Artikler om analytisk journalistik i hierarkisk orden

2 Journalistikkens faser: Indsamling Af Flemming Tait Svith Målet med indsamling er at skaffe de informationer, der kan lede frem til den ønskede historie. Det indsamlede materiale er ikke historien i sig selv. Indsamlingen er byggematerialer til historien, der skabes gennem analyse og fortolkning, hvor konklusion og vinkel lægges fast. Enhver indsamling af informationer er resultatet af en række valg, der har konsekvenser for, hvilken bearbejdning, fortolkning og formidling, der kan laves. Indsamlingen er styret af journalistens mål, der kan være formuleret som et spørgsmål, historiens vinkel, en hypotese eller problemformulering eller blot som en journalistisk undren. (Offentliggjort 17-10-2006 / Vidensbase om journalistik / Indsamling)

2.1 Beskrivelse (hvad, hvem, hvor, hvornår) Af Flemming Tait Svith Beskrivelsen svarer på hvad, hvem, hvor og hvornår. Målet er at vise eller fortælle, hvad der skete eller sker. Beskrivelser kan være i datid af noget, der er sket, eller i nutid af noget, der foregår i øjeblikket. Ud over at beskrive hændelser og forløb, handler beskrivelser om individer, situationer og miljøer. Målet er her at fremstille karakteristika ved et fænomen eller forskelle og ligheder ved flere fænomener. Beskrivelsen uddrager det væsentlige i forhold til vinkel og konklusion. (Offentliggjort 17-10-2006 / Vidensbase om journalistik / Beskrivelse (hvad, hvem, hvor, hvornår))

2.1.1 Refererende journalistik Af Flemming Tait Svith Mål Målet er gengivelse af begivenheder eller holdninger. Referatet er ikke en ukritisk eller uredigeret gengivelse, men en prioriteret udvælgelse af de informationer, der ud fra en vurdering af deres nyhedsværdi er de mest interessante. Resultat... (Offentliggjort 17-10-2006 / Vidensbase om journalistik / Refererende)

2.1.1.1 Åbne kilder (baggrund) Af Flemming Tait Svith Mål Målet er kilder, der lettest og bedst belyser vores journalistiske spørgsmål. Åbne kilder er pr. definition let tilgængelige, og de indgår i al journalistisk research. Åbne kilder er modstillingen til lukkede eller hemmeligholdte kilder. De er... (Offentliggjort 17-10-2006 / Vidensbase om journalistik / Åbne kilder)

2.1.1.1.3 Elektroniske kilder Af Flemming Tait Svith Mål Elektroniske kilder er digitaliserede informationer, som er transformeret fra andre kildeformer som skriftlige (papirbaserede), mundtlige og observationer. Elektroniske kilder giver gode muligheder for videre bearbejdning af data. (Nils Mulvad... (Offentliggjort 17-10-2006 / Vidensbase om journalistik / Elektroniske kilder)

2.1.1.1.3.1 Metode: Import til tekstdokument (Word) Af Flemming Tait Svith Mål Tekst skal lagres i en form, der gør den anvendelig for videre bearbejdning. Så hurtigt, effektivt og korrekt som muligt. Resultat Da elektroniske tekster ofte har formater, der gør det svært at arbejde videre med dem, består lagring af tekster... (Offentliggjort 16-10-2006 / Vidensbase om journalistik / Import til tekstdokument (Word))

2.1.1.1.3.2 Metode: Elektronisk notatblok (Tekst) Af Flemming Tait Svith Mål Målet er effektiv lagring og udnyttelse af indsamlede informationer. Derfor overføres de journalistiske notatprincipper fra papirsblokken til et elektronisk dokument. Resultat I Word eller andet tekstbehandlingsprogram kan der oprettes... (Offentliggjort 16-10-2006 / Vidensbase om journalistik / Elektronisk notatblok (Tekst))

2.1.1.1.3.3 Metode: Import til regneark (Excel) Af Flemming Tait Svith Mål Tal bør lagres i et format, der gør det muligt at bearbejde dem, altså regne videre på tallene, sammenligne dem med andre, sortere dem, eller slette i dem. Tal lagres derfor bedst i regneark, der tillader at bearbejde data på mange måder... (Offentliggjort 17-10-2006 / Vidensbase om journalistik / Import til regneark (Excel))

2.1.1.1.3.4 Metode: Rensning af data i regneark (Excel)... Af Flemming Tait Svith Mål Et regnearks funktionalitet bygger på en oplysning pr. celle. Hvis celler efter import indeholder flere oplysninger pr. celle, er formålet så let og automatisk som muligt at få teksten indpasset efter systemet – én oplysning pr. celle. Ved... (Offentliggjort 17-10-2006 / Vidensbase om journalistik / Rensning af data i regneark (Excel))

2.1.2 Udredende journalistik Af Flemming Tait Svith Mål Målet er at få svar på noget ukendt. Et spørgsmål eller en problemformulering styrer indsamlingen, og målet er at skaffe informationer, der leder frem til svaret på spørgsmålet. Indsamlingen er styret af journalisten ud fra de overordnede... (Offentliggjort 17-10-2006 / Vidensbase om journalistik / Udredende)

2.1.2.1.1 Mundtlige kilder (baggrund) Af Flemming Tait Svith Mål Mundtlige kilder er personer, der ytrer sig verbalt med ord. Mundtlige kilder kan bidrage til beskrivelser, forklaringer, løsninger eller konsekvenser. Ytringer kan omhandle både den fysiske verden, den sociale verden eller livsverdenen... (Offentliggjort 17-10-2006 / Vidensbase om journalistik / Mundtlige kilder)

2.1.2.1.1.1 Metode: Rundspørge Af Flemming Tait Svith Rundspørgen anvender mange kilder på samme tid, og svarene kategoriseres og optælles. Rundspørger kan rette sig mod beskrivelse af fænomeners udbredelse, mod forklaringer af holdninger og adfærd, mod løsninger eller konsekvenser af hypotetisk... (Offentliggjort 18-09-2006 / Vidensbase om journalistik / Rundspørger)

2.1.2.1.1.1.1 Metode: Rundspørge - Kilder Af Flemming Tait Svith Om enhederne skal være repræsentative eller ikke-repræsentative for en population, afhænger af målet med udvælgelsen. Hvis målet er generalisering, skal der anvendes repræsentative udvalg. Hvis enheder/kilder alene skal tale på egne vegne, kan man... (Offentliggjort 18-09-2006 / Vidensbase om journalistik / Hvem (Enheder))

2.1.2.1.1.1.1.1 Metode: Rundspørge - Ikke-repræsentativ udvæl... Af Flemming Tait Svith Mål En ikke-repræsentativ udvælgelse kan have tre formål: at gå i dybden frem for i bredden med et emne (indsamling af kvalitative informationer) at gå i bredden ud fra hensynet til effektivitet: At sikre at omkostninger og besvær står mål med... (Offentliggjort 16-10-2006 / Vidensbase om journalistik / Ikke-repræsentativ udvælgelse)

2.1.2.1.1.1.1.1.1 Metode: Rundspørge - Tilstedeværelsesbaseret ... Af Flemming Tait Svith Mål Enhederne (personerne) bliver udvalgt ud fra deres tilstedeværelse på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Resultat Enhederne bliver ikke udvalgt af journalisten som ved repræsentativ udvælgelse, eller af enhederne selv som ved... (Offentliggjort 18-09-2006 / Vidensbase om journalistik / Tilstedeværelsesbaseret udvælgelse)

2.1.2.1.1.1.1.1.2 Metode: Rundspørge - Selvudvælgelse Af Flemming Tait Svith Mål Enhederne (personerne) vælger sig selv ud. De har en interesse i at deltage, som overstiger deres besvær ved at være med. Det giver i sig selv en selektion, hvor motivationen i sig selv adskiller dem, som deltager og dem, som ikke deltager... (Offentliggjort 18-09-2006 / Vidensbase om journalistik / Selvudvælgelse)

2.1.2.1.1.1.1.1.3 Metode: Rundspørge - Udpegning Af Flemming Tait Svith Mål Målet er at skaffe et udvalg af enheder, ud fra hvad enhederne ved om mål eller population. Sneboldmetoden kan den også kaldes. Resultat Enhederne (personerne) rekrutteres, ved, at de bliver henvist af allerede udvalgte enheder. Enhederne kan... (Offentliggjort 18-09-2006 / Vidensbase om journalistik / Udpegning)

2.1.2.1.1.1.1.2 Metode: Rundspørge - statistisk repræsentativ... Af Flemming Tait Svith Mål De enheder (personer), der samles data ind fra, skal ikke blot tale for sig selv, men for en bredere forsamling. Fordi vi ikke undersøger alle enheder i populationen (altså har fravalgt at lave en totalundersøgelse), skal svarpersoner tale på... (Offentliggjort 26-09-2006 / Vidensbase om journalistik / Statistisk repræsentativ udvælgelse)

2.1.2.1.1.1.1.2.1 Metode: Rundspørge - Simpel tilfældig udvælge... Af Flemming Tait Svith Mål En simpel lodtrækning mellem populationens enheder er den letteste og mest simple måde at opnå et repræsentativt udvalg. Repræsentativiteten sikres ved, at alle har lige stor chance for at blive trukket ud til stikprøven. Resultat Lodtrækningen... (Offentliggjort 26-09-2006 / Vidensbase om journalistik / Simpel tilfældig udvælgelse (statistisk repræsentativitet))

2.1.2.1.1.1.1.2.1.1 Metode: Rundspørge - Tilfældige numre til udt... Af Flemming Tait Svith Hver enhed på listen nummereres fortløbende. Hvis det er meget lange lister kan det være hver 10., 50., eller 100. Anvend Excel til at lave en liste over tilfældige numre. Sådan bruges regnearket: Trin 1. Kopier indholdet af (kun) de hvide celler... (Offentliggjort 26-09-2006 / Vidensbase om journalistik / Generering af tilfældige numre til udtrækning fra lister)

2.1.2.1.1.1.1.2.2 Metode: Rundspørge - Stratificeret udvælgelse... Af Flemming Tait Svith Mål Stratificeret udvælgelse sikrer, at stikprøven ligner populationen med hensyn til andelen af enheder i mindre grupper. Målet er at have en stikprøve, der på nogle kendte egenskaber ligner populationen. Stratificerede stikprøver laves for at... (Offentliggjort 26-09-2006 / Vidensbase om journalistik / Stratificeret udvælgelse (statistisk repræsentativitet))

2.1.2.1.1.1.1.2.2.1 Metode: Rundspørge - grupperet lodtrækning af... Af Flemming Tait Svith Stratificeret udvælgelse kræver beregninger. Beregn hvor stor en andel hver gruppe udgør af populationen. Er der flere faktorer, som kan bruges til at stratificere bliver der så mange flere grupper at beregne andel for. Vælg stikprøvens... (Offentliggjort 26-09-2006 / Vidensbase om journalistik / Grupperet lodtrækning af stikprøve)

2.1.2.1.1.1.1.2.3 Metode: Rundspørge - Klyngeudvælgelse Af Flemming Tait Svith Mål Stikprøven skal være repræsentativ, og med klyngeudvælgelsen kan omkostninger og besvær reduceres, men det øger til gengæld usikkerheden ved stikprøvens generalisering. Resultat Ved klyngeudvælgelse udtrækkes ikke den enkelte svarperson, men en... (Offentliggjort 26-09-2006 / Vidensbase om journalistik / Klyngeudvælgelse (statistisk repræsentativitet))

2.1.2.1.1.1.2 Metode: Rundspørge - Variable (handling) Af Flemming Tait Svith Formålet med rundspørgen er at beskrive enheder, temaer eller problemer. Det sker ved at indsamle informationer om egenskaber ved rundspørgens enheder. Egenskaberne betegnes variable. En enhed kan beskrives med op mod uendeligt mange variable. Hver... (Offentliggjort 27-09-2006 / Vidensbase om journalistik / Hvad (Variable))

2.1.2.1.1.1.2.1 Metode: Rundspørge - Operationalisering (prak... Af Flemming Tait Svith IOperationalisering giver en præcis betydning til ellers uhåndgribelige nøglebegreber. I denne sammenhæng kaldes abstrakte og uhåndgribelige begreber for teoretiske variable, og processen går ud på at gøre dem til operationelle variable, der er... (Offentliggjort 27-09-2006 / Vidensbase om journalistik / Operationalisering)

2.1.2.1.1.1.2.2 Metode: Rundspørge - Spørgsmål (praktisk)... Af Flemming Tait Svith Spørgsmål handler om egenskaber ved enheden. Enheden er ofte svarpersonen selv, men kan også være en institution eller andet, svarpersonen repræsenterer. Spørgsmålene kan grupperes efter to typer indhold. De kan gælde enheden selv, eller de kan... (Offentliggjort 27-09-2006 / Vidensbase om journalistik / Spørgsmål)

2.1.2.1.1.1.2.3 Metode: Rundspørge - Svarkategorier Af Flemming Tait Svith Mål Svarmulighederne skal give svarpersonen de bedste muligheder for at svare. Da analysemetoden er kvantificerende analyse, anvendes lukkede svarmuligheder med mindst to svarmuligheder (kaldes også svarkategorier). Svarmulighederne skal give... (Offentliggjort 27-09-2006 / Vidensbase om journalistik / Svarkategorier)

2.1.2.1.1.1.2.3.1 Metode: Rundspørge - Skalaniveauer Af Flemming Tait Svith Mål Svarmulighederne skal give adgang til at lave analyser, der bedst belyser de stillede spørgsmål. Svarkategorier kan placeres i et hierarki, der består af fire niveauer. Jo højere op i hierarkiet, jo flere analysemuligheder. Hvilket skalaniveau,... (Offentliggjort 27-09-2006 / Vidensbase om journalistik / Skala-niveauer)

2.1.2.1.1.1.3 Metode: Rundspørge - Design Af Flemming Tait Svith Mål Spørgeskemaet skal bygges op, så respondenterne gør sig den ulejlighed at svare på alle spørgsmål og ikke afbryder midtvejs. Designet skal også (for at give retvisende svar) modvirke misvisende afsmitninger mellem de enkelte spørgsmål... (Offentliggjort 16-10-2006 / Vidensbase om journalistik / Design)

2.1.2.1.1.1.4 Metode: Rundspørge - Test Af Flemming Tait Svith Mål Rundspørger skal testes, fordi det er umuligt at lave den perfekte rundspørge. Test af et spørgeskema før udsendelse vil altid føre til bedre skemaer. Testen retter sig mod tre kernepunkter: Kan spørgsmålene forstås? Giver spørgsmålene svar på... (Offentliggjort 16-10-2006 / Vidensbase om journalistik / Test)

2.1.2.1.1.1.4.1 Metode: Rundspørge - Pilottest Af Flemming Tait Svith Mål De vigtigste krav til en rundspørge er: Er spørgsmålene forståelige? Rundspørgen skal være forståelig for svarpersonerne og så skal den give svar på det, vi gerne vil vide. De to forskellige krav til rundspørgen afprøves på to forskellige typer... (Offentliggjort 16-10-2006 / Vidensbase om journalistik / Pilottest)

2.1.2.1.1.1.4.2 Metode: Rundspørge - Opfattelsesanalyse Af Flemming Tait Svith Mål Formålet er en udlugning af tvetydige og uskarpe spørgsmål og svarmuligheder for dermed at mindske målefejl. Testen kaldes også en ”tænk-højt-test” eller en kognitiv analyse. Resultat En omhyggelig gennemgang af spørgsmål og svarkategorier i... (Offentliggjort 16-10-2006 / Vidensbase om journalistik / Opfattelsesanalyse)

2.1.2.1.1.1.5 Metode: Rundspørge - Udsendelse Af Flemming Tait Svith Mål Udsendelsen er den måde, mange svarpersoner nås på. Udsendelsen skal sikre så mange svar som muligt – på den lettest mulige måde. Den skal være så struktureret og systematisk, at den giver pålidelige svar på den mest effektive måde i forhold... (Offentliggjort 16-10-2006 / Vidensbase om journalistik / Udsendelse)

2.1.2.1.1.1.5.1 Metode: Rundspørge - Følgebrev Af Flemming Tait Svith Mål Følgebrevet eller følgeteksten skal få svarpersonerne til at svare, fordi højere svarprocent giver rundspørgen større gyldighed end lav svarprocent. Følgebrevet skal informere og skabe tryghed, så svarpersoner føler sig vejledt og brugt, men... (Offentliggjort 16-10-2006 / Vidensbase om journalistik / Følgebrev)

2.1.2.1.1.1.5.2 Metode: Rundspørge - Udsendelsesmetode Af Flemming Tait Svith Mål Tre mål bør afgøre udsendelsesproceduren: flest mulige svar, bedst mulige svar og effektive svar. Med effektive svar menes, at omkostninger og besvær skal vejes i forhold til forventet nyhedsværdi, der spiller ind på tidsfrister. Hvilken... (Offentliggjort 16-10-2006 / Vidensbase om journalistik / Udsendelsesmetode)

2.1.2.1.1.2 Metode: Interview Af Flemming Tait Svith Mål Interview giver mulighed for både at gå i dybden eller bredden. Interviewet kan grave sig ned i en specifik case med mange detaljer. Casen eller kilden bruges her primært til at sige noget om sig selv og konteksten. Interviewet går i dybden... (Offentliggjort 16-10-2006 / Vidensbase om journalistik / Interview)

2.1.2.1.1.2.1 Metode: Interview - udvælgelse Af Flemming Tait Svith Mål Hvem der skal interviewes afhænger af formål og kildevurderinger. Kilder skal vurderes ud fra flere parametre. Et af parametrene er kildens lighed med eller forskellighed fra andre kilder. (Kilde: Klaus Bruhn Jensen, The qualitative research... (Offentliggjort 16-10-2006 / Vidensbase om journalistik / Hvem (Interview))

2.1.2.1.1.2.1.1 Metode: Interview - strategisk repræsentativ ... Af Flemming Tait Svith Mål Den strategiske udvælgelse sikrer repræsentativitet, når det gælder udtræk af meget små stikprøver, hvor der er et godt kendskab til enhederne i populationen. Ved en strategisk udvalgt stikprøve har nogle enheder større chance for at blive... (Offentliggjort 16-10-2006 / Vidensbase om journalistik / Strategisk repræsentativ udvælgelse)

2.1.2.1.1.2.1.1.1 Metode: Interview - udvælgelse af case Af Flemming Tait Svith Mål Formålet er udvælgelsen af eksempler ("cases"), så de kan anvendes til at skabe viden ikke blot om den enhed, der er udvalgt, men også om andre forhold. Ved at udvælge eksempler strategisk bliver indsamlingen af data mindre omkostningsfuld end... (Offentliggjort 16-10-2006 / Vidensbase om journalistik / Casestudier)

2.1.2.2 Lukkede kilder (baggrund) Af Flemming Tait Svith Mål Kilder kan være lukkede i forhold til tilgængelighed eller i forhold til offentliggørelse. Målet er at referere eller skaffe adgang til alle kilder af almen interesse i forhold til formålet med en historie. Resultat Utilgængelige kilder er... (Offentliggjort 17-10-2006 / Vidensbase om journalistik / Lukkede kilder)

2.2 Forklarende journalistik Af Flemming Tait Svith Mål Indsamlingsfasen skal tilvejebringe informationer, der kan give baggrund for at forklare et eller flere fænomener. Da forklaringer består af årsag og virkning, er der mindst brug for to forskellige informationsenheder, der kan kobles sammen i... (Offentliggjort 17-10-2006 / Vidensbase om journalistik / Forklaring)

2.3 Journalistik om konsekvenser Af Flemming Tait Svith Mål Målet er at fremdrage konsekvenser. Det kan forklares som effekter, som folk er underlagt. Konsekvensen kan enten være realiseret, eller det kan forventes at den bliver det: Altså en hypotetisk virkning som endnu ikke er indtruffet. En... (Offentliggjort 17-10-2006 / Vidensbase om journalistik / Hvilke effekter (Konsekvenser))

2.4 Journalistik om løsninger Af Flemming Tait Svith Mål Formålet med indsamlingsfasen i forhold til løsninger er at beskriveallerede vedtagne løsninger på, hvad der opfattes som problemer. Det kan også være at foreslåløsninger, hvilket i sin essens er en forudsigelse om en forventet effekt af et... (Offentliggjort 17-10-2006 / Vidensbase om journalistik / Hvordan (Løsninger))

2.5 Den journalistiske vinkel Af Flemming Tait Svith Mål Målet med en journalistisk vinkel er i første omgang at effektivisere arbejdsprocessen i forhold til pressens krav om hyppige deadlines. Vinklen målretter indsamling og bearbejdning. Vinklen styrer indsamling, konstruktion, sortering og... (Offentliggjort 17-10-2006 / Vidensbase om journalistik / Vinkling)

3 Bearbejdning Af Flemming Tait Svith Mål Bearbejdningsfasen baner vejen for fortolkning og konklusion. Bearbejdningen bygger på de indhentede informationer, der i sig selv ikke er andet end data, eller måske endda en kaotisk mængde af informationer. Bearbejdningen har til formål at... (Offentliggjort 01-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Bearbejdning)

3.1 Digitale og analoge informationer Af Flemming Tait Svith Mål Informationer kan enten være analoge – det vil sige på papir, bånd, videobånd, billedalbum eller prøveindkøbt æble – eller digitale. Det må være et mål at have informationerne i den form, der bedst egner sig til den bearbejdning, der leder... (Offentliggjort 01-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Digitale og analoge informationer)

3.1.1 Strukturering af information Af Flemming Tait Svith Mål Formålet er at skabe overblik over og bedre udnyttelse af informationer, arbejdsprocesser og kilder. Formålet er at systematisere den journalistiske research med henblik på at spare tid og øge kvaliteten. Resultat Ved at udarbejde... (Offentliggjort 01-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Strukturering)

3.1.1.1 Tal-matching Af Flemming Tait Svith Mål Formålet er at organisere variable, hvis værdier er tal, så de kan knyttes sammen. Enheder har et utal af variable, som der kan laves tværgående analyser af. (Eksempelvis kan enheden være kommuner og de variable folketal, budgetter,... (Offentliggjort 01-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Tal-matching)

3.1.1.2 Dokumenthåndtering Af Flemming Tait Svith Mål Formålet er at spare tid, skabe overblik og dermed opnå bedre journalistisk. Håndtering af dokumenter elektronisk sikrer, at ingen dokumenter bliver væk, og at de hurtigt kan findes frem igen. Resultat Ikke alle dokumenter kan registreres i en... (Offentliggjort 01-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Dokumenthåndtering)

3.1.1.3 Kontaktstyring Af Flemming Tait Svith Mål Hold styr på kontakten med kilderne, når der skal kontaktes mange, eller når det er svært at komme igennem, og de skal kontaktes flere gange. En log kan også holde styr på kildekontakten fra flere researchere, der arbejder med de samme kilder... (Offentliggjort 01-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Kontaktstyring)

3.1.1.4 Kildestyring Af Flemming Tait Svith Mål Kildelisten hjælper til at holde styr på dine kilder. Tilføj eller slet kolonner efter behov. Du kan finde kilder via Søg og med filter. Hierarkisk kildeliste er et anden bud på at skabe overblik over sine kilder. Fordelen med den hierarkiske... (Offentliggjort 01-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Kildestyring)

3.1.2 Beskrivelse eller forklaring Af Flemming Tait Svith Mål Spørgsmålet ”hvad handler historien om?” er helt centralt for det journalistiske arbejde. En væsentlig skelnen er her mellem beskrivelser og forklaringer. Beskrivelser svarer på hv-spørgsmål af typen hvad, hvem, hvornår, hvor, etc... (Offentliggjort 02-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Beskrivelse)

3.1.2.1 Analyse Af Flemming Tait Svith Mål Analysens formål er at give en indsigt i et materiale, der ikke fremtræder åbenlyst. Analyser sigter på at etablere overblik over mange informationer eller på at komme dybere ind i materialet. Analyser handler grundlæggende om at splitte en... (Offentliggjort 02-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Analyse)

3.1.2.1.1 Kvalitative analyser (tekst m.m.) Af Flemming Tait Svith Mål Målet med analyse af kvalitative data er at karakterisere dem, og dermed skabe grundlaget for at udlede sammenhænge, skabe forståelse og indsigt i menneskers handlinger. Desuden leder analyser frem til at vurdere datas formidlingsværdi... (Offentliggjort 02-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Kvalitative analyser (tekst m.m.))

3.1.2.1.1 Kvantitative analyser (tal) Af Flemming Tait Svith Mål Den kvantitative analyse går ud på at lave den mest dækkende og rammende forenkling af talmængden. Det kan være ved at aggregere data, hvilket vil sige, at mange tal rummes i få tal eller i et enkelt tal. Det betyder en høj grad af forenkling... (Offentliggjort 01-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Kvalitative analyser (tekst m.m.))

3.1.2.1.1.2 Tekstanalyse Af Flemming Tait Svith Mål Formålet med en tekstanalyse kan være at identificere Det eksplicitte indhold (hvad der faktisk står) Det implicitte indhold (hvad der står mellem linjerne) Bagvedliggende strukturer (hvorledes vilkårene for tekstens tilblivelse er) Analysen... (Offentliggjort 02-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Tekst)

3.1.2.1.1.7 Generaliseringer Af Flemming Tait Svith Mål Generalisering bruges til at sige noget om noget, vi ikke ved noget om. Enten gør vi det med et statistisk belæg, eller også gør vi det med en ikke-statistisk-begrundelse. Vi udbreder resultater til at omfatte flere eller mere, end de reelt... (Offentliggjort 01-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Generalisering)

3.1.2.1.2.1 Resumé (tal) Af Flemming Tait Svith Mål Beskrivelser svarer på hv-spørgsmål af typen hvad, hvilke, hvor meget, etc. Talbehandling går ud på forenklinger. Hvis tallene i sig selv er til at overskue og forståelige, er der ingen grund til at behandle dem yderligere. Formålet med... (Offentliggjort 01-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Resume)

3.1.2.1.2.1.1 Centrale tendenser i talmateriale Af Flemming Tait Svith Mål Formålet er så enkelt som muligt at beskrive centrum af en større talmængde med et eller med få tal. Tallene relaterer sig alle til en variabel (fx den kommunale skatteprocent). Det handler altså om at reducere informationsmængden for at skaffe... (Offentliggjort 01-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Centrale tendenser i talmateriale)

3.1.2.1.2.1.2 Spredning i talmateriale Af Flemming Tait Svith Mål Data kan sammenfattes med henblik på en beskrivelse af de forskelle, data repræsenterer. Forskelle i datasæt kan være lige så interessante som centrale tendenser i datasæt. Forskelle udtrykkes ved mål for spredningen i et datasæt... (Offentliggjort 01-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Spredning i talmateriale)

3.1.2.1.2.2 Generalisering (tal) Af Flemming Tait Svith Mål Generalisering med tal bruges til at sige noget om noget, vi ikke ved noget om. Enten gør vi det med et statistisk belæg, eller også gør vi det med en ikke-statistisk-begrundelse. Vi udbreder resultater til at gælde mere, end de reelt gør. Det... (Offentliggjort 01-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Generalisering (vha. tal))

3.1.2.1.2.2.1 Ikke-statistisk generalisering Af Flemming Tait Svith Hvad er ikke-statistisk generalisering? Man slutter fra data - en stikprøve eller del af en stikprøve - til noget uden for det teoretiske univers, som disse data er trukket ud fra. Konsekvensen er mangel på repræsentativitet og generaliseringer,... (Offentliggjort 01-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Ikke-statistisk generalisering)

3.1.2.1.2.2.2 Statistisk generalisering Af Flemming Tait Svith Hvad er statistisk generalisering? Man slutter fra data - en stikprøve eller dele af den - til det teoretiske univers, som data stammer fra (populationen). Betingelsen er, at data er udvalgt på en måde, der gør statistisk generalisering mulig, dvs... (Offentliggjort 01-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Statistisk generalisering)

3.1.2.1.2.2.2.1 Beregning af konfidensinterval Af Flemming Tait Svith Mål Formålet er at referere opinionsmålinger og andre stikprøver så troværdigt som muligt. I sig selv er stikprøveresultater mindre interessante. Det interessante er, at udbrede resultaterne fra en lille gruppe (stikprøven) til en stor gruppe, der... (Offentliggjort 01-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Beregning af konfidensinterval (sikkerhedsinterval))

3.1.2.1.2.2.2.1.1 Konfidensinterval ved andel Af Flemming Tait Svith I beregningen af sikkerhedsintervaller indgår et valgt sikkerhedsniveau. I beregningerne kaldes det en z-score. For det almindeligt anvendte 95 procents sikkerhedsniveau er z-scoren 1,96. (på et 90 procents niveau er z-scoren 1,64 og på et 99... (Offentliggjort 01-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Konfidensinterval ved andel)

3.1.2.1.2.2.2.1.2 Konfidensinterval ved gennemsnit Af Flemming Tait Svith Resultat På intervalniveau opgøres stikprøvens resultater som gennemsnit og standardafvigelse. Sikkerhedsinterval kan beregnes rundt om gennemsnittet på samme måde som ved en andel i procent. Ved beregningen af sikkerhedsinterval på gennemsnit er... (Offentliggjort 01-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Konfidensinterval ved gennemsnit)

3.1.2.1.2.2.2.2 Signifikanstest Af Flemming Tait Svith Mål Signifikanstesten går ud på at fastslå, om der forskel på ”ja” og nej” holdningen til et spørgsmål i befolkningen, eller om der er forskel på tilslutningen til et parti i to opinionsmålinger. Testen fastlægger, om forskelle på andele i en... (Offentliggjort 01-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Signifikanstest ved andele)

3.1.2.1.2.2.2.2.1 Signifikanstest ved uafhængige andele Af Flemming Tait Svith Mål Målet er at sammenligne et resultat fra en stikprøve med andre resultater – enten i stikprøven selv, i andre stikprøver eller i totalundersøgelser. Vi opstiller en hypotese om en sammenhæng eller mangel på sammenhæng, og den tester vi så. En... (Offentliggjort 01-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Signifikanstest ved uafhængige andele)

3.1.2.1.2.2.2.2.2 Signifikanstest af afhængige andele Af Flemming Tait Svith Et særlig forhold inden for test af signifikans gør sig gældende for to andele, der er afhængige af hinanden. Det kan typisk være ja-nej kategorier, som er to værdier ved samme variabel. Sikkerhedsmarginen er identisk for de to andele, hvorfor det... (Offentliggjort 01-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Signifikanstest af afhængige andele)

3.1.2.1.2.3 Sammenligninger Af Flemming Tait Svith Mål Der er to formål med sammenligninger: At se på enten forskelle eller ligheder. Sammenligninger kan foretages på forskellige plan: mellem faktuelle oplysninger (fx klassekvotienter) og mellem vurderinger af klassekvotienter (fx folks holdning... (Offentliggjort 02-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Sammenligning)

3.1.2.1.2.3.1 Procentberegning Af Flemming Tait Svith Mål Procenttal kan enten vise en udvikling eller en andel som en forenkling til ét tal. Resultat Ved tidsforløb beregnes en procentændring mellem to valgte tidspunkter. Ofte sammenlignes det senest tilgængelige tal med tidligere tal. (fx fra 2006... (Offentliggjort 02-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Procentberegning)

3.1.2.1.2.3.2 Frekvenstabel Af Flemming Tait Svith Mål Frekvenstabeller giver overblik over enhedernes fordeling på én variabel. Fordelingen kan opgøres i absolutte tal, men omregnes ofte til procent. (Fx En klasse består af 10 drenge og 20 piger. Det er en frekvenstabel i absolutte tal. Variabel... (Offentliggjort 02-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Frekvenstabel)

3.1.2.1.2.3.3 Indeksering Af Flemming Tait Svith Mål Formålet er at sammenligne serier af tal, der kan være på forskellige niveauer, hvilket gør sammenligning vanskeligt. Resultat Tidsforløbet afgrænses af et udgangspunkt og et sluttidspunkt. Udgangspunktet sættes til 100, uanset hvilken mængde... (Offentliggjort 02-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Indeks)

3.1.2.1.2.3.4 Deflatering (priskorrektion) Af Flemming Tait Svith Mål Formålet er at sammenligne serier af beløb (i kroner eller anden valuta). Da opgørelser af kronebeløb foregår i løbende priser, indgår der inflation i beløbene, der alene er udtryk for uvedkommende prisændringer. Sammenligning af beløb over tid... (Offentliggjort 02-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Deflatering (priskorrektion))

3.1.2.1.2.3.5 Visuel analyse Af Flemming Tait Svith Mål Målet er enten at illustrere et større talmateriale eller at lave geografiske analyser. Begge dele kan foregå med en eller flere variable. Resultat Kort med mønstre, enten i form af flader, punkter eller begge dele giver en visuelt overblik,... (Offentliggjort 02-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Visuel analyse)

4 Fortolkning Af Flemming Tait Svith Mål Formålet med at fortolke er for det første at tillægge noget, der ikke fremstår klart og forståeligt, en mening og betydning. Altså at forklare og gøre forståeligt. Som sådan baner fortolkningen vej for konklusionen eller den er konklusionen... (Offentliggjort 02-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Fortolkning)

4.1 Forklaringer Af Flemming Tait Svith Mål Formålet med forklaringer er at give indsigt og viden. Det vil sige at skabe sammenhæng i en uoverskuelig verden. Hvorfor noget sker, er et af de væsentligste spørgsmål, som vi overhovedet kan stille. Det er forbundet med forudsigelser og... (Offentliggjort 02-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Forklaringer)

4.1.1 Statistiske forklaringer Af Flemming Tait Svith Mål Formålet er skabe forklaringer, der bygger på statistiske love. Forklaring er induktiv: Den tager udgangspunkt i data og gennem de mønstre de danner, udledes der en sammenhæng. Dermed er der skabt en forklaring, der bygger på et princip om... (Offentliggjort 02-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Statistiske forklaringer)

4.1.1.1 Krydstabeller Af Flemming Tait Svith Mål Krydstabeller kan anvendes til at se på, hvordan to variable samvarierer, dvs. om de er statistisk afhængige af hinanden. Krydstabeller bruges til at skaffe overblik over et større antal cases (gerne flere end 20, men ofte mange flere). Cases... (Offentliggjort 02-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Krydstabeller)

4.1.1.2 Relationsmålet Pearson r Af Flemming Tait Svith Mål Formålet er at få ét tal for statistisk sammenhæng mellem to variable, hvilket relaterer sig til den første betingelse for statistiske forklaringer. Målet er at se på i hvor grad sammenhængen mellem to variable er lineær og kun det. De to... (Offentliggjort 02-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Relationsmålet Pearson r)

4.1.2 Kvalitative forklaringer Af Flemming Tait Svith Mål Forklaringer har til formål at skaffe mening med tilværelsen. Forklaringer kobler fænomener sammen i sammenhænge, hvilket gør historien forståelig og rationel. Kvalitative forklaringer består ofte i at sammenkæde flest mulige faktorer i forhold... (Offentliggjort 14-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Kvalitative forklaringer)

4.1.2.1 Intentionsforklaring Af Flemming Tait Svith Mål Formålet er at forklare, hvorfor personer individuelt vælger at handle, som de gør, ud fra den hensigt, personen har med sin handling. Forklaringen gælder dermed kun handlinger, der er bevidste. Det er dermed de tilsigtede virkninger med... (Offentliggjort 14-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Intentionsforklaring)

4.1.2.2 Narrativ forklaring Af Flemming Tait Svith Mål Målet er at forklare et fænomen ved at skabe en kronologisk sammenhæng. En narrativ forklaring gør det der skal forklares til endemålet for en historie. For eksempel har folkeeventyret en opbygning, hvor en række begivenheder/handlinger leder... (Offentliggjort 14-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Narrativ forklaring)

4.1.2.2.1 Kronologi Af Flemming Tait Svith Mål Strukturering af fænomener ud fra deres tidsmæssige relationer. Kronologier giver overblik og kan indgå i beskrivelser og i narrative forklaringer. Resultat Kronologier kan være forløb, der splittes op i mindre sekvenser, der ordnes i... (Offentliggjort 14-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Kronologi)

4.2 Slutningsformer Af Flemming Tait Svith Mål Målet er at nå frem til interessante og gyldige forklaringer og generaliseringer. Der er en række forskellige metoder, der kan koble fænomener i forklaringer eller overføre egenskaber fra en enhed til en anden. Generaliseringer og forklaringer... (Offentliggjort 02-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Slutningsformer)

4.3 Kvalitetssikring Af Flemming Tait Svith Mål Målet med kvalitetssikring er at højne kvaliteten i journalistik gennem kontrol, hvor djævlens advokat gives en fremtrædende rolle. Mangel på standarder, produktionsmæssigt tidspres og kampen om at få fremført forskellige interesser i... (Offentliggjort 02-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Kvalitetssikring)

4.3.1 Gyldighed Af Flemming Tait Svith Mål Gyldighed anvendes ofte synonymt med validitet. Validitet oversættes ofte med gyldighed, relevans eller begge dele. Relevansen gælder anvendeligheden af indsamlede data i forhold det opstillede problem, mens gyldigheden dækker over flere... (Offentliggjort 02-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Gyldighed)

4.3.1.1 Kildevurdering Af Flemming Tait Svith Mål Målet med kildevurdering i den refererende journalistik er primært at vurdere en kildes nærhed, kompetence, tendens og binding i forhold til at sikre, at de oplysninger, der viderebringes, er i så god overensstemmelse med virkeligheden som... (Offentliggjort 14-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Kildevurdering)

4.3.1.2 Ydre gyldighed Af Flemming Tait Svith Mål Formålet er at sikre eller sandsynliggøre tildelingen af karakteristika ved overførsel frem for ved måling. Det handler om generalisering, og der skelnes mellem statistisk generalisering og ikke-statistisk generalisering. Den del af gyldigheden... (Offentliggjort 14-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Ydre gyldighed)

4.3.1.3 Fortolkningsgyldighed Af Flemming Tait Svith Mål Fortolkningen udlægger resultatet af analysen. Hvad betyder et mønster i data? Der er utallige forklaringer på, hvorfor et resultat bliver som det bliver. (Ottar Hellevik, Forskningsmetode i sosiologi og statsvitenskap, 2000: 39) Plausible... (Offentliggjort 14-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Fortolkningsgyldighed)

4.3.1.4 Formidlingsgyldighed Af Flemming Tait Svith Mål Målet er, at journalistiske produkter formidler resultater og fortolkninger på en måde, så de fremtræder og opfattes som gyldige, pålidelige, forståelige og interessante. Den journalistiske formidling er et mål i sig selv. Den skal også være i... (Offentliggjort 14-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Formidlingsgyldighed)

4.3.2 Pålidelighed Af Flemming Tait Svith Mål Pålidelighed angår hvordan de journalistiske produkter produceres, altså fremgangsmåderne i den journalistiske arbejdsproces. Pålidelighed handler om nøjagtigheden i operationerne. (Ottar Hellevik, Forskningsmetode i sosiologi og... (Offentliggjort 02-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Pålidelighed)

4.3.3 Anvendelighed Af Flemming Tait Svith Mål Mediernes produkter skal være anvendelige. Anvendelseskriteriet er et nyttekriterium i bred forstand, som blandt andet journalistikkens nyhedskriterier kan give form. Hvad produkterne skal anvendes til, altså hvilke effekter de forventes at... (Offentliggjort 02-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Anvendelighed)

4.3.3.1 Nyhedsvurdering Af Flemming Tait Svith Mål Nyhedsvurderingens formål er at vurdere en histories relevans i forhold til målgrupper og i forhold til nyhedsbilledet eller nyhedsstrømmen, der udgør konteksten for historien. (Ida Schultz, Bag om nyhedskriterierne, 2006: 130)... (Offentliggjort 14-11-2006 / Vidensbase om journalistik / Nyhedsvurdering)