Document Actions
Analyse
Offentliggjort 11/02/2006
BESKRIVELSE: Mål
Analysens formål er at give en indsigt i et materiale, der ikke fremtræder åbenlyst. Analyser sigter på at etablere overblik over mange informationer eller på at komme dybere ind i materialet.
Analyser handler grundlæggende om at splitte en helhed op i enkeltdele, se på enkeltdelene, se på forholdet mellem enkeltdelene og se på forholdet mellem enkeltdele og helhed. Der er divergerende meninger om, hvorvidt helheden er summen af sine dele, eller om helheden er mere end summen af sine dele, hvilket afspejler sig i analysestrategien. (Ib Andersen, Den skinbarlige virkelighed, 2005: 191) Analyse er derfor også at se på dele og helhed i forhold til konteksten.
Analyse er et meget bredt begreb. Den afhænger af en række forhold som:
Resultat
Analysen giver grundlag for beskrivelser og forklaringer, der er fortolkninger af et materiale. Analyse hænger snævert sammen med overgangen fra information til viden. I analysen sættes enkeltelementer ind i mønstre og sammenhænge, der giver forståelse, forklaring eller løsninger.
Tradition
Analyser i videnskab deles traditionelt efter typen af data, der skal analyseres. Data er resultatet af forskellige researchtyper.
Kvalitative data analyseres med kvalitative metoder som indholdsanalyse, argumentanalyse, diskursanalyse m.fl. (Merete Watt Boolsen, Kvalitative analyser. At finde årsager og sammenhænge, 2006, 2006: 107-261) Den kvalitative analyse er ikke tidsmæssigt faseopdelt som den kvantitative analyse, og der foregår ikke en strikt opsplitning i helhedens enkeltelementer, selv om den kvalitative analyse også beskæftiger sig med at kategorisere meningsenheder.
Helheden opfattes som mere end summen af delene, hvorfor informationer skal forstås i deres kontekst. Det er en del af hermeneutikkens arvegods, at meningen med et tekstudsnit kun kan forstås i relation til tekstens helhed. Analysen foregår gennem gentagen og kontinuerlig dialog med kilder, hvor der udvikles definitioner og kategorier, der danner baggrund for konklusioner. (Klaus Bruhn Jensen, The qualitative research process, i Klaus Bruhn Jensen (ed.), A handbook of Media and Communication Research, 2002: 245)
Den kvalitative analyse handler om fortolkning af meninger, der i sig selv er en udlægning af virkeligheden. Kvalitative analyser er fortolkning af fortolkninger. Kvalitative analyser beskæftiger sig med aktørers intentioner, som indgår i intentionsforklaringer, men også med hvordan rammer og strukturer kommer til udtryk som guides for meningsdannelse (blandt andet gennem diskursanalyse).
Kvantitative data analyseres med statistiske modeller. I videnskaben afprøver kvantitative analyser som oftest påstande, der forsøges forkastet. Hvis ikke det lykkes, antages påstandene at være holdbare, det vil sige sandsynlige indtil videre. Påstandene er udledt af overordnede love, der afprøves på en bestemt del af virkeligheden. Den kvantitative analyse splitter virkeligheden op i variable, hvis indbyrdes forhold analyseres uafhængigt af konteksten.
Traditionen kaldes den hypotetisk-deduktive. Den kvantitative analyse har udviklet en lang række redskaber til at teste holdbarheden (gyldigheden og pålideligheden) af analysens resultater. (Kristen Ringdal, Enhet og Mangfold. Samfunnsvitenskapelig forskning og kvantitativ metode, 2001: 166-170)
Journalistiske analyser har traditionelt været kvalitative analyser koncentreret om kildekritik og nyhedsvurdering. Mundtlige kilder er blevet vurderet på deres kompetencer, motiver og relevans. Journalistik om (politisk) spin er motivanalyser. Informationer er vurderet ud fra nyhedskriterier, citater er valgt ud fra sammenligninger af, hvad der tidligere er sagt eller skrevet.
Nyhedskriterierne bygger på modstillinger og sammenligninger: Modstillinger i det indsamlede materiale, der giver anledning til påstande om konflikter. Eller sammenligninger med tidligere historier eller viden, så man kan se en udvikling eller ændring. En systematisering af forskelle og ligheder mellem emner, tekster, forhold, udsagn er en analysemetode, der er meget benyttet i journalistik.
Forskelle og ligheder ligger ofte på det latente plan, altså hvad der faktisk siges eller skrives. Men der foregår også analyser af de bagvedliggende motiver. Der er i journalistikken ikke udviklet eller integreret mere systematiske metoder til at modstillinger og sammenligninger.
I journalistikken er der også udviklet kvantitative analyser, ofte under betegnelsen computerstøttet journalistik.
Pressen anvender i mindre grad end videnskaben analysemetoder på en systematisk og velbeskrevet måde, og der er et potentiale af analysemetoder, der kan finde anvendelse i pressen.
Journalistisk relevans
Journalistik har i analytisk henseende "gået på ét ben" gennem mange år. Først midt i 1990’erne begyndte talbehandling at vinde ind generelt i journalistikken gennem computerstøttet journalistik (CAR). (Nils Mulvad og Flemming Svith, Vagthund i vidensamfundet, 2002). Den talanalyserende journalistik følges fint med en øget faktaorientering i pressen.
Den talanalyserende journalistik er overvejende beskrivende. Videnskaben har dog udviklet en række metoder til forklaringer baseret på tal, som kan tilpasses journalistikken.
Analyser af tal eller tekst
Analyserne kan deles op efter tal og tekst (i bred forståelse). Kvantitative analyser anvender tal. De adskiller sig fra kvalitative analyser af tekst, billeder, lyd og lugte.
Alle data er som udgangspunkt kvalitative. Nogle data kan omgøres til tal. Kodning af tekst til tal er en forenkling af data. Der foretages en kategorisk forsimpling, der medfører, at data bliver endimensionale.
Et eksempel kan være statsministeren, der omkodes til 1, mens miljøministeren omkodes til 2. 1 for hankøn og 2 for hunkøn. I kodningsprocessen mistes langt den største del af informationer om de to politikere. I stedet skabes gensidigt udelukkende karakteristika: 1 og 2 er forskellige.
Det samme vil være tilfældet, hvis det var de to politikeres placering på en højre/venstre akse i Folketinget. En nuanceret holdning omkodes til et enkelt tal, der er sammenligneligt. Tal har den fordel, at de kan behandles matematisk og statistisk, hvilket giver mulighed for andre beskrivelser og forklaringer, end behandling af tekst giver mulighed for. Det er særligt nyttigt ved store datamængder, hvor overblik og mønstre bedre findes via tal og udtrykkes med tal.
Læs mere om
Kvalitative analyser (af tekst m.m.)
Metode til tekstanalyse
Kvantitative analyser
Metode til resumering af talmateriale
Generalisering på baggrund af talmateriale