Document Actions
Kildevurdering
Offentliggjort 11/14/2006
BESKRIVELSE: Mål
Målet med kildevurdering i den refererende journalistik er primært at vurdere en kildes nærhed, kompetence, tendens og binding i forhold til at sikre, at de oplysninger, der viderebringes, er i så god overensstemmelse med virkeligheden som muligt. Kilder skal selvfølgelig refereres korrekt, men det er ikke tilstrækkeligt. Kilder kan jo være upræcise, misvisende eller direkte løgnagtige. Kilder er ikke objektive, hvilket ikke betyder at de er forkerte, men motivet til at kilden selv har taget initiativ til at kontakte pressen, at kilden er komme til at få det indhold og den form den har, er væsentlig for forståelsen af kilden.
I den udredende journalistik bliver det desuden nødvendigt at vurdere kilderne i forhold til tilgængelighed, generalisérbarhed og validitet, fordi kildeidentifikation og kildeudvælgelse er styret af journalisten på baggrund af problem og vinkel.
Resultat
Bedømmelsen af kilders udsagn kaldes kildekritik blandt journalister, og er et af journalistikkens væsentligste træk. Vurdering af kilder betyder blandt andet, at et udsagn ikke tages for pålydende. Når det drejer sig om faktuelle oplysninger, er journalistens gyldne spørgsmål, hvor kilden ved det fra.
Problemet med det spørgsmål er, at det kan vise sig, at kilden ikke bygger på dokumentation. Det faktuelle/kendsgerningen bliver dermed en mening eller holdning, som ikke skal kunne bevises på samme måde som en faktuel kendsgerning. Spørgsmålet ”hvor ved du det fra” kan let føre til, at en ”historie researches ihjel”, som en journalistisk joke lyder. Men det betyder også, at oplysningen ikke skal fremføres som fakta, men som en vurdering/fortolkning/holdning, der kan være mere eller mindre underbygget og begrundet.
Også spørgsmålet: ”Hvorfor giver du mig den information?”, kan være med til at rette fokus mod motivet for kildernes initiativ. (Trine Østlyngen og Turid Øvrebø, Journalistikk, Metode og fag, 2000: 98-99)
Kilder kan vurderes ud fra flere dimensioner, og det gælder uanset om kilden er levende eller død, mundtligt eller skriftligt, analog eller elektronisk. (Peter Kramhøft, Journalistik med omtanke, 2000: 112-125)
Tradition
Pressens rolle som budbringer af informationer og budskaber indebærer, at pressen videreformidler alt fra indsamlede data, analyser, resultater, forklaringer, fortolkninger, konklusioner, som andre har foretaget. Journalistik indeholder derfor retningslinjer for kildevurderinger.
Journalistisk relevans
Pressen er blot én aktør, når forskellige dagsordener kæmper om at blive dominerende. Kildevurdering med henblik på motiver og informationernes overensstemmelse med virkeligheden hører med til videreformidlingen. Ikke for at tilbageholde informationer, men for at bibringe informationerne en kildekontekst, der guider fortolkning og forståelse.
Fremgangsmåde
Skemaet angiver de syv vigtige dimensioner for denne kildevurdering. Ikke alle dimensioner vil være relevante ved alle kilder, og nogle af dimensionerne vil klart være vigtigere end andre ved kildevurderingen. Skemaet giver plads til at anføre, hvorvidt den enkelte dimension er relevant eller ej for netop denne kilde; og til at bedømme kilden konkret på de dimensioner, som er relevante dimensioner.
 | | Kilde: | |
| Kriterier/ dimensioner | Kategorier | Bedømmelse |
| 1 | Nærhed (til virkelighed) | Førstehånds Egne oplevelser/ holdninger | Andenhånds Refererer andre kilder |
| 2 | Tilgængelighed (for journalist, i forhold til det valgte emne/vinklen) | Primær Tættest tilgængelige kilde | Sekundær Ikke-tættest tilgængelige kilde |
| 3 | Kompetence (ift til emne) | Formel (ekstern) Magt, fx til at repræsentere andre/institution/organisation. | Reel (intern) Viden |
| 4 | Tendens Kildens tilbøjelighed (særinteresser, partiskhed, særlig ideologi/ religion/ videnskabsretning etc.) | Upartisk Almen interesse | Partisk Partinteresse |
| 5 | Bindinger Jvf. ydre årsager (objektiv habilitet, såsom formelle/ uformelle relationer: økonomi, politik, sociale forbindelser m.m.) | Uafhængighed | Afhængighed |
| 6 | Generalisérbarhed (ift repræsentativitet, i det omfang kilden anvendes på vegne af andre end sig selv; er kilden typisk,) | Repræsentativ | Skæv (bias) |
| 7 | Validitet (ift om kilden svarer (kan og vil) på spørgsmål. Det angår overensstemmelsen mellem spørgsmål og svar. | Gyldig (valid) | Ugyldig |