Offentliggjort 11/15/2004, senest redigeret 03/29/2005
REFERAT: ”Du skal bruge indholdet i kernen, når historien skal sælges til din redakør”.
Forfatter og freelancejournalist Mikkel Hvid gav torsdag sit bud på, hvordan skrivende journalister med hang til fortællende journalistik kan overbevise vrangvillige redaktører om, at genren har sin eksistensberettigelse blandt klassiske nyheder og baggrundsartikler.
Han præsenterede The Wall Street Journal-guiden – en artikelstruktur som både kan bruges til at formidle et klart journalistisk budskab og samtidig giver masser af plads til fortællende elementer.
Strukturen er beskrevet af den amerikanske journalist William Blundell, som selv har benyttet sine metoder og teorier i adskillige større produktioner, der absolut må betegnes som læseværdige.
Mikkel Hvid. Foto: Simon Jeppesen
Mikkel Hvid udlagde The Wall Street Journal-guide som en artikelstruktur bestående af fire bokse med forskellige formål:
Det sceniske anslag lokker læserne og introducerer de væsentligste historieelementer (hvad handler det om? hvor foregår det? hvem er med? mv.).
I kernen fortæller journalisten sin historie: Hvad handler det her om? Fortæl det så kort og klart som muligt, uden detaljer og argumenter. Kernen er traditionel journalistisk formidling, ikke fortælling.
I kroppen udfolder journalisten den historie, som kernen stiller i udsigt. Blundell anbefaler at man i kroppen gennemgår det, han kalder de seks historieaspekter: omfang, årsag, konsekvens, fremtid, historieog reaktioner. Aspekterne er aspekter af den historie, som nævnes i kernen. Journalisten vælger selv rækkefølgen af aspekterne, og om det er relevant at behandle alle aspekterne i historien. Normalt er nogle aspekter vigtige, andre ikke.
Hammeren, som er scenisk eller anekdotisk, repeterer historien. Her er altså en mindeværdig variant af kernens historie.
Under sin gennemgang af de fire bokse lagde Mikkel Hvid specielt vægt på at forklare, hvilke muligheder og ikke mindst problemer kroppen kan give.
Kroppen udgør, som ordet indikerer, langt størstedelen af en artikel skåret efter Wall Street Journal-guiden og stiller betydelige krav til skribentens kreativitet.
De mange linjer kan hurtigt ende i kedelige ordvekslinger mellem eksperter eller tørre gennemgange af tal og rapporter.
Løsningen er ifølge Mikkel Hvid at indflette små oaser af fortællende elementer, som føjer billeder til fakta, og dermed banker budskabet bedre ind hos læseren.
Mikkel Hvid. Foto: Simon Jeppesen
Mikkel Hvid understregede, hvor vigtigt det er at aspekterne forholder sig til den problemstilling, som opstilles i kernen.
Aspekterne, som krydres med fortællende elementer, tilfredsstiller læsernes behov for viden, perspektiv, diskussion og forståelse. Men det er kernen, som sælger historien til redaktøren, for den ligner, noget han kender: Traditionel journalistisk
Omtalte kilder:
Omtalte kurser:
Se alle dokumenter om emnet i denne artikel: