Document Actions

Digital journalistik

 

Offentliggjort 12/14/2006, senest redigeret 05/02/2012

 

 

Diplomuddannelsen i digital journalistik kvalificerer dig til at arbejde både praktisk og strategisk med formidlingsformer og -metoder på de forskellige digitale medieplatforme – herunder web, sociale medier og mobile platforme.

Uddannelsen gør dig i stand til at fortælle historier, så de formidlingsmæssige muligheder og styrker på de valgte digitale medieplatforme udnyttes bedst muligt i forhold til den valgte målgruppe. Uddannelsen kvalificerer dig til at arbejde strategisk med digitale medier – herunder udarbejdelse af strategier for webindsatsen og for virksomhedens anvendelse af sociale medier og værktøjer til brugerinddragelse.

Du bliver i stand til at varetage centrale funktioner i digitale journalistiske processer, hvor journalisten i mindre grad er primær producent af historier og i stedet udfører andre funktioner som igangsætter, at overvåge, filtrere, verificere og sammenfatte andres bidrag.

Diplomuddannelsen i digitaljournalistik består af tre obligatoriske moduler, to eller tre valgfrie moduler og et afgangsprojekt.

De tre obligatoriske moduler er:

  • Journalistik på nettet (10 ECTS)

  • I samspil med brugerne (10 ECTS)

  • Digitale fortællinger - tablets og smartphones (10 ECTS)


De valgfrie moduler kan bl.a. vælges blandt disse moduler:

Styr sikkert på alle medier, Levende billeder på web og mobile platforme, Gør-det-selv visualisering til web, Procesledelse, Bladudvikling, Gransk dit sprog, Kommunikationsledelse, Webledelse, Mål resultatet af din kommunikation, Rådgiverens gennemslagskraft, Spin og professionel politisk kommunikation, Fortæl historien, Forskningsformidling, Fang medieteorien – og gør den brugbar, Retorik – formidling der fænger, Kom i mål med dine projekter, Smart webstrategi

Se oversigt over aktuelt udbud af obligatoriske og valgfrie moduler.


Du bestemmer selv i hvilken rækkefølge du gennemfører modulerne. Du kan derfor vælge at starte med et valgfrit modul, hvis det passer bedst.

Arbejdsformen på uddannelserne er en blanding af underviseroplæg, diskussioner på holdet og i grupper samt praktiske opgaver og læsning af faglitteratur. Hvert modul afsluttes med eksamen. Du kan læse mere om form og krav i den enkelte modulbeskrivelse.

Læs studieordningen for diplomuddannelsen i digital journalistik.

Læs mere om generelt om diplomuddannelserne i journalistisk og kommunikation på uddannelsernes temaside: www.update.dk/diplom. Her finder du også et link til nyttig praktisk information (FAQ) om uddannelserne.





For yderligere info kontakt:




Michael Kristensen
sekretær - Diplomuddannelser
mk@update.dk
tlf.: 89 440 581





Torben Nielsen
fagmedarbejder, UPDATE
tn@update.dk
tlf.: 89 440 558