Document Actions

Første mastere i redaktionel ledelse springer ud

 

Offentliggjort 08/20/2008, senest redigeret 08/21/2008

 

 

Tirsdag den 19. august blev en historisk dag - set med journalistiske briller. Her blev de første to mastere i redaktionel ledelse udklækket på Syddansk Universitet.

Peter Orry Jensen, Syddanske Medier, blev dansk mediehistories første ledelsesmaster på en afhandling, der handlede om ledelsesudfordringen ved indførelse af borgerjournalistik. En time efter fulgte Sebastian Bindesbøll Møller, TV2 Lorry, med sin masterafhandling om brug af marketingorientering som værktøj i TV-journalistikken.

De to er den del af det første hold MRL'ere, der alle kan føje et 'Master' til visitkortet efter den 25. august – og i slutningen af samme uge starter 16 nye studerende på MRL-uddannelsen på SDU. Det er en deltidsuddannelse på to år – to meget travle - ind i mellem regulært hårde - men også udbytterige år.

Peter Orry Jensen og Sebastian Bindesbøll Møller - Mastere i Redaktionel Ledelse
Peter Orry Jensen (tv.) og Sebastian Bindesbøll Møller - Danmarks første mastere i redaktionel ledelse.

 

 


Søg

  

 

 

Læs mere

Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel: