Document Actions

Multimediejournalistik

 

Offentliggjort 05/17/2011

 

 

Ny nordisk uddannelse der gennemføres som onlinestudier - med undervisere fra Danmark, Norge og Sverige

 

Multimediejournalistik er en uddannelse i journalistik rettet specifikt mod web og online medier. Alle kurser i studiet gennemføres som onlinestudier og efter beståede eksamener gives der i alt 30 ECTS-point fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole/UPDATE.

Programmet er et skandinavisk samarbejde mellem Danmarks Medie- og Journalisthøjskole/UPDATE, Bergh's School of Communication i Sverige og NKI fjernundervisning i Norge. LÆS MERE OG TILMELD DIG hos NKI Nettstudier i Norge, der står for selve afviklingen af studiet

Studiet består af tre kurser med indføring i henholdsvis webjournalistik, lydreportage med podcasting, samt optagelse, redigering og udgivelse af video til web. UPDATE ved fagmedarbejder Annegrete Skovbjerg står for sidstnævnte kursus.

Ud over at skrive artikler og producere lyd- og videoreportager skal du også offentliggøre dit eget arbejde på netavisen Webjournalisten.com, hvor du vil blive en del af en online virtuel nyhedsredaktion.

Information om Multimediejournalistik på norsk
Information om Multimediejournalistik på svensk

Professionelle muligheder

Uddannelsen retter sig primært mod deltagere som enten ikke har en journalistisk uddannelse - eller som ønsker at opdatere deres uddannelse med nye metoder og værktøjer. Efter endt uddannelse vil du være kvalificeret til at arbejde med opgaver indenfor journalistik og produktion af tekst, lyd og video til web-publicering. Enten som en medarbejder eller freelancer for en avis, en hjemmeside eller en virksomhed/organisations website. Derudover får du forudsætninger for at studere videre indenfor fagområdet.

Kompetence

Målet er, at du vil udvikle viden og praktiske færdigheder inden for produktion, redigering og offentliggørelse af journalistisk tekst, lyd og video tilpasset web. Programmet er tilpasset nutidens medieverden og er velegnet for alle, som er interesseret i journalistik eller har behov for multimedie-journalistiske færdigheder i en arbejdssituation. Studiet kræver almen studiekompetence (en gymansieuddannelse eller lign.). Det er ligeldes muligt at blive optaget på studiet ved hjælp af en såkaldt realkompetencevurdering.