Document Actions
Radiointerview: Kontrakt
Offentliggjort 03/18/1999, senest redigeret 11/14/2004
Kontrakten er andet og mere end et kryds i begge personers kalendere
Kontrakt er en oftest mundtlig aftale mellem journalisten og interviewpersonen om et interview. Den er resultatet af en forhandling de to imellem, som sikrer at begge parter er enige om hvad der skal ske hvor, hvordan og hvorfor.
Find præmisserne
En god kontrakt fastlægger de rent praktiske ting som tid, sted, emne, interviewets varighed, og i hvilken sammenhæng interviewet indgår. Samtidig er den en sikkerhed for, at interviewperson og journalist er enige om, i hvilken egenskab interviewpersonen udtaler sig og om præmisserne for interviewet.
Undgå skænderi
Det er vigtigt, at aftalen er ordentligt på plads, før selve interviewet går i gang. Er der uklarhed om præmissen, vil det ofte vise sig i interviewet, og historien risikerer at ende i en diskussion eller et skænderi mellem de to parter, som ingen er tjent med - slet ikke lytterne.
Udlever aldrig spørgsmålene
Mange interviewpersoner beder om at få journalistens spørgsmål udleveret, før interviewet. Det bør journalisten af flere årsager svare blankt nej til.
1. For det første vil det handicappe journalistens manøvredygtighed, blandt andet fordi hun spiller sin mulighed for at stille opfølgende spørgsmål af hænde.
2. For det andet vil interviewet miste nerve, fordi kilden vil sidde med næsen begravet i spørgsmålene og dermed blive fraværende.
3. Og for det tredje, fordi interviewpersonen af misforstået godhed vil forsøge at svare på alle spørgsmål på en gang, hvorved journalisten mister styringen af interviewet.
| Godkendelse af optagelsen Nogle interviewpersoner ønsker også at høre og godkende optagelsen. Som hovedregel bør journalistens svar også her være et blankt nej. Af den simple årsag, at de færreste interviewpersoner bryder sig om at høre deres egne stemmer - de synes, at de lyder forkerte og vil derfor springe i målet. En anden hyppig årsag er, at interviewpersonen er utilfreds med sine egne formuleringer. De fleste interviewpersoner taler til en skjult målgruppe for eksempel fagfæller eller kolleger, og dem vil de gerne gøre et godt indtryk på. Men interviewpersonen kommer let til at lyde som et leksikon, og interviewet taber i ægthed, nærvær og forståelighed. | . | Foto: Michael Lange/Chili |
At sætte sig selv på spil
I enkelte tilfælde er det dog rimeligt at lade interviewpersonen sige god for interviewet, før det sendes. Eksempelvis i situationer, hvor kilden sætter sig selv eller andre på spil med sine udtalelser; og i situationer hvor interviewpersonen kan have svært ved at overskue konsekvenserne af sine udtalelser.
Atter andre interviewpersoner stiller betingelser for at medvirke. Måske vil en pædofilidømt gerne udtale sig om (dobbelt)livet som pædofil, men han ønsker ikke at få udbasuneret i detaljer, hvad hans dom dækker over.
Her må journalisten gøre op med sig selv, om betingelserne er rimelige, eller om de vil forringe interviewet i en grad, så det er bedst helt at droppe det. Men betingelserne bør under alle omstændigheder lægges klart frem for lytteren.
Søg
Temasider om samme emne
Læs mere
Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel: