Document Actions

Optagelse

 

Offentliggjort 05/21/2007, senest redigeret 03/10/2009

 

 

Ansøgning

Du søger om optagelse via den enkelte modulbeskrivelse på www.update.dk/diplom. Fra den enkelte modulbeskrivelse kan du elektronisk via linket 'tilmelding' søge om optagelse. Umiddelbart efter vi har modtaget din ansøgning, sender vi dig en bekræftelse pr. mail om, at vi har modtaget din ansøgning.

Vi optager løbende frem til ansøgningsfristen (1. dec./1. juni). Efter hver ansøgningsfrist kan du på www.update.dk/diplom se, om vi har ledige pladser på enkelte moduler.

Vurdering af ansøgninger
Vi vurderer først og fremmest, om du opfylder adgangskravet om en kort videregående uddannelse (minimum) og to års professionelt arbejde med journalistik og/eller kommunikation.
Dernæst vurderer vi på baggrund af din motivation og faglige kompetence i relation til indhold og mål for det modul du har søgt om optagelse på.
Til sidst vil din eventuelle studie-anciennitet på diplomuddannelserne i journalistisk arbejde eller den fleksible diplomuddannelse ved UPDATE blive taget i betragtning.

Besked om optagelse
Vi behandler og optager efterhånden som vi modtager ansøgninger. Du får hurtigst muligt besked, om du er optaget eller ej. Et evt. afslag kan ikke ankes, og det er derfor vigtigt, at du udfylder ansøgningsskemaet omhyggeligt og begrunder dit ønske om at blive optaget på modulet eller uddannelsen.

Vi kan ikke garantere plads på et modul selvom du er kvalificeret til at blive optaget på uddannelsen. Hvis der er flere ansøgere end vi har plads til, vil vi forsøge at oprette flere sideløbende hold eller gennemføre samme modul på et senere tidspunkt.

For få ansøgere
I tilfælde af, at der er færre end 12 ansøgere til et udbudt diplommodul, forbeholder udbyderen sig ret til ikke at igangsætte det pågældende modul.

Læs mere om adgangskrav, frameldingsregler m.m. i menupunktet FAQ.

 

 


Søg