Offentliggjort 10/05/2004
BESKRIVELSE: Som et led i bestræbelserne på at følge med i den internationale udvikling af mediekonvergens i landene omkring Danmark er CFJE i øjeblikket involveret i to projekter.
Det ene projekt har deltagere fra journalistuddannelser i de baltiske lande, Skandinavien og St. Petersborg i Rusland og er finansieret af Nordplus programmet under Nordisk Råd.
Formålet med samarbejdet er at kortlægge metoderne til undervisning af journalister på grunduddannelser og i forbindelse med efteruddannelse indenfor det felt, der bredt betegnes som multimedial journalistik. Ved at kortlægge undervisningsmetoderne regner deltagerne med at skaffe sig værdifuld ny viden og inspiration.
CFJE er værter for et netværksmøde i september 2005. Projektet afsluttes i starten af 2006.
Det andet projekt, som har titlen ”Trimedial” har et tilsvarende sigte. Projektet retter sig mod at indsamle og beskrive, hvorledes efteruddannelse af flermedielle journalister foregår i Tyskland, Holland, Østrig, Bulgarien, Rumænien og Slovenien.
Projektet er finansieret af midler fra det såkaldte Leonardo-program under EU.
CFJE er værter for et regionalt netværksmøde og tilhørende workshops i juli 2005. Projektet afsluttes i sidste halvdel af 2006.
Se alle dokumenter om emnet i denne artikel: