Document Actions

Redaktionssekretærer ønsker mere uddannelse

Offentliggjort 09/08/2000, senest redigeret 04/19/2005

Igangsætning og coaching står højst på listen, viser undersøgelse på Politiken

Af Peter From Jacobsen

UNDERSØGELSE - opdateres ikke! Selv om fire ud af fem redaktionssekret�rer har v�ret p� efteruddannelse, er �nsket om mere uddannelse massivt, viser en sp�rgeskemaunders�gelse, som Center for Journalistik og Efteruddannelse (CFJE) i samarbejde med Politiken har foretaget blandt avisens redaktionssekret�rer. De �nsker is�r at blive st�rkere i forhold til id�udvikling, igangs�tning, coaching og faglig sparring i det hele taget.

Samtidig er redaktionssekret�rerne stort set enige om, at der generelt er for lidt tid til igangs�tning og coaching i det daglige. Det, der til geng�ld fylder for meget, er efter svarene at d�mme dels tekstredigering og sideombrydning og dels vente- og spildtid p� grund af tekniske problemer.

Redaktionssekret�rerne blev ogs� bedt om at vurdere, hvor stor en andel af arbejdstiden, de bruger p� forskellige arbejdsopgaver. Groft sagt bliver kun godt en femtedel af tiden - 22 procent - brugt p� at snakke med de skrivende (igangs�tning, coaching og efterkritik).

Sp�rgeskemaunders�gelsen var det f�rste konkrete resultat af et samarbejde mellem Politiken og CFJE. 26 af de knap 40 redaktionssekret�rer svarede p� sp�rgsm�lene.

Unders�gelse f�rer til uddannelse
Unders�gelsen, der blev foretaget i samarbejde med Dansk Markedsanalyse, munder nu ud i en r�kke korte konkrete uddannelsestilbud. Det f�rste, om coacing og feedback, blev gennemf�rt p� Politiken i for�ret. Foruden ovenn�vnte emner vil ogs� redaktionssekret�rernes ”kerneydelse”, tekstredigering, blive taget op.

Svarene viser ret forskelligartede arbejdsvilk�r, f�rst og fremmest i forhold til omfanget af sideombrydning afh�ngig af om man arbejder med till�g eller med dagsavisen. Alligevel er �nsket om at blive st�rkere som igangs�tter og coach generelt.

F�lelse af kvalitet f�lger indflydelse
Redaktionssekret�rerne blev bedt om at vurdere deres egen indsats p� forskellige omr�der. Selv om det er forskelligt, hvad den enkelte redaktionssekret�r f�ler sig st�rk i, er der en meget stor spredning i gennemsnitstallene, hvilket giver et markant helhedsbillede.

I det f�lgende findes der en r�kke popup-vinduer med dokumentation i form af tabeller, som kan ses ved at klikke p� overskriften til det enkelte afsnit.

Redaktionssektret�rernes vurdering af eget arbejde

De arbejdsopgaver, der f�r den klart h�jeste score, er "udformning af rubrikker, underrubrikker og billedtekster" samt "tekstredigering", mens "samarbejde med andre faggrupper" og "visuel opbygning (layout/sideombrydning)" ogs� bliver vurderet h�jt.

Bundskraberne i redaktionssekret�rernes bed�mmelse af eget arbejde er coaching/faglig sparring, id�udvikling/igangs�tning, m�deledelse og - aller nederst - feedback/efterkritik.

Det ser ud til, at de sider, redaktionssekret�rerne generelt vurderer som de svageste, ogs� er de arbejdsomr�der, hvor redaktionssekret�rerne f�ler, de har mindst indflydelse.

Vurdering af indflydelsen p� det redaktionelle produkt

I forhold til det daglige arbejde og jobtilfredshed i bred forstand angiver cirka halvdelen, at de f�ler, de har begr�nset indflydelse p� udviklingen af indholdet - id�udvikling, kildevalg, vinkling og opbygning af artiklen. Langt flere f�ler, at de har afg�rende indflydelse p� pr�sentationen - billedvalget, og hvordan rubrik og indledning kommer til at se ud.

Generelt angiver under halvdelen - 48 procent - at de f�ler, de har en h�j grad af indflydelse p� deres eget jobindhold

Vurdering af indflydelsen p� eget jobindhold

Redaktionssekret�rer skriver selv teksten om
Unders�gelsen viser ogs�, at den n�dvendige dialog mellem skrivende og redigerende om den endelige udformning af teksten for sj�ldent finder sted i praksis. Kun 24 procent af redaktionssekret�rerne mener, at de "de fleste gange" kommunikerer med den skrivende journalist undervejs i redigeringen af artiklen. 60 procent vurderer, at det sker "af og til", mens 16 procent indr�mmer, at det sker "sj�ldent".

Endnu sj�ldnere er det, at den skrivende bliver bedt om at �ndre, tilf�je eller slette i teksten. 4 procent mener, at det sker "de fleste gange", mens resten oplyser, at det sker "af og til" eller "sj�ldent".

Involvering af den skrivende i redigeringsfasen

I hovedreglen er det redaktionssekret�ren selv, der skriver dele af teksten om eller �ndrer i eksempelvis rubrik eller billedtekst.

Kurser til for�ret
Som n�vnt har 80 procent af redaktionssekret�rerne v�ret p� efteruddannelse, siden de afsluttede grunduddannelsen, og de fleste har v�ret tilfredse med udbyttet. F�lgende fire udsagn er generelle for besvarelserne:

Redaktionssekret�rkurserne p� Den journalistiske Efteruddannelse f�r en meget positiv omtale.
Kurser, hvor der tilegnes konkrete f�rdigheder som for eksempel sprog eller teknik, f�r en meget positiv omtale.
Kurser vedr�rende ledelse f�r ligeledes en positiv omtale.
Endelig fremh�ver mange, at det er vigtigt, at kurser relaterer sig til det daglige arbejde.

N�r CFJE i samarbejde med Politiken planl�gger kommende kurser, vil der blive lagt stor v�gt p� de meldinger, der er kommet fra redaktionssekret�rerne. Kurserne bliver hver af to-tre dages varighed og vil foreg� p� Politiken med b�de en ekstern kapacitet og et medlem af avisens redaktion som kursusledere. M�let er, at deltagerne skal have s�vel inspiration som teoretisk ballast og praktisk anvendelige metoder, der kan anvendes i det daglige.

Nye efteruddannelseskurser b�r arrangeres som korte moduler og skal helst foreg� i Politikens Hus eller i det mindste i K�benhavn, mener de fleste redaktionssekret�rer p� Politiken. (Foto: Teit Hornbak)

Redaktionssekret�rerne har selv i unders�gelsen klart givet udtryk for, at de �nsker kurserne holdt p� arbejdspladsen i form af kortere moduler frem for et langt kursus et andet sted i landet.

Form�let med at udvikle de nye uddannelsestilbud er at skabe et supplement til de lange efteruddannelseskurser, som en del af redaktionssekret�rerne tidligere har deltaget i. Der er i dagbladsverdenen en meget stor interesse for uddannelsesmuligheder for de s�kaldte redaktionelle mellemledere.

P� flere nordiske avisredaktioner arbejdes der m�lrettet p� at styrke b�de de faglige og ledelsesm�ssige kompetencer hos redaktionssekret�rer, nyhedsredakt�rer og hvad de ellers kaldes. Eksempelvis har Norges store landsd�kkende dagblad Aftenposten igangsat en intern uddannelse for avisens reportageledere med det form�l at styrke b�de nyheds- og reportagearbejdet i avisen.

Kurser p� arbejdspladsen giver medarbejdere mulighed for at m�des p� lige fod. Et af m�lene er naturligvis fortsat at inspirere og g�re den enkelte klogere. Men der ligger ogs� et grundl�ggende �nske om at bidrage til at skabe dynamik og udvikling p� redaktionen, hvis medlemmer l�bende og i samlet flok bliver dygtigere og dygtigere til det, de besk�ftiger sig med.

Document Actions

Redaktionssekretærer ønsker mere uddannelse

Søg

Temasider om samme emne

Læs mere