklingsarbejdet bag denne artikel er delvist blevet finansieret via: Danish Council for Strategic Research - grant number 2128-07-0011.

 

 


Søg