Document Actions

Bliv hjemme - tag på kursus

 

Offentliggjort 09/12/2000, senest redigeret 04/19/2005

 

 

Førhen var det en valgsituation, om man vil tage på kursus eller blive hjemme. Nu kan begge dele lade sig gøre på samme tid takket være fjernundervisning via Internet. Netlæring, som fænomenet kaldes, har forlængst bredt sig inden for en lang række fag, og nu er de første tilbud af direkte relevans for journalister dukket op.

 

Bliv hjemme, og tag på efteruddannelse i Stockholm i webredigering for journalister eller i Malmö om globalisering og ulandsbistand.

Hvis også længere videreuddannelsesforløb via Internet har interesse, står Roskilde Universitetscenter klar med Master of Computer-Mediated Communication (MCMC), der blandt andet henvender sig til journalister. Det samme gør Aalborg Universitet med en lang række uddannelser og dele af uddannelser.

Udvides horisonten til resten af verden, er der ingen grænser for, hvad man kan tage et netlæringskursus i. I Norge lærer de at filettere fisk. I USA undervises studerende på Boeing fly-fabrikkerne i at styre en robot. Og i Australien lærer medicinstuderende at stille den rigtige diagnose. Alt sammen via Internet.

På engelsk kaldes det nye fænomen ofte e-learning, mens det danske sprog endnu ikke rummer et helt oplagt ord. Fjernundervisning er den traditionelle betegnelse for undervisning, hvor underviseren og den underviste befinder sig forskellige steder. Men fjernundervisning dækker også brevskoler, skole-tv m.m. Det er efterhånden en for bred betegnelse, når næsten al fjernundervisning i disse år går på Internet. Derfor vil denne artikel bruge ordet netlæring om den nye type fjernundervisning, der foregår via Internet.

Dot com-universiteter
I USA og andre lande eksploderer markedet for netlæring i disse år. Aktørerne er blandt andet en stribe helt nye såkaldte "dot com-universiteter", som - lidt forenklet sagt - stadig ikke har set den første elev eller kursist træde ind ad døren. Til gengæld har de største af slagsen hundredvis af kurser og uddannelser på nettet - med tusindvis af kursister og studerende.

Nogle af dot com-universiteterne udbyder forløb, som de selv har udviklet indholdet til. Andre fungerer udelukkende - eller sideløbende - som et slags nethotel for andres kurser og uddannelser. I et enkelte tilfælde er netlæring drevet så langt, at begrebet udbyder ikke længere slår til. Blackboard.com må således betegnes som en markedsplads, hvor enhver kan lægge et kursus ind - eller deltage i et.

Samtidig går flere og flere virksomheder aktivt ind i intern netlæring for deres medarbejdere. En lang række af verdens største firmaer udvikler selv - evt. i samarbejde med et dot com-universitet eller andre - netlæringstilbud til deres medarbejdere i alt fra salgsteknik til ledelse. En del danske virksomheder har også engageret sig i intern netlæring. 20 af dem så meget, at de har dannet et netværk til udveksling af erfaringer på området.

Gør-det-selv netlæring
Trods dette må danske journalister stadig kikke forgæves efter et dansk efteruddannelseskursus som ren netlæring, der udelukkende retter sig mod journalister. Og - så vidt vides - er der stadig ingen danske medier, der bruger netlæring som værktøj til at efteruddanne deres redaktionelle medarbejdere.

Det kan danske journalister og medier modtage på i hvert tilfælde tre måder:

  • Vi tager det til efterretning og fortsætter som nu.
  • Vi vil ikke nøjes med fortsat at vente på, at det "rigtige" kursus dukker op i et kursusprogram. Nu vil vi holde øje med, om der skulle dukke relevante kurser op som netlæring.
  • Vi tager selv initiativ til at udvikle noget netlæring på de områder, hvor vi har brug for en opkvalificering.
Den tredje mulighed lyder umiddelbart besværlig, men netlæring er efterhånden blevet så brugervenlig, at de fleste kan lære at udvikle netlæringskurser. Det gælder i første række blot om at finde de rigtige samarbejdspartnere - teknisk, indholdsmæssigt og pædagogisk.

Rigtigt grebet an byder denne "gør-det-selv" netlæring på en række fordele frem for traditionelle kurser ud af huset eller interne kursusforløb - og måske især hvis de tre former kombineres. Fordelen er nok først og fremmest, at efteruddannelse som netlæring kan tilrettelægges meget mere fleksibelt end traditionel efteruddannelse. Det kan både arbejdspladsen og medarbejderen få glæde af, lyder en af konklusionerne i rapporten "Netlæring for redaktionelle medarbejdere", som CFJE har udgivet i september 2000.

Mediet slipper for en ugelang "skilsmisse". Det samme gør familien, når journalisten bliver hjemme og tager på kursus.

En nøjere behandling af emnet kan fås i rapporten "Netlæring for redaktionelle medarbejdere", som CFJE har udgivet. Her er der blandt andet en oversigt over netlæringstilbud i Danmark og i udlandet - af særlig interesse for journalister såvel som af generel interesse. Rapporten gennemgår også en række tekniske og pædagogiske problemstillinger i forbindelse med netlæring, lige som den beskriver nogle af de mest udbredte tekniske systemer, der benyttes til netlæring. Sidst men ikke mindst kommer rapporten med en række bud på, hvordan netlæring kan blive et supplement til eksisterende ugekurser og interne udviklingsforløb på danske medier.

Netlæringssystemer er i sagens natur forbeholdt de tilmeldte kursister. En del udbydere af netlæring har dog lagt "demoer" af deres systemer ud på nettet, så andre end deres kursister og studerende har mulighed for at vurdere dem.

En oversigt over netlærings-demoer - med direkte links - findes i under "Demoer" i CFJE onlines Netlæringshus, hvor der også er meget andet materiale og inspiration at hente om netlæring.

CFJE onlines Uddannelsesbase viser løbende en opdateret oversigt med netlæring, som danske journalister har adgang til, og som er relevant for journalister. Den findes på webadressen http://www.cfje.dk/fjernkurser.

 

Omtalte kilder: