Document Actions

De største drivkræfter: Engagement og journalistiske udfordringer

 

Offentliggjort 02/18/2004, senest redigeret 09/26/2004

 

 

Medarbejdernes erfaringer efter et halvt år med medieintegration på Nordjyske Medier i Aalborg

 

Af Peter From Jacobsen

UNDERSØGELSE: Kurser er vigtige, men mange andre faktorer afgør, om man udvikler sig journalistisk og begynder at arbejde på en ny måde. Det er nogle af erfaringerne fra det første halve års i den redaktionelle smeltedigel på Nordjyske Medier. CFJE har bedt om medarbejdernes vurdering af den første tid med journalistik til dagblad, radio, tv, distriktsavis og internet. (Læs mere om medieintegration på Nordjyske Medier)

Det begyndte for alvor 1. august 2003, da medarbejderne på dagbladet NORDJYSKE Stiftstidende fik omkring 20 nye kolleger, der hidtil først og fremmest havde arbejdet med radio og tv på ANR’s redaktion nogle kilometer derfra. Fra da af skulle den nye fælles redaktion med base på Langagervej i Aalborgs sydøstlige bydel levere journalistik på tværs af alle medierne.

Nogle kom på kursus først, mens andre med kollegers hjælp kastede sig direkte ud i det. Hvis den tværmediale redaktion var en svømmehal, var deltagernes svømmeerfaringer meget blandede. Nogle kunne en del, andre havde snuset til det for nogle år siden, mens en stor gruppe så vandet for første gang. Status efter et halvt år er, at de allerfleste i dag svømmer rundt ude på det dybe vand. Nogle ved egen kraft og andre med korkbælte. En del mestrer teknisk svære discipliner, mens andre klarer sig med hundesvømning. Men der er stor aktivitet i svømmehallen!

Begejstring hos nogle – nervøsitet hos andre
Nordjyskes ledelse har undervejs fastholdt, at nok er alle nu medarbejdere i et mediehus, men det er frivilligt, i hvilket omfang medarbejderne leverer journalistik til flere medier. Det er tydeligt, at medarbejderne har oplevet denne frivillighed meget forskelligt.

En del har med stor appetit kastet sig over de nye muligheder for at udvikle sig fagligt – nogle taler med begejstring om, at de har fået et helt nyt arbejdsliv. Andre har af forskellige årsager holdt sig mere tilbage. De giver generelt udtryk for, at de gerne ville have bidraget mere til ”de andre medier”, men at de har oplevet begrænsninger, først og fremmest mangel på tid. Nogle - især medarbejdere på lokalredaktioner – frygter, at de i deres jobfunktioner ikke i ret stort omfang vil blive involveret i den tværmediale proces og måske på længere sigt bliver tabt af en udvikling, der løber vældig stærkt.

Radio/tv-folket hurtigst ude af startblokken
Medarbejderne med radio/tv-baggrund har generelt haft let ved at begynde at skrive til avisen. Der gik ikke mange uger, før de fleste havde haft deres byline i NORDJYSKE Stiftstidende, og de fleste beskriver overgangen som relativt uproblematisk. Nogle nævner dog udtrykkeligt, at det ikke er spor let at styre en længere avishistorie, når man har været vant til at arbejde med det kortere nyhedsformat til radio eller tv.

Generelt for hovedparten af de øvrige, der har baggrund i dagbladsjournalistikken, er, at de har oplevet det som ret let at begynde at levere radioversioner til enten ANR Hit eller Guld. Med eller uden optagne interviews. Til gengæld er det tydeligt for alle, at tv er en verden for sig, der kræver både tid, planlægning og en del ny viden - om end ganske mange (cirka to tredjedele) i dag med skiftende mellemrum direkte bidrager på forskellig måde til tv-stationen 24NORDJYSKE.

Eget engagement og journalistiske udfordringer betød mest
CFJE spurgte medarbejderne på NORDJYSKE om, hvor stor betydning en række forskellige faktorer har haft for, at de har lært nyt og er kommet i gang med at arbejde på en ny måde. Selvom de fleste svarer, at mange af faktorerne har betydning, og der er meget delte meninger om, hvad der så er vigtigst, er tendensen: Det er det personlige engagement og nye udfordrende opgaver, der er vigtigst.

Medarbejderne kunne vægte de enkelte faktorer med 1 som det laveste (”helt uenig” i at faktoren havde betydning) og 5 som det højeste (”helt enig”). Det personlige engagement scorer højest med et gennemsnit på 4,6. Lige efter med et snit på 4,3 følger, at opgaverne har været journalistisk udfordrende.

”Jamen – det er da dødspændende at prøve det hele! Og meget tilfredsstillende når det lykkes at brede en god historie ud på alle medier”, svarer én, som giver topkarakter, 5, til de journalistiske udfordringer.

En anden med samme vurdering har følgende kommentar: ”Det er jo fantastisk at fortælle sine historier i mere end et medie. Det gør, at jeg tænker mere over både vinkling, kildevalg, sprogbrug osv. – og det er fedt at ”lege” med andet end bare avis…meget motiverende.”

Vigtigt med støtte fra kolleger – og opbakning fra chefen
På tredjepladsen følger ”støtte fra kolleger og superbrugere” med et snit på 4,2, mens ”opbakning fra overordnede” gennemsnitligt vægtes en smule lavere (3,9).

Medarbejdere, der giver kollegerne topkarakter, har blandt andet følgende kommentarer:
”Og det har nok været den mest positive oplevelse i forløbet: At kollegerne – især de mange nye – har været så hjælpsomme.”
”Jamen, det er helt afgørende. Hvem skal man ellers spørge, når man står og fumler med udstyret. Hvad er det lige for en knap, der skal trykkes på?”

En tredje medarbejder svarer: ”Der har været en utrolig opbakning fra chefer til praktikanter omkring det flermediale. Det har 99 procent af tiden været en fornøjelse at gå på arbejde og springe ud i andre medier Jeg har aldrig følt mig som den ”dumme” eller ”dårlige” – men har fået den rigtige ris og ros samt vejledning. Meget godt.”

Der er dog ikke som ovenfor den samme klare tendens i besvarelserne. Én, som kun giver et 2-tal, svarer: ”Jeg oplever, at tvivlen om konvergens og de krav der følger med den, har været stor, der hvor jeg sidder, og folk derfor tilbageholdende. Min egen nysgerrighed og ”sgu’ fanden” har været den største drivkraft.”

Tiden – en middelvigtig faktor
På niveau med ”opbakning fra overordnede” ligger tiden: Om der er tid nok til rådighed til at prøve nyt. Gennemsnitsscoren er også her 3,9. Altså stadig vigtigt, men dog vægtet lidt lavere end eget engagement og kollegers hjælp.

En af dem, der giver ”tiden” topkarakter, har følgende kommentar: ”Problemet er, at især tv tager langt længere tid, end jeg nogensinde har forestillet mig.”

Et af dem, der vægter tiden lavere (3 – ”lige enig/uenig”), skriver: ”Der har aldrig været tid nok til rådighed. Det er noget, man er nødt til at tage sig, og så kan det ses på timesedlerne. Med andre ord, det har givet en del overtimer at deltage aktivt i medieintegrationsprocessen.”

En tilsvarende kommentar (med karakteren 2 – ”nærmest uenig”) lyder: ”Der har IKKE været tid nok til rådighed – derfor har det ofte medført adskillige timers overarbejde – men vi har jo gjort det alligevel…”

Teknisk kendskab lidt mindre vigtigt
Teknikken betragtes (med et snit på 3,6) generelt af medarbejderne på NORDJYSKE som en lidt mindre væsentlig faktor. Der er dog tydeligvis store udsving her. Medarbejdere med rødder i radio/tv ser det overhovedet ikke som et problem, mens dagbladsjournalister i højere grad nævner mangel på teknisk kendskab som en barriere.

En del lægger dog vægt på, at de har forsøgt at skaffe sig så stor teknisk kompetence som muligt for at blive mindre afhængig af andre i det journalistiske arbejde. Som én udtrykker det: ”Fra starten af min tv-karriere måtte jeg selv lære mig det hele, og pt. suser flere kolleger rundt og river sig i håret. De har nemlig heller ikke lært at bruge Newsjoiner, Purple osv. (…) Det tager tid at lære sig selv (med hjælp fra dem der lige var der)…”

Kurser skraber bunden – men med stærkt delte meninger
Måske lidt overraskende – og lidt skuffende for kursuslederne – betragtes det (med et snit på 3,4) som mindst vigtigt, om man har været på kursus. Der er dog en meget stor spredning i vurderingerne.

En af dem, der giver karakteren 1 (”helt uenig”) kommenterer: ”Desværre nej (det var ikke af afgørende betydning, red.). Men jeg er stor tilhænger af, at vi får lært at gøre det, vi altså bare gør.”

Omvendt svarer én af dem, der vægter kurset helt i top (karakteren 5) kort og kontant: ”Uden ville jeg føle mig fortabt.”

Den store spredning i vurderingerne afspejler formentlig de meget forskellige udgangspunkter, medarbejderne gik ind i integrationsprocessen med. Nogle ville have kløet på også uden kurser, mens andre havde brug for kurset som ballast.

De fleste bidrager jævnligt på tværs af medierne
CFJE planlagde sammen med NORDJYSKE et kursus først og fremmest rettet mod radiojournalistik. To dages decideret kursus plus en opfølgende dag med vægt på produktevaluering og erfaringsdiskussioner. Meningen var, at alle – også radio/tv-folk – skulle på kurserne, men da disse såkaldte grundkurser først og fremmest havde karakter af introduktion til de elektroniske medier – en slags vandtilvænning – endte det med, at der kun var dagbladsjournalister på kurserne.

En del af de medarbejdere, der har været på kurserne, svarer, at disse grundkurser var medvirkende årsag til, at de kom i gang med at bidrage til ”de andre medier”, men at de i øvrigt selv har måttet tilegne sig yderligere nødvendig viden i dagligdagen.

Det nævnte grundkursus, som CFJE stod for, har cirka 90 medarbejdere nu været på. Desuden har CFJE sammen med medarbejdere på NORDJYSKE stået for tre tv-kurser, som ni fotografer og ni reportere har deltaget i. Endelig har Nordjyske selv stået for flere interne kurser omfattende blandt andet stand-up og stemmetræning.

Om det er kurser eller andet, der har været afgørende, er resultatet er ganske overvældende. Af de 33, der har besvaret spørgsmålene, bidrager to ud af tre typisk flere gange om ugen på tværs af medierne. Fra radio/tv til avis eller omvendt. 6 svarer, at de stort set dagligt producerer tværmedialt, mens lidt færre – 4 – ikke har bidraget på tværs i de 14 dage, der lå forud for besvarelsen.

De allerfleste mener, at de enten er involveret i det tværmediale arbejde for lidt eller i et passende omfang. Kun en enkelt af de 33 medarbejdere synes, at det er for meget. Vedkommende længes efter at kunne producere til et enkelt medie og på den måde nå en anden fordybelse. Ellers lyder en typisk kommentarer:

”…men det står efterhånden tydeligt, at hvis man på én og samme dag skal producere-redigere radio + tv + skrive til avis, så ryger arbejdsdagene let op på 12-14 timer. Det kan naturligvis bedre lade sig gøre, hvis optagelse – redigering – kan foregå over flere dage.”

Stor efterspørgsel efter mere viden
Mens meningerne om de såkaldte grundkurser som nævnt er delte, er der til gengæld nu – godt et halvt år inde i integrationsprocessen – et overvældende ønske om mere input. Over et meget bredt spektrum ønsker medarbejderne at blive bedre. Det går lige fra bedre vinkling og spørgeteknik til radio/tv over stand-up og speaktræning til at kunne lave mere ”lækkert” tv i form af blandt andet længere reportager.

I modsætning til den første tid er der nu et klart ønske om mere formaliseret viden i form af deciderede kurser – enten eksterne åbne kurser eller inde i mediehuset.

Men næsten på højde med kurser er ønsket om at kunne opnå mere praktisk erfaring under kyndig vejledning på redaktionen. Herunder at få tid og ro til at lære håndværket ordentligt. Som én udtrykker det: ”Tid til at være langsom.”

Andre igen tror, at mere formaliseret coaching og efterkritik i dagligdagen vil have størst betydning. Én skriver: ”I virkeligheden tror jeg mest på noget coaching i dagligdagen frem for de korte kurser. Selvom man nærmer sig de 50, kan man sagtens have brug for en mentor eller to i dagligdagen.”

NORDJYSKE og CFJE har i januar aftalt en række specifikke interne kurser, som medarbejderne kan melde sig til. Kurserne bliver afviklet i løbet af 2004.

Denne artikel bygger på en spørgeskemaundersøgelse udsendt til de 60 redaktionelle medarbejdere, der deltog på grundkurserne i efteråret 2003. 33 besvarede sørgsmålene, svarende til en svarprocent på lidt over 50. Besvarelserne kommer fra reportere, redaktionssekretærer, jourhavende og gruppeledere, men ikke fra fotografer. Deres erfaringer vil blive behandlet i en særskilt artikel.