Flere positive nyheder, tak!

Offentliggjort 03/18/1999, senest redigeret 11/23/2004

Af Mogens Meilby

.

“En misantropisk anlagt historikerkollega til mig plejer at sige om historiske efterretninger: Når vi endelig får noget at vide om nogen, er det altid, fordi der er et eller andet galt!” Sådan skrev museumsdirektør Erik Kjersgaard engang i Weekendavisen. Historikernes erfaringer fra århundreders Danmarkshistorie svarer altså i høj grad til journalisternes fra nuets verden. Der er for så vidt intet nyt under solen. De fleste store nyheder er uløste problemer og ulykkelige eller ulovlige/umoralske begivenheder og forhold. En god historie er ofte en dårlig nyhed eller sagt på en anden måde: Det usædvanlige er, at det går galt, og det er øjensynlig det, der gennem tiderne har optaget mennesker mest.

Læserne efterspørger positive nyheder, og Århus Stiftstidendes fotograf fik øje på den her. Foto: Henning Eide Hansen

Det er dog ikke ensbetydende med, at der kun er få positive nyheder i medierne. Tværtimod er der mange positive historier i medierne hver dag.

Men det er en kendsgerning, at mange nyheder oftest handler om noget, der af de fleste opfattes som negativt.

En stor jammer i Politiken
Forfatteren Jørgen Knudsen samlede for eksempel overskrifterne til samtlige 30 tophistorier på Politikens forsider i november 1997, og han kunne konstatere, at 18 historier indiskutabelt var “dårlige nyheder”, medens de fleste af de resterende handlede om, at borgere eller politikere forsøgte at bekæmpe det onde ved at klage eller gribe ind:

“I disse overskrifter finder man ordet “svigter” tre gange, ordet “truer” to gange, her skærpes en konflikt, her taber fattige, her er børn for vilde og en lov farlig, her overhøres en alarm, her er en indsats svækket, her afsløres landbruget”, skrev han i Politiken.

Eksempler på overskrifterne var: Massakre på turister, Medicinlov er farlig, Fattige taber ræs om pension, Blokade truer eksport, Skærpet konflikt i fængsel, Skolen svigter de svage, Småbørn taler dårligere, Ukrudtsgift truer drikkevand, Kommunerne svigter de handicappede, Sædkvaliteten falder, Kræftrisiko ved legetøj, Flere sindssyge kriminelle.

Det hele synes at være en stor jammer.

Det hovedindtryk, der fæstner sig hos mange, er derfor, at medierne er fyldt med dårlige nyheder. Konsekvensen af den løbende fokusering på voldelige begivenheder kan for eksempel blive, at specielt mange informationssvage mennesker får en oplevelse af, at voldskriminaliteten generelt er meget høj og stadig stigende.

Opgør med dårlige nyheder
Over hele den vestlige verden – inklusive Danmark – har der i flere år været mange protester fra såvel kilder som publikum over journalisternes høje vurdering af de negative nyheders værdi.

I 1970’erne og 1980’erne gjaldt kritikken især de vestlige mediers vurderinger af nyheder fra landene i den tredje verden, som i de år blev diskuteret voldsomt blandt andet i UNESCO:

“Når de danske medier overhovedet bringer nyheder om Afrika, er der overvejende tale om negative nyheder. Der er problemer, oprør, uroligheder, katastrofer og så videre. Afrika er et reservoir af problemer, og afrikanernes egne bestræbelser for at komme dem til livs overses fuldstændigt”, hed det således i 1987 i en forskningsrapport fra Institut for Statskundskab ved Århus Universitet.

I 1990’erne har kritikken af de negative nyheder haft et bredere sigte. Blandt andet har danske politikere beklaget sig over mediernes prioritering af dårlige nyheder, og indimellem kan man på siderne med læserbreve se, at også publikum synes, det er for negativt et verdensbillede, medierne viderebringer:

“Det er dybt forstemmende hver morgen, at det første, man ser, kun er død, pessimisme og elendighed. Der er dog trods alt mange positive ting at skrive om, og det ville være en fordel for alle, om pressen vil medvirke til at skabe en mere positiv stemning i befolkningen”, skrev en læser således i Berlingske Tidende i februar 1993.

Betænkelige chefredaktører
Læsernes kritik vurderes som så berettiget, at pressens egne til tider lufter en form for dårlig samvittighed over, at de i den grad har hang til dårlige nyheder. For eksempel skrev chefredaktør Nils Thostrup fra JydskeVestkysten i 1996 i Dansk Presse:

“Hvis man lytter til sine læsere og annoncører, hører man et kvalificeret råb om en anderledes journalistik end den traditionelle ekspert- og katastrofejournalistik, hvor en nyhed for at være god helst skal have et så negativt indhold som muligt, jo sortere indhold des større overskrift”.

Hans kollega på Information havde øjensynligt også fået mange henvendelser om negative nyheder:

“Jeg kan komme i tvivl om vores nyhedsideal er rigtigt. Jeg har selv oplevet læserreaktioner, som får mig til at tvivle. Læsere som understreger, at de godt gider læse om løsninger på miljøproblemer, altså efterspørgsel efter solstrålehistorier mere end dagens giftchok”, sagde chefredaktør Jørgen Steen Nielsen til Dansk Presse i 1998.

Positive begivenheder og konfliktløsning
Debatten om gode versus dårlige nyheder vanskeliggøres af, at det er svært at definere, hvad en positiv nyhed er. Det, der er positivt for nogle, er det ofte ikke for andre. For landbruget er prisfald på svin en negativ nyhed, men for forbrugerne er den positiv. For tilhængere af Dansk Folkeparti er udvisning af flygtninge en positiv nyhed, men for SF’ere er den negativ.

I lande som USA og Storbritannien har den offentlige debat mellem journalister og deres publikum imidlertid identificeret to klare typer af positive nyheder, som mange blandt publikum gerne vil have flere af. De første er de nyheder, som beskriver positive begivenheder som for eksempel et fald i antallet af trafikdræbte eller skabelsen af nye arbejdspladser. Den anden type af positive nyheder er dem, der omtaler metoder til problem- og konfliktløsning.

Den slags nyheder efterspørges også i Danmark. I november 1998 fortalte sekretariatschef Sten Sjørslev, Justitsministeriet, i Jyllands-Posten, hvorfor han var glad for, at medierne omtalte fædregrupper som en af de vigtigste årsager til faldende kriminalitet blandt de hårdest belastede grupper af børn og unge fra indvandrerkredse.

“Det bringer os direkte fra løsningen af de faktiske problemer til informationen om dem. For idet medierne i den pågældende sag sætter fokus på fædregrupperne og den faldende kriminalitet blandt flygtninge og indvandrerbørn, bidrager man ikke alene til at give læserne et mere afbalanceret billede af tingenes tilstand, man hjælper tillige løsningsprocessen på vej. Mediernes historier udmærkede sig med andre ord ikke bare, fordi de fokuserede på en positiv udvikling, men fordi de også fremhævede løsninger og fremdrift”, skrev han.

Journalister overser gode nyheder
Der er måske nok efterspørgsel efter positive nyheder, men det er en kendsgerning, at mange af dem overses. Selv om de har absolut nyhedsværdi, når de ikke frem til spalterne, fordi journalisterne ikke opdager dem. Det har formentlig to hovedårsager:

• Positive nyheder opdages ikke, fordi personer, der oplever noget positivt, er langt mindre tilbøjelige til at gøre opmærksom på det over for andre, end når de oplever noget negativt. Hvis pensionister for eksempel får forringet deres økonomi, eller hvis børneinstitutioner oplever nedskæringer, vil der hurtigt komme reaktioner og henvendelser til medierne. Derimod vil der næppe blive gjort opmærksom på det, hvis pensionisternes økonomi bedres, eller børneinstitutionerne får flere ressourcer. For journalisten vil det desuden være lettere at få læsere til en historie om folkepensionister, der må spise kattemad for at undgå at sulte, end til en historie om pensionister, der spiser dyreryg og drikker rødvin, medmindre det sker på en fem-stjernet restaurant i Paris og er et repræsentativt udtryk for de fleste pensionisters økonomi.
  
• Positive nyheder i form af løsninger på problemer er sjældent pludselige, og dermed meget synlige, begivenheder med høj aktualitetsværdi, men resultater af en langvarig proces, som man ikke så let bliver opmærksom på. Eksempelvis vil jordskælvskatastrofen være en sikker nyhed, hvorimod den efterfølgende genopbygning ikke påkalder sig tilsvarende opmærksomhed. Den voldsomme forurening af søen, der resulterer i pludselig fiskedød, er også en klar nyhed, hvorimod det nok er sværere at fastholde nyhedens interesse for resultaterne af de indgreb, der i løbet af en længere årrække skal rense søen og genskabe livet i den.

Relevante kilder:

• Nye nyheder (bog)

Søg

Temasider om samme emne

• NYHEDER I NUTID

Læs mere

Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:

• Nyhedsbegrebet
• Nyhed