Document Actions

Den professionelle interviewperson: Det forberedte budskab

Offentliggjort 03/18/1999, senest redigeret 09/17/2004

Hvis en interviewer er i tvivl om en interviewperson er “professionel” eller ej, så vil tvivlen fordufte i det øjeblik det forberedte budskab kommer frem

Af Kurt Strand

BESKRIVELSE/UDVIKLINGSTENDENSER: Det forberedte budskab vil som hovedregel ikke v�re i overenstemmelse med interviewerens m�l med interviewet. Af og til kaldes budskabet The message Track, en plade eller CD’en med de st�rste hits - og det indeholder ofte interviewpersonens motiv til at medvirke i et interview. Et interview er for en professionel interviewperson b�de en billig og enkel m�de at f� kommunikeret et budskab med stor gennemslagskraft.

.

Eksempel: Svend Aukens budskab

Brug eller misbrug af medierne
Og netop den tiltagende anvendelse af professionelle hj�lpere, for eksempel medier�dgivere, er med til at sikre den professionelle interviewperson en meget bevidst og vel-overvejet brug (og misbrug?) af medierne.
.

Nyrup-r�dgiver om motiver for at hj�lpe

Der er derfor - som det i stigende grad p�peges i interne debatter i medierne og blandt journalister - brug for en kraftig sk�rpelse af den kritiske sans, kombineret med de “klassiske dyder” og opfattelser af “en go’ historie”...
.

Ulrik Haagerup om forkl�dt PR

H�ndbog for interviewpersoner
Et amerikansk medietr�ningsfirma anviser i en jakkelomme-stor h�ndbog, Communicate with Power, hvordan en interviewperson i et kort nyhedsinterview kan f� afleveret sit budskab:

Intervieweren stiller sit - sandsynligvis meget ubehagelige - �bningssp�rgsm�l. Interviewpersonen svarer for eksempel: “Godt sp�rgsm�l - det vil jeg meget gerne svare p�. Men - lad os lige f� et par kendsgerninger p� plads f�rst...”. Med det svar f�r interviewpersonen “plads” til at aflevere sit forberedte hovedbudskab - og f�r m�ske tilmed lokket intervieweren v�k fra det oprindelige spor i interviewet. Hvis interviewpersonen vil v�re helt sikker p�, at det lykkes, kan han eller hun efter cirka 30 sekunder smide en “krog” ud.
Intervieweren bider p� krogen, stiller et logisk opf�lgnings-sp�rgsm�l og giver dermed interviewpersonen mulighed for at uddybe sit forberedte budskab. Ogs� dette svar kan - efter behov, lyder anbefalingen - sluttes af med, at interviewpersonen smider en ny “krog” ud.
Intervieweren bider igen p� krogen og stiller et tracking question. I samme �jeblik det tredje “tracking”-sp�rgsm�l falder, er intervieweren helt inde p� det spor, interviewpersonen har lagt ud. Interviewpersonen uddyber sit forberedte budskab yderligere og slutter eventuelt med at smide endnu en krog...

Lignende anbefalinger og r�d kan findes i forskellige varianter overalt i den globale medieverden.
.

"Anv�nd pressen"

At professionelle interviewpersoner overhovedet kan slippe afsted med at svare undvigende eller uforpligtende p� for eksempel et kontroversielt sp�rgsm�l skyldes blandt andet den kendsgerning, at det kan v�re vanskeligt - is�r i radio og tv - at afbryde en interviewperson. Den tr�nede, professionelle interviewperson vil ikke v�re sen til at benytte en metakommentar - og m�ske derefter vende tilbage til sit eget budskab i interviewet.
.

Styring med ”violative talk”

Modspil
Heldigvis er der masser af situationer, hvor intervieweren gennemskuer fors�get p� at gennemtvinge et sporskifte i interviewet, og hvor det alts� ikke lykkes at f� intervieweren til at bide p� krogen. Desv�rre er s�danne interview for det meste pr�get af almindelig forvirring og mangel p� struktur, fordi det ikke just skaber klarhed og overblik for lyttere og seere, n�r interviewer og interviewperson forf�lger hver sit spor.

Interviewerens vigtigste v�rkt�jer mod den professionelle interviewpersons forberedte budskab er briefing, styring med sp�rgsm�l og styring med eksempler.

Relevante kilder: