Document Actions

Opråb til journalisterne: I mister kontrollen

 

Offentliggjort 09/19/2007, senest redigeret 09/25/2007

 

 

The Bakersfield Californian er i fuld gang med at indrette sig på den nye medievirkelighed

 

REFERAT: Det er en revolution, der foregår. Intet mindre. Glem alt om de smarte buzzwords! Det handler grundlæggende om at give folk mulighed for at udtrykke sig og at interagere med andre mennesker.

”This is the revolution” lød de første ord i Mary Lou Fultons præsentation på konferencen ”Journalistik tæt på borgerne”. Hun opfordrede journalister og mediechefer til at forholde sig aktivt til følgende realiteter, der ikke bare passerer forbi, men er kommet for at blive:

  • Enhver kan publicere
  • Enhver kan distribuere indhold
  • Traditionelle medier har mistet kontrollen

The Bakersfield Californian er en 140 år gammel avisvirksomhed, der i de sidste fire år har været i fuld gang med at omstille sig til den nye medievirkelighed. Hun viste nogle af eksemplerne på den nye måde at tænke medieudgivelser på i Bakersfield, en lidt søvnig provinsby nord for Los Angeles, ellers mest kendt for olie, gulerødder og countrymusik.

The Northwest Voice – en ugeavis for en hurtigtvoksende bydel i Bakersfield, hvor borgerne leverer hovedparten af indholdet i form af artikler og billeder fra familie- og hverdagslivet.

Bakotopia – en hjemmeside målrettet unge i Bakersfield med fokus på det lokale musik og kulturliv. Bakotopia udgives nu også i en print udgave.

Bakersfield.com – er mediehusets flagskib på internettet med satsning på brugerdeltagelse og sociale netværk.

Mary Lou Fulton gennemgik mediehusets erfaringer med involvering af brugerne på de forskellige platforme, og knyttede disse erfaringer til den gennemgående strategi: At gå ud over den daglige avis for at skabe mange forskellige produkter, der er målrettet de skiftende behov hos lokale kunder og annoncører.

Hun erkendte, at hun med et ben i hver lejr – den kommercielle og den journalistiske – er fokuseret på både økonomi og public service. Hun argumenterede for, at de nye nichemedier tilgodeser begge behov:

Dels skal de forskelligartede udgivelser sprede indtægterne og gøre mediehuset mindre afhængig af enkelte publikationer eller kategorier af annoncører.

Og dels åbner tankerne om brugerdeltagelse for mere demokratiske medier, der giver borgerne en reel mulighed for at ytre sig og blive hørt i samfundsdebatten.

Er der en plads til traditionel journalistik i denne nye verden af brugergenereret indhold og svarede med alle sine eksempler et rungende ja!

Mary Lou Fultons præsentation

Læs også artikler på UPDATE.dk om The Bakersfield Californian.

 

 


Søg

  

 

 

Læs mere

Se alle dokumenter om emnet i denne artikel: