Document Actions

Netværkssamarbejde og konvergens under én hat

 

Offentliggjort 08/28/2002, senest redigeret 12/10/2004

 

 

Casestory om anvendelse af software produktet Newsjoiner til mediekonvergens

 

CASE-HISTORIE - opdateres ikke! Oplæg ved seminar 1: Den nye flermediale virkelighed, 2002.

Da redaktionen TvDanmark Aalborg og Radio ANR i 1995 begyndte at samarbejde på tværs af medierne, begyndte teknikken at volde problemer. Det var svært at finde et Newsroom system til en mellemstor station, der kunne håndtere konvergens og netværkssamarbejde. Derfor fik redaktionschef Lars Jespersen den idé at få skræddersyet et program, der kunne. Uden det rette værktøj, ville mange af fordelene ved konvergens og netværkssamarbejde gå tabt. Det er i dag blevet til newsroom systemet Newsjoiner, der håndterer 18 radioer og 3 tv stationer i netværk samt forbindelsen til 2 aviser, distriktsblade og diverse websites.

På redaktionen i Aalborg arbejder journalisterne hver dag i praksis med mediekonvergens. Journalisten der har lavet en radiohistorie, vurderer om historien skal bruges i andre medier. Historien bliver derefter versioneret til en eller flere af de andre medier, eller bliver måske brugt på en af de andre radio- eller tv-stationer, redaktionen samarbejder med.

Hjertet i samarbejdet mellem redaktioner og medier er en fælles historiedatabase. På en almindelig dag ryger der over 800 historier ind i databasen. Uden Newsjoiner ville udvekslingen af historier, den gensidige inspiration samt versioneringen af historierne, være en administrations tung opgave, der vil tage fokus fra journalistikken.: ”Newsjoiner gør det muligt at lave et totalt medieintegreret hus, hvor man på en gang deler informationer og flytter rundt på dem som man har lyst til i et journalistisk miljø”, siger direktøren for Nordjyske Medier, Peter A. Pedersen.

Generering af flere historier
Newsjoiner er med til at generere flere historier. Dels ved journalisterne på forskellige redaktioner kan inspirere hinanden, men også fordi Newsjoiner hjælper med at holde fast i opfølgningerne. På redaktionen i Aalborg er der kommet bedre styr på hvilke historier der skal tjekkes op på. Tidligere kunne vigtige historier gå tabt fordi journalisten der havde lavet den første historie, ikke var på arbejde eller fordi overleveringen var blevet væk. I Newsjoiner bliver journalisten tvunget til at tage stilling til opfølgningsmuligheder og bliver mindet om dem igen på dagen. Det har betydet bedre planlægning og mere overblik på redaktionen.

Økonomisk udbytte
Dir. Peter A. Pedersen er begejstret for de økonomiske muligheder Newsjoiner har givet. Når hver enkelt journalist kan bruge sine interviews og research i flere medier og redaktioner, giver det en mulighed for at lave mere lokalt stof.

”Uden Newsjoiner havde det været økonomisk urealistisk at lave netværk og konvergens. Nu er det muligt at have multimedia nyheder i små byer, hvor det før kun ville have været økonomisk muligt at have ét medie. Journalisterne laver historier til flere medier for den samme pris, og der er mulighed for flere reklameindtægter, når der er flere medier.”

Læs også artiklen "En histories gang gennem netværk og konvergens"

 

Omtalte kurser: