Document Actions

Dialogen trænger ind i alle led af den redaktionelle proces

 

Offentliggjort 05/24/2005, senest redigeret 05/25/2005

 

 

Eksempler på mediers anvendelse af dialogbaseret kommunikation

 

Af Peter From Jacobsen

BESKRIVELSE/EKSEMPEL: Resumé:

En af de mest markante udviklingstendenser i medieverdenen er, at publikum i stigende grad bliver aktive medspillere og medskabere af information og journalistik. Denne artikel beskriver nogle mulige journalistiske konsekvenser af, at brugerne inddrages mere aktivt i de tre centrale led af den redaktionelle proces

  • Planlægning/idéudvikling
  • Research/redigering
  • Formidling/distribution
Læs mere om udviklingstendenserne i artiklen "Dialogjournalistik - når brugerne bliver medskabere".

Planlægning/idéudvikling:
Et første skridt er at tilbyde emailadresser og telefonnumre på journalisterne. Det er et skridt væk fra at betragte redaktionen som et uindtageligt fort, og en betydelig kanal til gode og relevante input - OK, ofte af svingende kvalitet, men alligevel.

Journalist Kasper Borch, JydskeVestkysten, vandt sammen med kollega Kim Dahl Nielsen en Cavling-pris i 2000 for en serie om Golfkrigs-veteraner helbred. De publicerede deres email-adresser sammen med de første historier i avisen og på web og fik straks massiv respons. I alt kom der cirka 150 henvendelser, bl.a. fra USA, Sydamerika og Grønland. Noget var bare skøre ideer, og andet var unikt input. Kasper Borch har senere nævnt denne emailkanal som afgørende for, at det lykkedes dem for alvor at få perspektiv på historien.

Nogle amerikanske redaktioner har eksperimenteret med at åbne redaktionsmøderne for alle, som har lyst til at være med. Det må vel ind til videre betragtes som en gimmick, men signalværdien er vigtig.

Som oftest kontaktes de menige brugere/læsere først, når andre – eksperter, politikere og andre ”meningsdannere” - har defineret, hvad sagen eller problemet er. Så går redaktionen i gang med at finde en case. Ofte vil mediebrugernes erfaringer og holdninger med fordel kunne bruges tidligere i den redaktionelle proces.

For eksempel går den amerikanske avis Virginian Pilot straks, når den tager hul på dækningen af en sag, ud og samler et borgerpanel, der kan inspirere og fodre idéudviklings- og planlægningsprocessen. Det samme gør den finske avis Savon Sanomat, der med succes har brugt medborgerpaneler, f.eks. i dækningen af ældreomsorg.

I Danmark har Fysioterapeuten har flere gange bedt læserne – aktive fysioterapeuter – om erfaringer eller holdninger til et konkret spørgsmål, og resultatet er flere gange blevet snesevis af mails, hvoraf en del har givet konkrete og vigtige input til det videre journalistiske arbejde. Se dette eksempel.

Research/redigering:
Mine læsere ved altid mere, end jeg gør! Det var Dan Gillmors mantra, da han arbejdede som teknologi-reporter på San José Mercury News, og det er en pointe, der har været drivende for hans bog ”We the Media”, der argumenterer kraftigt for participatory journalism. (Læs en introduktion til bogen her.

Han lever, som han lærer – i adskillige tilfælde har han haft held med før trykning af artikler, at lade udvalgte læsere og andre fagfolk læse og kommentere dem. Det har ofte givet værdifulde input til forbedring og præcisering af indholdet.
(Se i øvrigt Dan Gillmors nye blog, som udelukkende handler om det, han kalder for ”Grassroots Journalism”.)

Målrettet brug af almindelige mennesker som kilder i researchfasen kan i visse sammenhænge være uhyre nyttigt til at forstå, hvad der i virkeligheden betyder noget for de mennesker, man skriver for. Det har den svenske avis Dagens Nyheter gjort i stor stil i behandlingen af emner som indvandrerspørgsmål, ghettodannelser, forældres forhold til deres børn og teenageliv i Stockholm.

Petter Beckman, som har været leder af Dagens Nyheters mobile redaktion har følgende gode råd til inddragelse af borgerne:
  • Betragt læsere og brugere som medborgere og potentielle aktører – ikke bare som nyhedskonsumenter
  • Led efter sammenhæng i det folk siger – ikke bare et godt citat
  • Spørg noget mere: Hvorfor synes folk, som de gør?
  • Prøv at stimulere til dialog frem for konflikt. Det indebærer blandt andet at løfte folks virkelighedsbilleder frem og hjælpe dem med at forstå bagsiden af egne argumenter og forsiden af andres.
  • Tilfør samtalen nødvendig fakta, for eksempel om hvordan man har løst et tilsvarende problem andre steder.

Det handler om at være bevidst om, at der findes en kolossal viden ”derude”. Som for eksempel studievært Henrik Milling lagde op til lytterrespons i radioprogrammet Musikmysteriet på DR´s P3: ”Hvis jeg ikke kan finde svaret på dit spørgsmål, garanterer jeg, at en af vores 500.000 researchere kan!”

Formidling/distribution:
Såkaldte weblogs er en formidlingsform, der i de sidste par år er taget i anvendelse på en del mediers hjemmesider. Nogle skrives af journalister (sådan er det på Ingeniøren), mens andre skrives af eksterne folk. Overordnet er det en uformel og kommenterende form, der indbyder til respons fra brugerne.

Visse medier – eksempelvis tyske Die Zeit - satser på nettet nu næsten udelukkende på denne meget uformelle kommunikationsform, mens det trykte blad bevarer den klassiske neutrale journalistiske tiltaleform.

Man kan med rette spørge, om blogging er journalistik? Kræver det, at der er foretaget original research, og at der er et ”redaktionelt filter”, som vi kender det – og hvad består det filter i så i givet fald af? Måske kan journalistik også være en rejsebeskrivelse, en kommentar eller en analyse.

Altså: Hvem der bidrager med weblogs, analyser og kommentarer, og i hvilken form det sker, bliver i mindre og mindre grad vigtigt. Det afgørende er, at forskellige kommunikationsformer blander sig med hinanden og tilbyder brugerne indgange til at engagere sig i stoffet – og måske gå aktivt ind og handle på den ene eller den anden måde.

Visse medier er mere radikale i deres åbning mod brugerne – og lader dem overtage hele den redaktionelle proces. Den californiske lokalavis The Northwest Voice har dannet skole med en hel avis indeholdende stort set udelukkende brugerskabt indhold. Norske Frederiksstad Blad har taget et skridt på vejen og åbnet med en ugentlig side med artikler skrevet af de lokale borgere.

Læs artikler om dette emne:
Dialogjournalistik - når brugerne bliver medskabere
Bedre debatstof - en ny moderatorrolle
Dialogjournalistik: Amazon som eksempel