Document Actions
Gyldighed
Offentliggjort 11/02/2006, senest redigeret 11/14/2006
BESKRIVELSE: Mål
Gyldighed anvendes ofte synonymt med validitet. Validitet oversættes ofte med gyldighed, relevans eller begge dele. Relevansen gælder anvendeligheden af indsamlede data i forhold det opstillede problem, mens gyldigheden dækker over flere varianter. Gyldighed anvendes som begreb for to principielt forskellige forhold.
Det gælder på den ene side forholdet mellem data og den virkelighed, som data er valgt ud eller skabt til at repræsentere. Data kan opfattes som værende mere eller mindre gyldige udtryk for virkeligheden. (Henning Olsen, Journalistisk anvendelse og vurdering af kvalitative interviewundersøgelser, i Flemming Svith (red.), At opdage verden, 2006: 141)
Korrespondensprincippet er ét af de videnskabens sandhedsprincipper. Hvad sandhed er og om den store sandhed overhovedet findes er omtvistet, men korrespondensprincippet hævder en overensstemmelse mellem data, resultat og virkelighed. Afgørende er dermed om resultaterne kan bekræftes af virkeligheden. I pressen er korrespondensprincippet for eksempel kendt som ”realitetstjek” (Ida Schultz, Bag om nyhedskriterierne, 2006: 33)
Korrespondensprincippet bliver ofte knyttet til en forestilling om, at der findes én sandhed om virkeligheden. Pressens anvendelse af korrespondensprincippet ser ud til at bygge på, at der godt kan være flere sande udlægninger af virkeligheden. Det kommer fx til udtryk i samtidige journalistiske produkter om samme sag, der er vidt forskellige, men som alle opfattes som en version af sandheden. Det journalistiske mantra, ”at journalistik er den bedste version af sandheden” kan opfattes som summen journalistiske produkter om en sag. (Project for Excellence in Journalism
Gyldighed har i forlængelse af korrespondenskriteriet noget med sandhed at gøre. Sandhedskriteriet anvendes forskelligt af videnskabsfolk og journalister. Mens journalister definerer sandhed ud fra kildekritik, dobbelttjek af informationer, udvælgelse af pålidelige kilder, definerer forskere sandhed ud fra videnskabelige kriterier, dvs. ud fra en videnskabeligt teoretisk og metodisk begrundelse eller ud fra de faglige ekspertkriterier, som gælder et særligt felt. (Lars Qvortrup, Mediernes og offentlighedens 11. september, i Lars Qvortrup (red.) Mediernes 11. september, 2002: 162)
Den anden anvendelse af begrebet gyldighed angår forholdet mellem formålet, de indsamlede data og konklusionen. Gyldigheden siger noget om overensstemmelsen, eller manglen på overensstemmelse, mellem formål, som det kommer til udtryk i problemformulering, vinkel eller spørgsmål, og data. (Ottar Hellevik, Forskningsmetode i sosiologi og statsvitenskap, 2000: 183)
Og i bredere forstand om det journalistiske produkt svarer på eller ligger i forlængelse af det, det forventes at gøre. (fx hvis formålet er at vise, at en regering er løbet fra sine løfter, og et produkt vinkles ud fra det formål, så er spørgsmålet om der er overensstemmelse mellem påstand og dokumentation i det journalistiske produkt)
Resultat
At validere er at fokusere på hvad og hvorfor forud for hvordan. Det vil sige, at indhold og formål går forud for valg af fremgangsmåde. (Steinar Kvale, Interview 1997: 238)
Principper for kvalitetssikring knytter sig til alle faser i det journalistiske arbejde. Tilsvarende kan der knyttes kriterier for gyldighed til de forskellige faser i journalistikken. Gyldigheden kan øges ved en kombination af metoder udviklet i journalistikken og i videnskaben.
Videnskaben har udfoldet flere gyldighedskriterier, der retter sig mod en undersøgelses forskellige faser: indsamling, bearbejdning og fortolkning. De journalistiske kvalitetsprocedurer er primært rettet mod kildevurdering og formidling.
Der kan i nogen grad skelnes mellem tilfældige og systematiske fejl. Sådan at tilfældige fejl vedrører forholdet mellem data og virkelighed, mens systematiske fejl vedrører forholdet mellem formål og resultat. I alle faser af det journalistiske arbejde kan der indsnige sig fejl, der går ud over gyldigheden.
I indsamlingsfasen kan en tilfældig fejl fx være variationen i repræsentative stikprøver. Selv om stikprøver er udvalgt efter alle regler, vil de ikke være helt identiske, hvilket medfører nogle afvigelser fra den population stikprøven er udvalgt fra.
En systematisk fejl er mangel på overensstemmelse mellem mål og resultat - altså metoder anvendt forkert. Hvis målet for eksempel er befolkningens holdning, så vil mangel på overensstemmelse mellem udvalgsmetode og generaliseringens mål, kunne give systematiske fejl i resultatet. Det skyldes skævhed i udvælgelsen af respondenter til stikprøven, der medfører at en efterfølgende generalisering til population bliver skæv og ugyldig.
Også ved strategisk udvælgelse af kilder, kan der være mangel på overensstemmelse mellem formål med og resultat af anvendelsen af en kilde. (fx at en kilder forventes at bidrage med almene informationer, men at kilden i stedet bidrager med særinteresser)
I analysefasen kan fejl vedrøre de spørgsmål, der stilles til det indsamlede materiale. (Steinar Kvale, Interview: 232) Om materialet overhovedet kan anvendes til at besvare et stillet spørgsmål? Det gælder fx spørgsmål om udbredelsen af et fænomen (generalisering) og om karakteren af et fænomen (specialisering), hvor analysen anvendes korrekt som fremgangsmåde, men hvor resultatet er ugyldigt.
I fortolkningsfasen er spørgsmålet om gyldighed særligt relevant, men også besværligt. I den del af arbejdsprocessen tillægges informationer og resultater betydning. Det handler om slutninger og forklaringer. Er de logiske, sammenhængende og konsistente?
I formidlingsfasen vedrører gyldigheden, om der refereres korrekt, om der er logik i fremstillingen (er der belæg for en påstand i præmisserne) eller om sammenhængen mellem forklaringselementer og slutning i en fortælling følger kronologien.
Gyldighed opnås på den ene side gennem kontinuerlige korrektioner og forsøg på ugyldiggørelse, og på den anden side gennem korrekt anvendte metoder.
Tradition
Gyldighed vedrører spørgsmålet om sandhed. Der er tre klassiske sandhedskriterier:
Korrespondenskriteriet, der har stået centralt i den positivistiske samfundsvidenskab, handler om hvorvidt et udsagn stemmer overens med den objektive verden. På trods socialkonstruktivisters benægtelse af korrespondens mellem betydning og fænomen, fordi der ikke findes én betydning, er Ikke alle konklusioner lige plausible, hvorfor korrespondensprincippet kan være gældende i nogen grad.
Hvis en interviewperson fx beskriver gårsdagens gøremål, har ytringerne ekstern henvisning og ville i givet fald kunne efterprøves. Hvis personen derimod beskriver sine oplevelser af og holdninger til gøremålene, kan ytringerne ikke afprøves. (Henning Olsen, Journalistisk anvendelse og vurdering af kvalitative interviewundersøgelser, i Flemming Svith (red.), At opdage verden, 2006: 141-142)
Kohærenskriteriet, som har været anvendt i matematik og hermeneutik, handler om et givet udsagns konsistens og indre logik. Endelig kæder et pragmatiske kriterium sandheden af et udsagn sammen med dets praktiske konsekvenser. (Steinar Kvale, Interview, 1997: 233-234)
Indenfor socialkonstruktivisme anvendes et andet gyldighedskriterium: Det drejer sig om at overbevise læseren om gyldigheden af ens metodevalg, analyse og konklusioner. Relativiseringen af viden betyder ikke, at alle videnspåstande behandles som lige gode eller lige gyldige. Kommunikativ gyldighed skabes ved gennemsigtighed omkring regelsæt i forskningsprocessen. (Kim Scrøder og Louise Phillips: Diskursanalytisk tekstanalyse, i M. Järvinen og N. Mik-Meyer (red.), Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv: interview, observationer og dokumenter, 2005: 281-282)
Journalistisk relevans
At noget er sandt indtil videre, altså indtil en ny version af sandheden fortrænger eller supplerer den eksisterende, gør korrespondensprincippet uegnet som eneste princip. Det bliver også et spørgsmål om troværdighed, hvilket inkluderer andres vurdering af fremgangsmåde og produkter.
Læs mere om:
Kildevurdering
Ydre gyldighed
Fortolkningsgyldighed
Formidlingsgyldighed