Document Actions
Formidlingsgyldighed
Offentliggjort 11/14/2006
BESKRIVELSE: Mål
Målet er, at journalistiske produkter formidler resultater og fortolkninger på en måde, så de fremtræder og opfattes som gyldige, pålidelige, forståelige og interessante. Den journalistiske formidling er et mål i sig selv. Den skal også være i overensstemmelse med de øvrige journalistiske arbejdsprocesser.
Resultat
Journalistiske produkter opfattes som faktuelle produkter. De læses/ses/høres som et stykke virkelighed, som læseren forholder sig kritisk til. (Johannes Fibiger, Indledning, i Jørgen Asmussen: Faktiske tekster, 2005: 14). Journalistik er med de juridiske termer ikke værdidomme, dvs. meninger og vurderinger, men er faktuelle påstande, der fremstår som kendsgerninger. Journalistiske produkter opfattes som repræsentationer af virkeligheden.
Repræsentationens kvalitet afhænger af to forhold: Hænger argumentet bag påstanden logisk sammen, og er belæggende i en sandsynliggjort overensstemmelse med virkeligheden.
Menneskerettighedsdomstolen har i en række sager slået fast, at der må stilles krav til dokumentation, når journalister fremsætter påstande, der fremstår som kendsgerninger. Dokumentationen fremkommer gennem research, hvor journalisten skaffer og formidler korrekt og præcist citater, informationer og faktuelle oplysninger fra flere uafhængige kilder, men at den journalistiske frihed også omfatter en vis grad af overdrivelse.
Ekspertudtalelser kan tjene til dokumentation af de faktiske forhold, men ikke altid. En ekspert, der udtaler sig på et mangelfuldt faktuelt grundlag, som journalisten præsenterer for ham, bidrager ikke til at styrke dokumentationen.
Kravet om sikker dokumentation øges, jo nemmere det er at skaffe sikker dokumentation, jo mere alvorlige beskyldningerne er, og jo mindre historien haster. Ved beskyldninger skal den angrebne part have mulighed for at komme til orde og forsvare sig og modsynspunkter skal tages med.(Oluf Jørgensen, Det handler om ytringsfrihed, 2004: 227)
Den journalistiske sandhed er en proces, der begynder med at indsamle og få bekræftet fakta. Dernæst forsøger journalister at bibringe fakta en retfærdig og troværdig betydning, som indtil videre er gyldig, men som kan underlægges yderligere undersøgelser. Journalister skal være så åbne som muligt omkring deres kilde og metoder, så modtagerne selv kan vurdere informationerne. Selv i en verden med flere informationsleverandører er præcision fundamentet for alt andet: kontekst, fortolkning, kommentarer, kritik, analyse og debat. Sandheden vil over tid opstå i det forum. (Project for Excellence in Journalism)
Med det udgangspunkt at journalistiske produkter skal være sande, og med en virkelighed, der ikke er en facitliste, er spørgsmålet om holdbarhed ofte svært af afgøre. Et abstrakt begreb som demokrati kan ikke i sig selv observeres. Når holdbarhed ikke alene kan afgøres med dikotomien sand eller falsk bliver holdbarheden til et spørgsmål om at sandsynliggøre dokumentationen. Det sker gennem den måde viden er opnået på, og gennem offentlighedens bedømmelse.
Tradition
Videnskaben reserverer vurderingen af kvalitet til forskersamfundet, og det foregår ved fremlæggelser af artikeludkast for kolleger, og som oftest anonym bedømmelse af videnskabelige artikler før optagelse i tidsskrifter. Logikken bag den reservation er, at målgruppen er fagfæller, og at kun fagfæller kan vurdere holdbarheden af ny viden og erkendelse.
Journalistiske produkter vurderes også af fagfæller, der ud fra faglige kriterier bedømmer både konklusionernes gyldighed og holdbarhed og de anvendte fremgangsmåder. I pressen er producenten ikke anonymiseret, og der er ikke en formaliseret evaluering af journalistiske produkter, der giver basis for en kvalitetsvurdering.
Men der foregår en løbende evaluering af den journalistiske arbejdsproces mellem producerende og redigerende journalister fra en ide prøves af til det endelige produkt. Evalueringen afhænger de tidsmæssige rammer for produktet og af karakteren af det journalistiske produkt. Udredende produkter evalueres generelt mere end refererende produkter, men begrænsninger i pressens tid og ressourcer giver i almindelighed ikke muligheden for kvalitetsprocedurer i stil med videnskabens.
Journalistisk relevans
Journalistik er pr. definition anvendelsesorienteret mod større eller mindre (del)offentligheder. Evaluering og bedømmelse af de journalistiske produkter må derfor ske i den brede offentlighed, blandt lægfolk, eksperter og andre journalister.
Journalistik er ikke kunst, der kan tillade sig at lade hånt om publikums opfattelse og forståelse af et værk. Stor kunst, lyder det fra anmelderen, mens publikum intet fatter. Journalistik er underlagt et anvendelseskriterium, hvilket indebærer, at den i det mindste skal forstås af sit publikum. Det duer ikke, hvis alle journalistiske fageksperter stempler noget som journalistisk kvalitet, hvis det misforstås i offentligheden.