Document Actions
Hvordan vi ser på fotografier
Offentliggjort 05/14/2003, senest redigeret 11/16/2004
DEFINITION/METODE: Jeg fotograferer for at finde ud af, hvordan noget vil tage sig ud i fotograferet form.
Garry Winogrand.
Synet og hukommelsen
For at kunne lave fotografier, der kommunikerer bedst muligt i det daglige billedudbud, er det nødvendigt at vide noget om, hvordan vi læser og husker billeder. Det menneskelige syn er tæt forbundet med den menneskelige hukommelse, hvori der er lagret en mængde information (billeder, minder, følelser osv.). Igennem forskning (Bl.a. Prof. Dr. Werner Kroeber-Riel, Saarland Universitet) er det dokumenteret, at billeder huskes bedre end ord, og at de styrker hukommelsen mere end ord. Yderligere huskes fotografier bedre end tegninger og opfattes mere troværdige end tegninger (Rune Pettersson, Mälardalens högskola i Sverige).
Synet og kameraet
Øjet og kameraet ser virkeligheden forskelligt. Idet synet er forbundet med hjernen, sorterer vi ubevidst i den virkelighed, vi ser. Vi kan med hjælp fra hjernen zoome ind, fokusere og fravælge i synsindtrykkene, som det passer os. Samtidig påvirkes synsoplevelsen også af vores øvrige sanser, som f.eks. duften fra stedet, varmen el. lign. Det kan kameraet ikke. Kameraet er en hensynsløs betragter, der ser alt og optager alt på filmen – på et fladt plan, mens det menneskelige øje opfatter dybde. Det er fotojournalistens opgave at sortere i dette kaos af informationer, så billedet kommer til at fremstå, som den virkelighed, han eller hun ønsker at vise. Den visuelle fortælleteknik har redskaberne til at sortere i virkeligheden og derved formidle historien.
Vi kan høre skriget
Et fotografi læses som en række elementer. Læseren vil på kort tid overskue alle elementerne i billedet, og forsøge at forbinde dem med hinanden. Der er derfor ikke noget element i et fotografi, der er uden betydning for den samlede opfattelse af billedet. Når alle elementerne går op i en højere enhed, kan læseren ofte mærke strukturen i huden eller høre skriget. Læseren kan ved at se på et billede, pludselig føle eller dufte en given situation. Billeder taler til vores fantasi, følelser og erfaringer og derfor kan vi, ud fra vores lager af tidligere oplevelser, umiddelbart reflektere, når vi ser et billede. Prøv blot at lukke øjnene og tænk på en begivenhed. Du vil straks se den i billeder og ikke i overskrifter, formler el. lign. Fotografier er en direkte indgang til læseren, ikke kun til hjernen, men i lige så høj grad til ”maven”.
Struktur i læsningen
Selvom læserens blik, når det ser på et fotografi, flakker rundt, så er der en vis struktur i måden elementerne aflæses på. Fotografer kan ved hjælp af den visuelle fortælleteknik styre læserens blik rundt i billedet og tillægge nogle elementer større betydning end andre. Læserens blik vil, naturligt nok, søge mod de skarpeste elementer i fotografiet. Men størst vægt lægger læseren på ansigter, levende væsner og handlinger (aktion), når fotografier aflæses. Også de lyseste elementer og elementer med stærke signalfarver som f.eks. rød og gul, vil få høj prioritering i læserens blik. Bogstaver og ord i billedet vil blive læst og sat i forbindelse med motivet. Først herefter begynder læseren at gå mere detaljeret til værks og ser på baggrunden, detaljer osv. Det er derfor vigtigt at elementerne i fotografiet er ordnet, så læseren kan aflæse dem let og hurtigt. Et enkelt forkert element kan ødelægge billedets betydning og vinklen på historien eller gøre billedet svært at læse.
Skønhed
Fotografiet tager udgangspunkt i forevigelsen af skønhed. Fox Talbot, der i 1841 tog patent på fotografiet, kaldte opfindelsen for kalotypi (kalos=smuk). Og igennem tiden har fotografiets rolle da også i høj grad været at genskabe smukke landskaber og skønne øjeblikke. ”Nej, hvor er det smukt! Det må jeg fotografere!” Folk, der bliver portrætteret ønsker også at fremstå så smukke som muligt. Selvfølgelig bliver fotografiet, og specielt fotojournalistikken, også brugt til at dokumentere grimme og grufulde ting, men ofte gøres dette på en fotografisk ”ordnet” måde. Dvs. at det pågældende fotografis elementer er skarpe, og så vidt muligt ikke støder ind i eller forstyrrer hinanden – f.eks. når en baggrund er for skarp eller forvirrende til, at læseren kan se hovedmotivet. Grimme (rodede) fotografier er svære at afkode, mens ”ordnede” fotografier (på trods af et grusomt indhold) bliver læst af et større publikum.
Mulighed for at digte videre
Fotografer taler ofte om ”åbne” og ”lukkede” fotografier. Det ”åbne” fotografi leverer ikke svar, men giver mulighed for fortolkning. Det giver læseren mulighed for at forestille sig, hvad der skete før og efter fotografiet blev taget. Eller forestille sig, hvad der foregår udenfor billedfeltet. Det ”åbne” fotografi taler således til læserens fantasi og refleksionsevne, og giver læseren mulighed for at selv at digte en fortsættelse til.
Jævnfør læsernes subjektive måde at se billeder på vil mange fotografier kunne betegnes som ”åbne”. Men det er klart, at der er forskellige grader af ”åbne” fotografier. Nogle fotografier er fuldstændig fri til fortolkning, mens andre viser en konkret person, som læseren, så via f.eks. miljøet, kan forestille sig en historie om.
Det ”åbne” fotografi kan også være et abstrakt fotografi uden nogen form for konkrete elementer, men et sådant billede vil oftest være mere kunstnerisk end journalistisk.
Et ”lukket” fotografi, derimod, giver det endelige svar, og overlader meget lidt eller ingenting til læserens fantasi. Det kunne f.eks. være et opstillet billede af nogle, der overrækker en pris. Med mindre personerne på billedet foretager sig noget usædvanligt i forbindelse med overrækkelsen, vil læseren hurtigt have aflæst og afsluttet billedfortællingen.
Foto: Klaus Madsen, Thisted Dagblad. Klik på foto for at læse kommentar.
Fra venstre mod højre
I flere bøger om billeder og fotografi hævdes det, at vi i den vestlige verden læser billeder fra venstre mod højre, ligesom vi læser en tekst. Det kan der godt argumenteres for i mange henseender, hvor fotografier bevæger sig fra venstre mod højre, eller har hovedmotivet i højre side. På den måde skulle fotografiet virke mest harmonisk eller naturligt. Men jeg synes, at jeg ofte ser fotografier, der bevæger sig modsat, uden at de bliver mindre harmoniske. Så selvom øjet på en vesterlænding måske foretrækker at læse fra venstre mod højre, og fotografer derfor laver en del fotografier, der vender på den måde, er det ikke en naturlov for at lave gode fotografier. Som jeg skitserede i ”struktur i læsningen” så vægter læserne elementer som mennesker, følelser og handling, når de ser på fotografier. Genkendelsen af og udtrykket i disse elementer, tror jeg, har en større betydning end læseretningen.
Fra to til tre dimensioner
Fotografiet er et to dimensionalt medie, og derfor omsættes alle elementerne i billedet til linier, former, strukturer, flader og farver (sort/hvide kontraster). Vores syn reagerer på disse grafiske virkemidler og omsætter dem via hukommelsen til ”en tre dimensional virkelighed”. Lyset skaber de kontraster, der gør at læseren opfatter elementets form og struktur. Skyggerne gør at læseren opfatter dybde, f.eks. i kraft af en lang skygge. Farverne kan også bidrage til opfattelsen af dybde – varme farver virker nære, men f.eks. en dyb blå himmel virker fjern. Linierne kan bruges til at sortere eller indramme de forskellige elementer.
Foto: Chretsen Bergh, Sjællandske Dagblade. Klik på foto for at læse kommentar.
Dybde i billederne
Billeder læses også indad, i dybden, hvilket igen er med til at give en 3 dimensional fornemmelse hos læserne. Malere kan skabe dybde i deres billeder ved at flytte rundt på elementerne og ved at male skygger. Fotografer forsøger at skabe en fornemmelse af dybde (perspektiv) ved at placere elementer på forskellige niveauer i billedet – forgrund, mellemgrund og baggrund. Eller ved anvende linier, der bevæger sig bagud (f.eks. en vej) i fotografiet. Hvis fotografen har lavet et fladt billede, altså et billede uden perspektiv, vil læseren selvfølgelig ikke begynde at se dybde, men derimod se det som en ensartet flade. Dette kan også være en effekt. Tænk for eksempel på luftfotos, hvor linierne i landskabet bliver til et overraskende fotografi af mønstre uden landskabsfotografiets normale dybde.
Relevante kilder:
Søg
Temasider om samme emne
Læs mere
Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel: