Document Actions

Når journalister interviewer journalister – formen

 

Offentliggjort 09/08/2004, senest redigeret 11/03/2004

 

 

Hvordan er interviewene iscenesat?

 

UNDERSØGELSE: Der bruges en række forskellige visuelle og tekniske rammer, når journalister interviewes af studieværter. Rammer som basalt set enten skal signalere tilstedeværelse og/eller overblik:
  • Tilstedeværelse og aktualitet er en kerne til forståelse af live-formens underliggende dagsorden og visuelle udtryk: ”Se os, vi er på stedet!”.
  • Overblik markeres ved en rolig og myndig fremtræden i et studie eller i en kombination med fysisk tilstedeværelse foran kendte institutioner som Det Hvide Hus i Washington eller Christiansborg.
I tæt sammenhæng med den visuelle ramme kan redaktionen vælge forskellige former for rent teknisk at få interviewformen afviklet.

Den danske journalist og redaktionschef Klaus Henriksen, som i en årrække har arbejdet ved TV2, DR og journalistuddannelsen på Roskilde Universitetscenter, har i artiklen Live er ikke bare live (CFJE online) beskrevet de live-former, som han mener bruges i dansk tv. Nedenfor følger hans inddeling af live-former, som efterfølgende vil blive brugt i analysen af de to ugers nyhedsproduktion:

Liveformer
Som live i dag optræder i de danske nyhedsmedier, vil jeg mene, at man kan opdele dem i fire forskellige rene former (i virkeligheden blandes de ofte på livet løs). For at adskille dem fra hinanden har jeg forsøgt at navngive dem ud fra hver deres karakteristika.

Palle
Reporteren on location i monolog til seerne. Reporteren står typisk foran en retsbygning, hvor retsmødet stadig er i gang, foran forligsinstitutionen, hvor der stadig forhandles, foran byrådsmødet, hvor et vigtigt punkt stadig bliver behandlet.

Karakteristisk ved en Palle er, at reporteren – når studieværten har stillet over til ham – afleverer sine informationer til seeren i en monolog uden at blive afbrudt af studieværten. (Navnet på denne live-form er i øvrigt hentet fra børnebogen Palle alene i verden).

Mor-barn (Q & A)
Reporteren on location i dialog med studieværten. Udtrykket mor-barn er stjålet fra teknikken. Det betegner det skærmlayout, der benyttes, når en studievært interviewer en interviewperson uden for studiet og de begge optræder i hver sin rude – den ene rude ofte lidt større end den anden.
(Denne form har også navnet ”Q & A” efter den engelsk/amerikanske form ”Questions and Answers”, red.)

Karakteristisk ved en mor-barn i denne forbindelse er, at live’en får karakter af dialog i stedet for monolog. Reporteren er ikke længere ”Palle alene i verden” – studieværten har nu overtaget ansvaret for at stille spørgsmål og for at runde af, når live’en skal slutte. Derfor er der ikke tale om en symmetrisk kommunikation, og derfor er mor-barn mere præcist end et andet udtryk fra teknikkens verden: ”én til én”.

Turn around
Reporteren on location med en interviewperson. Studieværten stiller om til reporteren, som afleverer et kort oplæg til kameraet, hvorefter han helt bogstaveligt vender rundt og begynder sit interview med sin interviewperson. Når interviewet er slut kan reporteren runde af til kameraet eller blot slutte sit interview med ”tak skal du have”, hvorefter studieværten tager over igen.

Sandwich (eller Donut)
Reporteren on location med et båndet indslag. Reporteren starter med et oplæg til kameraet, og lægger herefter selv op til et bånd, som afspilles. Når båndet er slut går reporteren på igen, runder af, hvorefter studieværten igen tager over.

Sandwichen er karakteriseret ved, at den består af tre enheder: En start og en slutning - som udtryksmæssigt er det samme (reporteren i billedet) – og så noget i midten, som kan variere i længde og indhold. Det kan være one-take eller redigeret, og det kan være speaket eller kan speakes flyvende undervejs (voice over).
(I USA bruges udtrykket ”Donut” om live-interviews som ligger i forlængelse eller før et båndet indslag, red.)

Således Klaus Henriksen betegnelser. Hertil skal lægges én form mere, som har været brugt i forbindelse med denne undersøgelse:

Studie-live
En live-form, som især bruges til eksterne kommentatorer eller til stationernes egne journalister eller redaktører med kommentator-status. TV-Avisen bruger oftest modellen, hvor studieværten er til stede i samme studie som interview-gæsten, mens TV2 Nyhederne foretrækker en form, hvor den interne eller eksterne gæst befinder sig i et andet nyhedsstudie eller on location.

Studie-live er karakteriseret ved oftest at ligge i forlængelse af et eller flere indslag, som har behandlet et emne nyhedsmæssigt, hvorefter live-delen er tænkt som et mere analyserende, perspektiverende eller fremadskuende element, som skal ”lægges til” nyhedens fakta-baserede orientering.


I denne undersøgelses analyse af live-indslagene, viser det sig helt tydeligt, at Mor-barn/Q & A-formen er absolut den mest brugte. Se figuren nedenfor:

Klik på tabel for at se den i fuld størrelse

I de i alt 73 indslag fordelt på de to uger, som falder ind under denne analyse er Mor-barn/Q & A brugt i 50 tilfælde – altså en procentvis andel på 68,5.

Forklaringen på den store andel skal formentlig delvis findes i en teknologisk udvikling, som gør at denne form er blevet meget mere sikker og pålidelig rent teknisk. Af de i alt 73 undersøgte indslag er det faktisk kun i et enkelt, at kommunikationen mellem studievært og reporter er virkelig problematisk på grund af mangelfuld eller svigtende lydforbindelse. Dialog-formen vil derfor i de fleste tilfælde foretrækkes frem for den mere krævende monolog i ”Palle”-formen, som tidligere var populær alene på grund af den ringe teknik, som formen krævede.

Desuden øges dynamikken i indslaget ved Questions & Answers, ligesom det giver mulighed for at indstudere et forløb med større grad af inddragelse af seeren (studieværtens spørgsmål skal ofte illudere den spørgende og undrende seers synspunkt).

Der er et stort spring til den form, som tages næstmest i brug, nemlig studie-live, der optræder i 11 tilfælde ud af de i alt 73.

Fordelingen af brugen er jævn på to fronter: Seks gange i 2002 og fem gange i 2003 bruges formen ligesom TV-Avisen og TV 2 Nyhederne fordeler puljen så samme måde: Fem gange bruger TV-Avisen formen, mens TV 2 Nyhederne har studiegæster seks gange.

Lidt mere variation er der i, hvorvidt studie-liven er med interne eller eksterne gæster. Fire gange er det egne journalister, der interviewes, mens det sker syv gange med journalister fra andre medier. Den mest markante variation findes i fordelingen af interne og eksterne gæster i studiet fordelt på 2002 og 2203. De fire interne gæster optræder nemlig alle i 2002, mens slet ingen af stationernes egne journalister kommer i studiet i 2003. Ved første øjekast en mulig markant udvikling, men sandsynligvis er der blot tale om et statistisk udsving med karakter af tilfældighed.

Tredjemest brugt som form er ”Turn around”. Syv gange ud af de i alt 73 sker det, at journalisten på stedet får stillet et spørgsmål af studieværten, som kort besvares, hvorefter journalisten vender sig rundt og stiller spørgsmål til én eller flere kilder, der ligeledes befinder sig på stedet. Det beror sandsynligvis på tilfældigheder, men som det fremgår, er der markant forskel på antallet af ”turn-arounds” i de to undersøgelses-uger. I 2002 er der seks eksempler, mens der kun er et enkelt i 2003. Eksemplet fra 2003 er fra undersøgelsens regionale isæt, TV 2 Østjylland. I den forbindelse skal det bemærkes, at formen tydeligvis bruges oftere i den regionale nyhedsformidling. Af de i alt fem live-interviews fra TV 2 Østjylland er de tre turn arounds - mens de øvrige to af interviewene er en såkaldt ”Sandwich”. Også her skiller den regionale station sig ud. I undersøgelsens helhed forekommer sandwich-formen således kun i alt tre gange – og altså alle to ud af de tre gange hos TV 2 Østjylland.

Endelig forekommer ”Palle”-formen i sin rendyrkede form to gange i undersøgelsesmaterialet. Et enkelt andet sted er formen dog også brugt i forbindelse med en såkaldt ”Sandwich”.

Generelt er Palle-formen kraftigt vigende – efter at have været meget anvendt i live-omstillingens barndom, hvor teknikken vanskeliggjorde opfølgende spørgsmål fra studieværten.

 

 


Søg

  

 

 

Læs mere

Se alle dokumenter om emnet i denne artikel: