Document Actions
Medarbejderne: Nye journalistiske udfordringer
Offentliggjort 08/27/2002, senest redigeret 09/27/2004
Det er blevet mere interessant at være journalist i Frederikshavn - men også hårdere
BESKRIVELSE: I forbindelse med CFJE's evaluering af forsøget med medieintegration på Nordjyske Medier i Frederikshavn bad vi i begyndelsen af maj 2002 om de 20 involverede redaktionelle medarbejderes vurdering af forløbet og deres egen indsats i den forbindelse. Samtlige 20 besvarede spørgsmålene, og her følger en sammenfatning af svarene.
De fleste er positive over for medieintegration
I forhold til forsøget generelt var de fleste af medarbejderne i starten af maj - altså cirka otte måneder efter starten - positivt indstillede over for forsøget som sådan.
Tre ud af fire svarer med en tone grænsende fra stolthed til jævn tilfredshed, enten at redaktionen er nået langt, eller at forløbet har været spændende men krævende. Halvdelen - 10 - har dog samtidig kritiske bemærkninger til aspekter ved forsøget.
Medarbejderne angiver forskellige kriterier for, hvornår forsøget kan betegnes som en succes. Nogle lægger mest vægt på "interne" faktorer som et bedre arbejdsmiljø og struktur på dagligdagen, mens andre mener, at succes afhænger af, hvad der kommer ud til brugerne: Om journalistikken bliver bedre.
Mere interessant at være journalist
70 procent - eller 14 ud af 20 - svarer klart "mere" til spørgsmålet, om det er blevet mere eller mindre interessant at være journalist siden september. Denne overvægt går igen over alle tre jobkategorier: Redaktionssekretærer, fotografer og reportere. Følgende kommentar er dækkende for de mange positive svar: "Mere interessant. Mere afvekslende, udfordrende, krævende, sjovt."
Der er dog også skeptikere iblandt. For dem overstiger frustrationerne glæden ved det nye. Det er faktorer som øget arbejdspres, mangelfuld uddannelse, manglende projektledelse og en for ustruktureret dagligdag, der bliver nævnt i den forbindelse.
Langt hovedparten af medarbejderne mener selv, at de gik ind i processen med stort eller middelstort engagement, og de fleste af disse har oplevet forløbet som positivt, sjovt og spændende.
Arbejdsmiljøet under pres
Det er tydeligt, at medarbejderne generelt har oplevet integrationsprocessen som spændende og fagligt udfordrende. For nogle har forsøget ligefrem pustet nyt liv i deres journalistiske tilværelse. Samtidig har perioden været turbulent for mange. De to modsatrettede effekter tynger forskelligt på de forskellige skuldre alt afhængig af jobposition og personlighed.
Halvdelen af medarbejderne har oplevet en markant øget arbejdsbelastning, men det er forskelligt, hvordan disse reagerer på den øgede belastning. Nogle skriver, at det ikke gør noget, at der er blevet mere at lave, fordi det også er blevet sjovere. Andre peger på, at stigende produktionskrav og ufrugtbare møder giver stress og levner mindre tid til kreativitet, udvikling og opfølgning.
De fleste af fotograferne har oplevet en øget arbejdsbelastning i forbindelse med, at de nu både skal tage fotos til avisen og billeder til tv. Omvendt har redaktionssekretærerne generelt ikke oplevet den store forandring i arbejdspresset.
Reportergruppen er stort set ligeligt fordelt i de to lejre. Man kan dog på ingen måde konkludere, at de, der har oplevet en øget arbejdsbelastning, også er dem, der har været mest involveret i projektet.
Forandringer i det daglige arbejde
De fleste medarbejdere er blevet påvirket af integrations-forsøget. Fire ud af fem kan pege på betydelige forandringer i det daglige arbejde, siden forsøget startede. Her følger en sammenfatning for de enkelte grupper af medarbejdere:
Redaktionssekretærer
Redaktionssekretærerne giver generelt udtryk for, at medieintegrationen stiller øgede krav til dem i form af planlægning, prioritering og koordinering og faglig sparring i det hele taget. Nogle føler, de har udviklet sig positivt i den retning, mens andre knytter forhåbninger til, at det vil ske i fremtiden.
Flere redaktionssekretærer ønsker at lære radio- og tv-mediet nærmere at kende, gerne også at kunne redigere til radio og tv.
Fotografer
Da alle fem fotografer ud over at tage stillbilleder nu også fotograferer til tv, er det indlysende, at de alle giver udtryk for store forandringer i det daglige arbejde. Bortset fra at hverdagen kan være ganske stresset, og der ikke altid er tid til at gøre jobbet så godt, som man gerne ville, mener alle fem, at udviklingen enten har været spændende eller nødvendig, og alle vil gerne yderligere udvikle billedsproget og evnen til at arbejde med historiefortælling på tv.
Reportere
Alle undtagen én giver udtryk for, at de siden september har lært en del om de øvrige mediers produktionsgange og vilkår, hvilket i større eller mindre omfang har ført til, at de har ændret syn på egen journalistik, blandt andet i forhold til vigtigheden af at satse på selvskabte idéer og vinkle og versionere til de enkelte medier.
Stort set alle giver udtryk for, at de ønsker at udvikle sig yderligere i retning af at kunne producere journalistik på tværs - altså til andre medier end ens "eget". For avisjournalisterne gælder det i lige høj grad tv- og radiomediet.
Sammenfattende kan man sige, at de allerfleste ønsker at involvere sig i flermedial produktion, har været positive over for den gennemførte undervisning og ønsker mere af den - med vægt på praktik og opfølgning.
Bedre udnyttelse af ressourcerne
Der er i medarbejderkredsen stort set enighed om, at samarbejdet i den integrerede redaktion og den fælles planlægning og prioritering rummer muligheder for at udnytte de journalistiske ressourcer bedre, end hvis medierne arbejdede hver for sig. Der er dog stor uenighed om, hvor langt redaktionen er nået i den retning.
Et lille flertal blandt de 20 medarbejdere mener, at den sammensmeltede redaktion allerede har opnået mærkbare positive resultater. Især redaktionsmødet om formiddagen, et øget samarbejde om idéudvikling og research og en samlet set bedre evne til at vinkle og versionere historier nævnes i den forbindelse som hovedfaktorer.
En næsten lige så stor gruppe mener dog, at potentialet i samarbejdet ikke er i nærheden af at være nået. De fleste er dog yderst nuancerede i deres opfattelse af forsøget og er i stand til at nævne både fordele ved samarbejdet og faktorer, der bremser processen.
| Fordelene |  | Ulemperne |
| |
|
Medarbejderne er i forbindelse med evalueringen kommet med konstruktive forslag til forbedringer i forhold til især planlægning og koordinering, arbejdsmiljø, et øget samarbejde mellem medierne og en bedre prioritering af især fotoressourcer.
Omtalte kilder:
Søg
Temasider om samme emne
Læs mere
Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel: